Jeg sov temmelig længe idag. Vi har fået mørklægnings gardiner og da jeg vågnede kl. 08.00, troede jeg stadig, at der var mørkt uden for, så jeg puttede mig bare længere ned i dynerne. Da jeg vågner heeelt udhvilet 1,5 time senere og der stadig er mørkt, kommer jeg i tanke om de nye gardiner.
Jeg sprang direkte i træningsrummet, hvor jeg tog en 30 min. på cross traineren og et kvarters mave træning. Imens jeg strækkede ud ud, sluttede det sidste af Desperate housewifes, som jeg havde set under træningen. I dag handlede det om, at en man holder af, døde. Jeg var helt opslugt og tårene kom snigende helt ubemærket og inden jeg overhovedet opdagede det, sad jeg der i trænings rummet og tudede, fordi serien ledte mine tanker hen på min mormor, som jeg mistede for 2 år siden. Da jeg lige var kommet ud med det værste, fik jeg samlet mig og reflekterede over min morgen omelet.
At miste en man elsker, holder bare aldrig op med at gøre ondt….man skulle tro, at det blev lettere med årene, men det gør det ikke. Sorgen over mit tab, kan ramme alle tider af døgnet og med sådan en kraft, at jeg bagefter nærmest synes, at jeg er helt fjollet. Det er små ting, der får det hele til at ramle. Det kan være en smag eller lugt og for nyligt, mødte jeg en dame der lignede hende…der måtte jeg også lige bide mig i tungen, for ikke at lade følelserne løbe afsted med mig. Kære mormor…jeg vil altid elske dig! Min livline mange gange igennem min opvækst:)
Åh ja jeg sidder stadig og tuder…. Jeg har i 8 mdr glædet mig til en længe ventet ferie til Thailand – jeg er her endnu, men for to dage siden modtog vi et opkald om at min elskede morfar var sovet ind derhjemme…… Jeg sidder lige pt på den anden side af kloden og planlægge begravelse! Det er det rene helvede – en ond drøm…..
jeg kan kun holde mig oppe ved tanken om, at han nu er sammen med min mormor igen <3 jeg sidder ofte og kigger billeder og fælder en lille tåre af ens afdøde – jeg tror det er afsindig sundt!
Samtidig husker man på ved døden, at man skal huske at udvise tonsvis af kærlighed til alle de andre man har tilbage endnu
Tal for en fed blog – jeg følger trofast med, selv fra den anden side af kloden.
Jeg så afsnittet og tårerne pressede sig på. De trillede til sidst ned af kinden på mig. Jeg har desværre mistet alt for mange som jeg virkelig elskede! Jeg for en stor klump i halsen hver gang jeg læser om folk der har mistet eller ser hvor folk har mistet! Har stået i situtationen så mange gange. Forstår folks sorg og smerte. R.I.P alle mine smukke engle oppe i himlen, jeg elsker jer virkelig!!
- fed blog. Læser den hver dag. Og gerne flere gange
Big krammer arpita!
Jeg mistede min mor for 10 år siden og sorgen (for mit vedkommende, for vi er sikkert forskellige) bliver ikke mindre men anderledes og nemmere at styre, heldigvis!
hvad er bedst – at spise før man træner eller efter træningen?
Jeg træner aller først om morgenen, da det sætter forbrændingen op og jeg føler mig frisk og klar til dagen, derefter spiser jeg et stort måltid…gerne noget nærings rigt.
<3
Puha ja, jeg har lige det præcis som du beskriver i dit sidste afsnit – det er tit de små ting der minder om personen som kan få en til at græde og det kan ske både når man ser film, sidder i bussen, cykler en tur osv. Det kommer bare uventet.
Det er virkelig den værste del ved livet…at skulle savne en som man elskede allermest :`(
Jeg har ikke prøvet at miste en man har holdt så meget af, men det afsnit af desperate housewives rør bare en dybt i hjertet! Da ham det handlede om virkelig har gjort så mange gode ting i livet og næsten har sat en skæbne for dem alle! Jeg kunne ikke lade være med at tude :’(
Hvornår finder du vinderen af konkurrencen?
Det gør jeg i morgen:)
Jeg så også afsnittet, og jeg tudede også. Det var simpelhent så sørgeligt, og fik også mig til at tænke på min oldemor, der også altid har været en støtteklippe i mit liv. Jeg er ked af at høre det med din mormor..