White summer

At miste et barn

20130606-094220.jpg

For kun anden gang i Alberts liv ( han er nu 9,5 måned) sov han igennem i nat fra 20.30 til o5.30 uden at vågne. Jeg vågnede selv kl. 05 og var helt forvirret, fordi jeg jo er vant til, at rende inde ved ham konstant. Jeg overvejede at tjekke til ham, da jeg jo blev helt nervøs for om han nu var ok, men fik mig selv overtalt til, at sove videre. 05.30 vækkede jeg mig selv, ved at ligge og græde. Jeg havde haft mareridt. I drømmen havde jeg lagt Albert til at sove på stranden på hans dyne over natten med hans baby alarm, for frisk luft er jo godt for børn og da jeg kom tilbage, kunne jeg ikke finde ham nogen steder. Jeg møder så en dame, som fortæller mig, at der jo havde været højvandet og at vandet havde taget Albert med ud. Jeg løb ud i vandet og fandt en lille våd dyne og ingen Albert. Jeg græd og græd og råbte “min baby, min baby” det var en frygtelig drøm og jeg sprang op og stillede mig med øret heeelt op af hans dør til børneværelset, hvor jeg til min store lettelse kunne høre ham trække vejret…5 sek. efter vågnede han. Jeg sprang glad ind og tog ham op og så nussede og krammede vi sammen med far en helt time i sengen, før vi stod op:)

Jeg havde helt ondt i hjertet, da jeg skulle i vuggestuen med ham. Jeg tror jeg er en af den slags kvinder, der aldrig ville kunne komme mig over, at miste mit barn…..jeg forstår så godt, at nogle kvinder tager deres eget liv, efter de har mistet deres barn. Jeg er ligeglad med alt andet. Ta mine arme og ben og alt andet, men kære gud, lad mig aldrig miste min lille dreng. Puhaa hvor kan man blive pænt fucked up af sådan en drøm hva:)

16 kommentarer

  • Dorrit

    Jeg har prøvet at miste et barn! Oplevede hvad jeg vil sige er et mareridt som ikke er endt endnu! Jeg var ved jordemoderen da jeg var i uge 36, alt var fint! Dagen efter mærkede jeg intet liv og min søn Lauge havde valgt livet fra! Jeg blev tvunget til at føde ham normalt. Han vejede 2900 og var 52 cm. Jeg fik en meget slem bristning! Så skulle opereres i tre timer lige efte jeg havde født, og måtte re-opereres akut ugen efter på auh. Det viste sig at pga der var så svært at sy efter den første operation, var der et hul i min Tarm så måtte få opereret et dræn op i tarmen 3 mdr efter min 2. Operation. Og herefter igen efter 4 mdr. Denne operation lykkedes desværre heller ikke så 1. Juledag måtte jeg have opereret nyt dræn ind, og april 2013 måtte jeg gennem endnu en operation, hvor jeg også har fået en midlertidig Stomi, for at aflaste min Tarm. Hvis alt ser ud som det skal til kontrol skal jeg have opereret min Stomi tilbage i september! Min livmoder bristede også i forbindelse med fødslen, har fået lavet kejsersnit for 3,5 år siden, så det var den tidligere syning der sprang op. Alt dette har jeg haft ved min sorg! Har heldigvis en mand og en dejlig datter som støtter mig i alt dette! Men at miste et barn er den værste sorg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle Seidelin

    Ja Puha.. sikke et mareridt. Den mor der sidste år mistede sine 3 piger i en Halmballe ulykke, har for nylig taget sit eget liv, 3 børn på en gang, blev for meget for hende.. sorgen er ubærlig når det er ens barn.. Søde Søde Sahra, du må ikke tænke på det, selv om det svært med sådan en drøm.. den sidder i kroppen i lang tid… sov godt og drøm sødt i nat,

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Simone

      Hun tog ikke sit eget liv, men døde af sorg.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma

      Moderen til de tre piger fra ulykken, hun tog da ikke sit eget liv.
      Hun døde af naturlige årsager. Man kan sagtens dø af sorg.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisa

    Mistede selv en lille baby i maven i uge 11, efter tre års fertilitetsbehandling… Selvom det “kun” var et foster, var det stadig vores lille barn… Idag er vi velsignet med en lille skat på 1 1/2 år, men aborten fylder af og til stadig i hovedet og for ikke at glemme vores lille stjerne i himmelen, har jeg nu fået en stjerne tatoveret på højre håndled.
    Et stort kram til jer alle derude, både dem der har mistet på den ene eller anden måde og til dem der frygter at miste <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jannie

      Det gør mig ondt 🙁

      Fik i hjælp til den sidste også?

      Når det er så længe ventet at blive gravid, rammer det lige 10* så hårdt, fordi man ved at hvis man vil opnå en graviditet igen, så skal man først igennem behandlingen. 🙁

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    Ved præcis, hvordan du har det. Efter at jeg har fået mine drenge, gælder alle mine mareridt dem – hvis du vidste, hvor mange gange jeg har mistet mine børn og på de mest forfærdelige måder!!!! – når først man er blevet mor, mister man sin sorgløshed! – man har nemlig fået noget, som er vigtigere end én selv! – frygten for at miste det vigtigste, man har, kommer pludselig ind i ens liv. Det er hårdt, men det er jo også derfor, at børn er det hele værd – de er vigtigere end én selv!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birgitte

    Sikke en forfærdelig drøm! Det må være det værste der kan ske for en mor! Godt nok har jeg ikke selv børn, men mistede en søster da hun kun var 11 måneder og tænker på hende og savner hende hver eneste dag! Når folk spørger om jeg er ‘kommet videre’ bliver jeg så pisse sur – for det er ikke bare noget man lige kommer og. Er taknemmelig over at jeg var ved hendes side da hun døde

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jannie

    Jeg er enig med Josephine 🙁 Det er mindst lige så slemt som man kan forstille sig!
    Man kommer sig aldrig over det tab, men man lær at leve med det, fordi det skal man!
    Jeg mistede vores længe ventede baby, vi havde kæmpet længe med behandlinger for at blive gravide, da det lykkedes var vi så lykkelige. Desværre holdte det ikke og vi mistede vores barn.
    Vi kan ikke bare blive gravide igen, så en kamp er atter begyndt, samtid med man skal bære sin sorg over at miste noget så dyrbart. Intet i verden kan tage den smerte væk!

    Må Gud altid passe på dine børn, og alle andres <3
    Ingen mor bør begrave hendes barn og børn!

    Og stort kram til dig, Josephine! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Jeg sender al min respekt til dig, Josephine! Tænk sig at miste 3 børn! Det gør helt ondt i mit hjerte. Sådan noget ønsker man ikke engang for sin værste fjende! Jeg har set hvordan min farbror og tante reagerede, da de mistede deres ene datter. Det var så hård en omgang, at de måtte blive skilt. De ses kun, når der sker nogle helt specielle ting i deres anden datters liv. Pyha!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    åh en forfærdelig drøm ! 🙁 Hader sådan nogen drømme hvor man bare vågner og er helt ked af det . hele ens dag er bare påvirket af det og folk forstå det ikke fordi at det jo bare var en drøm.
    eller de drømme hvor man bliver helt sur på en person og så når man vågner er man stadig helt vildt sur på vedkommende selvom man ikke er berettiget

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadja

    Jeg har så meget respekt for de mennesker som formår at leve videre efter at have mistet et barn.. Jeg tror ikke jeg kunne… 🙁 Godt at det kun var en drøm, jeg led af frygtelige mareridts da jeg var gravid, ved ikke om det var hormoner eller hvad…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Føler så meget med dig Sara Louise, jeg kender følelsen, det er på ingen måder rart!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josephine

    Gid det var mig som blot oplevede dette maridt i mine drømme og ikke i virkeligheden. Jeg mistede mine tre drenge og det er lige så forfærdeligt, hjerteknusende og ødelæggende som man kan forestille sig. Det ville være dejligt hvis det at miste et barn ikke er så tabu blandt andre, så vi som mister kunne snakke mere åbent og frit om savnet og sorgen. Men får mange kommer det for tæt på deres egen frygt at de kan rumme andres traumatiske oplevelser. Så tak for du skriver om dit maridt og forhåbentlig afføder det nogle kommentarer her i kommentar feltet, som kan få pårørende til familier som har mistet til at indse at deres frygt er virkelighed for andre og at de hjælper dem bedst ved at snakke med dem og prøve at forstå deres situation. Sorgen skal vi leve med resten af livet og hvis man ikke skulle føle sig så ensom med den, ville det være en stor hjælp.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • sarahlouise

      Hvor forfærdeligt!!!! Du må være ødelagt. Hvad skete der!!???

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Josephine

      Det er meget kompliceret historie, som jeg tildels ikke har lyst til at dele fuldtud herinde, men som også er meget lang og indviklet. Kort fortalt så ventede jeg firlinger, hvor af to af drengene døde i maven inden fødslen, så dem fik vi desværre aldrig hilst på i live, men har kun set deres to små kroppe. Vores tredje dreng blev kun halvanden måned gammel efter fødslen, da han på grund af sygdom måtte opereres, men som han desværre ikke overlevede. Vores sidste dreng er i live i dag, han er nu halvandet år, og er ham der holder hjulene i gang og bringer kærlighed og lys i et ellers meget sort og sorgfuldt hjerte.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

White summer