Aften ritual

Jeg er taknemmelig

sarahprofil

Idag er det Thanksgiving og i den anledning skal vi have risotto med spanske pølser… ja ok, jeg er måske ikke helt tro imod den amerikanske tradition, men en tradition, der er så positiv, sætter tankerne igang og i bilen på vej hjem fra vuggeren, tænkte jeg over mit liv og hvad jeg er taknemmelig for.

Jeg har altid kæmpet for mine mål. Nogle gange med succes og andre gange med nederlag. Mit liv har været fuld af udfordringer og jeg er kommet levende igennem dem alle. Men sådan som mit liv er nu, føler jeg mig mere end lykkelig. Jeg er taknemmelig for mit gode helbred og for at min familie er rask. Med tanke på at Albert er rask og at en anden meget tæt på mig, netop er erklæret fri for cancer, så er et godt helbred øverst på listen. Derefter vil jeg gerne sende et stort taknemmeligheds kram til Michael. Faren til mine børn, min kommende mand og min bedste ven. Tak for vores vidunderlige børn og dine gode evner som far, tak fordi du stadig er ved min side trods modgang, tak fordi du altid tror på mine ideer og støtter op om mig og at du altid prøver, at være den bedste i alle dine roller. Jeg vil også gerne sende et tak til min mormor i himlen og min morfar, som stadig lever. Tak fordi i altid var mit helle og fristed, tak til min mormor, som altid gav mig håb, når alt var håbløst, jeg vil altid elske jer og et tak vil aldrig være nok. Altid i mit hjerte og tanker.

Og så vil jeg gerne takke mig selv. Det lyder måske lidt besynderligt, men jeg er taknemmelig for, at jeg har taget de valg, jeg har taget og at jeg har været stærk, hvor andre ville knække. Uden min styrke og evne til at tale mig selv op af de helt mørke huller, havde jeg ikke været, hvor jeg er i dag. Tak til livet for dennes gavmildhed og samtidig hårde opdrager. Jeg vil vise min respekt og taknemmelighed ved, at få så mange positive og givende oplevelser i livet, som overhovedet muligt, med dem jeg holder af.

Hvad er du taknemmelig for?

12 kommentarer

  • Jeg er taknemmelig for min familie.
    Min mor, far, storebror, svigerinde, nevø og kæreste.

    Jeg er så heldig at disse mennesker som er så tæt på mig, er de mest fantastiske nogensinde. Jeg elsker dem alle uendelig højt, og jeg ved de også elsker mig. Så er der aldrig noget der kan gå helt galt.

    http://www.myybody.blogspot.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Må man være så nysgerrig at spørger ind til din mor og far? Synes ikke du nævner dem på bloggen og er jeg altså blevet nysgerrig?

    Rigtig fin blog!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er taknemmelig for og pivstolt af min søn … blev indlagt fra sit arbejde natten til i går med 3 diskusprolapser … seriøst TRE styks … og han er bare så sej … smertehelvede – jo der har han været, men han bider tænderne sammen og kæmper … jeg er taknemmelig for den super behandling vi fik på Slagelse Sygehus … information og empati var guld værd de første mange timer! … Jeg er taknemmelig for, at jeg har så forstående arbejdsplads … fantastisk chef og kolleger … så jo, midt i al dette kaos, er jeg dybt taknemmelig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Sarah
    Har ledt dine indlæg igennem uden held. Hvor er din bluse fra?

    Christine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Krstok

    Hvor er du sød Sarah !

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janni

    Jeg er taknemlig for min helt fantastiske kæreste og vores elskede søn. Vi havde en hård graviditet, og de første måneder af vores søns liv var med sygehus ophold og operation, og der kommer flere operationer. Men er så inderligt taknemlig for jeg har fået min søn<3 og at jeg nu er ved at indse at det er helt speciel grund til at netop vi har fået en dreng med det handicap. vi er stærke sammen, der hvor andre ville have gået ned.
    først nu ved man hvad livet handler om.
    Er taknemlig for min elskede søster som har støttet mig/ os gennem alt og som er så meget mere end "bare" min søster.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • HELLE

    du er lige så smuk indeni som udenpå. var der bare flere som dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Hej Sarah. Skønt at læse denne post, fuld af glæde og taknemmelighed! Helbred og familie er bare vigtigst, og det er så skønt at få lov til at følge med i dit liv og dine skønne børn! Udover min søn og min mand er jeg taknemmelig for at jeg har arbejder med noget jeg elsker samtidig med at det er fleksibelt, så der er god tid til familien. Tak for en dejlig blog, som jeg nyder at følge!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Happy Thanksgiving:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg er taknemmelig for min familie, min kæreste og vores kommende barn, de betyder alt for mig, de har altid været der for mig i gode og dårlige perioder og uden dem ved jeg ikke hvad jeg skulle gøre.!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Aften ritual