Gode lunger

Stå ikke i vejen for din egen lykke

wr4

Sådan skriver den norske blogger og psykologistuderende Ann Cathrin i et blogindlæg. Hun har 12 bud på ting, som vi alle mere eller mindre ubevidst gør, men som vi skal holde op med.

1. Hold op med at bruge tid på de forkerte mennesker
Livet er for kort til at tilbringe tid med mennesker, som suger energi og glæde ud af dig. Hvis nogen vil have dig i sit liv, giver de dig plads – du skal ikke kæmpe for pladsen. Brug hellere din tid på dem, der altid står ved din side, når du har det skidt – ikke kun, når du har det fedt.

2. Hold op med at løbe fra problemerne
Se dig selv i spejlet, og tag fat på de problemer, du har. Det kommer ikke til at blive let. Men vi har dem allesammen, og vi er ikke i stand til at løse dem alle, for ingen er perfekt. Men vi er nødt til at se dem i stedet for at løbe fra dem, og så må vi tilpasse os. Det er vi nemlig i stand til.

3. Hold op med at sætte dine egne behov til sidst
Elsk andre, hjælp andre, men glem ikke dig selv. Elsk dig selv og hjælp dig selv – og gør noget, som betyder noget for DIG.

4. Hold op med at hænge fast i fortiden
Du kan ikke starte det næste kapitel i dit liv, hvis du ikke afslutter det sidste. Læg fortiden bag dig – det er muligt, og det er nødvendigt. Vi har allesammen lavet fejl i fortiden – men du er ikke dine fejl, så kom videre og form istedet din fremtid.

5. Hold op med at være bange for at gøre fejl
Det at gøre noget er hundrede gange bedre end ikke at gøre noget som helst. Bag enhver succes ligger bunkevis af fejl – så hvert fejltrin leder mod succes.

6.Hold op med at tro, at du ikke er klar
Ingen føler sig nogensinde 100 procent klar, når der kommer en udfordring. De helt store muligheder ligger ofte uden for din comfort zone – så du vil alligevel ikke føle dig komfortabel i begyndelsen. Så: Go for it!

7. Hold op med at have ondt af dig selv
Livets udfordringer er der af en grund – for at ændre den vej, du går på, i en bedre retning. Reflektér over de ting, der er sket, og som du er kommet igennem. Til syvende og sidst har de taget dig til et bedre sted – så smil!
Lad andre og dig selv se, at du er stærkere i dag, end du var i går. (PS: Ved at smile kan du snyde hjernen til at tro, at du er lykkeligere)

8. Hold op med at bære nag
Lev ikke livet med nag i hjertet. Tilgiv dem, der skal tilgives. Tilgiv dig selv, giv slip og få fred. At tilgive er ikke det samme som at sige, at det, der er sket, er i orden – det er at give slippe på tingene og ikke dvæle ved det. Du bliver 10 kilo lettere. Hold hovedet højt, og lad dig ikke trække ned.

9. Hold op med at overse glæden i de små øjeblikke
Nyd de små ting – for en dag vil du se tilbage og opdage, at de faktisk var store ting. Den største og bedste del af dit liv vil være de små, navnløse øjeblikke, du tilbringer med nogen, du elsker – hver dag.

10. Hold op med at lade som om, alt er godt, når det ikke er det
Det er helt i orden ikke at have det godt hele tiden. Nogle gange falder livet bare en smule sammen. Så vær ærlig, og svar ?nej?, når nogen spørger dig, om du har det godt. Jo mere du erkender dine følelser, jo hurtigere kommer smilet tilbage på dine læber.

11. Hold op med at bekymre dig hele tiden
Bekymring fjerner ikke morgendagens byrder – men det tager glæden fra dig i dag. Når du stresser og bekymrer dig, er det altid unødvendigt. Spørg dig selv: Hjælper det på situationen, hvis jeg bekymrer mig? Betyder dette overhovedet noget om et par år? Hvis ikke, er det ikke værd at bekymre sig om. Stress har en direkte negativ effekt på vores følelse af lykke og vores generelle helbred. Stop op og pust ud.

12. Hold op med at være utaknemmelig
Uanset, om du har det godt eller skidt – stå op hver morgen og vær taknemmelig for dit liv. Et sted derude er der nogen, som kæmper for sit. Tag vare på dit liv, og sæt pris på det. Hver aften, når du går i seng, så prøv at takke for fem ting, du har glædet dig over i dit liv så vågner du lykkeligere op.

7 kommentarer

  • C

    Kan man ikke dele dit indlæg på sin facebook side? Kun synes godt om? Det er nok det bedste indlæg jeg længe har læst og en god eye opener for mig. Jeg har lyst til at printe det ud og hænge på min opslagstavle derhjemme, så jeg bliver mindet om det hver dag

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • sarahlouise

      Du kan gå ind på det og dele Web adressen:) men ja, skal da ha lavet en dele knap!! Det får jeg li lavet NU!!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • sarahlouise

      Nå min Web mand siger, at når trykker synes godt om, så deler man det også:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • C

      Ok lyder godt 🙂 Så vil jeg gøre det 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanette

    Det er så sandt, så sandt …jeg kommentere ikke så tit,men jeg synes du har en mega fed blog og et herligt ,spændende liv. Selvfølgelig har også du dit at slås med,men jeg synes at du kæmper dine kampe flot og virkelig prøver ,at se det positive i alt ..god vind til dig og dine skønne unger

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    So true! Havde også brug for det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • J

    Tak! Det indlæg havde jeg brug for lige præcis i dag 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gode lunger