Mors prinsesse

Derfor skrider kvinden fra manden

IMG_3526.JPG

De fleste skilsmisser sker på kvindens initiativ. Og manden har ofte slet ikke set det komme.

1. Han trækker sig
Hver gang hun tager et emne op, opfatter han det som kritik, og som om hun er ude på at skændes. Manden bagatelliserer hendes ønske om ændringer og ser det som brok.

Han bliver nødt til at tage hendes bekymringer alvorligt. Par skal jævnligt sætte tid af til at tale, før problemerne vokser sig for store. Det giver i det hele taget mere intimitet at tale sammen.

2. Han tager hende for givet
Han værdsætter givetvis sin partner. Han glemmer bare at vise og/eller fortælle det. I stedet kaster han sig over diverse byggeprojekter. Og når det er bygget færdigt, flytter hun ?

Han skal vise sin kærlighed tydeligt; Med ord, med kærtegn, med overraskelser. Vær interesseret i hende, ellers føler hun sig overset, usynlig.

Ved at give jeres forhold næring på denne måde kommer I tættere på hinanden, og hun bliver mere kærlig og spændende. Hun blomstrer.

3. Ligestilling
Selv om det kan se ud, som om I deler de huslige pligter, er der ofte en masse små, skjulte ting, som kvinden tager sig af – ordne børnefødselsdage, huske forældremøder, tage af bordet etc.

Han skal ikke tillade, at hun forkæler ham, så han bliver endnu et barn i huset. Og hun er som en mor for ham. For en del af familiehverdagen er noget med planlægning og at fikse småting, som han burde engagere sig mere i.

Og resultatet vil være, at hun bliver gladere og mindre træt. Hvilket kan give sex.

4. Hans banehalvdel
Det begyndte som hans hobby. Nu går de begge til golf. Han er vild med larmende actionfilm, så derfor ser de altid den slags. Når hun foreslår en tur i teatret/på udstilling/en chickflick, stejler han og latterliggør det. Eller siger: Tag din veninde med i stedet.

Men han bliver nødt til at spille på hendes banehalvdel en gang imellem. Så han tager del i hendes liv. Ellers risikerer han, at hun til sidst spørger sig selv, hvad hun skal bruge ham til. Det er vigtigt med fællesinteresser, som kvinden indfører.

Hun bliver glad, fordi han gør noget for hendes skyld, og fordi de deler en oplevelse.

5. Livsfaser
Det ses ofte, at unge forældre skilles, før det første barn bliver til to. Det kan blandt andet skyldes, at manden ikke har fundet en ny passende rolle. Noget lignende kan ske, når børnene flytter fra reden, hvor manden stener i sofaen, og kvinden vil ud og realisere sig selv.

Den unge mand må for en periode acceptere, at han er andenprioritet. Og han skal støtte kvinden, deltage i familielivet og aflaste hende. Og den ældre mand skal finde egne interesser og venner og deltage i hendes liv.

For en mand, der følger med i livsfaserne, er en attraktiv mand, som hun gerne vil fortsætte med.

(Fundet på aftonbladet.se, af psykologen Elisabet Wollsén)

8 kommentarer

  • helle

    Dejligt med nogle kommentarer fra mænd. Syntes det er gode argumenter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ronnie

    Synes nu der generaliseres lige lovligt meget…

    1-2-4-5

    Kunne lige så godt være noget kvinder også begår fejl i..
    Især hvis man som mand bringer noget op over for en kvinde man synes ikke fungere som det skal, så uagtet af hvor konstruktiv manden prøver at være vil mange kvinder opfatte det som den hårdeste kritik….

    Nr. 3
    Ligestilling er altså et meget sjovt og konfust begreb
    Og igen afhænger det meget af hvordan man som typer er…

    Er man begge karriere typer så må man jo fordele tingene ligeligt, men lad os nu sige manden eller for den sags skyld kvinden er den der knokler og har en hård og lang arbejdsuge men samtidig sørger for at hive en god lønning hjem og tage sig af modparten, så der vel intet galt i at tingene fordeles så den der arbejdsmæssigt på job har den midnste byrde er den der hjemme tager det største slæb ?

    En del danske kvinder har misforstået begrebet ligestilling…
    Som udgangs punkt har mænd og kvinder samme muligheder, der er fysiske begrænsinger men som helhed har man samme muligheder.

    Men hvad er der galt i at man som kvinde eller for den sags skyld mand tager sig mere af det huslige end ens partner ?
    Hvis partneren sørger for rammerne, og samtidig sætter pris på det den anden gør for en hvorfor så gøre det til et milimeter demokrati…?

    En ting man har glemt i ligestillingens tegn er at mændene faktisk er sakket bagud på ligestilling, kvinder forventer stadig blomster, små gaver, store gaver, at blive forkælet osv..

    Hvorfor har vi i ligestillingens tegn ikke overført det til at kvinderne også godt må behandle mændene sådan ?

    Ps. jeg generalisere også i mit indlæg… Tror faktisk Sarah er en undtagelse fra meget af det jeg har skrevet, tvivler ikke på hun er en bestemt pige der nok godt ved hvordan hun vil have tingene men er ikke i tvivl om at hun også forstå at forkæle sin partner

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Jeg tror man skal passe på ikke med at overanalysere. Selvom jeg har en fantastisk kæreste, som altid står ved min side, så kan jeg da stadig genkende ham i 90% af ovenstående eksempler – men gør det ham til en dårlig mand? Nej.
    For stod det omvendt og var baseret på hvordan kvinder er, ville han sikkert også kunne genkende mig.
    F.eks. nr. 1 – er det måske nogle gange ikke bare fordi vi kvinder er gode til at finde “fejl” og altid lige skal minde manden om at han gør tingene “forkert/på en anden måde” end os? I nogle tilfælde forstår jeg sgu godt hvis ens mand synes man brokker sig hvis det egentligt, ofte, er bagateller man tager op.
    Man skal vælge sine kampe med omhu, og helt ærlig.. så slemme og forfærdelige er de mænd heller ikke.
    Det kan godt ske min mand lader mig ordne mange af de huslige og praktiske ting, ikke altid gider diskutere over ligegyldige ting eller han ofte synes at en vild action film lyder bedre end en romantisk/komedie.. Men det betyder jo ingenting i det store billede.
    Man skal sætte pris på hinanden og bruge energien dér, i stedet for at lede efter fejlene. Det gælder begge parter. Vi er trods alt kun mennesker 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er en meget stor generalisering – de 4-5 punkter! 🙂

    Først og fremmest er de ikke særligt repræsentative for ungdomsforhold, men for forhold op i alderen 🙂

    Men det gælder nok for 50 procent af gangene, når man når alderen 25 + år

    Jacob
    http://fashion4life.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jannie

    Jeg tænker at ovenstående nok passer for mange men at det nødvendigvis ikke er sandheden. I vores forhold er det feks sådan at jeg ordner ALT det huslige. Min mand rører ikke en finger. Og det er sgu OK. Han er en fantastisk far og ægtefælle og jeg trives godt med at kombinere job på deltid og det at være husmor. Det har ihvertfald fungeret godt for os i 12 år 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M❤

    Holder med både Sarah og Helle.

    Synes det er svært… Tænker ofte at jo ældre mænd er før de bliver fædre jo mere ansvar tager de.

    Men en ting bil jeg gerne sige her på bloggen!!! Jeg synes flere er hårde ved Sarah… Skriv pænt.., også når du ikke er enig❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Det rigtigt langt hen af vejen. Men er ikke altid enig med mit eget køn. Nogen kvinder kan altså også være stride, og køre på. Man skal ikke glemme at vi ikke er ens, og måske nogen stiller for store krav til den perfekte mand. Vi skal jo ikke gøre dem helt uduelige, og ikke egnet til noget som helst. Alle forhold har to sider, af en sag, og selv om jeg er en ung i 70erne, hvor mænd var det værste udskud, og kvinder kunne hele verden uden de mænd, så stilles der ganske STORE krav til det bare at være menneske i dag. Jeg har prøvet det hele, stort set, men har idag en vidunderlig mand , som gør alt for mig, og læser mig hvis noget er galt. De gode er derude, men man skal også kunne se ud over ens egen næsetip. Håber det bliver stående, og der ikke er skrevet noget forkert. god dag til alle jer.. love and Peace

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • C

    Gud hvor er det dog rigtigt! Har en dreng på 7 måneder og det går rigtig skidt i parforholdet, netop på grund af de overnævnte ting. Mænd er som børn nogen gange og hvor kunne det dog være rart, hvis de tog sig lidt sammen for fanden!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mors prinsesse