Giv et kram & vind 5000 kr. i gaver

Albert & Almas første kram
På finurlig vis er min kærlighed til mennesker generelt vokset efter jeg selv fik børn. Det smerter mig dybt at se andre mennesker lide eller være ulykkelige. Jeg husker jeg engang sad på en restaurant med min computer og lige bag mig sad der en kvinde på omkring de 40 år, som begynder at græde. Hun græd meget stille, for jeg lagde kun mærke til det, fordi jeg ved et tilfælde kiggede op.
Helt panikken kigger jeg hurtigt ned i computeren igen og sidder og tænker over hvad hun mon er ked af. Det må jo være ret slemt, når hun sådan sætter i gråd et offentlig sted. Min umiddelbare reaktion var, at jeg havde lyst til at gå over til hende og give hende et kram. Men så sparkede mit overjeg mig lige i synet og huskede mig på, at den slags gør man ikke!! Og hun vil nok bare gerne side i fred! Jeg ignorerede hende og inden for et par minutter gik hun. Stadig den dag i dag, fortryder jeg, at jeg ikke lige gik over og gav hende et kram. Jeg kunne jo bare have sagt, at hun lignede en, der kunne trænge til et og ikke snage…. Nogle gange kan et kram gøre underværker.
Og hvorfor skriver jeg dette. Fordi jeg generelt synes, at vi som mennesker er for nærige med at elske og give hinanden omsorg. Vi elsker ikke os selv nok. Vi giver ikke os selv ELLER ANDRE ros nok for alle de gode ting, som vi og de gør. Hvorfor er vi så fandens berøringsangste og hvorfor er vi så kritiske over for os selv og hinanden? Især her i juletiden sidder følelserne udenpå huden for mange mennesker. Mange bruger aftenen helt alene, hvilket de måske gør de fleste aftenener, men juleaften gør den bare mere ondt.
Jeg har ET juleønske til JER. Det virker måske lidt skørt, men jeg LOVER, at det KUN vil skabe smil og glæde. Det er en udfordring til jer, som vil skabe god energi, men måske også skubbe jeres grænser lidt. Men en god udfordring har aldrig skadet nogen og DU kommer også til at generere god energi inden i dig selv! Med denne ene lille handling, vil du ikke bare få dig selv til at smile, du vil også få en fremmed til at smile og føle sig opløftet. En lille bitte og en smule grænseoverskridende gestus med giga positiv power – nemlig et KRAM. Jeg udfordrer DIG derude bag skærmen til inden for den næste uges tid, at tilbyde et kram til en helt fremmed. Du skal tage et billede af dig og dit krammeoffer eller få en til at filme “overfaldet” og ligge det på instagram og tagge det #spredkærlighedmedkram.
Det er nok en meget god ide at spørge folk først, om du må give et kram hehe. Jeg har skam også tænkt mig at gøre det og i kan se det ved at søge på hashtagget spredkærlighedmedkram.
Jeg håber, at der kan komme en lille krammebølge ud af det og at mange er modige nok til at hoppe med på vognen. Og for lige at give jeg en lille extra grund til at gøre det, så udlodder jeg en kurv fuld af overraskelser til en værdi af 5000 kr. med alt fra skønhedsprodukter, gavekort, modetøj, drikkelse og godt til ganen (sådan en kurv ALLE gerne vil vinde).
Der er kun 1 regel – krammeofferet skal være en du ikke kender i forvejen. Vinderne vælger jeg fra de tags der kommer på instagram den 4. januar.
Sød konkurrence 🙂