Kunne du være veninder med en, der havde været sammen med din kæreste?

Jeg mødte for en del år siden en fyr, vi kalder ham Søren, som jeg så et par gange. Vi blev ligesom enige om at vi to skulle andre veje hver for sig. Så pludselig en dag opdager jeg så at en veninder Jeanet(opdigtet navne og ikke så nær en veninde dengang) var blevet kærester med ham. På det tidspunkt var jeg sammen med Michael og synes bare at det var dejligt at Jeanet og Søren havde fundet hinanden.
I løbet af de sidste par år, har Jeanet og jeg så set mere og mere til hinanden og jeg holder meget af hendes venskab, men jeg har siden hende og Søren fik børn sammen følt at hun ligesom har en barriere oppe. Så en dag spurgte jeg hende direkte, om der var noget galt. Hun fortæller mig så at hun havde det rigtig svært med at jeg engang havde været sammen med hendes mand. Ja de blev også gift. Og jeg var åbenbart den sidste han var sammen med, inden de to blev kærester. Hver gang hun tænkte på mig, tænkte hun på at vi var sammen.
Jeg var ret målløs over at noget som betød så lidt og som var så gammelt, kunne komme imellem et spirende venskab. Jeg har sidenhen tænkt over, hvordan jeg selv ville have det, hvis jeg var hende. Og helt ærlig så ville jeg sgu nok også have det lidt stramt over det. Jeg ville nok godt kunne se hende og hænge ud med hende, men middag med hende, min mand og måske hendes nye kæreste, synes jeg bare ikke lyder som noget jeg gad.
Men hvor er det egentlig fjollet at man kan have det sådan. Det er jo for helvede 100 år siden og hvad der end var, er dødt. Er det et spørgsmål om at tro for lidt på sit forhold? eller er det ens eget usikre selvværd?? eller er det bare “billedet” der popper op i ens hoved, der gør, at sådan et venskab aldrig ville kunne fungerer??
Jeg kan sagtens følge både dig og din veninde, Sarah!
Jeg har en fantastisk kæreste og med en kæreste følger der jo selvfølgelig venner og veninder.
Min kæreste præsenterede mig for hans veninde, “Pernille” som er kæreste med “Rasmus”, vi har et super godt venskab og forhold alle fire.
Jeg blev meget overrasket over, hvor meget “Pernille” og jeg egentlig havde tilfælles. Men så engang snakkede hun over sig og det kom for dagen, at hende og min kæreste havde været kæreste, ‘men det er flere år siden’ skyndte hun sig at tilføje, men fra det øjeblik kunne jeg mærke en helt følelse omkring “Pernille”. Vi havde ikke længere noget tilfælles og fik et ubehag igennem hele kroppen, hver gang min kæreste og hende snakkede sammen selvom de begge havde forsikret mig om at de bare var venner.
Når de i dag bare sender snapchats eller sjove ubetydelige sms’er til hinanden, bliver jeg meget jaloux og vred, jeg er slet ikke i tvivl om at, min kæreste elsker mig, men tanken om de har været sammen er dræbende.
Så jeg kan sagtens følge jer begge, jeg har ikke snakket meget med “Pernille” siden, hilser selvfølgelig høfligt, hvis jeg møder hende i byen, men skynder mig videre så jeg undgår længere samtaler med hende.
Vi bliver aldrig bedste veninder og de hyggelige middage og grill mellem os fire har ikke været på tale i min kærestes og mit hjem siden.