Travl dag//outfit

Flæsk, persille sauce & så det der med at vende vrangen ud på sig selv

Herhjemme har det været en ret alm. Torsdag aften. De små hentede jeg kl.16, så fodrede vi nogle lokale køer med gulderødder og så hjem, hvor vi har de traditionelle uenigheder om at dagen er slut og vi skal ind og lave aftensmad. Albert tog sig en god slapper på sofaen, imens Alma “hjalp” mig i køkkenet med at lave stegt flæsk med persille sauce. Albert er ikke fan og vil jo egentlig helst have pasta hver dag…. Fuldstændig som mig, da jeg var lille. Efter aftensmaden kan man tydeligt mærke at energi depoterne er fyldt op, for de har altid lige en 30 min, hvor de fræser rundt i hele huset. Der er jeg så lige den snedige mor og sørger for at spist min egen mad der.

 Flæsk, persille sauce & så det der med at vende vrangen ud på sig selv  
Flæsk, persille sauce & så det der med at vende vrangen ud på sig selv  Flæsk, persille sauce & så det der med at vende vrangen ud på sig selv  Flæsk, persille sauce & så det der med at vende vrangen ud på sig selv  Flæsk, persille sauce & så det der med at vende vrangen ud på sig selv  Flæsk, persille sauce & så det der med at vende vrangen ud på sig selv Imens de løber grinene rundt om spisebordet, ind i den anden stue og tilbage igen, registrere jeg ud af øjenkrogen at det vælter ind med sms’er og kommentare på min tlf. Jeg smiler til mine børn, imens jeg har en underlig fornemmelse i maven. For jeg har afsløret meget personlige ting idag i et interview til Ekstra bladet flash og nu ruller historien som en steppebrand….  Jeg kan ikke helt finde ud af, hvordan jeg har det med det. Samtidig med jeg føler mig lettet, så føler jeg mig pludselig også meget sårbar. Det her med at have styr på mine ting og at ingen har kunne gennemskue min fortid, da den altid har været pakket ind i mit glamourøse image, har altid været mit skjold. Hvis man er perfekt, så kan ingen jo pege fingre af en eller såre mig…. I know… Ikke den sundeste holdning, men jeg tror nu engang ud fra min egen lommefilosofi at det er det jeg har følt/gjort de sidste mange år. 

Jeg håber ikke folk tror at jeg lavede det interview for at folk skulle få ondt af mig. Jeg åbnede op for at give omverdenen en chance… For at lære mig bedre at kende og give mig en chance. Og så håber jeg at nogle måske endda kunne blive inspireret til selv at kæmpe for sine drømme og ikke ødelægge sit liv på trods af en fucked up barndom. Flæsk, persille sauce & så det der med at vende vrangen ud på sig selv  

Flæsk, persille sauce & så det der med at vende vrangen ud på sig selv  Flæsk, persille sauce & så det der med at vende vrangen ud på sig selv  Flæsk, persille sauce & så det der med at vende vrangen ud på sig selv 

Ps… Det der med at prøve at bilde sit barn ind at det brune på bananen bare er bananchokolade og sagtens kan spises…. Virker ikke…😂

11 kommentarer

  • T

    Du r for sej og et kæmpe forbillede for de børn og unge der vokser op uden den omsorg og tryghed de har krav på. Håber din historie kan give nogle af disse børn og unge mod til at søge hjælp.

    Har du iøvrigt læst bogen, “Drengen der voksede op som en hund”, skræmmende men også meget lærerig bog om hvordan børns hjerner påvirkes af omsorgssvigt og de enorme mængder streshormon der konstant er i deres hjerner.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marlene

    Hej Sarah. Thumps op herfra. Livet er en rutschebane og det er når det går opad at man lærer noget, således at man kan give den fuld gas på vej ned så det kildrer i mavsen god dag

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mil

    Ser dig som en pige, der med næb og klør kæmper for at bryde den sociale arv – koste hvad det koste vil! Hvad andre tænker og tror, er jo i bund og grund komplet ligegyldigt. Det er dit liv, ikke vores. Ej heller selv om du har gjort det til DIN levevej at fortælle os om det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette

    Sjov vi kalder det brune på bananen “et blåt mærke” og så ryger det ned alligevel… :smiley:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janni

    Har sagt det før, men kære Sarah. Du er en kæmpe inspiration og et forbillede for mig og mange andre!
    Jeg har altid har stor respekt for dig og at du nu lukker alle lidt ind, til noget som er så sårbart. Tror jeg vil gøre der dig mere genkendelig, da det bare endnu mere viser hvor stærk og sej du er, og du også er et menneske som desværre har været ramt af den hård, barske og virkelig verden. Den til tider kan være.
    Tak for at være dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanette

    Hvor er du sej!!!
    Jeg selv er ikke der endnu, her er det stadig gemt væk i en kasse, al det der skete dengang.
    Jeg tør ikke være så sårbar endnu, trods jeg slap ud af det for præcis 30 år siden i år.
    Jeg beundre dit mod og jeg under dig al den lykke du må få – Den er dig fortjent.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak for din åbenhed!!! Jeg synes det er rigtig flot, at du deler dette med os læsere. Desværre kæmper en del børn med en svær barndom, du er STORT forbillede for dem.
    Har du på noget tidspunkt gået til psykolog og fået talt ud om alt det der er sket i din barndom? Eller hvordan har du fået bearbejdet det?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Hej Sarah Louise
    Jeg vil bare gerne sige tusinde tak for din åbenhed. Mit liv har heller ikke været nemt, og jeg er ikke nået til hvor du er endnu, men det kommer jeg til en dag! Din historie har givet mig håb og en følelse af ikke at være helt alene i verden. Det er så sjældent at folk fortæller om deres problemer fordi de gerne vil fremstå perfekte. Tak fordi du tør!
    Kærlig hilsen Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Kære Sarah.

    Der er ingen tvivl om at jeg har utroligt stor respekt for dig.
    Du fremstår som en utoligt stærk og sympatisk kvinde og jeg under dig uden tvivl alt hvad du har opnået!
    Det er tydligt at det liv du lever nu ene og alene skyldes en vedholdenhed og hårdt arbejde og du er en fantastisk rollemodel for dine dejlige børn.

    Masser af rygklap herfra 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Hejsa Sarah
    Hold nu k… – jeg ved slet ikke hvordan jeg skal placerer alle de stjerner på dine skuldre, som jeg synes du fortjener. Du er simpelthen bare et kæmpe forbillede for kommende mønster brydere + os andre. Jeg under dig alt glam og lykke i dit liv fremover og så håber jeg du kan/vil udnytte din position til at åbne op for dette emne – bryd tavsheden. Ikke alle kan lukke op for den pose, så det kommer “positivt” ud, men det kan du…. – jeg sender dig et KÆMPE knus og håber virkelig på at det har lettet din hverdag at komme ud med så stor en hemmelighed.
    Kram Malene

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • sara

    Stor respekt for din åbenhed. Der kræver stor styrke. Håber de børn der i dag lever som du gjorde i din barndom, finder styrke og mod til at bede om hjælp, som du gjorde.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Travl dag//outfit