Når pseudo tvillinger skilles for første gang// Albert stak af fra børnehaven

Når både mave & sind er ved at eksplodere

Her ser i søde Juliane fra før graviditet og så sådan hun ser ud nu. Jeg har fulgt hende siden starten af hendes graviditet og kan genkende mange af hendes bekymringer og udfordringer. Vi kender hinanden en lille smule, men faktisk er det igennem blog miljøet vi har mødt hinanden. Hun er desværre ikke en del af “normalen” der har en forholdsvis normal graviditet. Hun kæmper med en del gener og må ofte tage medicin og hendes humør og livsglæde er enormt påvirket af denne udfordring, hvilket klart skinner igennem på hendes blog.

Jeg husker tydeligt, hvor sindsyg mind raping en oplevelse, det var at være gravid første gang og jeg kan se på Juliane at hun også kæmper med at indstille og affinde sig. Kære søde smukke Juliane. Fra en mor til en anden. Dont fight it….PYT med de fødselsdage du ikke når og at du har taget lidt på. Pyyyyyt med hvad folk siger og hvis du har, som du skriver, veninder der synes de negativ ladet skal påpege din vægt, så synes jeg du skal placere din smukke  væskefulde fod godt oppe i røven på dem og sparke dem ud af dit liv!! DU ER SMUK- Du er en kanal imellem gud og denne dødelige verden, ligesom alle andre gravide. Du er ved at skabe et liv- det største og mest magiske man som menneske kan udrette!

At være gravid er en helt unik rejse og selvom det kan være rocker hårdt, så er det vigtigste at dit barn trives og det gør det jo. Så må du fokusere på  at gøre ting, der gør dig glad og ting der gør din graviditet behagelig(ere). Fester og alt det andet kommer igen (det kan jeg jo sige af erfaring) og ved du hvad….til den tid er det ikke engang sikkert at du gider. Til forskel fra mit tidligere liv-pre-børn og nu, så er jeg blevet ret uinteresseret i at feste….jeg har bare vigtigere ting at tage mig til og andre prioriteringer og lur mig om det ikke er de samme mennesker man møder i byen om 5 år. Og mht. alle de andre ting, du lige nu må give afkald på…så pyt med det….det kommer som sagt igen. Nyd din sidste måned som 1 menneske og muligheden for at kunne hvile dig, når det passer dig;) Jeg er vild med din blog og spam os lige noget mere med gravid billeder- i LOVE it!!! Følg Juliane HER og hendes sidste uger af hendes graviditet:)

Skriv en kommentar

  • […] En af de blogs jeg elsker at følge er Sarah Louise, og i sidste uge skrev Sarah et virkelig rørende indlæg om mig om min blog læs det her: Når både mave & sind er ved at eksploder […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    Kan I ikke bare anerkende, at den kvinde nu engang har det sådan og at det er hendes oplevelse?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Intet navn

    Jeg har det meget blandet med hende. Det er både super fedt at hun er ærlig og fortæller om sine nedture. Men i længden er hendes blog bare utrolig opgivende og negativ.

    Nu har jeg godt nok aldrig været gravid, men på trods af både hpv vaccine-bivirkninger (som absolut er hæmmende for min hverdag, en lang sej kamp hvor man ikke bliver accepteret og nedsætter min livskvalitet i hverdagen voldsomt, da jeg dagligt lider af: voldsom migræne, ofte opkastninger, kvalme, feber, muskeltræthed, uro, “astma” osv. osv.), derudover har jeg for et par år siden fået konstateret type 1 diabetes (og trøstespiser, dårlig kombi) og tourette syndrom (med dertilhørende vinter-depression), holder PRØVER at humøret oppe. Jeg er ærlig. Men jeg er positiv. Jeg prøver at altid at finde øjeblikke som er det hele værd. For ellers er livet virkelig pisse langt og hårdt. Jeg ved ikke om juliane altid er så negativ, som det billede man får af hende, på hendes blog – eller om hun bruger den, til at komme af med de negative tanker? Men den er alt for negativ til mig. Dermed ikke sagt at jeg ikke kan lide hende, eller har noget imod hende som sådan. For hun er sikkert en sød kvinde (og smuk), som bliver en god mor 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Hvor bliver jeg dog egentlig trist af at læse nogle af de ovenstående kommentarer. Det er tydeligt, at i ikke har den fjerneste ide om hvor invaliderende migræne egentlig kan være. Jeg lider selv af og i de perioder hvor det er værste kan jeg ikke holde noget ud.. Jeg tør slet ikke tænke på, hvis jeg ikke kunne smertedække mig selv, som Juliane altså ikke kan.. Fair nok hvis man af den ene eller anden årsag ikke har lyst til at læse med, men jeg synes simpelthen at det er så unfair og ikke i orden at gøre sig til dommer over om hun har det hårdt eller ikke. Det ved kun Juliane selv, og uanset om det for nogle er hårdt eller ikke, så er vi alle forskellige og derfor ser oplever vi tingene forskelligt… Derfor husk – hvad du oplever og hvordan du har det, er ikke ens betydende med at andre oplever og har det på samme måde… Vi skal lære at have lidt mere respekt for hinandens følelser og møde hinanden på en bedre måde … 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Jeg har også været derinde et par gange og kan heller ikke lige finde ud af hvad jeg syntes. Jeg er jo selv gravid (for 3 gang) har kvalme 24/7 og er træt som et alderdomshjem og der er laaaang vej til mål da jeg kun er i uge 13. Så slemt har det ikke været de to andre gange.
    Jeg har lyst til at sige til hende: Gem piveriet til baby kommer for det er der man virkelig har grund til det. Søvnløse nætter, en baby der skriger, minus overskud og hvad har vi her. Hvis du syntes det er slemt nu så bare vent…. Og pøj pøj med det :blush:

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kristina

      Jeg kan høre, at du ikke har den fjerneste ide om, hvad en hård graviditet med kvalme er. Jeg er simpelthen nødt til at kommentere, for du rammer lige ind i min sårbare psyke. Jeg har ikke læst hendes blog, men du burde skamme dig over denne kommentar med drop piveriet og vent til det virkelig bliver hårdt. Jeg havde en graviditet der krævede to længerevarende indlæggelser, væskedrop 3-5 gange i ugen, forstoppelse i 23 dage, tabte mig 10 kg, og var så dårlig, at jeg ikke engang kunne bade selv. Jeg kan fortælle dig, at jeg 100000 gange hellere vil have barnet, end at være gravid. Jeg lå de første 5-6 mdr bag nedrullede gardiner. Spørg om det er livskvalitet. Spørg om det er hårdt. Spørg om, hvor mange gange man har tænkt på at ende graviditeten, fordi opkast 30-40 gange dagligt har invalideret dig og skabt en angst så stor. Spørg hvor frygtelig sort samvittighed man har over disse tanker, og ikke mindst… Kom så og sig, at man ikke skal have ondt af sig selv, og føle dyb sorg over at få frarøvet sig en graviditet man virkelig har glædet sig til. Glæden er ikke eksisterende indtil man har barnet i armene. Døgnkvalme frem til fødslen er SÅ psykisk hårdt. Og ja!!! Graviditet KAN udvikle sig til en sygdom. Sygdommen hedder hyperemesis, og forhåbentlig lærer folk mere om dette, og kvinder lærer at nære en dybere respekt for de kvinder der rent faktisk går i helvede for deres børn, i stedet for at nedgøre de følelser den gravide kvinde har.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria

      Hej Kristina. Hvor er jeg ked af at høre at din graviditet har været så hård. Jeg anede slet ikke at det kunne udvikle sig til en sygdom. Tak for at du fortæller din historie, og gør os lidt klogere 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria

      Jeg var også hyperemesis-ramt og jeg er enig. Jeg går gerne igennem søvnløse nætter, skrigeri og gråd igen. Graviditeten har jeg bestemt ikke lyst til at skulle igennem en gang til. Det er noget af det værste jeg har oplevet i mit liv. Man kan ingenting og har intet overskud – og jeg bliver så uendeligt træt af kommentarer som “graviditet er jo ikke en sygdom”. Det kan det sgu godt være – og det er fandme hårdt!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • sarahlouise

      Min veninde Line begyndte at kaste voldsomt op i 8 uge og blev indlagt. Hun brækkede sig mange gange om dagen og var indlagt helt frem til fødslen, da hun dehydrerede og min graviditer havde kostet både mig og Albert livet hvis akut kejsersnit ikke var opfundet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Trine

      Hej Kristina
      Vi har allesammen vores historier og erfaringer. Jeg er pt gravid for 3 gang. Er i uge 13 og har døgnkvalme, hovedpine og forstoppelse. Jeg har tabt mig 3 kg indtil videre og overskuddet er minus hvilket i den grad går ud over mine to børn på 2 og 5 år. Min første graviditet var heller ikke nem. jeg var sengeliggende fra 6 måned og frem. Fødte et barn der skæg sig igennem de første 9 måneder. Han var ørebarn. Anden graviditet var nem men min lille pige trak ikke vejret da hun kom ud og der skulle et helt lægehold til for at få liv i hende. Hun havde sygdommen refluks og skreg også i flere måneder og nægtede fast føde indtil hun var over et år….
      Så jo…. Jeg tror nok at jeg ved hvad jeg taler om både hvad angår vanskelige graviditeter og syge spædbørn. Jeg kan dog bedre tackle min egen elendighed end mine små børn der græder af smerte. Jeg skrev ikke “Drop piveriet” men derimod “Gem piveriet” for livet kan tage uventede drejningers der kan få selv en vanskelig graviditet til at blegne.
      P.s jeg er helt med på at en graviditet kan udvikle sig til sygdom. Af samme årsag er jeg selv sygemeldt i min graviditet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kristina

      Og så er det netop jeg undrer mig, Trine. Hvis man har været igennem et hårdt forløb, hvem er man så, til at dømme, og vurdere, hvornår andre gravide synes at det er blevet for meget? Det jeg mener er bare, at vi kvinder er SÅ hårde mod andre kvinder, når det kommer til graviditet. Bliver en kvinde sygemeldt, så skal hun tage sig sammen, får en kvinde det rigtig svært med sig selv, så skal hun tage sig sammen. Der er stor forskel på, hvordan kvinder tackler en graviditet, og hvor hormonelt pressede de er. I dette tilfælde, ved hun ikke, hvordan det bliver at få barnet. Hun forholder sig til den tilstand hun er i lige nu. Derfor findes der ikke noget mere nedværdigende, nedslående og virkelig tungt, end at hære andre kvinder sige: bare vent, det bliver værre endnu. Det er jo absolut ikke en konkurrence det her, og hvem ved…måske synes hun, at det der kommer efterfølgende er piece of cake. Vi skal huske, at vi er forskellige, og føler forskellige ting. Giv nu plads til hinanden, kvinder… Støt op, og lad være med at pille ned❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Kender hende ikke, og har kun været inde på hendes blog få gange. Det virker som om, at hendes mantra lidt er blevet at være denne her pige, der har et hårdt liv, hvor der kun er problemer og bekymringer. Der er intet der virker til at være godt nok, og sådan noget fylder mig bare med for meget negativitet. Og nej, jeg kender hende ikke, så jeg kan SAGTENS tage fejl! Men det er bare den oplevelse jeg har fået af at kigge inde på hendes blog, og derfor har jeg hurtigt været ude igen. Men håber hun formår at glæde sig over den sidste tid af hendes graviditet og fylde sit barn med en masse positiv energi.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • sarahlouise

      Men hvis det er sådan hun har det og det er hendes virkelighed. Mange kvinder kan spejle sig i hende inkl mig selv i min første svære graviditet

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kamilla

      Og så er der nogen, så har været så helt utroligt meget hårdt igennem for at få deres børn, så det er uden sammenligning – og de vil ihvertfald heller ikke gå ind på hendes blog, for i sådan en situation er man glad og overlykkeligt uanset hvor meget man tager på, og om man har kvalme i fulde 9 måneder…

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Freja

      Jeg er helt enig. Jeg har fulgt Juliane selv før hun blev gravid og hendes mindset er meget negativt. Jeg forstår det kan være svært med udfordringer under graviditeten, men jeg har selv valgt at boycotte hendes blog, da den ikke er særlig positivt stemt, selvom der sker fantastiske ting i livet også.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når pseudo tvillinger skilles for første gang// Albert stak af fra børnehaven