Familie tradition, modige børn & ondt i baby

90% af tiden er det ufedt at være mor

90% af tiden er det ufedt at være mor

Jeg sidder lige nu og ser et program på DR2 der handler om at være mor. Der møder man en kvinde og debattør der har udtalt sig at 90% af tiden var det øv at være mor…… Og helt ærlig så fik jeg ondt af hende… Hvor er det synd for hende at det er hendes oplevelse af at være mor. Jeg som har været syg hele ugen, er i konstant underskud af søvn og har kvalme 24/7 og alligevel så ELSKER jeg at være sammen med mine børn. Ja selvfølgelig kan man nogle gange være udfordret på det groveste, men jeg synes uden tvivl at 90% af tiden at der er det det fedeste i verden at være mor. Måske tolker jeg hendes udtalelse forkert….

Første baby var den store omvæltning og det tog tid at finde mig til rette i min nye rolle, men nu… Nu kunne jeg slet ikke forestille mig noget andet og jeg hader at være væk fra dem og kunne jeg slippe afsted med det, sov jeg med alle ungerne hver nat. Ja jeg drømmer mig nogle gange væk til en cocktail i sydens sol, men det ville jeg synes var lækkert i lige nøjagtig 2-3 timer og så ville jeg hjem til mit yngel igen. DE er hele mit fundament… Mit gode liv startede da jeg blev mor. Før dem vidste jeg slet ikke hvad ren kærlighed var. At nogen elsker mig så ubetinget er en ære…

15 kommentarer

  • Jeg er 100 % enig med Sarah når hun skriver “Det handler egentlig ikke om at det er forkert at føle at det er hårdt 90% af tiden, men at jeg synes oprigtigt at det er synd for de kvinder, der har det sådan. Alle fortjener lykken ved at have børn og er man svært udfordret og ikke mærker den glæde, så er det bare rigtig synd.”

    Det svære her er at fornemme og fuldt ud forstå andre mennesker hverdag, vi kan jo i sagens natur kun vurderer ud fra vores eget perspektiv. Det som en kvinde synes er utroligt vanskeligt og hårdt, synes en anden kvinde ikke er værre end at det er til at klare. Nogen af os har stort overskud og mange ressourcer (her tænker jeg ikke på penge men på psykiske ressourcer) og kan derfor bedre klare og håndterer tingene og andre har færre ressourcer og kan derfor ikke overskue tingene.

    Jeg elsker også at være mor og jeg ville gå i døden for min datter. Kunne ikke forestille mig mit liv uden hende, og jo jeg har også oplevet min del at udfordringer i moderskabet. Og jeg må have klaret sagerne ok, for jeg er så heldig at min datter stadig ønsker at være sammen med mig og lytte til mine råd. Men det gør mig ikke til særlig sagkyndig – gør mig ikke i stand til at vurderer andre kvinders følelser og oplevelser. Min datter kan have været anderledes – bare lige nok til at situationen er anderledes og vigtigst af alt – så har jeg måske haft flere ressourcer at trække på.

    Selvfølgelig har jeg da også ind i mellem oplevet at det kunne være nederen at være mor, men kun i meget korte og små glimt.

    Det jeg prøver at sige er at vi ikke skal dømme hinanden så hårdt og vi kan ikke dømme fordi vi aldrig kan gå 100 % i den mors sko, som oplever noget andet end os. Derfor gælder det om at have medfølelse, sådan som Sarah skriver, fordi det er synd for den mor som ikke det meste af tiden oplever moderskabet som en fantastisk gave – ikke mærker den betingelsesløse kærlighed til sit barn – som ikke oplever at være dybt taknemmlig for den gave det er at være ansvarlig for at barnet vokser op som et selvstændigt, kærligt og fornuftigt menneske.

    ILYG

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Lykken er for mange sikkert bare ikke at få børn. Mange burde slet ikke have fået dem, og mange som har et eller to skulle måske have haft fire eller fem. Følelser er individuelle, og lige så mange mennesker der findes på jorden, lige så mange forskellige holdninger og meninger er der omkring børn. Personligt bliver jeg lidt ærgerlig når jeg hører folk med børn sige, at man slet ikke ved, hvad lykke eller kærlighed er, før man får børn. Jeg er fristet til at svare, at deres børn måske giver dem en masse lykke nu, men der er jo ingen der ved, om børnene vil vokse op og gengælde kærligheden, når de er blevet voksne. Måske de synes man er den mest nederen mor i verden, og slet ikke vil have noget med en at gøre. Tror bare vi skal anerkende alle de følelser der er omkring børn. Intet er rigtigt eller forkert for den, der føler det. Alle børn er fantastiske lige så vel, som de kan være ubeskriveligt nederen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josefine

    Jeg tror, at det handler lige så meget om, at anerkende, at de følelser indimellem kommer op i én, og at det er ok. Jeg synes også, at der er lidt et tabu, omkring det at tale “dårligt” om ens børn eller moderskabet. Det er som om, at alle forventer, at man kun skal tale om, hvor fantastisk det er, og hvor meget man elsker sine unger. Og det gør man da også, men når ungen i trodsalderen får et bitch flip midt i bilka og nægter at gøre andet, end at ligge på gulvet og skrige, så er det vel tilladt, at synes det hele er lidt træls. Eller det er måske bare mig?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah Louise

      Nu ser man jo altid alting fra ens eget perspektiv. Jeg synes tværtom at jeg modtager massere af forståelse, når eks. de er hysteriske og jeg synes heller ikke jeg har en fornemmelse af at man kun må skrive om det gode. Tværtom så er det som om at der er gået mode i netop at sige DET. Altså alle taler om at man IKKE må tale om at det er hårdt, men helt ærlig så ved jeg ikke hvor det er, folk ikke taler om det….ALLE taler netop om hvor hårdt det er.
      Det handler egentlig ikke om at det er forkert at føle at det er hårdt 90% af tiden, men at jeg synes oprigtigt at det er synd for de kvinder, der har det sådan. Alle fortjener lykken ved at have børn og er man svært udfordret og ikke mærker den glæde, så er det bare rigtig synd.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Kunne ikke have skrevet det bedre selv Sarah.

    Det var først da han blev født, fandt jeg ud af hvad rigtig kærlighed er,- og meningen med livet ❤️ Det er ubeskriveligt at få lov til at blive mor til sådan et lille væsen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • lea

    Jeg sidder her i syvende måned, og blir helt ked af det. Synes det s træls med alle de skræmme historier. Er da godt klar over det blir hårdt, men jeg ønsker mig min lille baby pige så inderligt meget. Jeg elsker hende! Selvom jeg ikke har mødt hende endnu. ❤
    Blir så træt i hovedet af alle de kommentare hele tiden. Suk.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Du har jo heller ikke et rigtigt job. Så er det måske heller ikke så svært at sige, at du elsker det 90 procent af tiden. Hvornår har du sidst haft et rigtigt job? En rigtig arbejdsdag?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria

      Hm. Karina, hvis man har et job, der gør, at det kun er fantastisk at have børn 10 pct. af tiden, så burde man nok evaluere lidt på sin situation, for så er der noget rivende galt. Det har da ikke noget at gøre med, om man har den ene eller anden form for arbejdstider (selvom det, indrømmet, kan være svært at få enderne til at mødes ift. hente-bringe-ulvetime, når man arbejder 9-17), men om man har den rigtige indstilling. Om man så kun arbejdede to timer om ugen, ville det da ikke blive nemmere, hvis man samtidig syntes at ens børn var for krævende/besværlige eller lign. Omvendt kan en mor, der arbejder 40 timer stadig synes, at hun har de nemmeste skønneste børn, der bare er fantastiske døgnet rundt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah Louise

      Nå ej hvor skægt. Bor du hjemme hos mig? For med sådan en udtalelse, må du have et indegående indblik i min hverdag. Ved du hvor meget eller hvor lidt jeg arbejder? Ved du hvad jeg laver ud over at blogge?. Nej du ved kun hvad der kommer på bloggen. Jeg arbejder om noget MERE end de fleste, jeg er selvstændig og jeg har ikke haft en uges ferie siden jeg var 21 år. Og bare fordi man knokler med arbejde, er det ikke ensbetydende med at det er 90% dårligt at have børn. JEG knokler OG elsker at have børn!!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Birte Madsen

      Bliver nød til og komenter på det her . Du siger hun ikke har et rigtig job ?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine Hansen

    Vi talte lige om det igår, er lidt over 5 måneder henne ved vores første lille ønskebarn.
    Og såååååå mange siger til os, bare vent, i får aldrig sovet, i får aldrig kæreste tid, jeg håber i har nået at nyde livet osv osv osv …. Og vi står der, øøøh ….. Vi ønsker os det her barn helt ind i knoglerne, hvorfor er det der skal køres skræmme kampagne til kommende nye forældre ! Forstår det ikke . Vi tager alting som det kommer, og ved da at der kommer udfordringer (vi er jo heller ikke helt idioter vel) , men dem tager vi da med .. Glæden og lykken må i sidste ende og i det store hele, overskygge de lidt hårde perioder .
    Kh Trine

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria

      Er også 5 måneder henne, og glæder mig så meget til vores lille datter kommer til verden. Kan slet ikke vente, men bliver også mødt ofte med den slags kommentarer – “det er så hårdt, det hårdeste i verden” “vink farvel til søvnen” “du kommer aldrig til at kunne gå alene på toilettet igen” osv. Synes det er trist, at det er dét nogle forældre har behov for at sige. Er ikke i tvivl om, at de også synes at deres børn er det bedste, der er sket for dem, men så skulle de måske bare sige det. Hvad skal man stille op med informationen om, at det er hårdt, når man venter sig? Det er ligesom nok temmelig indlysende, men vil da hellere høre om det gode, og tage det andet når det kommer. Og jeg nægter at tro på, at det er træls 90 pct. af tiden for nogen at være mor – i så fald må der være et eller andet galt. Men måske fik damen i programmet formuleret sig forkert, eller havde akut søvnunderskud, da hun udtalte sig:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Angelina

    Min lykkelige liv startede først da jeg fik min datter. Det hele faldt på plads og jeg fik alt det andet jeg ville have sammen med hende . Gu er det hårdt men også bare fantastisk dejligt. Jeg føler ikk længere at der mangler noget i mit liv. Min datter giver mig en glæde hver dag<3 og elsker at føle mig vigtig for hende. Må indrømme at jeg før hat været kynisk over for mødre, der kun talte om at børn er det største men må konstatere at for mig er det det største i verden at få børn:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • malene

    Hej sara da jeg var gravid havde jeg os kvalme jeg brugte armbånd som man kan få i matas mod køresyge de hjalp helt vildt meget.. bare lige et lille tip herfra..knus Malene

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Enig! At være nogens mor er det fedeste 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Familie tradition, modige børn & ondt i baby