Når man skammer sig som mor

Alle de ting jeg gjorde “forkert” som førstegangsmor

Alle de ting jeg gjorde

Jeg husker tydeligt den allerførste gang jeg kiggede ned på min positive graviditets test. Overfyldt af lykke og uden nogen som helst ide om, hvad jeg havde kastet mig ud i. Klar? Ja da!!!! Jeg havde jo læst en MASSE bøger og der er jo intet i verden som skræmmer mig, så at få en baby kunne vel ikke være så svært….

Og så ramte virkeligheden mig lige i synet som en lasbil med 200 i timen. ALLE mine menneske og kvinde skills blev sat på prøve. Og det startede allerede i første uge efter Alberts ankomst.

De havde skåret mig op, jeg lå midt i mit livs mest stressende og følsomme øjeblik, nemlig mit først akutte kejsersnit. Jeg havde mistet meget blod og kastede op ud til siden, men al det betød ingenting, det eneste jeg fokuserede på, var lyden af min lille søn. Hvorfor græder han ikke!!! Og SÅ kom der lyd på OG tis. Han tissede ud over lægen og op på væggen og de begyndte alle sammen at grine. Jeg husker at jeg smilede og lukkede øjnene imens tårene trillede ned af min kind. Endelig var han her og han var ok. Jeg følte mig utrolig svag, men så bare at han var tryg ved sin far. Der gik næsten 3 døgn, før jeg kunne sidde op i min seng uden at besvime, pga. blodtab, så det var en rimelig hård start.

En uge efter vi var landet og det var man jo ikke engang, der fik Albert øjenbetændelse. Hans små øjne var helt lukkede og gule af betændelse og jeg var i panik. Jeg troede han skulle blive blind og tog ham med tilbage til hospitalet, Jeg sad bare og græd på hospitalet og kunne slet ikke overskue situationen. Han var jo så lille og nærmest lavet af glas. Vi fik simple instruktioner på, hvordan vi skulle løse problemet og idag sidder jeg og griner af min egen panik. HERREGUD de ER jo ikke lavet af glas de babyer og en øjenbetændelse er for det meste harmløs. Den dag idag ville jeg sikkert bare ride den ud med saltvand og vask af øjet og forsvandt det ikke, så ville jeg bede om øjendråber af min egen læge. Jeg smiler på indersiden, når jeg ser førstegangsmødre, der er fuldstændig overdreven beskyttende og nærmest ikke tør lade deres barn ligge 5 min. alene. Babyer dør altså ikke af at græde lidt. De udtrykker sig på den eneste måde de kan og de græder lige højt om de keder sig eller noget gør ondt. Man BEHØVER ikke løøøøbe igennem hele huset som var der ild i ens hår, fordi babyen laver en lille lyd…slaaaap af quinder. Giv det et par sekunder og nogle gange går det i sig selv. (alt er selvfølgelig relativt og nogle gange kan man høre, hvis deres gråd er pga. noget slemt…det er det bare som oftest ikke)

Jeg husker, hvordan vi lå på hospitalet og jeg vågnede om natten og holdt vejret og lagde mit hoved ned til ham for at lytte, fordi jeg var bange for at han ikke trak vejret og det fortsat efter vi kom hjem. Jeg var ofte henne og se til ham, når han sov. Jeg stod med fjæset HELT nede ved ham, for at tjekke om han nu var live.

Når han sov, så havde jeg jo endelig fred til eks. at få taget et bad, men om jeg lod ham ligge alene i stuen? nej nej nej….han kunne jo få hjertestop, begynde at græde eller blive bortført af en indbrudstyv, der lige sneg sig ind imens jeg var i bad. På trods af at han allerede i starten havde en soverytme på mindst en time uden at vågne, så hev jeg vuggen med på badeværelset og stod og badede IMENS jeg kiggede på ham. Nej jeg trak ikke engang badeforhænget for…tænk hvis han blev kvalt og jeg ikke kunne se det eller høre det pga. vandet!!!!

Da han kun var 7 uger gammel, så havde jeg læst mig til at jo tidligere de blev vandt til at sove alene jo bedre. Så jeg begyndte at ligge ham i egen seng-BIG MISTAKE. Jeg skulle helt op af sengen ud og gå, ind og sidde op og amme og så ligge ham til at sove igen. Helt manisk blev jeg som regel lige 10 min på værelset og stirrede på ham, for at tjekke at han nu ikke gylpede og blev kvalt og så luntede jeg møg træt tilbage i seng. Han vågnede oftere end andre børn, men jeg tog kampen op. KÆFT en idiot jeg var. DET gør jeg aldrig igen. Efter jeg har lært at være mor UDEN en masse bøger og andres holdninger, så fandt jeg ud af med Alma at baby skulle sove ved siden af mig. Ja nogle mener at der er risiko for vuggedød, når babyen sover i samme seng som sin mor. Men jeg hverken ryger, drikker eller sover mega tungt og jeg sov med hende helt frem til 7-8 måned og den dag i dag sover hun perfekt og trygt. Hun har aldrig forbundet søvnen med at blive “forladt” eller noget negativt. Vi puttede sammen, jeg ammede på siden og nogle gange vågnede jeg ved at mælken, var dryppet ned i hendes mætte ansigt. Så var vi begge faldet i søvn og hun lå helt mælkeskæv med åben mund. Jeg sov mere og bedre, fordi jeg ikke skulle op og ind på børneværelset og vi havde et fantastik tæt bånd. Jeg fortryder BITTERT at jeg ikke gjorde det anderledes med Albert.

Jeg havde en ide om at soveværelset jo var til de voksne og det var svært at være kærester, når der altid var en baby. Men helt ærlig….det der med kæresteri og bolleri bliver bare sekundært i starten af babyens liv, men jeg FORSIKRER jer om at det kommer igen. Så drop den dårlige samvittighed over for kæresten og fokuser på at gøre, hvad der er nemmest og dejligst for dig og jeres baby.

Jeg havde en forventning og et kapløb hen imod at vi som par skulle blive ligesom før hurtigst muligt….GLEM DET. Det kommer aldrig til at ske. Livet ændrer sig og kærligheden ændrer struktur og det kan tage tid at vende sig til det, men at jage det der med at vi skulle kunne gøre ligesom før børn, var virkelig dumt. Jeg sukkede efter 2 ugers romantik syd på uden børn og kunne næsten ikke overskue at der ville gå virkelig mange år, før det blev aktuelt og NU. Nu kan jeg jeg slet ikke forestille mig at være væk fra mine børn i 2 uger. Jeg har slet ikke lyst til det. De er en del af os. En weekend med far i ny og næ kan jeg dog godt klare.

Og mht. at jage, så var jeg allerede i fitness centeret første gang, da Albert var en 5 uger. Jeg skulle da tilbage i min stramme topform og det kunne KUN gå for langsomt og derfor satte jeg mig et mål om at deltage i en fitness konkurrence 4 måneder senere. Det betød at jeg trænede 3-4 gange om ugen om aftenen……DET gør jeg heller ikke igen. OM JEG FATTER min prioritering!!. Jeg var træt og udkørt, men alligevel var jeg så bange for at jeg ikke ville ligne mig selv at jeg fokuserede alt for meget på vægt og træning. TIL INFO: Kroppen finder som regel tilbage til sig selv helt af sig selv inden for 1 års  tid. DET ved jeg nu. Jeg gjorde intet efter Alma og blev slankere end før…bare uden min stress. Denne gang vil  jeg bare nyde min baby og fokusere på at jeg psykisk og fysisk er i overskud. Jeg skal ikke jage noget som helst. Jeg vil nyde, hvad der måske bliver min sidste baby.

Og så var der det der med amningen. Aaaarmen altså WELCOME TO HELL!!!! Amning…jamen det er da bare noget man gør? Ja for nogen går det mega nemt, men for mange kan det være ret så stressende og ubehageligt. De første 2 måneder med Albert gik ok, men så skete der et eller andet. Min mælk begyndte at drille og det ene bryst stoppede bare med at producere mælk. Jeg hev og sled i det stakkelst bryst. Jeg pumpede det næsten blåt, for om død og helvede, så skulle den mælke produktion sættes igang igen. Jeg måtte opgive og der blev kun ammet på det ene bryst. Det ene bryst kunne ikke rigtig følge med og jeg havde MANGE timer, hvor jeg græd og nærmest følte at han ville DØ, hvis han ikke fik min brystmælk. Havde jeg dog bare være mere afslappet omkring hele det emne…..for hævled da…JA amning er på alle måder nemmest og bedst for baby, men går der ged i skidtet, så er mælke erstatning altså ikke noget at være flov over!!!!!!! LAD VÆRE MED AT STRESSE OG PRESSE DIG SELV. Barnet overlever og får INGEN men af at få erstatning.

Jeg var  heldigvis heldig med Alma som jeg ammede i ca. 6 måneder. Efter 6 måneder var hendes appetit så stor at jeg var bange for at hun bare ville æde mine bryster og hun ELSKEDE sin grød. Allerede da hun var 3 måneder begyndte jeg at give hende erstatning inden sovetid, for så sov hun bedre og jeg trængte til søvn og JA du må gerne fokusere lidt på dine egne menneskelige behov. Det vigtigste her er at man gør, hvad der fungerer.

Jeg husker de mange laaaange nætter, hvor Albert var ved at få tænder og han græd hele dagen og hele natten. Staklen var i smerter, men jeg ville ikke give ham baby panodil for det var jo fyfy og kemisk og måske kræft fremkaldene og måske ville han gro en ekstra arm, hvis han fik det giftige livsfarlige stof eller udvikle eksemer…. Come on…. stik nu barnet lidt lindring. Det ER godkendt og INGEN BØRN ER NOGENSINDE DØDE AF BABY PANODIL (medmindre man overdoser den selvfølgelig- så er det ikke så smart) Men altså….Man lære IKKE barnet noget af at lade dem have smerter. Vi lever i 2015 og er så heldige at vi kan gøre den slags nemmere for barnet. Et glad barn uden smerter har også nemmere ved at komme sig oven på sygdom og høj feber er 1 milliard gange farligere end en smule baby panodil. Ja barnet dør ikke af at have tandpine, men hvis man selv har mega ondt i hovedet eller tandpine, så vil vi også gerne have lindring….men ikke for sit barn? DET er fjollet. Og jeg er blevet ca. 99% mindre hysterisk med den slags efter andet barn.

Spisetid!!! ÅÅÅh den evige kamp og stress over at ens barn måske ikke fik nok at spise. Livet med grød  var netop trådt i kraft og jeg var konstant bange for at han ikke fik nok mad….så jeg pressede ham! Jeg lokkede ham til at åbne munden og vupti, så fik jeg det lige skubbet ind og så røg halvdelen alligevel ud igen. Nogle dage spiste han fint og andre gange ikke og de dage og perioder, hvor jeg synes han spiste for lidt, der pressede jeg ham ALT FOR MEGET. For sulan da…. hvis han ikke vil spise, så er barnet bare ikke sulten nok…og nej…. de dør ikke bare sådan af sult og babyer kan i perioder spise meget lidt og det er helt normalt. Det VÆRSTE man kan gøre er at presse dem, så de får et negativt forhold til mad. Det gælder også når de bliver ældre. At gå i seng uden aftensmad fordi retten ikke lige huer den lille….går nok. Så spiser de bare mere til morgenmad. Alma pressede jeg ALDRIG til hverken amning eller mad. Nogle kvinder sætter nærmest uret og ammer fast hver anden time. Smid uret ud og SE og LYT til dit barn. Barnet skal nok fortælle dig, hvornår den er sulten. (medmindre der er specielle vilkår omkring barnet. Jeg taler om almindelig sunde og raske børn)

Der er SÅ mange ting, som  man slet ikke kan forberede sig på og de der bøger, man læser…ja de er da gode nok i forhold til information og viden om mulige scenairer, men det er også det. Smid skidtet ud og føl efter med hjertet og brug din fornuft. LÆR dit barn at kende. Alle børn er helt forskellige, så du kan ikke bare følge en bog om eks. tigerspring….det er i min verden en gang vås. Børn udvikler sig KONSTANT og i ryk. Ja så prøver man at få barnet til at passe ind i en boks i en eller anden bog, men til hvilken nytte. Jeg læste bøger op og ned omkring tigerspring og udviklings spring, men set i bakspejlet, så stressede de mig  mere end de gjorde godt. Bare vær opmærksom på at babyen de første leveår skal gennemgå ekstrem meget og alt efter hvilket temperament dit barn har, så reagere de derefter.

Mit bedste råd er at man som førstegangs mor skal slappe af. Give sig selv lov til at lave fejl og husk på…dit barn er ikke lavet af glas. Alle er selvfølgelig ikke enig med mig, men dette er bare min oplevelse og hvilke ting jeg har lært og hvilke ting jeg som snart mor til 3, vil gøre anderledes. Det her går sikkert bare ind af det ene øre og ud af det andet hos nye mødre, for man skal som regel lære af egne fejl, men jeg kan da håbe at nogen lære af mine erfaringer og gør deres egne førstegangs oplevelser lidt nemmere for dem selv:) (jeg beklager stavefejl, men må smutte nu, så har ikke tid til at gå teksten igennem)

Alle de ting jeg gjorde

Mig gravid uger 34 med Albert


Alle de ting jeg gjorde

42 kommentarer

  • Bjørk

    Jeg har læst det her indlæg nogen gange, både før og efter min førstefødte kom til verden – og jeg kommer til at læse det igen. Kan så godt genkende de fleste af tankerne, og det er SÅ befriende at læse dine tanker om dén tid i bakspejlet. Du er sgu en klog kone, Sarah.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Fantastisk indlæg . Er mor til 4 nu ” voksne børn ” 18 – 29 år . Synes virkelig alle de løftet pegefingre man ser alle vegne, må give en kommende / førstegangs mor så mange frustrationer . Forresten det med barn i sengen, hed det hos os ; 1 no go . 2 når du er syg . 3 sov i sengen til han var 2 år og efterfølgende i sin seng ved siden af hans far og nr 4 ; Du bestemmer ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Hehe, stødte lige på din blog og dette indlæg. Det er skrevet samme dag, som jeg fødte mit første barn – og nu tænker jeg præcis alle de ting, du har skrevet her og håber bare, at jeg kan huske det, når barn nr. 2 bliver aktuelt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josephine

    Helt fantastisk at læse. Vi er lige nu igang med projekt baby, da jeg lå den anden dag på sofaen kunne jeg bare se for mig hvordan mit bekymre gen vil styre hele min graviditet også når barnet forhåbentlig en dag kommer. Jeg føler jeg kan mærke i min krop at jeg er gravid, og tog en graviditetstest ALT for tidlig, så selvfølgelig var den negativ. Og så lå jeg der og bekymret mig om, jeg nu ikke kunne blive gravid. Og helt ærlig er 21 år, og det er første måned vi prøver. Er lige hoppet af p-pillerne for to uger siden. Og min kæreste grinede sådan af mig. Derefter tænkte jeg, ej vi skal ikke fortælle det til de kommende bedsteforældre før jeg er mindst 12 uger henne eller senere, hvad nu hvis jeg fik en ufrivillig abort, og mange skriver jo om at der er mange der abortere tidligere i graviditet… Amen dog det kan jo forsætte i en uendelighed.
    Så hvor var det helt fantatisk at læse dette indlæg, er decideret bare super glad for din blog. Jeg grinede så tårerne løb ned af kinderne, læste højt for min kæreste.. blev bare skide glad og lettet over at læse dit humoristiske og befriende indlæg. Nu hvor jeg selv er psykologistuderende overvejer jeg helt at lade hver med at læse nogen bøger om det, for tror bare jeg bliver mere gakkelak af det. Det gav mig så meget. Tak fordi du deler ud af dine erfaringer, og bliver nødt til lige at tilføje hvor er du en smuk mor – et rigtigt forbillede.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Wow til fedt indlæg. (Som eg vil ønske jeg læste inden min første)
    Jeg har børn på alder med dine to, og født samtidligt med dine to)
    Jeg kan så meget nikke genkende til det du skriver, og hvordan man er meget meget mere afslappet med nr to.
    Haha, jeg vil heller ik gi dem lidt sukker i vandet da min var syg og manglede væske, for uh tænke hvis hun så kun vil drikke vand med sukker bagefter.
    Gjorde det samme med at lade barnet sovet i egen seng, for vi skulle være kæreste. Godnat en omgang vås… og en kæmpe omgang natteranderi.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja P

    Åh Sarah du rammer simpelthen bare min kæphest spot on med den med ikke at ville give sit barn smertestillende medicin fordi det er ih og åh så farligt!
    Jeg får lyst til at gøre meget grimme ting ved de mødre som hellere lader deres børn lide unødigt ved at have smerter eller høj feber, fordi de tror at medicin er faaaaarligt!
    Jeg er glad for at du har ændret holding på det punkt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jamen det er bare så rigtigt. Kan genkende så mange ting, fra første barn hvor man bare ville gøre alting rigtigt og til tiden.
    Gud hvor var man naiv og dum til tider….

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Og så lige en lille “bøvs” til MME kommentaren. Hvad er det da for noget pladder??? Hvor er det nogensinde påvist, at børn der har fået MME er overvægtige? Hvis der var noget som helst deri, som kan skade barnet, ville det jo ALDRIG være godkendt. Og der er masser af børn, der får flaske verden rundt, de er da ikke døde af det? Klart vil man da gerne amme sit barn, det er sundt og giver ens barn en rigtig god start på livet, men kan man ikke amme, er det sgu bedre- både for baby og mor, at ty til flasken i stedet!! Jeg ammede min datter i 13 MDR, og alligevel er hun så plaget af Astmatisk bronkitis og er ofte syg. Så måske man lige skal slå koldt vand i blodet

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Jeg kunne ikke være mere enig, i DET HELE

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Rigtig rigtig fint indlæg – du fortæller det som det er. Første gang går altid lidt i ged fordi man er bare meget over barnet. Andet barn, lærer man at tage tingene som de kommer.
    Meget sundere for barnet OG moren

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Kan nikke genkende til ALT du skriver!!! Godt skrevet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linnet

    Super godt indlæg. Kan så meget genkende mig selv -især det med at ikke lade babyen være alene, “tvangsfodring”, og MME

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    http://sarahlouise.dk/2013/12/derfor-stoppede-jeg-med-at-amme/

    Tror din graviditetshjerne har byttet lidt rundt på børnene

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kira Jørgensen

    Du har SÅ meget ret! Jeg står lige nu med en skrigende pige på snart 7 mdr. Så far er sparket ud af soveværelset, for hun skal sove med mig i nat! Og i morgen får doktormanden et kald så hun kan få noget smertelindring ❤ Det er SÅ svært at slappe af når set hele er første gang, men kan virkelig genkende mig selv i de ting du skriver og vil helt klart tage det til efterretning. Især det med grøden, det skide grød

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah Louise

      Børne Panodiler fåes i håndkøb. Nu ved jeg ikke hvad der er “galt” med hende, men hvis det er smerter ved eks tænder så er det da bare ud og hente panodil og se om det hjælper

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lærke

    Hej! Jeg har ikke læst din blog før, men fandt den tilfældigt da du er – på dagen, ser det ud til – ligeså langt henne som jeg. Det er min første graviditet og det er virkelig sjovt og spændende at følge dig. Du har givet mig svar på nogle af de ting jeg har gået og funderet på omkring det at være gravid, fantastisk. Tak for det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Super godt indlæg – det rammer så mange rigtige ting. Specielt amning/MME er så godt beskrevet!! Man er utroligt bange for at gøre alting galt. Jeg kunne ikke amme grundet en sygdom jeg har, på trods af jeg så inderligt gerne ville. Og selv om jeg egentlig havde sluttet fred med mig selv omkring situationen så oplever jeg gang på gang folk der hentyder til at det er synd for mit barn, at man ikke opnår samme kontakt med barnet, at det bliver mere syg osv osv også selvom han indtil nu ikke har fejlet noget. Det er godt nok hårdt når man selvfølgelig ønsker det bedste for sit barn. Men nogle gange er det bedste bare flasken!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisa

    Tak Sarah Louise ☺
    Af og til er det bare rart med andre med mødres tanker! Jeg sidder med en på 4 år og en på 8 måneder og hvor er jeg også bare meget mere louse denne gang! Jeg ved at dette er den sidste, så jeg suger hende til mig❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cæcilie

    Godt indlæg. Jeg brugte også for meget tid på at kæmpe med amningen, det gjorde mig så trist, at jeg var uendeligt lettet da jeg gav barnet flasken i stedet – og livet blev lettere. Herved nr 2 vil jeg ikke kæmpe, men have et naturligt forhold til det. Går det, så går det 🙂

    Er SÅ spændt på nr. 2! Det føles som barn nr 1, da lillepigen er 4 år når hun bliver storesøster og da jeg fik hende var jeg alene – havde “kun” min dejlige familie. Denne gang har jeg en über fantastisk mand 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Zeynep

    Hej Sarah. Jeg er lige begyndt med at læse din blog så er ret ny “herinde” – først og fremmest så har du virkelig ramt et ømt sted i mit.hjerte for jeg var også ude for samme oplevelser og følelser som førstegangs mor, selv med Aks! Jeg fortryder så meget alt det stress og bekymring for jeg føler at jeg simpelthen ikke fik nydt min datter nok da hun var stadig var en lille bebs. Jeg var så fuld af bekymringer og var simpelthen overbevist om at min datter ville ikke nå og fylde år pga vuggedød 🙁 netop også fordi amningen kiksede og hun kom på Mme som kun 3 uger gammel døjede jeg også bare med så meget skyld/skam over det..
    Anyway ville bare egentlig sige tak for at være åben om dine oplevelser

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Angelina

    Tak for indlægget. Hvis der er noget, jeg kunne gøre om i forbindelse med at jeg fik min datter, ville det være at tage det mere stille og roligt. Jeg VILLE være supermor, så jeg arbejdede, studerede, satte hus i stand og havde min datter, som lige var blevet født. Altså havde jeg ikke barsel. Jeg var også totalt op på dupperne, ville gøre som i bøgerne, dvs. være den perfekte mor efter bogen. HOLD NU K, hvor har været to hårde år. Faktisk så hårdt, at jeg er sygemeldt med stress nu. HVIS jeg kunne gøre alt om, havde jeg taget det mere afslappet. Der er ingen mor der er perfekt og man finder sine egne metoder til, hvad der virker for ens barn og hvad man selv synes er bedst. Til jer kommende urolige mødre. Nyd tiden med jeres barn og rytmen vil komme helt af sig selv. Det er HELT normalt at være rundt på gulvet i starten. Altid følg din mavefornemmelse<3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • lea

    Åh søde Sarah. TAK! havde altså lige brug for at læse sådan et indlæg fra dig. Tak tak tak. Min lille pige kommer til verden om små 6-7 uger og jeg er RÆDSELSSLAGEN. Hvor meget tøj skal hun have på, er de madrasser jeg har købt tykke nok osv osv osv. Det hjalp altså mig lige at læse det her, og tage en dyb indånding,og huske de ting du lige har skrevet. Tak tak tak. Tænker også lille pigen skal sove inde hos os de første mange måneder. ❤❤ åh hvor blev jeg glad for at læse dette indlæg. Tak tak

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Tak for et dejligt jordnært indlæg som altid sødeste Sarah Louise!
    Jeg tror også bare man skal lytte på sig selv, og det bekræfter du mig altid i, når jeg læser dine indlæg om at være mor.
    Jeg glæder mig til min lille basse kommer ud snart 😀 er 39+0 i dag.

    Tusind tak for altid at være ærlig i dine indlæg.

    Venlig hilsen
    En trofast læser der har fulgt med fra start 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie ha

    Tak Sarah!! Du gav mig lige et kæmpe smil på læben. Jeg er første gangs gravid og rystede nervøs omkring hele den store omvæltning. Men du har ret! Børn er ikke lavet af glas og de får ikke mén af og græde lidt.
    Knus fra en kommende pædagog-mor

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Din kæreste som du har nu er han også faren til dine to børn? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Tak for indlægget, jeg har selv en 4 mdr gammel baby – min første, og jeg har virkelig fået noget ud af at læse om dine erfaringer og råd 🙂 Så tusind tak 🙂 Og ps. så synes jeg det er dødærgerligt at du skal skrive så mange disclaimers, åh det må være frustrerende ikke bare at kunne skrive det du føler, uden at skulle tage forbehold for at du bliver anklaget for et eller andet udsagn. Dit indlæg gjorde min dag bedre, så tak for det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Hold op hvor har vi to haft ens forløb… Lige fra amning til at sove alene på værelset alt for tidligt, tvangsfodring, læsen i åndsvage bøger. Baby nummer to var nem og tilfreds for der havde man ikke tid til at bekymre sig om alt og ingenting. Jeg håber at nummer baby nummer 3 som kommerciel marts bliver en fantastisk oplevelse som jeg for det meste kan nyde i fulde drag

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • annelise

    Ah, det med at man ikke får men af MME er jo så meget sagt. Det er bevist, at børn, der er madet op på MME nemmere bliver overvægtige, nemmere får luftvejsproblemer, generelt har dårligere immunforsvar etc etc.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah Louise

      Hvor er det påvist henne? Ifølge mine undersøgelser er det ikke påvist men noget man tror. Og jeg har lavet et tv program om amning, hvor jeg mødte mange specialister

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tine

      Der er rigtigt meget, der tyder på det, men nej, som jeg har forstået, er det ikke BEVIST. Selvfølgelig skal man amme, hvis man kan og selvfølgelig skal man også kæmpe lidt for det, især de første 6 mdr. Men for helvede, hvor skal det ikke blive en kamp, der kører både mor og baby psykisk ned! Amning er bedst, men MME er fan’me et smart alternativ, når amningen går død – for så dør baby ikke!
      Jeg har været heldig med et godt ammeforløb, så min baby på 11 mdr har aldrig smagt MME. Og det er jeg da mega glad for. Men folk der ikke er lige så heldige, skal jo ikke skamme sig over at tage alternativet. Hellere en lidt højere risiko for forskellige ting end en skrækkelig start for mor og baby. Og forhøjet risiko betyder jo ikke nødvendigvis at man får nogle af de ting. P.S. Virkeligt dejligt indlæg, slås selv med nogle af de der bekymringer – tjekker stadig ind i mellem om hun nu osse trækker vejret, og hun bli’r snart 1 år.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Trine

      Det er noget værre fis, begge mine børn er blevet ammet Max en mdr og modermælkserstatning for resten de er sunde raske og normal vægtig, aldrig været særlig meget syge og de er teenager nu, hvor i mod min veninde som har ammet tre børn fuldt ud i mere end 6 mdr , er børnene mere syge og har allergi mm så den holder altså ikke

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Åh, hvor er du da ærgerlig at høre på.. Netop de fordomme er grunden til, at MME for nogle er et tabu..

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nina

      Begge mine piger har fået MME da jeg ikke fandt amning behageligt på nogen måde og derfor ikke ville byde dem at jeg var stresset når de blev ammet. Ingen af mine piger er hverken tæt på overvægt af nogen som helst art, fejler intet, aldrig suge og har det bedste immunforsvar … Og mange jeg kender har givet deres børn MME heller ikke her fejler deres barn noget som helst

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Angelina

      Hvad er alternativet? At lade barnet sulte? Der hvor du har fundet det, du skriver er fra sundhed.dk, og der står MEGET få kilder. Jeg synes, at det er misvisende at oplyse sådan noget på en pålidelige side uden, at der bliver henvist til grundige kilder. Den del af mælken, som skal bekæmpe infektioner osv er selve råmælken som kun er der i starten. De fleste ammer vel i en lille periode. Hvis den lille periode på 6 måneder skal afgøre om man bliver sund resten af sit liv, er man godt nok på spanden.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna

      Dummeste kommentar jeg længe har læst Annelise…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    TAK for det indlæg! Som kommende første gangs mor, har jeg allerede stres af alt det jeg læser og alt det andre kvinder fortæller mig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra

    Fantastisk indlæg, der ramte mig lige i mit moderhjerte og mindede mig om, at jeg som førstegangsmor skal tage det hele lidt mere afslappet – TAK for det❤️
    Hilsner fra en trofast læser gennem de sidste 4 år

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Fantastisk opslag og inspirerende!
    Og hvor er du umådelig flot gravid 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Ih hvor er det sandt! Jeg var nærmest psykotisk og ved mere om børns udvikling og børnepsykologi end samtlige pædagoger og psykologer i hele kongeriget Danmark 😀 Det er SÅ åndssvagt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Britta

    “Ville han gro en ekstra arm” ha ha ha ha ha du er fantastisk!!! Du er simpelthen SÅ god til st skrive, et af dine bedste indlæg til dato!!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når man skammer sig som mor