Sig mig engang...er det for meget forlangt! Opsang til Cafe MoJo i kbh

Vildt vægttab & hysteri under graviditet

Vildt vægttab & hysteri under graviditet

Jeg er nu 19+6 uger henne i min graviditet, dvs. jeg er nu 50% igennem min graviditet. Min lille dreng i maven er umiddelbart omkring 26 cm lang, hvis man kunne strække ham ud. Jeg strøg lynbørge fra 57 kg til 69 kg de første 3 måneder. Hvilket har været en ret voldsom vægtøgning for mig i forhold til mine 2 tidligere graviditeter. Det var nok en blandning af mine mad skitzofrene tendenser og en kvalme, der kun kunne holdes nede ved konstant mad indtag. Det var alt fra kold flæskesteg (ganske belejligt i december måned) til pasta med fløde ostesauce- helst druknet i ost.

Efter uge 14 var kvalmen næsten helt væk og nu er det nærmest det omvendte problem. Min appetit er næsten forsvundet og jeg må huske mig selv på at spise et godt morgenmåltid, da jeg ellers bliver utilpas senere på dagen. Man kan sige at jo mindre man tager på under graviditeten, jo mindre skal man slås med efter man har født. MEN jeg har også den holdning at man tager det på man tager på og i denne runde tredje graviditet, havde jeg besluttet mig for at det med mad IKKE skulle være en bekymring andet end at jeg ville prøve at spise ting, der var ekstra godt for min krop og baby. Jeg vidste at jeg havde taget en del på og jeg var indstillet på at jeg ville blive stor denne gang.

Med Albert som var min første tog jeg 18 kg på, med min nr 2 tog jeg kun 9 kg på (hvilket skyldes at jeg havde en ret stressende graviditet OG bar rundt på baby nr 1 24/7) så en 18-20 kg er det mindste jeg havde forventet. Derfor kom det også som en stor overraskelse, da jeg forleden hoppede på vægten og opdagede at jeg har tabt mig 5 kg på kun 3 uger, dvs. jeg nu er nede på 64 kg. Det har jeg alligevel ikke prøvet før. Det skal selvfølgelig helst ikke blive ved at gå ned af med vægten. Jeg har det godt og prøver også at træne lidt bækkenløsnings-venlig træning og det hjælper afsindig meget på kroppen at gå i spa.

De charmerende og vel glemte kropsudsving er så småt ved at melde sig på banen. Jeg har i denne uge haft en del sure opstød og hård mave har også vist sit grimme ansigt. Min hud i ansiget skaber sig som var jeg en 14 årig teenage pige hånd i hånd med mit humør. Jeg er for det meste en glad mama, men engang imellem får jeg lige en meltdown over FULDSTÆNDIGE latterlige ting.

Min søde mand havde eksempelvis helt uvidende om den forestående konsekvens, taget den sidste mælk og det var jo lige nøjagtig den mælk JEG skule have haft til min morgenmad. Jeg vågnede med en voldsom kakao craving.  Det var det første og det eneste jeg tænkte på, da jeg slog øjnene op. Intet var vigtigere og så måtte verdens død og ødelæggelse vente, for jeg skulle have kakao og jeg sprang helt glad ud i køkkenet for at bælde et glas. Jeg kunne næste smage den iskolde søde kakao i min knastørre mund…. og så var der ingen mælk!!!!!! Jeg HAVDE jo sagt til manden at han ikke måtte tage det sidste mælk, da den var usigelig vigtig for mig om morgenen (men sådan noget kan man jo godt lige glemme i farten) og så skete det….meltdown lige der i bar røv og hængepatter foran køleksabet (tøj havde jeg ikke haft tid til at tage på. Kakaoen var prioritering nummer 1)  Blodet bobler i mine åre af raseri og jeg tramper som 10 vilde elefanter ind i soveværelset og skælder og smælder og får da lige proklameret at han da heller ikke kan finde ud af en skid….

Resten af morgenen gad jeg slet ikke snakke med ham og han gik en stor bue uden om den frådende flodhest af en galdning. Og så kørte han ellers lykkeligt på arbejde. Så sad fede Dorrit (mig) der i sofaen og gumlede lidt på min traumatiske morgen og min morgenbolle og i takt med at mit blodsukker blev normaliseret, var det som om at jeg fik mere klarhed over situationen og så meldte skammen sig. Ok ok ok…jeg var måske en aaaaanelse hysterisk og i samme sekund går døren op  og min mand kommer pludselig hjem igen (Det var 30 min siden han kørte) han kommer målrettet ind i stuen og stiller sig overfor mig og jeg må lige synke min bolle og jeg når at tænke ? SÅ nu får jeg en giga velfortjent skideballe?. Jeg skal lige til at sige undskyld og så sætter han 4 liter mælk på sofabordet, han snurrer resolut rundt på hælen og kører igen…uden at sige et ord…. og jeg sidder tilbage med 4 liter mælk og en masse skam.

Jeg lavede hans favorit ret til aftensmad og var meeeeeget sød de efterfølgende dage og jeg er nu blevet tilgivet. Heldigvis er vi begge med årene blevet mere forstående, rummelige og gode til at sige undskyld og det gør bare dette hormon helvede en smule lettere for os alle sammen.

Vildt vægttab & hysteri under graviditet

Vildt vægttab & hysteri under graviditet

Vildt vægttab & hysteri under graviditet
Vildt vægttab & hysteri under graviditet

12 kommentarer

  • S

    Hej Sarah Louise,
    Jeg har tænkt meget fordi jeg simpelthen er så ked af det. Her i efteråret gik jeg fra min kæreste efter en del år fordi det ikke længere fungerede. Meget kort tid efter var jeg sammen med en ny fyr, som jeg så i lidt tid… Trængte virkelig til den bekræftelse! Efter nogle måneder finder min Eks og jeg så småt sammen igen. Men det er svært! Han føler sig forrådt og enormt såret over at jeg kunne være sammen med en anden så kort tid efter og jeg er så inderligt ked af, at han er så ked af det. Men vi vil hinanden, det tager bare lang tid og gør ondt. Vi er ikke officielt kærester, men er kærester.. Han har lidt svært ved at stole på mig og det der skete forfølger os begge, men så tænkte jeg på om du kunne komme med gode råd? Du er jo også gået tilbage til en eks. (Egentlig synes jeg folk generelt gør det til noget negativt at gå tilbage til en eks – hvilket jeg slet ikke forstår! Vores forhold er i hvert fald blevet meget bedre. Vi ved hvad vi vil og sætter pris på hinanden!). Men hvordan går man tilbage til en eks med den negative bagage, der nu en gang kommer med? Hvordan tilgiver man sig selv for at gøre sin partner så ked af det? Hvordan skaber man tilliden igen? Uh.. Jeg ville sådan ønske at vi bare havde holdt sammen og så alligevel ikke, for så tror jeg ikke på, at vi havde været glade begge to.. Det gør ondt. Håber du kan hjælpe!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg elsker at læse din ærlige tilgang til det hele.
    Det er ikke kun hårdt for den gravide men omgivelserne 🙂

    Jeg er sikker på han overlever, og får et ekstra kram <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fie

    Hej Sarah,
    Når du ikke er gravid og da du var yndre og model – tænker/tænkte du så meget over hvad du spiser?

    Du har jo den smukkeste krop som alle drømmer om så lidt gode råd eller et indlæg om din modelkarriere med kost og motion kunne være spændende at læse om 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mariam

    Du er godt nok den sjoveste blogger jeg følger haha! Dine billeder får virkelig smiley frem

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Tak for din ærlige gengivelse af hvordan en graviditet (også) kan være! 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jane

    Hej Sarah,

    Først af alt – tak for et rigtig godt grin Fede Dorrit 🙂
    Jeg kan lige se dig for mig, ha ha og så får du endda 4 liter mælk
    Kender godt det med at man overreagerer og bagefter skammer sig en lille smule, du har dog dine graviditetshormoner som undskyldning, det kan jeg ikke bruge, måske jeg kan bruge overgangsalder.
    Jeg synes, det er rigtig spændende at følge din blog og dine børn, selv om mine forlængst er voksne. Jeg elsker dine måde at skrive på og du får mig tit til at grine.

    Håber din graviditet går rigtig godt, du er i hvert fald super smuk – også som gravid.
    Alt godt til dig fremover.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah Louise

      Tusind tak hehehe godt at man kan grine lidt af sig selv ellers ville det blive et meget langt liv ik:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Må man spørge hvad det er for et fikst kamera du har?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annette

    Hehe, don’t mess with the pregnant woman!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Dejligt indlæg 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Alice

    Man behøver ikke være gravid for at få voldsomme humørudbrud, Sarah – men tak for et godt grin 😀
    Må du og din familie få en lækker dag!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sig mig engang...er det for meget forlangt! Opsang til Cafe MoJo i kbh