Efterårs børn & pandekager

Kunst, dansende diller & kvali tid

image

Vi tog igår en tur på Louisiana museumet i Humlebæk. Der har vi aldrig været, så vi tog på eventyr og vi fik mere for pengene end vi havde regnet med lol. Det kostede 115 kr per voksen og børn var gratis, så jeg synes faktisk taget oplevelses niveauet taget i betragtning at det er en god pris for en familie og vi brugte meget hurtigt 3 timer.

Det første vi gjorde, da vi kom var at gå en tur i deres meget meget smukke park fyldt med statuer og derefter gik vi over til børnehuset og det må siges at være en ret god ide. Der var flere etager og man kunne både klippe, klistre, bygge, strikke, modellere og male. Vi hoppede på nederste etage og modellerede fine små skåle til julegaver og bagefter gik man ind i rummet ved siden af og malede ens skåle og så stod de og tørrede, imens vi gik en tur og så udstillingen. Det kom faktisk bag på mig, hvor spændende ungerne synes det var. De hyggede sig og snakkede om alt hvad de så. Kunsten var tilpas skør nok til at deres fantasi fik frit spil.

Pludselig får vi så kastet en dansende diller lige i synet. Skærme med tilhørende hovedtelefoner stod på rad og række og så kunne man ellers “nyde” synet og lyden at mennesker i de mest besynderlige situationer. Den dansende nøgne mand kunne nok godt virke grænseoverskridende på mange, men jeg synes at det var skægt at se at ungerne slet ingen reaktion havde andet end nysgerrighed. De tænkte eller forbandt det slet ikke med noget seksuelt, det var jo kun os voksne, der fik de tanker. Det er det smukke ved børn…de er så umiddelbare og ikke farvet af alle mulige ting som os voksne. M brød sig ikke om at de sad der med hovedet helt oppe i skærmen og stirrede på dingle diller, men jeg holdt altså ved at det er ok at de ser nøgenhed, når det trods alt er naturligt og intet havde med sex at gøre. Efter 10 min hoppede de videre til skærmen med 4 kvinder, der havde flettet deres hår sammen og stod og gloede…uden at sige noget…DET synes de tilgengæld var underligt hehe

Det var alt i alt en virkelig god oplevelse og vi nåede slet ikke at se det hele eller prøve de andre etager i børnerummet, før vi skulle videre til en anden aftale, så vi skal bestemt derop igen en dag:)

imageimage

imageimage

 

 

 

 

imageimageimage

image


image


image

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Efterårs børn & pandekager