Status på graviditet

Det har godt nok været en vild følelse at skulle forholde sig til om vi skulle have en fjerde så tæt på Arthur. Egentlig var det ikke planen med en fjerde, men nu så er vi da ikke helt lukket over for det og lørdag aften sad vi og fantaserede om, hvordan det ville være, hvis et fjerde barn var vores skæbne og hvordan vi ville forberede os. Vi var faktisk noget nær begyndt at glæde os ved tanken, selvom det ville blive en voldsom udfordring.
Men så igår på vej ud fra Louisiana museum, så kom det!!! Altså tante rød…… Jeg havde haft murren i maven hele morgenen, men det har jeg også haft ved graviditeter. Og hold da kæft hvor har jeg ondt, meget mere end jeg havde ved min første mens efter Arthur. Vi måtte køre forbi apoteket og få al slags smertestillende, voksen-bleer og giga tamponer for det styrter ud (ja undskyld detaljerne) Det har været meget mystisk det hele. Efter jeg fødte Alma var jeg hurtigt tilbage i min cyklus, så derfor undrer det mig at jeg går over en uge over tid. Jeg skulle allerede være startet på p-piller, men ville vente weekenden over og lige tale med lægen idag, hvis intet var sket. Så baby alarm er afblæst og det har jeg det faktisk rigtig godt med….men man føler sig også en lille smule…skuffet. Tænk hvad der kunne være kommet ud af sådan et vidunderligtlille uheld hehe så nu kan vi fortsætte, hvor vi slap i rollerne som far og mor til “kun” 3
Joooow i ska da ha nummer 4 – bare ikke lige nu .. <3