Ku ik lade være

Vores date blev ødelagt

image

Det har taget megen planlægning at få igår kørt i stilling. Vi havde sat os for øje at vi skulle ud og spise  og så i bio. Vi skulle rigtig hygge og komme hinanden ved. De 2 store var på weekend hos sviger og allerede 2 timer inden afgang kom min veninde hjem til os for at passe Arthur. Arthur kender hende godt, men hun har aldrig passet ham før om aftenen og puttet ham. Han er i det hele taget ikke blevet passet særlig meget fordi han har været svær/kolik og efter han blev 4 måneder, er han blevet meget bevidst om, hvem far og mor er og de er bare de eneste som dur.

Det gik rigtig fint i de 2 timer, hvor min veninde var omkring ham sammen med os og da vi listede afsted, så sad hun og gav ham aftengrød og jeg kunne som det sidste, høre ham pludre tilfreds inde i stuen. Og så drog vi smilende og forventningsfulde imod Bistro Bellevue og en aften fuld af fokus-voksen-tid. Det varede så lige nøjagtig 5 kvarter, så blev vi ringet hjem?

Jeg sad midt i min tartar, da min tlf ringede. Min veninde lød hjælpeløs og Arthur skreg op i baggrunden. Vi betalte med det sammme og gik midt i maden og nåede kun et halvt glas champagne. Jeg løb nærmest ud til bilen. Jeg KAN ikke holde tanken ud om at han er ulykkelig og det får om noget gang i stilletterne. Jeg kunne høre ham græde på den anden side af døren, da vi kom hjem og jeg kastede mig over ham stadig i overtøjet og han borede sit lille ansigt ind i min hals, imens han snøftede og hev efter vejret….. Åh SÅ var alt igen som det skulle være! Han stoppede med at græde det sekund vi var hjemme og min veninde gloede målløs på, imens den ulykkelig baby pludselig bare var smilende og glad igen??

30 min senere sov han roligt på mit bryst. M var kørt på tanken efter bland-selv slik og chips og så så vi da bare film herhjemme. Det bliver ikke lige foreløbig at vi kan tage afsted på sådan en date og det er helt ok. Det er livet med en baby og det vare ikke for evigt . Og det vigtigste for os begge, er at ungerne trives. Og ligge og holde i hånd med sin kæreste med slik og chips og en velduftende varm blød baby ER faktisk bedre end biografen ???

image imageimage

2 kommentarer

  • Rikke

    Jamen selvf., han ville da bare ha sin dejlige mooaaar, godt han kan fortælle det-:)))

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina T

    Nåååå stakkels Jer. Har næsten mest ondt af din veninde. Det er ikke sjovt at stå med et “fremmed” barn der skriger. Hvis det er ens eget barn ved man i det mindste ofte hvorfor der er gråd og hvad man skal gøre ved det.
    Min datter på 6 måneder er også total morsyg. Faren kan lige bruges i nødstilfælde men pt er det mest mig der er et hit.
    Vi står midt i flytning den kommende uge og havde håbet at hun kunne være hos mormor og morfar nogle timer imens der er flyttefolk men der skal godt nok ske mirakler indenfor de kommende dage for at den plan kommer til at gå godt. Pt skriger hun bare når hun er over hos dem hvis hun ikke kan se mig hele tiden.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Ku ik lade være