Se mine kjoler til Dubai

Om at kæmpe for sit forhold & Arthur

3D91023C-CBAE-41F2-BBA9-527CD37595EA

Idag fejrer vi at Arthur nu er 7 måneder gammel!! Hold da op hvor er tiden både gået stærkt og langsomt. Det er jo et mirakel, hvordan han både blev født for tidligt og var lille i forhold til alder og nu er blevet så stor at han ligger langt over gennemsnittet i størrelse i forhold til alder og jeg kan knap holde ham med én arm længere. Han er blevet en utrolig mild og nem baby. Han er meget nem at læse og gøre glad. Han elsker mad og alt kører sådan set som det skal…lige bortset fra søvnen hehe meeeen han KAN jo ikke holde sig vågen for evigt, så en dag får vi nok en normal søvn igen. Jeg ville ønske at han ikke havde været så udfordret på det søvn. At blive vækket hver 30 minut eller hver time i 7 måneder, sætter altså sit præg på forholdet og ens egen livsglæde. Jeg har forsøgt at nyde hvert sekund med ham, men mange dage har næsten føltes mere som overlevelse end at leve. Jeg har været så træt fra det sekund jeg stod op om morgenen at jeg kun kunne tænke på, hvornår jeg kunne få lov at sove igen. Med Alma var livet sgu så nemt. Masser af søvn og timer med hende, hvor jeg var helt frisk og nærværende. Jeg er overrasket over at han stadig sover så dårlig som han gør og der er ikke så meget andet at gøre end at vente på at han lære at sove rigtig.

Vores forhold (mit og M’s) er i den grad presset under at vi ikke har skide meget med hinanden at gøre og så må vi nok erkende at planlægningen med tredje barn kunne have været bedre. Han gik selvstændig ca. samme tid, hvor jeg blev gravid…… der kunne vi nok godt lige have ventet et års tid, da han også er meget stresset. Så 2 selvstændige mennesker, gravide og nu med tredje barn, der har kolik/refluks…. det er fanmer op af bakke. Jeg må nok indrømme at jeg som det mindste havde forventet et barn, der sov gennemsnitligt. Jeg har flere gange ramt noget, der føltes som bunden i ren mangel på søvn, mad og overskud, hvor jeg har frygtet om vi endte med at gå fra hinanden IGEN!! Men hver gang har vi kæmpet os tilbage til et lysere sted. Men det ER bare fucking hårdt og ja man har lyst til bare skride fra det hele nogle gange og man kan synes at ens partner er den største klaptorsk i verden, men man bliver nød til at hænge i og prøve at finde løsninger, der virker.

Herhjemme har det virket rigtig godt at M liiiige tog et par dage over til en af vennerne og det er der ingen skam i. Hellere det end at man river hovedet af hinanden og tager dumme beslutninger. Jeg elsker min kæreste, men når man går op og ned af hinanden hele tiden og det eneste man kommunikerer omkring er børn, koordinering, opdragelse og hvem der er mest træt, så kan det næsten virke magisk at få lidt tid fra hinanden. Hjernen (i al fald min hjerne) reagere rigtig godt på pauser fra diskutioner og uenigheder og så kan man jo helt komme i tanke om, hvorfor det nu var at man var sammen lol Vi har heller ikke været på ferie i et helt år og når vi ikke er på børnene, så knokler vi med arbejdet. Der er ingen tvivl om at vi både har brug for ferie som familie, men lidt ferie væk fra børn og hinanden vil også være meget sundt. Jeg fortæller jer vel det her, fordi nogle tror at vores liv bare er en dans på roser, men det er det ikke. Vi kæmper ligesom alle andre spædbørns forældre med at fylde op med positive ting istedet for negative. Jeg føler heldigvis at vi nærmer os noget, hvor tingene forhåbentlig bliver lidt nemmere, kva at Arthur snart starter i vuggestue og der langsomt kommer lidt overskud på kontoen igen og så snart at Arthur begynder kun at vågne 1-2 gange per nat, så skal vi igen sove sammen. Efter 7 måneder i hvert sit soveværelse, så bliver det sgu helt underligt at krybe ind til sin kæreste om aftenen igen.

 

37 kommentarer

  • Maria

    Kender det alt for godt!
    Så fint beskrevet!
    Og ja, manglende søvn er jo tortur.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Hvis han har refluks vil jeg stadig foreslå medicin, det er ikke skadeligligt for dem og de hjælper på søvn, urolig mm. Mavesyren generer dem hele tiden, inden vores fik medicin (nexium) var jeg ved at få en fødselsdepression, men efter medicin og mælkeerstatning fra apoteket, da vi fandt ud af han har mælkeallergi, mange refluksbørn reagerer dårligt på komælk, så blev han verdens nemmeste barn og sov/sover så godt og længe. Håber i finder en løsning.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Bedste indlæg længe! Det lyder så.meget som mit liv og er glad for jeg-vi ikke er ene. Børn er fantastiske men ja det tager på parforholdet når begge parter er trætte! Det er så hårdt at komme igennem, men hvor der er vilje er der vej. Men kærligheden kan desværre godt være svær at finde nogen dage…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • sonja

    Jeg ville gå til lægen at tjekke om der er væske i ørerne. Vores datter har sovet godt fra hun var 3 mdr til ca 2 år, men pludselig sov hun meget dårligt i næsten en måned. Hun var glad og tilfreds om dagen og græd ikke særlig meget så jeg mistænkte ikke at det var galt med ørerne. Vi gik til 2 års undersøgelse. Lægen tjekkede hendes ører. Hun havde lidt væske på det ene øre, men havde også lige været syg og var stort set frisk igen. Vi fik en ny tid 1 uge senere for se om det var gået væk. Men nu havde hun fået væske på begge ører. Hun fik pencilin kur og søvnen kom tilbage næsten med det samme. Næste skridt ville være dræn, men det blev ikke nødvendigt:D Det er et forsøg værd da det gør ondt og generer

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • H

    Kæreste Sarah Louise. Hvor er det fedt at du deler en så privat detalje af jeres forehold til os. Det siger bare hvor meget vi egentlig betyder for dig. Udover jeres arbejde kan jeg relatere mit liv til jeres. Tre små børn på 3,4 og 5 år og et forhold som bliver sat på prøve dag og nat. Mine børn har hver deres værelse og altså store nok til ikke at vågne om natten, me
    N alligevel bliver jeg vækket mindst 2 gange. Jeg er tosproget og der hvor jeg kommer fra er det moderen som passer børnene og hjemmet (laver mad, vasker tøj, rengøring osv.) derfor er det altid mig som børnene opsøger når de eks. Er sulte, Tørstige, skal på toilet, trøstes, ja og jeg kunne blive ved. Kærlighed er der ikke meget af i forholdet fordi jeg hele tiden har travlt med børnene, hjemmet og min uddannelse. Nogen gange har jeg altså lyst til at græde, men trøster mig selv med at jeg gør det børnene skyld men i sidste ende også min egen. Jeg har dog pt stress og kæmper virkelig for at vores dagligdag skal forløbe godt. Og dejligt at i begge to deltager med hensyn til børnene, det kunne mænd der hvor jeg kommer fra altså lære noget af hehe! Sidst men ikke mindst er du en fantastisk mor og fantastisk blogger som jeg virkelig ser op til. Igennem din blog har jeg lært meget, og jeg nyder virkelig at følge med i din hverdag. Nu må du ikke synes jeg er skør, men jeg går hele tiden ind på din blog i håb om et nyt blog indlæg! 😀 hold fast et lang kommentar jeg fik skrevet men en sidste ting, hvis jeg på noget tidspunkt i mit liv skulle få synes af dig i en irl udgave så får du altså et kram!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Køb bogen børn og søvn af Helen Lyng, følg den. Den er blid men effektiv, så skal det nok gå, I promise -:)

    https://www.saxo.com/dk/helens-bog-om-boern-soevn_helen-lyng-hansen_haeftet_9788712047704?gclid=CPjttNK5rdECFQW2GAod7aMKOQ&gclsrc=aw.ds

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Nu bliver jeg nok upopulær…
    Vores søn sov i eget værelse fra han var to måneder. Jeg kunne ikke sove og han kunne ikke sove, når vi lå i samme rum.
    Det betød at han meget hurtigt havde færre opvågninger og sov også bedre om dagen.
    Om dagen og morgenen kunne vi så ligge og putte sammen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah Louise

      Vi har prøvet at putte ham alene i soveværelset og efter 10 min opdager han vi er væk

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Mener du på et tidspunkt nævnte at få en aupair pige? Tænker at hvis nogle har brug for det er det da jer med 3 børn under 5, selvstændige og ikke mindst nu hvor I kun har et hold bedsteforældre at trække på. Bare lige en tanke herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Min datter har kraftig refluks. Osteopat har hjulpet enormt meget og givet hende en anden ro. Osteopat er en fysioterapeut med en fem-årig videreuddannelse, så intet “hokuspokus!” Jeg kan ikke anbefale osteopat nok!!
    Mange refluks-forældre er glade for Michael Cohrt i Nykøbing Sjælland og Didde fra klinik Q i København.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Blerta

    Prøv svøb!!!! Hvis ikke du allerede har prøvet det.
    Det er ikke for sent.
    Når jeg svøber min søn, så sover han 4 timer om dagen, skal dog lige have flaske efter 2 timer. Hvis jeg ikke svøber, så sover han 1/2 time. Jeg har gjort det samme med min datter.
    Jeg har købt sådan en svøb, der er
    Klar, så svøber jeg kun armene, da han er for lang til også at få puttet sine ben i selve svøben.
    Try it, så kan det være, at du får mere søvn, for det er så træls uden søvn!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Am

    Min største frygt ved at få endnu et barn: noget der er den diamentrale modsætning til vores datter som er et gennemsnitligt sovebarn… sov fint om dagen, åd og sov om natten. Men perioden med at være frisk 03.45 om morgenen… pt er jeg skruk, men tanken om worst case ift nr 2 kan næsten få mig til at tænke. “Nej tak!”

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Åhhh hvor jeg kender det med søvnen. Efter 7-8 mdr var jeg slidt op af en baby der sov 10-20 min ad gangen hele døgnet, og hele dagen gik jo faktisk med at få ungen til at sove – i håb om at NU snuppede hun en lang lur.. men ak, nej!
    Jeg besluttede mig for, at det kunne jeg ikke holde til. Så i et par måneder (ja det lyder som lang tid!! Men det er godt givet ud..) søvntrænede jeg hende. Jeg puttede på faste tidspunkter hver dag, kl. 8.30, 12, 16.30 og 19-20 stykker og så bestemte jeg mig for, hvor lang tid jeg ville have hende til at sove hver lur. (8.30=30 min -12= 2 timer – 16.30 =30 min, Nattesøvnen var lidt blandet, for hun fik også mad om natten..)

    Så jeg tog hende ikke op når hun vågnede, medmindre hun var helt grådkvalt, ingen øjenkontakt, men prøvede at hjælpe hende videre i søvnen i stedet. I starten sov hun meget let, og jeg måtte sidde og vugge eller trille med barnevognen i 2 stive timer. Men langsomt skulle jeg hjælpe hende videre i mindre og mindre grad.
    Det var hårdt i de måneder det stod på, men hold op hvor var det fantastisk da hun fangede fidusen. Da hun var 11 mdr. sov hun som en drøm – både dag og nat, så det var det hele værd! ❤️

    Jeg så ikke så mange i de par måneder, da hun havde total faste sovetider, men det var simpelthen så godt givet ud.. ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kristina

      I øvrigt – han er ret så nuttet ham Arthur!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • karin

    Hvor er det SKØNT at høre at alle andre mødre ikke mener at livet altid er fantastisk til det yderste og at alt bare er perfekt, et glansbillede og blablabla.
    Jeg er selv mor til en der havde kolik fra han var 4-10 måneder og en 18 måneder ældre der er syg i nyrene og på en af de helt hårde tidspunkter hvor jeg var alene mor i 6 måneder faldt jeg i snak med en, hvor jeg fortalte om hvor træt jeg var efter ikke at have sovet rigtigt og alle de bekymringer jeg gik med, der sagde at bare det at hun kiggede på sin søn (som sov 18 timer i døgnet!!!) gjorde at hun hverken behøvede søvn eller mad! Jo tak, det gjorde alt så meget bedre for mig!
    Jeg kunne skrive en laaaang stil om hvor enig jeg er med dig, men jeg vil bare sige, 1000 tak for din ærlighed!
    Jeg elsker at du er så jordnær og ikke spiller med på det her instragram-spil hvor alt altid er perfekt, tak :*

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • HS

    Jeg kommenterer ellers aldrig, men HOLD OP hvor jeg synes du er pisse sej fordi du både deler op-og nedture! Synes at det er fantastisk at du er åben omkring det, og jeg håber både for dig og hele familien at det hele snart bliver lettere – eller det gør det 100%! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Se her Sarah, måske virker denne http://tyngdeposen.dk.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Tak søde Sarah. Hvor er det rart at læse at det ikke kun er hos mig at nogle dag føles som overlevelse!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kamilla

      Også her!

      Tak for netop det indlæg Sarah. Du er en modig og sej mama.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Tusind tak for din ærlighed

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maj

    Utroligt at du kan klare det. Du må være meget stærk! Vi er også på 8. måned i hvert sit soveværelse. Jeg har overlevet på at gå vanvittigt tidligt i seng, ørepropper og at ligge helt tæt op ad ham. Min store søn havde også en lang periode, hvor han var ekstremt meget vågen om natten. Det viste sig at være ørerne.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Tak for et ærligt og personligt indlæg. Kan så meget relatere mig til de tanker og udfordringer du sidder med… børn er en gave, men også hårdt arbejde til tider

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Hej Sarah
    Jeg har selv en søn fra maj (der også hedder Arthur). Han er et par uger ældre end jeres, og vi har kæmpet med helt de samme udfordringer hvad angår søvn. Alt andet har kørt, amning, mad og en virkelig glad baby. Søvnen har dog været en mangelvare om natten. Han vågnede én gang i timen, nogle gange kun med 45 minutters mellemrum og i de væreste tilfælde kun med ti min i mellem. I et desperat forsøg på at få søvn bestilte jeg en tungdepose. En slags sovepose med vægt i, som giver ham noget ro. Det er lykkes at få ham til at sove 6 timer i træk, og tilmed er hans lure midt på dagen også blevet meget bedre. Jeg ved ikke om det kan hjælpe jer, men det har helt klart givet vores lille fyr noget ro og en bedre søvn. Mvh Signe

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ja, man må da sige at I er udfordret ud over det almindelige for en småbørnsfamilie – så meget desto sejere, at I har besluttet jer for at klare skærene:-)!!
    Skidegodt at du tør dele jeres liv, sådan ned i detaljerne, for mange tror sikkert at alt er idel lykke…:-)
    Keep on fitghting!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natasha

    Tusind tak fordi du altid er så ærlig. Det er så fedt at læse dine opslag, især for os der lige nu står i samme “problem” ❤ og tillykke med Arthur.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bettina

    Har du prøver kranio sakral i forhold til Arthurs søvn?
    Det tror jeg kunne være en hjælp.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • lea

    Søde sarah jeg har en solskins historie til dig!
    Min datter på 10 mdr sov SÅ dårligt alle hendes første 8 mdr af livet. Men så kom hun på eget værelse for en mdr siden. Far tog 3 nætter hvor han sad ved siden af hendes semg inde på hendes værelse og trøstede (amme barn) og nu…. Hun er SÅ dygtig. De fleste nætter skal vi slet ikke derind. Hun sover fra 19-06.20 cirka. Sommetider skal vi derind EN gang men det er faktisk sjældent. Jeg havde aldrig aldrig troet det ville ske. Jeg var også ved at blive bims i knolden over vi ikke sov sammen mig og kæresten og at hun vågnede hver 2 time. Men der skete altså et mirakel da hun kom på eget værelse med ro. Så hæng i….. Det BLIVER bedre!
    I gør det SÅ godt. Og jeg elsker elsker din blog.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gina

    Hej Sarah
    tak for ærligheden hvor er det rart at høre at alt ikke er lutter lagkage.
    Kan kun sige at jeg forstår dig 100% da jeg desværre selv har prøvet det samme og forholdet ikke holdte, selfølgelig også af andre årsager. Men af hensyn til søvnen løste jeg det med at give vælling til natten halv amning og halv vælling. Det gav en længere sammenhængende søvn så det kan varmt anbefales, hvis det ikke allerede er afprøvet.(jeg malkede resten ud til at kunne gemme til senere)
    Pøj pøj håber snart han kommer til at sove længere så i kan sove arm i arm snart igen;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Chris

    Mit eneste råd – prøv en ørelæge. Få tjekket at alt er ok med ørerne. Ikke v egen læge, men en rigtig ørelæge m forstand på børns ører. Vi sov ikke i et år; så kom der dræn i ørerne

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Birgitte

      Helt enig her. Gå til ørelæge og udelukke væske i øret! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rutsje

    Årh, jeg føler med dig! Her er vi på 10 måneder.. Dårlig nattesøvn og 30 min om dagen hos mig zZz.. Kram!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg må desværre også hellere fortælle dig at mine erfaringer som mor til to og med vennepar med små børn, mødregrupper mm. At grundregelen er lidt at der findes dårlige sovebørn, gennemsnitlige sovebørn og gode sovebørn. Dem som sover dårligt og altid har gjort det, vil “altid” gøre det. Der kommer ikke pludselig et magisk tidspunkt hvor de kun vågner et par gange før de er omkring 2-3år. Vi kører pt. med et barn på 23mdr med ekstrem dårlig nattesøvn, aldrig sovet igennem, utallige opvågninger, utallige lægebesøg som siger alt er normalt, altid powernappet 30min. Der har været dage uden en eneste lur og kun 8 times afbrudt nattesøvn som er umuligt at indhente. Bare rædsom rædsom nattesøvn. Konstant har vi tænkt. Når hun starter grød, så må hun da sove bedre… Når hun kan kravle og blive træt, så… Når hun kan gå, så…. Når hun får rigtig mad, så… Osv osv. Tusind håb om at “når -> så”, men nej. Vores andet barn på 8mdr sover som en drøm og dårlige nætter kan tælles på én hånd og som ikke er rigtig dårlige, for så tager hun da bare en lang middagslur på 4 timer.
    Nå det jeg egentlig ville frem til, er at hvis dig og M forestiller jer at Arthurs søvnterror varer 3 år og indstiller jeres liv og forventninger til det, så kan I kun blive positivt overraskede. Hilsen moderen der heller ikke har sovet i samme seng som sin mand i 8 mdr 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Det lyder ikke helt rigtig. Min søn sov rigtig dårligt til han var 7 måneder, vågnede konstant. Men en dag tog han pludselig 12 timer i streg uden opvågning. Han er 11 måneder nu og har siden 7 måneder sovet igennem.
      Og det har jeg også hørt fra flere veninder, kollegaer, osv.. Selvfølgelig kan deres søvnmønstre ændres

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • D

      Maria, lyder nøjagtig som vores nr. 1 og 2. Nr. 1 sov først for alvor igennem, da han var 2,5 år. Nr. 2 sov igennem nærmest med det samme. Det er bare mega hårdt – kast op hårdt!!! Og min kæreste og jeg sov ikke i samme seng i 3 år, for det var der bare ikke overskud til at prioritere.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Jeg kommenterer normalt ik, men den her ramte.
    Jeg havde en graviditet med voldsomt HG. Kaster op op til 40gange om dagen fra uge 6.. var enten låst inde i gæsteværelset eller på sygehuset. Dét gør ik noget godt for forholdet at sove hver for sig, have evigt ondt og konstant stinke af opkast! Så kom verdens smukkeste og dejligste Johanne – som jo egentlig sover godt nok. Hvis man vugger hende.. så vi kører holdskift. Mor går i seng kl 21-3, og så går far i seng, imens mor bliver inde på sofaen. Hun er snart 5mdr og det var egentlig blevet bedre, men så kom tigeren i det 4.spring og ødelagde alt!
    Min kæreste er træt! Mor her er træt! Nogle nætter, hvor jeg først er kommet i seng kl 1, fordi hun er morsyg, og han stadig vækker mig kl 3, er det svært ikke at tænke det værste om ham, men jeg ved jo at han er ligeså træt som mig, og han skal også fungerer på arbejde.. åh de kære små.. jeg glæder mig til at sove i soveværelset SAMMEN med min kæreste.. UDEN baby

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hanne S

      Det lyder godt nok hårdt. Har i overvejet at tage en seng ind i soveværelset som Johanne kan sove i? Her har vi en nu 6-årig som stadig har brug for trygheden. Hun sover i egen seng som står lige ved siden af min side. Først nu er hun holdt op med at række en arm ud efter mig om natten men hun blev rolig når hun kunne mærke at jeg var/er lige ved siden af. Hun har ligget der siden hun blev født (dog i tremmeseng først).

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janne

    Tak for ærligheden, vores liv ligner bortset fra jeres job jeres. Jeg ved ikke om det trøster nogen at vide at vores børn først sov da de var 3, 2 og 3 år gamle, sådan en hel nat, med en enkelt opvågning efter et kram, vand eller tissetår.
    Det trækker tænder ud, det gør det – big time! Vi har en gang imellem så taget en hjemmearbejdsdag og knaldet i frokostpausen i stedet for at spise mad. Sådan fik vi lidt nærvær og samvær uden børn mens de var mindst.
    Og så skal man ikke tage nogle beslutninger om ens forhold de første 2 år! Alt bliver nemmere, og de bliver ældre for hver dag der går.
    Hilsen moderen der har overlevet søvn totur på sukker og energidrinks i flere år

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Se mine kjoler til Dubai