Har min kæreste et barn med en anden!!?

Man kan fanmer knap få lov at få 24 timer inden at dramaen vælter ind hjemme hos os! Jeg sad forleden morgen og besvarede mails, da jeg kom til en meget besynderlig mail! En kvinde påstod at hendes veninde havde været sammen med M, da han og jeg var fra hinanden og at hun nu havde født M’s barn og at det synes hun bare lige jeg skulle vide. Jeg måtte liiiige læse den et par gange, før jeg fattede indholdet.
Jeg blev selvfølgelig ret chokeret og ringede med det samme til en ligeså forvirret M. Han fortalte at det forstod han ikke og at det var helt umuligt. Vi var begge meget nervøse og jeg skrev tilbage til hende at det var en meget alvorlig sag og at hun jo måtte bede kvinden om at kontakte M, hvis det passede.
Ventetiden på svaret fra kvinden var meget anstrengende. Jeg tænkte så det bragede og nåede både at blive vred og ked af det. Hvis nu M havde et barn derude, så følte jeg faktisk også lidt at det var mit barn. Tanken om at der var en lille baby, der lignede vores børn med M’s gener gjorde mig helt ulykkelig, for han skulle i så fald da være hos os og ikke en eller anden random kvinde. Ja jeg ved godt at denne kvinde ville være den rigtige mor, men jeg følte på en måde at hun havde taget noget, der var mit. Giver det mening? Hvad så nu? skulle vi så have et ekstra barn hver anden weekend? Hele vores liv ville ændre sig….og hvordan ville det så blive? det var en sindsyg situation at stå i.
Kvinden svarede næste dag at hendes veninde ikke ville i kontakt med M eller have noget med ham at gøre, men at jeg bare skulle vide hvor klam han var og så begyndte kvinden at skrive virkelig stygge ting om min kæreste. Det begyndte at lugte lidt af chikane. M fortalte om specielt én kvinde han havde datet kort som var rasende over at han ikke ville noget seriøst og opførte sig kugleskørt. Og at der absolut ingen chance var for at han kunne have gjort nogen gravid. Da skrev jeg en alvorlig mail tilbage til kvinden og konsekvenserne der ville følge, hvis hun fortalte den slags løgn historier. Og SÅ hørte vi pludselig ikke mere fra hende.
M sagde hele tiden at jeg bare skulle ignorere det, da det var for langt ude, men jeg kunne bare ikke lade som ingenting, når der var tale om et barn. Om jeg fatter hvor mange sindsyge hjernedøde mennesker, der er spredt ud i det ganske land. Tænk at man gider at spilde sin egen tid og få så kort en tilfredsstillelse ved at skrive den slags til andre. Tror folk virkelig at der skal så lidt til, før M og jeg går fra hinanden. Vi har været igennem helvede og tilbage mere end en gang! Og bitte små bitre tøsebørn der gemmer sig bag skærmen kommer ikke engang i nærheden af at lave en flænge i det vi har sammen:) Og dertil et passende billede fra i formiddags, hvor vi var ude og træne sammen 😉 Dont fuck with guns that big!! hehe 😉
Hold kæft hvor er misundelse en grim ting… Det må jo være det, der ligger til grund tænker jeg…