Hvordan reagerede jeres børn på vuggestue

Man gør vel altid sit bedste

img_8692

Det kan sgu godt nogle gange gøre lidt ondt i maven, når jeg sådan lukker op for folks meninger om den måde, jeg nu engang er mor på. Jeg synes egentlig at de fleste af folks kommentarer er rigtig fine og velmenende, men der hvor jeg kan blive lidt presset er, når nogen direkte skriver at “derfor gør du det forkert og du skal gøre sådan her” Altså…. jeg synes ikke at man kan sidde på den anden side af skærmen uden at overhovedet at kende mit barn og så fortælle mig at jeg gør noget forkert…

Jeg beder om folks egne erfaringer og jeg elsker, når i deler. Jeg gør jo, hvad jeg synes er bedst for vores liv, sådan som vores liv nu engang er sat sammen og på baggrund af, hvordan jeg kender mit bar. Jeg har brugt over 2 uger på at køre Arthur i vugger og har haft både sundhedsplejerske og vuggestuens meninger med på råd og han elsker at være i sin vuggestue.

Han har så haft en reaktion som jeg hverken synes er voldsom eller alarmerende, men bare røv irriterende og derfor ville jeg gerne ind til benet af om det var helt normalt og det er det heldigvis. Arthur er ikke “særlig sensitiv” hvis man spørger min sundhedsplejerske, læge og vuggestuen og ud over sin refluks, så er han sund og rask. Han er verdens nemmeste og gladeste baby, når han er vågen, men han har bare mange opvågninger (det har han altid haft) som så er blevet forværret efter vuggestue start.

MEN vi har så også altid ladet ham sove i vores seng, så den lille bolle har været vant til at vi ALTID er der og vi er vant til at reagere på hans mindste vink og jeg har ikke rigtig haft mod på at lade ham sove i egen seng. Jeg har haft svært ved slippe angsten for at han ville dø i søvne og jeg ikke ville opdage det. Men han ER ikke spæd længere og ligger altså ikke i respirator med hul i lungen. Han er en stærk, over middel str. dreng, der vil frem i verden.

Så efter en snak med sundhedsplejersken, bedste-veninden, jer og virkelig meget mig selv, så tog jeg mig sammen igår aftes, forberedte mig på en hård kamp og fik sat hans tremmeseng op i soveværelset. I løbet af aftenen lagde jeg ham flere gange i den, imens jeg lige skiftede tøj og nussede rundt, så han kunne lære den at kende og han lå bare og pludrede og legede med legetøj og virkede glad. Kl. 19.00 startede jeg så vores putteritual op som er den obligatoriske bleskift, i nattøj og en masse nusning og kysning og lidt sang og nærhed. Så lagde jeg ham uden tøven i hans tremmeseng og gav ham flaske. Jeg var SÅ klar til skrigeri og en helvedes ballade natten lang…..men den lille bløde dreng vender sig bare tilfreds om på siden OG SOVER!!!!! what the f…… så stod jeg der helt kampklar…forvirret og overrasket. Efter at jeg havde stirret vantro på ham i 10 min og konstant forventet at NU bliver han sindsyg…så skete der intet og jeg luntede ind i stuen til M som sad helt målløs over den ultra korte putning.

Den lille purk vågnede ca. 1 gang i timen frem til kl. 03, dvs. 7 gange frem til kl. 03 men 3 af gangene, øffede han bare lidt og sov videre, så jeg skulle slet ikke op af min seng!! Fra o3-04 var han så lidt af en udfordring, men fra 04-07 sov han som en sten uden at vågne! Det lyder måske som et mareridt for nogen, men for os var det faktisk en ret ok nat, taget i betragtning at han aldrig som i ALDRIG har sovet alene før. Jeg sov også meget bedre, fordi jeg ikke skulle ligge og passe på, så jeg ikke ramte ham.

Vi plejer at reagere ved den mindste bevægelse og det var åbenbart slet ikke nødvendigt. Jeg tror vi har været en smule overbeskyttende kva hans start på livet, men det virker til at være en rigtig god ide for os alle sammen at han nu sover i egen seng (dog stadig hos os) med tiden og når det føles rigtigt, så kan han komme på eget værelse. Vi skal i al fald liiige have ham lært at sove mindst 3 timer i træk, før jeg orker at løbe ind på et andet værelse hehe.

img_8689 img_8693

54 kommentarer

  • Emma Jakobsen

    Fed blog. Og hvor er det fedt at du altid siger din mening! Kan nogle gange krumme tæer over folks kommentarer 🙈 du gør det så skide godt! God dag herfra 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nynne

    Til Pernille: Mange tak for din kommentar. Blev helt varm om hjertet, da jeg læste den. Dejligt, at høre dit perspektiv og jeg er faktisk utrolig enig med dig i dine betragtninger. Der findes heldigvis stadig højkvalitetsvuggestuer, og jo, her kan “de fortabte sjæle” (tør næsten ikke at skrive det), blive netop det modsatte, som du skriver. Det er derfor det er så alarmerende at kvaliteten på pasningsområdet forringes mere og mere. Tidligere talte man om mælkebøttebørn. Børn der voksende ud af kummerlig kår og alligevel blev hele mennesker. Her kan den gode institution være redningen – Hvis personalet er uddannet og har evnerne til at se børnene og har tiden til at lytte til dem.

    Jeg har en bog der hedder Alt om børn, skrevet af en børnelæge i 1939. Her forklares vuggestuens funktion, sat styrker og svagheder. Her står at vuggestuen altid skal forstås som en nødhjælp til de dårligt bemidlede. Enkerne og de enlige forsørgere. Her understreges det at børnene muligvis i viggestuen i større udstrækning kan få deres fysiske behov dækket ( pga. Den store fattigdom hos enlige dengang), men at de mentale behov altid bedst vil kunne opfyldes hos moderen, for som han skriver, kan kun hun (her vil man nok idag også inkludere andre nærmeste omsorgspersoner, såsom faren) give barnet den kærlighed som er vigtigst i barnets første leveår. Han skriver derudover at der findes undtagelser, hos det han kalder “den tåbelig moder”. Det er måske netop det du beskriver.

    igen vil jeg vende tilbage til det jeg skrev indledningsvist og efter dine betragtninger komme med en modifikation:

    Fra et udviklingpsykologisk perspektiv kan det ikke anbefales, at et barn på 8 måneder sendes i en vuggestue, hvor det skal dele opmærksomheden hos tre voksne med 11-12 andre børn. Medmindre der er særlige forhold i hjemmet, der gør at barnets følelsesmæssige behov ikke her kan dækkes.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Sarah Louise! Vil bare sige at jeg nyder at læse din blog og jeg synes altså du og din kæreste gør et rigtig fint stykke arbejde! I har 3 guldklumper og ja den mindste har udfordringer med søvnen! Det kan være hårdt, jeg har selv prøvet det og min datter på 2,5 år kommer stadig ind til os og putter når hun vågner første gang sen aften. Da hun var mindre havde vi en nat hver så vi ikke faldte hent fra hinanden hvad angår søvn! Jeg har ikke læst de mange og lange kommentarer…nogle har bare et behov for at løfte en pegefinger og det er så træls at høre på😬 du/i skal bare gøre det der er bedst for jer!! Desuden så synes jeg det er sejt gået af dig og din kæreste at finde sammen igen og få nr 3. I virker gode sammen på billeder og det lader til at i har fået det godt sammen igen! Held og lykke med det hele! P.s lad dog dine børn være i vuggestue og børnehave så meget som du selv synes passer ind i hverdagen og fuck da hvad andre tænker😊 de bedste hilsner fra Louise

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kæft, hvor er han cute:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janni

    “Så stod jeg der kampklar…” det er ligesom når min datter sover om dagen, så sidder jeg med sko og jakke på indendøre for at være klar til at løbe ud og trille barnevognen, når hun vågner. De gange hun så ikke vågner, føler jeg mig helt fjollet over at have siddet indenfor med sko, jakke og tørklæde på 😁
    Og den nat du beskriver der, lyder som en drømme nat i mine øjne 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Sarah Louise: Ja, vi gør det alle så godt vi kan, og også dig Sarah -:)

    Til Nynne: Meget fint skriv, jeg er meget meget enig. Jeg holder også på at vores børn ikke burde komme i inst før de er min 18 mdr., men det tænker vores samfund jo ikke på, i hvert fald ikke DK.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nynne

      Nej, det danske samfund halter forfærdeligt bagefter på det familiepolitiske område. Og vis ansvar er det? De voksnes, inklusiv os forældre. Vi er nødt til at forstå at det vi ser ikke er en god udvikling og at meget tyder på at det bliver svært og samfundsøkonomiske dyrt at hente de ødelagte sjæle hjem senere.

      Jeg ærgrer mig simpelthen så meget over at mommubloggere ikke sætter mere fokus på det her emne. Netop mommybloggerne når ud til den brede befolkning og jeg tror på at de vil kunne være med til at endte den opfattelse vi har af moderskabet. Sarah Louise skrev på er tidspunkt, at det jo er hårdt at have børn, men at det heldigvis bliver lettere når de når de ti måneder og kan komme i institution. Den kommentar rystede mig. Jeg beder til et langt større fokus på vigtigheden af den tidligere tilknytning hos småbarnet og en bevægelse væk fra tanken om at man “bare” kan sende dem i institution. Det kan man ikke som tingene ser ud idag. Tak for din kommentar♥️

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sofie

      Du skriver “det danske samfund halter forfærdeligt bagefter på det familiepolitiske område”,men dette er lodret løgn! ANER du hvordan livet er uden for lille eventyr Danmark? Jeg mener det virkelig ikke ondt, men vi bor i USA lige nu og når vi får børn, så skal babyen i vuggestue fra 2 mdrs alderen og der er INGEN barsel før fødsel går igang. Dertil koster vuggestueplads 16.000 kr om måneden. Nej, det er ikke en slåfejl. Der er heller ikke noget, der hedder barsel til faren, barnets første sygedag, sundhedsplejersker, der kigger forbi, mødregrupper eller børnepenge. INTET. Vi er så fandens heldige i Danmark men desværre ved vi ikke nok om, hvor hårdt livet er andre steder. DK er så mange lysår foran størstedelen af verden.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ditte

      Hej Sofie. Jeg synes at du mangler nogle nuancer. Du skriver at vi I Danmark er ‘fandens heldige’, som om at det er noget vi ‘får’. Det passer jo ikke. Vi betaler jo selv for alle de goder vi har gennem en høj skat. En skat som er betydelig lavere i USA. Så synes ikke det kan sammenlignes.Jeg vil hellere formulere det således at vi I Danmark er heldige at have et system, der stræber efter at skabe de samme muligheder og rammer for alle.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nynne

      Meget enig med Ditte. Når jeg skriver at vi halter bagefter på det familiepolitiske område, så mener jeg sammenlignet med de lande vi socioøkonomisk, sundhedspolitisk sammenligner os med.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sofie

      Vi betaler mere skat, ja, men vi får meget mere for pengene end de gør andre steder. At få et par tusinde mere ud om måneden gør altså ikke op for den forskel at skulle lægge 16.000 per barn om måneden OG at skulle forlade baby efter 2 mdr. Det er et dovent argument, for forskellen i skat kan forklare hvorfor vi får gratis sygebehandling, men det kan fanme ikke forklare forskel i alle de andre parametre. Det er ofte en undskyldning for danskere at klage endnu mere I stedet for netop at anerkende, at vi har det pisse godt i dk. Seriøst, hvorfor er det så svært at acceptere, at vi har det pisse godt? Hvorfor skal det altid udlægges som, at fordi vi betaler et par tusinde mere i skat om måneden, så burde ALT være gratis, tilgængeligt og luksus og grundet til at de fleste andre lande ikke fungerer er, at du har lidt flere cafepenge om måneden. No offense, men det er tydeligt (!), at I ikke har boet og arbejdet i udlandet – så ville I ikke bruge så svagt et argument, at skat forklarer hvorfor babyer passes dårligere på i andre lande.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ditte

      Sofie. Jeg synes du burde overveje en mindre aggressiv og fordømmende retorik, da det ikke just bidrager til en konstruktiv debat.
      Nu nævner du selv det du kalder et ‘dovent argument’ – hvis der er noget, der i mine øjne er dovent, så er det da at mene at man ikke må stræbe efter forbedringer eller være kritisk overfor det eksisterende, hvis der er nogen et sted i verden, der er mindre priviligerede. Det ville jo bremse udviklingen på rigtig mange områder.
      Hvis du mener at forskellen kun kan forklare gratis sygebehandling, hvor kommer midlerne så fra til resten? Politikernes lommer? En ønskebrønd?
      Det system vi har i Danmark er et system vi har valgt. USA kunne i princippet indføre det samme system,og blive et lige så ‘heldigt’ land som Danmark. Men i USA har man vel det system man skønner er det bedste og som afspejler landets værdisæt. Du nævner flere gange at man i USA kun får ‘et par tusinde mere ud’ end i DK, men det kommer da så sandelig an på din indkomst. Mig bekendt betaler alle den samme procent i skat, modsat i her i landet, hvor de bedre bemidlede jo er med til at betale for de mindre bemidlede. Og nej det kan ikke kaldes held, det er sådan vores system fungerer.
      Og så vil gerne høre, hvor jeg i min foregående kommentar skriver at jeg ikke anerkender at vi har det godt i DK? Selvfølgelig har vi da det! Vi er super priviligerede, men det er ikke noget vi er blevet skænket af højere magter og det betyder heller ikke at vi må stræbe efter noget bedre, hvis noget har det ringere. Og hvor skriver jeg at ALT skal være gratis? Det mener jeg bestemt ikke. Og her til sidst: hvor er det dog uklædeligt og trist at du tror at du kan lave en hel ‘profil’ om på mig på baggrund af en ti linjers kommentar.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sofie

      Du bør altså sætte dig bedre ind i tingene – selvfølgelig (!) betaler alle ikke den samme skatteprocent herovre. My god, det er kun en google-søgning væk. Min pointe var, at du himler op, om at DK har forfærdelige forhold og er SÅ langt bagefter andre lande, hvilket ikke er sandt. Jeg synes, at det skaber en super ærgerlig skræmme-retorik, hvor det lyder som om, at børn bliver ødelagte, hvis de ikke bliver hjemme indtil 18mdr. Det skaber dårlig samvittighed og mangel på forståelse for, at børn over hele verden altså ikke er “fortabte sjæle”,når de kommer i vuggestue som 2 mdr gammel. Hvorfor er det så at du antager, at danske børn er SÅ sarte, at vi udover at blive hemme omtrent 10mdr længere end andre lande, nu også skal blive hjemme 12 mdr for at overleve? Jeg undrer mig over, at du ikke ved mere om, hvor godt DK står. Selvfølgelig skal man altid stræbe efter bedre og DK kan sagtens blive bedre! Men vi bliver ikke bedre af, at folk som dig skriger, at børn bliver fortabte sjæle. Vi bliver bedre af, at glæde os over luksustilstande i Danmark OG se på løsninger, der samtidig lader moren gå på arbejde i stedet for at lænke hende hjemme i to år fordi hendes børn ellers er fortabte. Kan du se, hvorfor dine løsninger ikke rigtig ville kunne gå i den virkelig verden?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ditte

      Du burde i første omgang starte med at bruge bare 30 sekunder på at lægge mærke til det navn der står øverst på de kommentarer du kommenterer på. Tag en dyb indånding og tak for denne gang.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nynne

      Til Sofie: Jeg kan godt forstå hvad du mener! Vi bør være taknemmelige for det vi har. Det er jeg også. Vi er nået rigtig langt for barselsorlovsfronten her i Danmark. Og det er en kæmpe sejre, som har krævet kamp og krævet at folk himlede op, skreg op og udtænkte løsninger. Jeg har selv over flere gange boet i udlandet og arbejdet. Blandt andet på et psykiatrisk hospital. Her havde ingen egne værelset. Der var et stort udendørs areal, som mest af alt lignede isbjørnenes område i zoologisk have. Her sad 50-60 svært psykisk syge kvinder dag ud og dag ind. Aldrig modtog de andet end psykofarmaka i store mængder. Da jeg sad der tænkte jeg “Hvor er vi nået langt derhjemme!”, og jeg priste mig lykkelig for, at det ikke er sådanne tilstande der hersker her i landet. Erkendelsen af at vi ikke er lige så langt fra noget der er godt her i landet vil dog aldrig afholde mig fra at sige, at vi i forhold til at hjælpe psykisk sårbare her i landet har lang vej til målet. Denne minoritetsgruppe er også lavt prioriteret.

      Jeg er meget enig med dig i at vi skal se på løsninger, så kvinden ikke føler sig lænket til hjemmet mens hun har små børn. Nye løsninger. Kvindefrigørelsen var god på den måde at kvinderne blev frigjort fra “hjemmets lænker”, men problemet er at der ikke blev udtænkt de rette læsninger for børnene. Jeg mener bestemt at der er mulighed for bedre løsninger i den virkelig verden! Så på Sverige. Her har man ret til 69 uger barsel, hvor vi i Danmark har 52 uger. I Sverige har man ret til 60 omsorgsdage om året. I Danmark har man ret til to! Deres familiepolitik kunne vi meget vel kigge på hvis vi ønsker mere ligestilling og bedre forhold for vores børn.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nynne

    Jeg opfatter det som en farlig og trist tendens, at man ikke må udtale sig om hvad der er godt for andre børn end ens egne. Man skal kun sige noget, hvis det er positivt, og hvis man ikke gør det, så er det mommyshaming. Kan dog sagtens forstå, at det er hårdt at blive konfronteret med! Nu er det bare sådan, at der eksisterer omfattende forskning indenfor spædbarnspsykologien. Den har været testen, verificeret, udviklet og forbedret igennem mange år. Og, som det ellers ofte gør sig gældende på andre forskningsområder, har der aldrig hersket tvivl om, at det lille barn har bedst af at være hos sine nærmeste tilknytningspersoner de første leveår.
    Arthur er lige gået ind i separationsfasen. Her begynder han motorisk at gøre sig klar til at bevæge sig ud i verden. Det vil han rigtig gerne, som du selv skriver. Den store opgave som nærmeste tilknytningspersoner i denne periode er at være der for sit barn. På den måde lærer barnet, at verden er et sikkert sted at være, at barnet sagtens kan følge sin medfødte nysgerrighed og stille og roligt bevæge sig længere længere væk fra nærmeste tilknytningsperson – for til sidst at stå på sine ben, mod tro på det gode i verden og mod på livet i selvstændighedsfasen. Med andre ord vil barnet være sikkert tilknyttet.
    Hvis barnet oplever svigtet i form af hyppige og langvarige separationer og oplever at der ikke er en sikker base, at vende sig om og kigge tilbage til, når det f.eks. begynder at kravle, vil det have katastrofale konsekvenser for barnet. Faktisk har nyere studier vist at 50% af de danske børn er usikkert tilknyttet. Det er en katastrofe! Det er det fordi man ved igennem mange årtiers forskning at brud på tilknytningen har store negative psykiske og socioøkonomiske konsekvenser. Mennesker med en usikker tilknytning vil klare sig mindre godt i livet. De vil i større grad udvise problemadfærd senere under opvæksten, få kortere uddannelser, i større grad blive kriminelle og være mere tilbøjelig til at udvikle psykiske lidelser.
    Derfor er jeg desværre nødt til at hyle med på gårdsdagens hylekor. Et barn på 8 måneder er på ingen måde robust nok til at komme i vuggestue. Dets tilknytning er slet ikke etableret og stabil nok. Det tåler ikke, at skulle dele sin opmærksomhed med 12 andre børn i en vuggestue hvor der (formoder jeg) er tre voksne til at udføre omsorgsopgaverne. Først ved 16-18 måneders alderen har barnet udviklet det man kalder objektkonstans, der betyder at barnet stadig ved at man findes, når man er ude af syne. Først på det her tidspunkt kan barnet holde fast i sine nærmeste tilknytningspersoner, når de ikke er fysisk tilstede. En dygtig psykolog Sudan Hart har udtryk at man kan forstå barnets adskillelse før denne alder som, at barnet befinder sig på havet på en tømmerflåde, der er ved at synke. Det klamrer sig fast til dem der kan sikre barnets overlevelse (mentalt og fysisk). Hvis der ikke er nogen til at se barnets behov, vil barnet drukne i sine egne følelser. Det vil lukke ned, ikke græde, men være stille, holde sig i ro for sig selv, sove lange lurer. Når det så kommer hjem i sikkerhed vil reaktionerne komme. Det lille barn reagerer først når det er trygt.
    Desværre er vores samfund ikke udviklet på en måde der tilgodeser det her vigtigste stadie i menneskets liv. Tvært imod.

    Jeg kunne godt tænke mig at prøve at forstå, hvordan du begrunder valget om, at det er vigtigere at få trænet og komme under spabehandlinger, end det er at varetage denne vigtigste opgave som forældre? Hvordan begrunder du de prioriteter?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Til Nynne: Jeg kom i vuggestue da jeg var 6 måneder. Og jeg har det ganske glimrende i dag!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nynne

      1. Der er sket meget med kvaliteten på institutionsområdet siden vi var børn. Formoder, at du er er mere end 20 år gammel.

      2. Undtagelses-argumenter kommer man ikke langt med, hvis man gerne vil gøre verden til et bedre, sundere og triggere sted at være. Den klassiske er “Jeg ryger, men er ikke død af lungekræft.”. Det ændrer ikke på at det ikke er sundt at ryge. Der er også den med sikkerhedsselen…. Vi er nødt til at forholde os til hvordan vi har indrettet vores samfund. Mange børn lider idag! Diagnosticering af børn stiger eksponentielt. De føler sig ensomme, forladte, kan ikke finde rundt i deres egne følelser. Forældre går ned med stress. Det der sker på institutionsområdet og på tilknytningsområdet er alarmerende. Uafhængig af hvordan du har det. Desværre.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeannette

      Hvis det virkeligt er så uhensigtsmæssigt at have børn i vuggestue/dagpleje før 1 års alderen. Hvorfor er det så tilladt? Trornok vores sundheds system havde advaret og varslet på det højeste hvis det du skriver var korrekt.
      Min søn var 9 mdr da han kom i vuggestue og keder flere der af forskellige årsager har haft deres børn i vuggestue fra de var 6 mdr gamle.
      Selvfølgelig har børn mest brug for deres nærmeste, men de skal altså også lære at være vælges disse, ellers ender vi ud med børn der først er skoleklar når de er 14, fordi forældre har pakket dem ind i vat og ikke har ladet den skabe andre relationer, end til deres familie.

      Ikke to børn er ens og heller ej familier. Hvordan og hvorledes man lever og gør, må være op til de enkelte. Så længe det er inden for lovens rammer og der ikke er omsorgssvigt mm, så burde vi alke bakke op om hinanden som forældre, istedet for altid at mene at det JEG gør og mener er det rette. Det er helt ok at være uenig, men man skal passe på med at presse sine egne meninger og holdninger ned over andre 😉

      Til Sarah Louise, hold op hvor er Arthur bare blevet en lækker fis og hvor han dog ligner sin søster 😍

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nynne

      Nej, det danske samfund halter forfærdeligt bagefter på det familiepolitiske område. Og vis ansvar er det? De voksnes, inklusiv os forældre. Vi er nødt til at forstå at det vi ser ikke er en god udvikling og at meget tyder på at det bliver svært og samfundsøkonomiske dyrt at hente de ødelagte sjæle hjem senere.

      Jeg ærgrer mig simpelthen så meget over at mommubloggere ikke sætter mere fokus på det her emne. Netop mommybloggerne når ud til den brede befolkning og jeg tror på at de vil kunne være med til at endte den opfattelse vi har af moderskabet. Sarah Louise skrev på er tidspunkt, at det jo er hårdt at have børn, men at det heldigvis bliver lettere når de når de ti måneder og kan komme i institution. Den kommentar rystede mig. Jeg beder til et langt større fokus på vigtigheden af den tidligere tilknytning hos småbarnet og en bevægelse væk fra tanken om at man “bare” kan sende dem i institution. Det kan man ikke som tingene ser ud idag. Tak for din kommentar♥️

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah Louise

      Du forstår da virkelig at skrue op for dramaen.”ødelagte sjæle” SLAP DOG AF!!! Set i lyset af at jeg ikke har nærmeste familie til at aflaste OG er selvstændig, så er det vel ok at glæde sig til at få lidt af sit eget liv igen. Michael kom i vuggestue da han var 3 måneder og han fungerer da helt normalt og mine børn ELSKER deres børnehave og jeg kan nærmest ikke få dem med hjem. Dertil er jeg også heldig at kunne afleverer sent og hente tidligt. Du lyder sgu da som om du har det vildt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nynne

      som jeg netop har skrevet, så nytter undtagelsesargumenterne desværre ikke meget, hvis man ønsker at skabe et samfund der opstiller rammer for et sundt liv. Se eventuelt min kommentar til en af dine andre følgere. Jeg er desværre ikke den eneste der gør mig disse betragtninger – en stor gruppe af psykologer med vidtgående kendskab til hvad der tjener det lille barns bedste er stærkt bekymrede. Læs Dion Sommer, Susan Hart, Margrethe Brun Hansen, Ole Henrik Hansen mf. Det er sådan set ikke særlig kontroversielt det jeg siger.

      Ingen tvivl om at man som mor har behov for aflastning og mange behov for at være andet end mor de første tre år af barnets liv. Jeg påpeger bare, at hyppige og langvarende adskillelser fra nærmest tilknytningspersoner i en alder af 8 måneder ikke er godt, set fra et udviklingspsykologisk synspunkt.

      Men tak for din respons! Jeg mener fortsat at det er vigtigt at vi som de voksne sætter fokus på hvad der er godt for børns tilknytning og hvad der er dårligt. Her kunne blogmediet være en fantastisk platform. Men jeg må vist lave min egen. Så kunne jeg have det vildt derinde hver dag og håbe på at nogen udenfor psykolog og pædagogfaglige kredse ville lytte.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne S

      Kære Nynne
      Synes det er meget interessant, det du skriver (og i øvrigt dejligt at læse et så velformuleret indlæg). Virker til, at du har sat dig grundet ind i det her emne (evt. du har et erhverv, der har relation hertil) og jeg finder det vigtigt, at folk som dig blander sig i debatten. Lad os håbe, at DK snart udvikler sig ift familiepolitiske område. God aften:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • DS

      Jeg er MEGET enig med Nynne, og synes egentlig hun formulerer sig på en ordentlig og sober måde. Det er jo ikke ny viden hun kommer frem med, selvom normen er anderledes her i DK. Sarah-Louise, der er da ingen tvivl om at du er en god mor og elsker dine børn over alt på jorden. Men jeg forstår ærligt talt ikke, at du nogle gange spørger efter folks meninger/erfaringer, og så når der kommer nogle kommentar som strider imod dine værdisæt, så bliver disse haglet ned.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah Louise

      Jeg beder om folks meninger, men at være grov er ikke nødvendigt og det reagerer jeg på og at nogen påstår at mine børn bliver ødelagte sjæle fordi de går 6 timer i børnehave og vuggestue om dagen, er for mig meget meget provokerende og slet ikke i orden og så for man sgu svar på tiltale. Det er jo slet ikke rigtig det du skriver. At jeg beder folk om deres mening er jo ikke friplads til bare at ørle ud over min blog. Havde vi siddet fysisk i et selskab, så havde man også tænkt sig om inden man svarede og det skal man også her på bloggen og er det for svært, skal man lade være med at svare.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nynne

      Jeg har tænkt meget over det jeg har kommenteret herinde. Rigtig meget! Er ærgerlig over at du opfatter de ting jeg understreger som opkast. I mine øjne er det noget af den vigtigste viden overhoved.

      Jeg har aldrig kaldt dine børn for ødelagt sjæle. Det har jeg slet ikke nok viden om dem og om jeres familie og forældreevner til at udtale mig om. Og jeg har heller ikke en uddannelse, der gør mig istand til at komme med sådan en påstand. Hvis jeg alligevel tænkte, at de var det, så ville jeg heller ikke sige det. Det ville være rigtig groft og ikke ok, fordi vi ikke kender hinanden. Og fordi jeg ikke ved hvad du skulle bruge den viden til, udover at blive provokeret, som du skriver eller blive ked af det. Det jeg siger er, at det fra et udviklingspsykologisk perspektiv ikke er godt for et lille barn på 8 måneder, at blive udsat for hyppige og langvarig adskillelse for nærmeste tilknytningsperson. Og særligt ikke, som normeringerne ser ud i de danske vuggestuer idag.

      Jeg mener, at den viden bør udbredes til så mange som muligt. Og ikke kun være noget eksperterne sidder og taler om indbyrdes. Her mener jeg at vi alle har et ansvar, men hvis vi ikke ved bedre, så kan vi heller ikke handle anderledes.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ann

      Synes bestemt også, at Nynnes kommentar er skrevet på en fin og sober måde. Og tydeligt, at hun har tænkt over det og brugt meget tid på det. Synes slet ikke, at der er “skruet op for dramaet” og hun har tydeligvis mere end et almindeligt kendskab til emnet. Det højner efter min mening en debat væsentligt, når der bruges velbegrundede argumenter og ikke de sædvanlige “undtagelsesargumenter”. Men desværre Nynne, jeg tror ikke, at du kommer igennem med dit synspunkt her;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah Louise

      Ja at sige at børn i vuggestue bliver ødelagte sjæle er sleeet ikke overdramatisk nope🙈🙈😂😂😂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nynne

      Til Sarah Louise + alle andre der ikke forstod hvad jeg mente da jeg skrev “ødelagte sjæle”. Her indsætter jeg den kommentar igen, og udskifter det mere poetiske sprogbrug med fagtermer istedet for. Og uddyber.

      “Nej, det danske samfund halter forfærdeligt bagefter på det familiepolitiske område. Og vis ansvar er det? De voksnes, inklusiv os forældre. Vi er nødt til at forstå at det vi ser ikke er en god udvikling og at meget tyder på at det bliver svært og samfundsøkonomiske dyrt at hjælpe de børn, som er blevet forstyrret i deres tilknytning. Jeg ærgrer mig simpelthen så meget over at mommubloggere ikke sætter mere fokus på det her emne. Netop mommybloggerne når ud til den brede befolkning og jeg tror på at de vil kunne være med til at endte den opfattelse vi har af moderskabet. Sarah Louise skrev på er tidspunkt, at det jo er hårdt at have børn, men at det heldigvis bliver lettere når de når de ti måneder og kan komme i institution. Den kommentar rystede mig. Jeg beder til et langt større fokus på vigtigheden af den tidligere tilknytning hos småbarnet og en bevægelse væk fra tanken om at man “bare” kan sende dem i institution. Det kan man ikke som tingene ser ud idag. Tak for din kommentar♥️”

      50% af de danske børn har en usikker tilknytning! Hvorfor? Det spørgsmål MÅ vi stille os selv. Tilknytningen etableres indenfor barnets første leveår. Som et-årig er tilknytningen så etableret at man kan identificere kvaliteten af den. Først fra 18 måneders alderen kan børn mentalt holde fast i deres tilknytningspersoner, når de ikke er tilstede. Indtil da er de væk, indtil de kommer tilbage igen. Gordon Neufeld, en utrolig dygtig udviklingspsykolog, som jeg virkelig kan anbefale at man nærstuderer lidt, har undersøgt det her igennem mange årtier. Hvis man har interesse i at forstå, hvordan adskillelse påvirker det lille barn mentalt og følelsesmæssigt vil jeg henvise til hans arbejde! Han har også bud på hvordan “man henter sine børn hjem igen” , hvis noget er gået galt i tilknytningen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • DS

      Nu synes jeg så på ingen måde Nynnes kommentar er grove. Hun skriver jo på intet tidspunkt, at det handler om dine 3 børn, som jo sikkert har det mægtigt godt, fordi de har en tryg familie. Hun skriver hvad der er af viden og forskning på området. Det kan da på ingen måde sidestilles med at “ørle” ud over din blog. Synd og skam det bliver opfattet på den måde.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nynne

      1. Du skriver at sundhedssystemet havde advaret og varsler, hvis det jeg skriver virkelig var sandt. Hvis du laver en generel søgning på debatterne på institutionsområdet vil du opdage, at de eksperter, der netop har viden på det udviklingspsykologiske område længe har råbt op om de alarmerende forhold. Problemet er at det ikke er det her område der har den største politiske interesse. Eller mommyblogging interesse. Det er en skam, fordi fremtidens samfund er dybt afhængig af at de børn der lever idag har opvækstvilkår, der gør dem til sunde, empatiske og arbejdsduelige voksne. Derfor er det vigtigt at viden på området udbredes.

      Rammerne i de danske institutioner er aldrig blevet fastsat udfra barnets behov, men udfra den arbejdendes befolknings (herunder konkurrencesamfundet, liberalismen, materialismen – ja, hele væksttanken).

      2. Mener du, at man pakker sine børn for meget ind i vat, hvis man ikke sender dem i institution når de er et år. Vi ser mange børn idag der ikke er skoleparate. Flere end vi nogensinde har set før. På trods af at vi har rekord i tidlig institutionalisring af børn. Jeg tror ikke helt jeg forstår hvad du mener. Men jeg vil gerne!

      3. “Hvordan man vælger at gøre må være op til den enkelte”. Ja! Men der er stadig ting der er bedre at gøre end andre ting. Ellers bliver alt lige godt, og sådan hænger det ikke sammen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sofie

      Nynne – du skriver altså en masse løgn. Henvis venligst til den undersøgelse, der siger, at DANMARK har rekord i tidlig institutions-start. Du mener nok inden for Skandinavien, men det skal du huske at skrive, ellers er det ikke sandt

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nynne

      Til Sofie:
      At lyve betyder med vilje at sige noget der ikke er i overenstemmelse med sandheden. Det har ikke vlret min mening. Jeg kan godt se at det jeg skriver ikke er rigtigt, så her kommer så en rettelse, med dertilhørende links. Jeg har desværre ikke links til selve undersøgelserne, men dem kan man sikkert støve op, hvis man har interesse i at tjekke udsagnene. Danmark har europæisk rekord i tidlig og omfattende institutionalisering. Danske børn kommet tidligere i institution og tilbringer fleste timer af deres barndom her, sammenlignet med de andre europæiske lande.

      http://nyheder.tv2.dk/samfund/2016-04-17-vi-tror-vi-er-verdens-bedste-men-vi-er-blandt-de-vaerste

      http://www.lskommunikation.dk/wp-content/uploads/Citater-fra-børnesagkyndige-om-effekter-af-institutionalisering-af-børns-liv.pdf

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nynne

      Til Sofie: jeg har lige skrevet en kommentar med links, men den forsvandt. Måske kan man ikke sende links herinde. Prøver igen uden links desværre. At lyve betyder med vilje at tale usandt. Det har jeg aldrig ønsket, men jeg er kommet til at sige noget forkert. Vi har ikke verdensrekord i tidlig institutionalisering, men i omfattende institutionalisering. Intet andet sted i verden tilbringer børn så mange timer af deres barndom i institutioner. Vi har europæisk rekord i tidlig institutionalisering.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nynne

      Til Jeanette: Kom til at tænke på et udspil fra lektor for udviklingspsykologi ved Det Pædagogiske Universitet, i forbindelse med din kommentar om hvorfor det så egentlig er lovligt, at sende sine børn i institution før 1 årsalderen. Det er ikke længe siden at hun var ude og sige, at der er tale om lovbrud på dagtilbudsområdet. I loven står at dagtilbuddene skal fremme børns udvikling, læring, sundhed og trivsel. Hun mener ikke at det er muligt under de nuværende betingelser. Det synes jeg er skræmmende.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katrine

      Jeg ved – uden at kende Sarah Louise, og uden at have spurgt hende – at hun begrunder valget ud fra at hun føler det er det bedste for hendes barn, hende selv, og hendes familie som helhed. Og så kan det godt være at forskning viser alt muligt, men der er aldrig en regel uden en undtagelse! Selvfølgelig gør Sarah Louise hvad hun finder bedst, på baggrund af at hun er den der kender sit barn bedst, ligesom alle andre mødre i øvrigt også gør!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Monica

      Årh ha Nynne. Jeg får helt ondt i maven af din måde at skrive til Sarah på.
      Jeg synes det er så fint at komme med råd og spørgsmål, og det læser jeg det Sarah skriver, som at hun også synes. Men der er da forskellige måder at rådgive på. Og den der “jeg ved bedre end dig” måde, er da forfærdelig!
      Jeg er selv pædagog, og møder mange små børn. Hvornår de er klar til institutions livet, er vidt forskelligt. Og det synes jeg selvfølgelig man som forældre skal tænke over, samtidig med at de fleste mennesker også har et arbejdsliv der skal passes. Jeg er ikke i tvivl om Sarah kender hendes søn bedst, og er også så fornuftig at samarbejde med fagpersoner. Det er ok, at du er af en anden mening, men lad vær at tale ned til andre mennesker, det kommer der intet godt ud af. Som overskriften så fint siger, så gør man jo sit bedste.
      Smil lidt – god dag 😊

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nynne

      Jeg henviser til forskning og ekspertpladder, som en anden følger kalder det. Den er tit bedrevidende end lægmandsviden. Ikke dermed sagt, at den viden ikke er vigtig. Vi skal allesammen lytte til hinanden og blive klogere på hinanden, så vores samfund kan udvikle sig i en bedre retning.

      Du sidder selv med en uddannelse, som jeg anser for at være en af de vigtigste. Netop professionsuddannelsen i pædagogik trækker på en masse tværfaglig viden. Selvfølgelig er der forskel på børn, men vil du mene, ud fra den viden du sidder med givet din uddannelse, at et barn på 8 måneder kan kaldes institutionsparat? Tak for din kommentar, iøvrigt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Monica

      Hvis du stiller spørgsmålet så simpelt “er et barn institutions parat når det er 8 måneder”, vil mit simple svar være nej. Men så simpel er verden ikke. Som familie skal så mange ting gå op. Og jeg ser det som en helhedsvurdering. Hvor barnets trivsel selvfølgelig skal vægtes højt! Jeg møder familie der sender børn på 8 måneder afsted fra 7-16:30, og kører karrierre ræset. Det er hårdt kost for børnene. Men de fleste forældre skal have familielivet, arbejde, måske uddannelse til at gå op. Jeg selv sendte min datter i vuggestue som 10 måneder gammel. Da mit studie skulle færdiggøres. Korte dage 9-14, men stadig i institution. Fordi det som helhed i vores familieliv var bedst. Og jeg mener fra et professionelt syn ikke, at det er skadeligt! Så længe barnet får dækket sit omsorgsbehov 100% når det er hjemme og er i en tryg og omsorgsfuld institution.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria

      Oh lord sikke en omgang frelst ekspertpladder. Det er diskuteret af eksperter i mange, mange år! Lav din egen blog og skriv om det der, og hold op med at læse Sarahs blog, når du nu bliver rystet af det, hun gør! Og hvis du ønsker, at mødre vil lytte til dig, så er en bedrevidende, bebrejdende og prædikende tilgang ikke måden, hvorpå du vinder tillid. Tværtimod.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nynne

      Ekspertpladder? Du taler om den vigtigste viden vi har. Viden om vores børns trivsel! Frelst? Jeg forstår ikke hvad du mener med frelst. Som med så meget andet, så konsulterer man eksperter, når man handler indenfor forskellige områder. Hvis man skal have lavet extensions, så konsulterer man eksperter på det område, så man får det bedste ud af sit hår. Hvis man har fået en hæmoride, så konsulterer man en læge med specialviden indenfor det område, så man kan komme den til livs. Vores moderne verden er vokset ud af ekspertviden. Ja, på alle mulige områder. Lige fra hårpragt til røvhul. Vi ville aldrig være nået til, hvor vi er idag, hvis vi havde kaldt forskningsresultater for frelst ekspertpladder. Og ikke taget det seriøst og handlet ud fra det.

      Jeg vil gerne lade mig ryste! Rystelse tror jeg er en måde at blive mere klar på hvad man mener. Rystelsen som filosofisk begreb kan der vokse mange nye og bedre livsanskuelser ud af. Jeg mener at vi alle bør blive lidt mere rystede! Derudover skal det siges at jeg ikke kun bliver rystet, når jeg læser på Sarah Louises blog. Og jeg er dybt fascineret af at få et indblik i en verden, der er langt mere glamourøs end min egen. Og jeg synes det er spændende at læse folks kommentarer, fordi man her får indblik i tankegangens hos mennesker man måske normalt ikke ville møde.

      Mit ærinde er ikke at folk bare skal komme til at lytte til mig og have fuld tillid til det jeg siger, for det ved jeg slet ikke nok til. Men jeg vil ønske at folk vil begynde at stille sig mere kritiske overfor den måde vi som børnefamilier har valgt at indrette os, og hvad vi i denne forbindelse mener er lige så godt som alt muligt andet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nynne

      Jeg taler for kritisk tænkning.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Til Nynne: du skriver om undtagelsesargumenter og tabte sjæle. Så må jeg spørge dig: har du nogen sinde haft børn i en vuggestue? Som jeg skrev gik jeg selv i vuggestue og det samme har begge vores børn gjort fra de var 12 måneder. Begge børn er igen ganske velfungerende socialt, skolemæssigt og er kærlige og omsorgsfulde. De går i dag i sidste del af indskolingen (dvs. 2. og 3. klasse). Og jeg spørger dig om du har haft børn i en vuggestue, for vi oplevede hvordan flere børn ville have haft det mere svært ved at være hos deres forældre hele dagen, fra de var 6-8 måneder. I vuggestuen fik de nemlig den omsorg/opmærksomhed de ellers ikke ville have fået hos deres forældre. Forældre der havde det svært. Så her blev dine ¨fortabte sjæle¨ måske NETOP til præcis det modsatte! Men igen, ifølge dig, er det ¨undtagelsesargumenter¨, og de gælder jo ikke.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Hej søde Sarah Louise
    Jeg kan ikke helt beslutte mig for om det er over grænsen at “blande” mig, men tænker alligevel lige at skrive. Skal Artburs bund ikke helt ned i sengen ? Måske i allerede har gjort det og er slet ikke i tvivl om at du har styr på det, nu det er dit 3. barn, men det kunne jo være en forglemmelse. Jeg skriver kun og spørger fordi min søn der er en måned yngre end Arthur, har bunden nede i hans seng efter sundhedsplejerskens anvisningen.
    Mvh Cecilie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • lullu

    Vær stærk og lyt til råd… men benyt kun dem.der giver mening for dit barn. Mit første barn havde fanme kolik i 2måneder og ALLE havde en holdning til det!! Gør dit og gør dat og det er fordi hun mangler tryghed og det er fordi du giver dig for hurtig og bla bla bla…. frem til 1 år var hun bar et let irriteret barn. .. i dag er hun det dejligste og sygt klog… Når du vælger at dele ud af dit liv så kan du ikke forvente andet end at folk vil kommentere osv… nogle er sku mere onde end andre men jeg vælger at tro at nogle mennesker bare er for firkantede og ikke ka se ud over egen snud.. i dk er vi så besatte af de her regler for pædagogik og omsorg og opdragelse og nogle gange tænker jeg bare, at det er sku hårdt når man kun kan gøre det godt hvis man følger de uskrevne regler om børneopdragelse, og ellers bliver man fortalt at man gør det forkert eller skal gøre det anderledes for at Barnet ikke skal vokse op med omsorgssvigt, lavt selvværd og tilknytningsforstyrelse… jeg synes virkelig man skal åbne op for forskellighed og tro på at det man ser og hører fra andre forældre og omsorgsgiver kun er et øjebliksbillede af hvordan mennesker lever og opdrager deres børn på… jeg synes sku det okay at snakke om sine udfordringer og de lidt mindre accepterede metoder man forsøger løse dem på.. jeg er stor modstander af vold og voksne som ikke vil tilsidesætte egne behov for barnet, men ellers er det sku ok at sige højt: fuck det her er det hårdeste EVER og igår skældte jeg vildt meget ud, så idag vil jeg gør det godt igen for dem… det her blev sku lidt langt og kringlet men jeg håber nogen fattede budskabet? ?? Vær åben overfor forskellighed please

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maj

    Kære Sarah Louise. Det er så nemt at være klog på andres børn, når man sidder hjemme bag sin skærm, men ingen kender dit barn så godt du og M.
    Min søn sover også ofte skrækkeligt, og har også gjort det stort set altid. Han er ikke startet i vuggestue, er hjemme ved mig og bliver bestemt ikke udsat for alt for mange indtryk. Han er ydermere født til termin og en ellers sund, rask og glad dreng. Min pointe er at det bestemt ikke behøver have noget med at han er startet for tidligt i vuggestue og hans tidlige start på livet, nogle børn sover bare ikke så godt som andre ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Jeg synes du gør det fantastisk godt som mor! Åh hvor bliver man træt af ked af det af alle de mange “gode råd” og irettesættelser. Selvfølgelig skal der være plads til at have en karriere og være mor! Vi er jo ikke i 1950 længere!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Godt indlæg! Noget helt andet – kan Arthur allerede rejse sig op?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Du/I er bare nogle super gode forældre og gør alt det bedste for jeres børn. Og intet er på den forkerte måde, når hjertet samt den almindelige sunde fornuft blot styrer jeres handlemåde.
    Pøj pøj med dejlige frække Arthur

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • n

    Vores sov også meget bedre da han kom i hans egen seng og endnu bedre da han kom på hans egen værelse med ro! 😍 Måske de bare lige har brug for deres eget sted. 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg så netop denne artikel og kom til at tænke på dig med det samme! Ved ikke om det kun hjælper på spædbørn, men ligegyldigt hvad er tanken da sød og en mindeværdig ting, så er man med i klub “født for tidligt” på en god måde, man kunne da høre om man også kunne få den udenfor hospitalets vægge! ❤️http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-02-20-agnes-har-haeklet-1000-blaeksprutter-til-for-tidligt-foedte-boern

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Sejt – Godt gået 💪🏼 Han synes måske også det er dejligt at sove for sig selv. Har selv en tumling på 10 mdr. Vores nætter minder en del om jeres og det er røv-fucking hårdt (ja man bliver nød til at bande når man skal forklare det 😜). Han sover på eget værelse og jeg suser frem og tilbage i løbet af natten. Men i og med man har større børn, så VED man det nok skal blive bedre, man skal bare hænge i 😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne S

    Allerførst så kan jeg udemærket forstå dine bekymringer efter den start i havde med Athur. Jeg har ikke selv oplevet det ned mine 3 døtre, dog har den ene tvilling holdt op med at trække vejret engang.
    Nå, men jeg tror jeg før har skrevet det til dig, at du burde forsøge at lægge ham i egen seng men tæt op ad din så han ved du er der. Han bliver ligeså meget forstyrret i sin søvn af jer. Så det er et godt skridt i har gjort og det skal nok gå. Jeg går ike mere ind for at børn skal græde sig i søvn. Det gjorde mand da mine tvillinger var små men jeg er også blevet klogere og er en mor på en helt anden måde med vores efternølger som kom 14 år efter

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Kære SARAH LOUISE, sikke et dejligt indlæg på bloggen. Jeg kan godt følge dig i, at det kan være hårdt – især når du synes, du gør dit bedste ligesom alle os andre mødre. Held og lykke med den nye soveplads til Arthur. Lige meget hvad folk skriver, så lad dem ikke tage fra dig, at I er nogle rigtig gode, kærlige og beskyttende forældre. Susanne

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvordan reagerede jeres børn på vuggestue