Se hvad vi har shoppet😝

Arthur på medicin

img_9011

Som nogle måske ved, så er Arthur født med refluks ligesom Albert også var. Vi har dog aldrig givet ham medicin imod det, da vi istedet gjorde nogle tiltag for at afdæmpe det som eks. at hæve hovedgærde, give ham mælk og vand lavet med johannesbrødsmel og flere andre forholdsregler og det er også fungeret ok indtil videre. Det har været hårdt, da han har haft mange opvågninger, men det ændrer sig måske nu.

Kva at han stadig har ret mange opvågninger og at han ikke kan drikke eks. vand uden at det kommer op igen, så er den forestående rejse til Thailand blevet gennemtænkt en del og det dur bare ikke at tage en baby med til Thailand, hvor der er meget varmt og han så ikke kan få vand. Derud over har det også været en udfordring at starte i vuggestuen, da de heller ikke kunne give ham vand og mælk, så nu har vi i samråd med hospitalet sagt ja til at begynde at give ham Nexium.

Nexium neutraliserer mavesyren, så det ikke er så smertefuldt for ham, når mad og vand ryger op igen, samt der kommer ikke sår i halsrøret. Han har aldrig rigtig fået vand før uden johannesbrødsmel (som tykner væsken, så det ikke så nemt har tilbageløb til munden), så det bliver en hel ny oplevelse for ham. Jeg er MEGET spændt på at se om det har en påvirkning af hans søvn. Han er jo i forvejen en meget glad baby, så humøret forbliver nok det dejlige samme, men måske tør jeg håbe på endnu bedre nætter.

Nogle undrer sig sikkert over, hvorfor vi ikke er begyndt noget før, men jeg har bare ikke haft lyst til at fylde ham med kemi, medmindre det var nødvendigt og det gik jo ok med vores dagligdags justeringer og vi vidste jo heller ikke om det var almindelig spædbarns skørhed eller refluks, der var grunden til at han sov dårligt. Det finder vi jo så nok snart ud af. Ved nogen hvor lang tid, der går, før man kan mærke og Nexium’en har en virkning?? Han fik det første gang igår aftes, men han vågnede stadigvæk 7-9 gange.

img_9012

14 kommentarer

  • Karen

    Der kan gå op til to uger, før du mærker en effekt. Hos os gik der ca ti dage. Der kan gå op til fire uger, før du mærker den fulde effekt af Nexium. Du skal være opmærksom på, at Nexium kan give forstoppelse.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Har også en datter med refluks. Vi startede med Nexium som desværre gav større bivirkninger/smerter end refluksen. Her var Gaviscon i stedet løsningen uden de store bivirkninger. Nævner det blot for at sige, at der er flere muligheder hvis Nexium ikke har den ønskede effekt. Børn reagerer jo forskelligt 🙂 Som nævnt i en anden kommentar, kan jeg også kun anbefale facebook gruppen “forældre til børn med refluks”.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte Märcher

    Hej Sarah.
    Min datter på snart 10 mdr. har fået Nexium i næsten 3 mdr. (15mg) og vi mærkede en ændring efter 3 dage. Du skal være opmærksom på at Nexium kan give forstoppelse (vi har måttet give movicol hver dag siden) og Nexium kan også gøre
    barnet meget uroligt.
    Vi er begyndt at gå ved en Osteopat for at få løsnet vores datter op i nakken og maven, og vi er i den forbindelse troppet ned på kun 5mg.

    Hvis I endnu ikle har prøvet en Osteopat, så kan jeg anbefale dette.

    Skriv gerne hvis du har flere spørgsmål.

    Mvh. Gitte

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Uh, hvor I da kæmper med den lille fyr:-) Jeg håber, godt nok snart, I kan få noget nattesøvn…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria Kristensen

    Hvad med noget Attylet? Det fortykker og er lige til at blande på farten, på forhånd og man behøver kun væsken, en ske og pulveret.
    Det ville i i hvertfald sagtens kunne give ham i vand og mælk i vuggestuen – det er så nemt at blande i 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Hej Sarah,
    Jeg kan anbefale dig at melde dig ind i gruppen på facebook “forældre til børn med refluks”. Super gruppe hvor du kan læse og lære en masse. Jeg havde selv mistanke om, at vores datter have refluks (silent). Det var dog “bare” go-gammeldaws kolik (ondt i maven…min datter er også præmatur, og havde umodne tarme). Så hun blev en glad baby da hun blev ca 6 mdr. Men brugte gruppen ind til da. Held og lykke med det. Mvh Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nikoline

    det her har ikke rigtig noget med det refleks noget at gøre. Da Arthur blev født var der jo noget med hans lunger, og jeg kan huske at der var et eller andet på sådan et billede Arthur havde fået taget. Fandt I ud af hvad det var?❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah Louise

      Nej ik rigtig men det forsvandt af sig selv

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jennifer

    Min søn på 10 måneder har døjet meget med refluks de første 6-8 måneder af hans liv. Han begyndte på nexium da han første gang da han var 8 uger (en prøveperiode) og anden gang da han var 3 1/2 måned. Begge gange gik der 4-5 dage før vi oplevede hel enorm effekt. Han gik fra at græde 12 timer i døgnet og sove max 20 min. ad gangen, til at blive en super glad lille fyr og ”kun” vågne ca. 1 gang i timen. Det blev han ved med indtil for 1 1/2 måned siden, hvor vi forsøgte at lade ham sove på eget værelse. Nu er vi typisk nede på 2-6 opvågninger per nat. Det er også helst far der lige skal gå ind til ham når han vågner, da han er ammebarn og simpelthen bliver helt skør af mælkeduften. 😉 Elskede at samsove med ham, men har desværre måttet sande at vi simpelthen forstyrrede hinanden for meget om natten. Det vigtigste er trods alt at vi alle får noget søvn og er glade. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine-gammel-mor

    Hej Sarah-Louise

    Det her ved jeg noget om idet jeg har 2 børn med refluks (den ene er vokset fra det). Begge har fået Nexium….

    Mange tror at Nexium løser alle problemerne ved refluks men det er langt fra tilfældet. Nexium har en række bivirkninger hvor hovedpine er den mest almindelige. Det kan hos de små babyer give en del motorisk uro og mange oplever faktisk dårligere nætter når børnene får Nexium. Faktisk overstiger bivirkningerne nogle gange effekten. Nexium giver også ofte forstoppelse så hold endelig øje med det.
    Der kan gå helt op til 4 uger før Nexium har sin fulde virkning og først der ved man om dosis skal ændres. Det er uhyre vigtigt at du giver Nexium som foreskrevet i indlægssedlen. Skal han have et halvt brev (5 mg) skal det blandes op med 7,5 ml vand. Lad det stå i mindst 5 minutter så det bliver lidt tykt men højest 30 min inden du giver det. Det nemmeste for os var at blande det i et lille plastic medicinbæger og bruge engangssprøjter. Så får man det helt nøjagtige mål.

    Vi har konsulteret Werner Petersen som har privat klinik på Taarbæk Strandvej. Han er den i landet der har størst erfaring med babyer og refluks.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah Louise

      Tusind tak for jeres svar🙏🙏❤ åh altså jeg bliver helt modløs over det du skriver. Det ene problem afløser det andet😭😭 men håber på det bedste

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Trine-gammel-mor

      Du skal endelig ikke blive modløs… Hvis han ikke er hårdt ramt som I at han græder mange timer i døgnet og kaster maden op så er der håb forude.😊

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Vores søn på 15 måneder har refluks. Her gik der fire uger før Nexium hjalp, og det er meget normalt, at der går op til fire uger. Så I skal væbne jer med tålmodighed og give medicinen tid til at virke. Hos min nevø gik der tre uger. Held og lykke med det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Sakset fra medicin.dk

    Virker ved at hæmme udpumpningen af mavesyre fra syreproducerende celler i maveslimhinden. Mavesyren har betydning for udviklingen af mavesår.
    Virkningen indtræder i de fleste tilfælde inden for få dage.
    Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 80 minutter.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Se hvad vi har shoppet😝