Bliv klar til ferie med flotte badedragter

Tykke mennesker

img_0059

Der har været en masse debat i medierne på det sidste omkring overvægtige og hvordan flertallet mener at det er “de tykkes egen skyld” at de er tykke/overvægtige. Jeg læser kommentarer som “så må han jo spise en gulerod istedet for en flødekage” og andre ubehagelige kommentarer og jeg bliver simpelthen så ked af det.

Jeg forstår egentlig godt at nogle mennesker, har svært ved at forstå de problematikker der er ved at være overvægtig, for mennesket er generelt indstillet sådan at man jo ser livet fra sit eget perspektiv. At være overvægtig og problemerne der følger med er meget mere nuanceret end som så. Selvfølgelig vil der altid være nogle som bare ikke har en rygrad, men langt de fleste har underliggende problemer som skyldes deres overvægt og ligesom jeg er genetisk heldig og har både en høj forbrænding og en atletisk figur, så har nogle en dårlig forbrænding.

Jeg er vokset op med 2 dejlige drenge, nemlig mine lillebrødre. Jeg husker tydeligt hvor søde og cute de var og hvor tætte vi var som små. Idag er de begge to ret overvægtige og den ene i sådan en grad at han har fået sukkersyge. Han har altid været slank, men han udviklede en psykisk sygdom i sine teenage år og får nu en medicin, der gør ham overvægtig. UANSET hvor meget han kæmper og hvor lidt han spiser, så tager han på. At han så oveni også bliver sløvet af sin medicin, hjælper jo ikke ligefrem, da det hæmmer hans energi til at eks. løbe en tur.

Min yngste bror har trukket det dårlige gen og selvom han kun spiser kylling, ris og salater og har et job, hvor han er meget fysisk aktiv, så KAN han bare ikke tabe sig. Hans far var også overvægtig. ( mine brødre og jeg har alle tre forskellige fædre) For at han skal tabe sig, skal han i hormonbehandling og det har han ikke lyst til. Han er heldigvis ikke farligt overvægtig, han er brølstærk og han er kommet til et sted i sit liv, hvor han har accepteret sig selv og er glad. Jeg respekterer hans valg og elsker dem begge lige højt uanset, hvordan de ser ud. De er de sødeste, rareste, mildeste mennesker og når folk håner overvægtige mennesker, så bliver jeg helt sprudlende af arrighed, for jeg føler at det er mine søde dejlige brødre, de taler om.

Dette indlæg skal ikke opfattes som skældud til dem, der ikke deler min mening, men en påmindelse om at livet er alle steder mere nuanceret end hvad man måske lige umiddelbart tror. Der kan være både psykiske og fysiske problemer bag et overvægtsproblem og ligesom man heller ikke selv kan gøre for at man får kræft eller andre sygdomme, så synes jeg at vi som samfund skal hjælpe de overvægtige som ikke selv kan gøre for det.

23 kommentarer

  • Ingibjørg

    Jeg bliver også enormt ked af at læse omkring folks fordomme mod fede mennesker. Jeg har selv en psykisk sygdom og får medicin. Jeg tog knap 40 kilo på og fik stofskifte sygdom som bivirkning. Jeg har desværre ikke et andet valg end at tage medicinen. Alt andet er prøvet. Jeg har tabt mig 23 kilo på et år nu. Jeg skulle lægge kost om og mit medicin skulle ligge på det rigtige niveau plus at stofskiftet skulle i balance. Jeg har ikke haft psykisk overskud til at tage mig af det før en sidste år. Det gør så ondt når folk dømmer på den her måde. Jeg gør mit bedste og jeg har ikke valgt det her. Jeg har mine lidelser pga svigt i barndommen. Hvor ville det være dejligt hvis vi mennesker ikke var så fordømmende men mere nysgerrige hvorfor tingene er som de er. Tak for dit oplæg. Det er rart at mærke forståelsen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Rigtig dejligt indlæg at komme forbi og læse. er selv en pige der har kæmpet med omsorgssvigt og mobning og tyede derfor til trøstespisning. idag har jeg tabt 80 kg ved hjælp af en gastric bypass og fået et fantastisk liv.. og derfor rammer det endnu hårdere når folk bare mener man skal lukke munden og løbe en tur.. 🙂 og ikke overvejer grunden til overvægten.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christel

    Rigtig fint oplæg 👌❤️
    Jeg spiser rimelig normalt , Er dog ret slikken . Men jeg kan ikke tabe mig pt, da jeg er meget stresset ! Jeg ville virkelig ønske jeg var tynd igen .

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Overvægt har ikke altid noget at gøre med hvad man spiser, jeg taler af erfaring. Jeg har kæmpet med overvægt siden min datter blev født i 2002, og hvis I vidste hvor lidt jeg har spist, ville I tro jeg løj. Det viser sig så at jeg under min graviditet har udviklet lavet stofskifte, som også har været årsagen til at jeg har været syg lige siden,(og fik pension som 42 årig) uden at lægerne har reageret trods dårlige blodprøver. Først nu har jeg ved hjælp fra privat læge fået fat i det rigtige medicin og tabt mig uden kostomlægning og motion. Så man skal prøve at lade være med at have så travlt med hvad andre putter i munden, for I kender ikke personens helbred.
    Tak for et fint indlæg Sarah Louise

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laila

    Tak for det indlæg Sarah ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hvor er det bare et dejligt indlæg at læse – tusind tak for det! <3
    Der er nemlig altid mere til en historie, end man umiddelbart ser, og det er så nemt at dømme andre. Tak fordi du sætter fokus på det! Apropos flødekagen og guleroden – jeg tror virkelig ikke ret mange aner, hvor få flødekager og hvor mange gulerødder overvægtige spiser:-)

    Tak for et dejligt opråb!<3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan ikke sige andet end at jeg er enig og det er så smukt skrevet, gid alle tænkte på den måde

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Margit

    Enig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michrlla

    Jeg kan ikke sige andet end at jeg er så enig! Og det her indlæg viser mig bare endnu en grund til at jeg følger med hos dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christel

    Rigitg godt indlæg..og hvor er jeg enig med dig…

    Synes det tit er overvægtige der bliver kritiseret…det er for en stor del af overvægtig et problem bag ved, ligesom det er et problem at lide af anekrosi, eller bulimi, eller man er alkoholikere, eller tager stoffer…der kan vi heller ikke bare sige “Tag jer sammen” der ville være dejligt nemt, hvis det var det man kunne sige….

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Tak tak tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Godt indlæg..
    jeg har dog en lidt anden holdning. Vi bliver federe og federe herhjemme.. og det kan simpelthen ikke passe, at alle tykke har en psykisk sygdom !! Så jeg ville sige at 50% burde tage den gulerod i stedet for kagen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah Louise

      Men så kan der være andre årsager. Vores genetik har ændret sig. Mænds sædceller er eks. blevet forringet drastisk de sidste 20 år og forskere mener at det er pga. af de mange tilsætningstoffer som bl.a. også indeholder hormon. Og hormon er eks. også med til at ændre folks forbrænding. Det er da værd at dykke ned i:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla

      Ja, og nogle skulle lade være med at sætte sig i gæld og lade samfundet betale (alle i Luksusfælden bl.a), nogle skulle lade være med at ryge, nogle burde arbejde mere med deres sprog og deres personlighed, nogle med deres psyke, nogle med…osv osv. Lad være med at fordømme andre, du ved ikke hvor de er i deres liv og hvorfor tingene er som de er. Det er kun, fordi vi kan se fedme – men den tynde der er tyndfed kommer til at koste samfundet mere…hvis det er der skoen trykker for dig. Lad os hellere feje for egen dør, ingen er rene og uskyldige. Og det er altid lettest at trampe på dem der ligger ned.Hvem rager det hvordan folk ser ud? Jeg har en veninde, der har udsat sig for en fedmeoperation. Andre bruger tusinder på botox og andet – SÅ klamt at specielt vi kvinder ligger under for hinandens grimme og ukonstruktive bedømmelser. Jeg håber virkelig du har andet at gå op i og i fremtiden kommer til at se lidt mere nuanceret på tingene. Specielt efter du har fået børn..

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kamilla Nielsen

    TAK for dette indlæg! Jeg var tynd i teenageårene, på grænsen til for tynd. Så blev jeg ramt af svær angst og svær OCD, i så slem en grad, at jeg blev dagindlagt på unge psyk. Jeg begyndte på medicin. Og så tog jeg på.. ikke nok med jeg har taget på, så gør min medicin mig træt. Min angst og OCD er stadigvæk slem, så nogle dage bare det at gå ud af døren, kan føles som en pokkers svær kamp. Men hvis jeg ikke var på de 2 forskellige slags medicin, så rent ud sagt vil jeg ikke kunne holde ud at leve. Jeg prøver at tænke over hvad jeg spiser, og jeg fokusere på ikke at tage yderligere på, så det ikke fordi jeg propper mig med kage hver dag, men når man har svær angst, så er det en sejr i sig selv, når jeg kommer ud af døren. Overvægtige mennesker er også mennesker med følelser, og ikke En ting man kan sige spydige ting eller sende dumme blik til. Folk glemmer ofte at vi alle har følelser og der kan gemme en fantastisk personlighed bare hvert ydre. Rent faktisk bare at skrive denne kommentar får min angst frem, og jeg har været ved at slette den flere gange.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kamilla Nielsen

    TAK for dette indlæg

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fru Berg

    Jeg har altid sagt, hvis nogen har kommenteret på min vægt: Forstil dig at jeg giver dig en stor flot gave. Hvad vil du helst have? Indpakningspapiret, eller gaven indeni?. Husk vi alle er en gave i sig selv – uanset det ydre

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Godt skrevet! Der er sikkert heller ikke mange der kender til lidelsen PCO/PCOS
    Som er en hormonbetinget ubalance som mange kvinder kan få. Det medfører bla vægtøgning. Har det selv, og uanset hvor sundt jeg spiser, ryger kiloene bare ikke af. Ikke sådn for alvor ihvertfald. Så ja, der kan være mange andre årsager til overvægt end blot dovenskab og forkert kost.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Som overvægtig kan det virkelig være svært at leve med folks konstante kritik… Selvom de ikke siger noget direkte til en, er der ofte blikke, pegede fingre eller lignende… det er ulideligt… og gør det faktisk endnu sværere at tabe sig… Nu er jeg ikke en af de helt store ladies derude (lige under 100 kg men dog også ku 158 høj) men jeg er stor nok og oplever også daglig kamp med familien, hvilket bare gør det hele endnu værre… Når end far smider dommedag på bordet og fortæller at man dør hvis man ikke taber sig, eller mor siger at det er pinligt med en fed datter, eller ens mand (nu x) siger at man ikke er tiltrækkende, jamen så gør det virkelig virkelig ondt… fremmede er slemt nok, men ens egen familie… Jeg tror folk skal passe på med hvad de siger til overvægtige, for selvom det er en flot tanke gerne at ville hjælpe og støtte, så ved man ikke hvor meget lort den person har måtte lægge ører til, og måske er bægeret lige ved at flyde over, eller allerede flydt over, og så kan en venlig kommentar eller forsøg på at hjælpe blive taget ekstremt negativt, fordi man bare ikke orker mere – uanset hvordan det er ment… for faktum er jo, at selv positivt mente kommentarer, påpeger ens overvægt… Det er virkelig fedt at nogle tør tage emnet op, og hold nu op hvor jeg håber at der vil komme mere accept… mange ønsker brændende at tabe sig, men der er jo oss dem iblandt, som bare har accepteret sig selv og har det fint med hvordan de ser ud her og nu… og det er virkelig vigtigt at respektere også!!!

    Godt indlæg!!! Og rigtigt flot
    Og respektfuldt formuleret!!! 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla

      Vores lort stinker også :-). Held og lykke – husk det er kun for DIN skyld, at du gør det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    Kære Louise . Hvor er det dejligt at netop DU har skrevet så fint !!! Du har helt ret . Problematikken er jo at mange folk ser overvægtige som dem der bare propper i munden uden at tænke på om der kunne være andet bag . TAK TAK TAK Louise . 🌞❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea

    Nu elsker jeg dig bare endnu mere……. ER det muligt haha.
    Ej men rigtig godt indlæg. Især psykofarmaka er en BITCH for mange mennesker fordi det gør dem overvægtige. Meget af det stimulerer også sult centeret i hjernen så de oveni alt det andet skal kæmpe ekstra meget med at de føler sult hele tiden.
    Hav en dejlig dag dit smukke smukke menneske.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Tak for dig 😘.
    Tak for at du tør skrive det her og der er helt sikker nogen som har andre meninger og der skal være plads til os alle. Ligegyldigt hvordan vi ser ud og størrelsen på vores krop.
    Men det er så vigtigt at en som DU med så mange følgere og fans, tør sige det som ofte er usagt.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bliv klar til ferie med flotte badedragter