Produkter til mit hår

Min hverdag, brændte frikadeller & taknemmelighed

img_6658

Det her sådan mit liv nogenunde ser ud hver dag for tiden og de næste par måneder. Jeg laver tv et par gange om ugen og på denne tirsdag, stod jeg op 05.30 og havde fået 4-5 timers søvn, fordi Arthur er forkølet og sover dårligt. Så skal ungerne fodres, skiftes, have tøj på og køres i børnehave og vuggestue kl. 09.

kl.09.30 kommer tv holdet og så optager vi frem til 12.30 og kl. 13-16 er jeg på mit nye kontor og håndterer leverandører, svarer mails, sidder i møder og kl. 16.00 henter jeg børn. Kl. 17.30 spiser vi (altid på slaget- vi er vilde med struktur) og kl. 19 bliver unger klargjort til putning, vi synger, krammer, snakker om dagen der gik (jeg fortæller også, hvad jeg har lavet) og kl. 19.30 sover alle sammen. Så finder jeg computeren frem og blogger og arbejder lidt mere og kl. 21.00 er jeg fuldstændig smadret!!! Så ligger jeg mig på sofaen og ser et afsnit af noget (lige nu ser vi Vikings som er skide god by the way) og kl. 22.00 går jeg i seng. Nogle synes måske at det er tidligt, men når man mindst bliver vækket et sted imellem 4-10 gange, så er kl.22 faktisk sent.

Maden bestiller jeg over nemlig.com og vores skønne aupair hjælper med at holde hus og hygger med ungerne. Og jeg siger jer, sådan en aupair er godt givet ud!! Arthur sidder som regel på køkkenbordet, når jeg laver mad. Der vil han helst sidde, men de 2 andre vil gerne lege og så slås de og så skriger de og jeg brænder frikadellerne på, fordi jeg skal løse konflikter eller tørre en i røven og Arthur græder når jeg forlader køkkenet, men når vores aupair er der, så er der ROOOOOO. For så er enten hun eller farmand på de store og jeg er på baby og jeg kan så lave mad uden at alt brænder på hehe

Michael arbejder ret ofte sent, så han er først hjemme 17-17.30 ish (hvis nogen undrede sig over at han ikke altid var der) Lige p.t. er hun (vores aupair) ude og rejse. Hun ELSKER at rejse og hun havde fødselsdag i denne uge, så vi gav hende en uge til Zurich med alt betalt, så hun kunne være sammen med sin søster som bor der. Hun blev så glad at hun begyndte at græde. Det er måske en lidt stor gave, men hun er jo en stor gave for os hver dag og hendes glæde og trivsel er vigtig for os. Hun sørger for at vores hverdag hænger bedre sammen og ungerne elsker hende. Og jeg er også ret så vild med hende!! Med det program som vi kører lige nu med 3 børn under 5 år og vi begge 2 er selvstændige, så kunne jeg slet ikke overskue tanken om at hun ikke var der. Og jeg synes STADIG at det er rocker hårdt og at jeg ikke har nok minutter i døgnet!! Men hun giver mig den ekstra tid med børnene som jeg ellers ikke ville have haft og istedet for at vaske op efter aftensmaden, når børnene sover, så kan jeg arbejde det ekstra som min virksomhed p.t kræver.I har nok opdaget at jeg er igang med at lave noget med børnetøj, men mere kan jeg ikke sige lige nu.

Ja jeg/vi køre med 110 i timen lige nu, men sådanne perioder må man tage med, hvis man vil nå nogle bestemte mål. Virksomheds start-up har aldrig været nemt og hvis det var, ville alle jo gøre det:) På trods af stress og ingen søvn, er jeg sindsyg taknemmelig for alle de muligheder, livet har givet mig og jeg ville ikke bytte det for et andet liv:)

img_6662

På kontoret

img_6730 img_6729

10 kommentarer

  • Camilla

    Bor hun hos jer? Vil så gerne have en au pair men vi mangler lige et rum 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • D

    Som tidligere au pair (i udlandet) så hatten af, for at I rent faktisk behandler jeres au pair som en del af familien. Det er der desværre alt for mange der ikke gør.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    Kære Sarah Louise. Dejlig blog. Må jeg spørge hvor din skønne stribede bluse er fra?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    pyha det må være en kæmpe luksus først at aflevere så sent hver morgen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah Louise

      Ja det er dejligt at kunne være så meget sammen med dem inden dagen starter❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Pyha, stramt program. Stor respekt herfra:)
    Men hvad med din træning som du var kommet i gang med, og var så glad for – er den lagt på hylden for en stund?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bettina

    Har virkelig dannet et indtryk af, at Du er den sejeste, ærligste, sjoveste og mest omsorgsfulde super-mom og fantastiske Qinde 💜💪Er sikker på, at Du er en kæmpe inspiration for mange. Tak for alt det du deler med os!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Du er den vildeste power woman Sarah. MEN husk nu at passe på dig selv? Fik du forresten kommet til lægen med dit hjerte?
    Hvilken model er dit rolex ur ? Går og overveje at forkæle mig selv 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • dorthe

    Du er sgu sej!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • anemette

    super god indlæg! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Produkter til mit hår