Hverken fed eller færdig

Om at “miste” sin baby

img_0375

Ungerne var hos deres far i weekenden, dvs. jeg så dem ikke fra fredag morgen til mandag eftermiddag. Allerede lørdag savnede jeg dem helt vildt…:( Da jeg hentede fra bh og vugger mandag, havde jeg en lille bitte forventning til at de måske ville være kede af at de havde været væk fra mig “så længe” men de opførte sig helt som de plejede. Noget der tilgengæld ikke var som det plejede, var Arthur!!!

Jeg kom ind og satte ham på stuegulvet, så jeg lige kunne få jakke og sko af og da jeg kommer tilbage, så er han VÆK!! Han var simpelthen gået helt ind på hans værelse, hvor han stod helt rank med sin borgmestermave og var i fuld gang med at pille i sit legetøj. Så går han bare forbi mig ind i stuen igen…og jeg står bare og måber!! Altså han faldt ikke!! Han støttede sig ikke op af noget!! Han gik bare rundt som havde han ikke lavet andet hele sit korte liv.

OK!!!! Så det skete lige på 1 weekend. Man ved jo nærmest ikke om man skal grine eller græde!! For det er jo en stor fantastisk dag, men samtidig også dagen, hvor jeg mistede min baby og fik en lille dreng istedet.

Albert og Alma morer sig voldsomt over deres lillebror som nu bare vælter rundt og følger efter dem overalt. Og igår aftes lå vi længe under putning og talte om, hvor mærkeligt det var at han pludselig kunne gå, imens vi så billeder fra hans fødsel. Jeg kan ikke kigge på de billeder uden at blive rørt og jeg føler mig så helt utrolig heldig at vi fik ham med hjem!

img_2027 img_1964

SE lige hvor lille bitte og tynd han var 🙁

img_2273img_0520 img_0521 img_0522

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hverken fed eller færdig