Det havde jeg ikke regnet med...

Fars nye kæreste

div

Det er så sørgerligt, hvor mange der bliver skilt og hvor mange der går fra hinanden. Jeg er jo selv en del af den kedelige statistik og jeg synes bestemt ikke at det er hverken nemt eller rart. Min veninde er også blevet skilt for ikke så længe siden (ca.2,5 måned siden) og det første hendes ex gjorde…ca 6 dage senere, var at skride på ferie med en ven og 2 piger…så var stilen ligesom lagt. Og allerede få uger efter bruddet som var min venindes valg, så har hendes ex allerede mødt en ny. Nu kommer dilemmaet så. Ex’en fik først for nyligt sin nye lejlighed og deres børn skal nu begynde at vende sig til det nye sted.

Problemet er bare at ex’en de eneste 2 weekender han har haft sine børn, har valgt at tage dem med over til et nyt (meget nyt) kvindeligt bekendtskab som også selv har 2 døtre, så min venindes børn de har knap fået lov at få ro omkring deres nye liv som delebørn og fundet deres nye plads i hans lejlighed.
Børnene kommer hjem og fortæller min veninde at de sover på madrasser på gulvet imens far sover ved kvinden i kvindens hjem.
Den ældste fortæller også at min venindes yngste barn som stadig er en baby og ikke er vant til at blive passet af fremmede, blev passet af denne kvinde, når far skulle andre ting. Dvs babyen bliver altså passet af en fremmed selvom faren kun har babyen i 2,5 døgn hver anden uge.
Jeg spurgte min veninde om han måske kunne have kendt hende længere end hun aner og at det måske er mere seriøst end hun ved, men ex’en ringede for 10 dage siden og ville have hende tilbage og derfor ved hun at hans nye bekendtskab ikke er seriøst.

Mit liv og min venindes liv ligner på mange områder hinandens……… og når hun fortæller om, hvordan at hendes ex bare overlader babyen til en fremmed kvinde som han knap kender, så vender det sig i maven på mig. Baby-pigen har altid været meget sensitiv og kan ikke engang blive passet af hendes egen mormor eller veninde. Ex,en har kendt kvinden i max 6 uger og hun kan højest have mødt børnene 1 eller 2 gange med flere ugers mellemrum. Tænk hvis det var min lille Arthur, der vågner i et helt fremmed hjem hos en fremmed dame…. jeg bliver helt ond i sulet.

Nu kender jeg jo loven rimelig godt i forhold til samværsret osv. og faren MÅ slet ikke bruge sit samværd og give det til andre. Han skal være sammen med sine børn og ellers må de være hos moren.

Men det der undrer mig mest er farens BEHOV for at hive hans børn med over til en random dame som han jo ikke kender særlig godt. Jeg fatter ikke at manden ikke lige tænker på børnenes behov frem for sine egne… Han har 20 dage komplet børnefri dage om måneden….hvorfor ligger man ikke sine dates der og så fokuserer man på sine børn, de få dage man har dem?

Hvorfor ikke tænke at nu er man jo LIGE flyttet i sin egen lejlighed (som i det er kun anden weekend de var hos ham). Mine børn skal lige have lov at vende sig til det hele og deres nye hjem. Nej han har simpelthen tænkt. ” ååååh gud nuuuu skal jeg IGEN yde mere end jeg gider….så kom han lige i tanke om hende der han datede….nå ja…jeg tager da over til hende, så kan hun aflaste og hjælpe med ungerne. Så kan jeg smutte om aftenen og babyen klarer hun jo bare,hun kan jo ikke sladre. Ungerne sover sgu da bare på gulvet imens jeg ligger mageligt i sengen med hende damen, jeg knap kender”

Nope…..det giver absolut ingen mening for mig….. og det er SÅ synd for min veninde og hendes børn at hun har sådan en ex. Han har nu altid været den meget meget egoistiske type, så det er SÅ godt at de er gået fra hinanden, men problemet er at hun kan ikke beskytte sine børn imod hans pisse dårlige valg og giga egoisme, når hendes børn er hos ham. Hun er selvfølgelig ikke særlig glad efter at børnene har afsløret disse detaljer, så hun har allieret sig med en af de bedste advokater i dk og nu vil hun køre en sag imod faren. Hvis HAN ikke er sammen med sine børn, så skal han ikke have dem.

En retsag kan hurtigt få det hele til at eskalere og jeg synes jo og rådede hende til at tage den med statsforvaltningen istedet.

Hvad skal hun gøre i jeres optik?

Er det ok at man ikke fortæller hinanden om at man har mødt en ny og dem skal børnene møde?

Er det ok at man skal høre det fra ens børn?

Er det ok at når man har en baby og kun ser baby 2,5 dag hver anden uge at man så lader babyen passe af en man lige har mødt? PÅ TRODS af at man ved at babyen er yderst sensitiv og ikke er vant til at blive passet af fremmede?

Hvor længe synes i at man skal være sammen med en, før man introducerer ens børn for den nye partner? (jeg synes 6 uger er ALT for tidligt)

Og hvad gør hun, når han aldrig betaler børnepenge til tiden og generelt ikke overholder samværsaftaler?

Jeg synes at det er nogle meget interessante spørgsmål og jeres svar kunne måske hjælpe hende og andre i samme situation.

67 kommentarer

  • yvonne

    GoddagSara L .
    Jeg spørger gider du virke),læse alle de ( jeg har/står i samme situation ,pludselig bliver det de andres historie vi læser

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ahiga Audrey

    jeg hedder Ahiga Audrey Jeg bor i Ohio United State, og jeg er heldig
    gift med en dejlig og omsorgsfuld mand med tre børn. Et meget stort problem opstod i min familie for et år siden, mellem mig og min mand, så forfærdeligt, at han tog sagen til retten for skilsmisse. han sagde, at han aldrig ville blive hos mig igen, og at han ikke elskede mig mere. Så forlod han huset og fik mig og mine børn passeret gennem svære smerter. Jeg prøvede alle mine mulige midler til at få ham tilbage, efter meget tiggeri, men alting til ingen nytte, og han bekræftede det, at han har truffet sin beslutning, og han ville aldrig se mig igen.
    Så på en aften, da jeg kom tilbage fra arbejde, mødte jeg en gammel ven der spurgte min mand. Så jeg forklarede alt for hende, så hun fortalte mig, at den eneste måde, jeg kan få min mand tilbage på, er at besøge en stavekaster, fordi det virkelig har arbejdet for hende også. Så jeg troede aldrig på magi, men jeg havde intet andet valg end at følge hendes råd. Derefter gav hun mig e-mailadressen til stavekasten, som hun wiseozizaspiritualhome@gmail.com
    Så næste morgen sendte jeg en mail til den adresse, hun gav mig, og stavkirken forsikrede mig om, at jeg vil få min mand tilbage inden for to dage. Hvad en fantastisk
    udmelding!! Jeg troede aldrig, så han talte med mig og fortalte mig alt, hvad jeg skal gøre. Så næste morgen, så overraskende, min mand, der ikke ringede til mig for det sidste et år og fire måneder, bad mig om at oplyse mig om, at han kommer tilbage. Så fantastisk!!
    Så det var sådan, han kom tilbage samme dag med masser af kærlighed og glæde, og han undskyldte for sine fejl og for smerten, han forårsagede mig og mine børn. Så fra den dag var vores forhold nu stærkere end det var før, ved hjælp af en stavekaster.
    Så jeg vil rådgive dig derude for venligt at skrive en mail til stavekassen (wiseozizaspiritualhome@gmail.com), hvis du
    er i enhver tilstand som denne, eller du har noget problem
    relateret til “bringe tilbage din ex. ikke kun det han kan
    Hjælp .
    1) Har forfremmelse i alt, hvad du gør.
    2) Tjen en god penge.
    3) succes i erhvervslivet
    4) åndelige problemer.
    5) vinder retssag.
    6) Leder du efter en god mand.
    7) søger job.
    8) vil være i kontrol med dig ægteskab.
    9) ønsker at blive tiltrukket af mennesker.
    10) du har scammed og du har brug for dine penge tilbage.
    11) du har arbejdet uden forfremmelse.
    (12) Hvis du har symptomer på sygdom som hiv / aids.
    (13) Du har graviditetsproblemer med babyer:
    (14) Hvis du har problemer med din livmoder skal du have børn.
    (15) vinde visa lotteri eller ethvert lotteri du vil vinde

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er en rigtig svær problematik, og jeg tror ikke at der nødvendigvis er nogen rigtig eller forkert løsning på det… Jeg er selv skilsmissebarn og hvis det har lært mig en ting, så er det, at det vigtigste er at mor og far kan sammen. Jeg håber at hun finder en god løsning på det:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Joan

    Rigtig godt skrivet sarah Louise 👍🏻

    Mænd er bare hurtig og de er ikke gode til at være alene.. jeg har prøvet det samme. Min børne mødte også min ex mand kærste inden jeg var flytte ude.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    At manden er ret egoistisk vidste du jo efter den første blev født… det var heller ikke en køn historie. Nu har I 3 børn sammen og skal jo få det til at gå på en eller anden måde. Jeg synes det er ALT for tidlig med nye kærester… specielt ang børnene. Når det så er sagt så virker du bom stræk og som en rigtig god mor! Du skal nok forme de børn på en god måde og give dem et godt liv… giv ham et los i røven hvis han kommer og beder om godt vejr igen

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rigtig godt indlæg – du rammer spot on. Kæmpe dilemma!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandie

    100% kontakt statsforvaltningen og få lagt det fast.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Jeg har selv været i samme situation, dog som barnet.. jeg var den ældste, og min bror og jeg blev slæbt med hjem til fars nye dame, som vi ovenikøbet lige havde fået at vide han havde været utro med og at det var derfor de skulle skilles.
    Vi hadede det. At sove på madrasser på andre børns værelser, børn som man egentlig ikke kendte, mens man kunne høre sin far og nye stedmor hygge sig.. nu 20 år efter brænder det stadig i mine ører.
    Jeg føler virkelig med børnene i denne situation.jeg synes det er enormt flot at de har fortalt deres mor om deres oplevelser, og hvis jeg var hende ville jeg prøve at tage en snak med eksmanden og appellere til hans faderskabsfølelse og fortælle hvad børnene har fortalt. Uden at være agressiv, dømmende og uden hendes følelser tager over

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    P.s det er måske ikke hensigtsmæssigt at I måske ikke får det afvide men der er ingen krav om at exen skal vide hvis den anden har fået en ny kæreste, I har heller ikke ret til at vide hvor barnet befinder sig når det er hos far. Både indlands men også udenlands lige så snart barnet/børnene har pas så længe barnet er hvor det skal være når samværet ender. I har ikke engang ret til at kende fars adresse hvis han ikke ønsker dette

    Med hensyn til underholdnings bidraget skal hun også igennem statsforvaltningen og have fast sat beløbet. Betaler han ikke derefter kan man kontakte udbetaling DK så trækker de beløbet hos samværsforælder og sætter ind på bopælforælderens konto.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Både du og din veninde skal tage nogle dybe indåndinger. I skal forliges med at I intet har at sige i forhold til hvordan far bruger sit samvær, selvfølgelig hvis han ikke henter og aflevere til tiden så over tid kan det nedsættes. Men hvem og hvornår børnene bliver introduceret til har I som exen intet at sige i. Og i har heller ikke krav på at få barnet hjem når får skal noget.
    At gå i retten er langt overdrevent og det kan blive opfattet som om at hun er den konflikt optrappende part. Tag en tur i statsforvaltningen og tving jer selv til at tale sammen som voksne mennesker. Noget af det sværeste at erkende er at exen ikke er en del af fars familie mere, og hans nye liv kommer ikke jer ved, medmindre der er vold, alkohol eller stoffer inde over som fast problem som kan bevises. Hvornår børn skal introduceres for nogen må i selv vurdere, men i kan ikke forbyde får Det, heller ikke ved at skrive noget i et dokument for det kan ikke håndhæves. På samme måde som at far må godt sende nye kæreste op og hente i institution uden jeres tilladelse så længe får har del i forældremyndigheden. Selvom det er svært at acceptere, så er det sådan systemet er skruet sammen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanette

    Hun skal trække vejret, støtte sine børn men glemme alt om retsager (iøvrigt al for drama tøs agtigt)

    At han ik må have samvær uden han selv er tilstede, er ik korrekt.

    Din veninde skal holde sig fra hans nye liv. Børnene skal nok selv vælge ham fra. Men at hun blander sig med retsag osv…Al for langt ude.

    Tage en tur i statsamtet og få talt med far om tingene via et børnesagkyndig møde. Det sparker røv.
    Der indså min X hvad han bød vores søn….

    X’er lytter bedre, når ordene kommer fra en udefraværende part…

    Hun skal slappe af, børnene er hos en kvinde der selv har børn – Så den kvinde må rumme omsorg og kan give dem det.

    En X skal aldrig blande sig i den anden x’s nye liv og valg…

    Ro på og i amtet….ik al det der “..har Dk bedste advokat” Det virker mere som om du ønsker en bestemt modtager til den oplysning end at finde en brugbar løsning…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • CB

    Det lyder ikke optimalt i mine ører, stakkels børn.
    Når det så er sagt så er loven altså sådan at far bestemmer og vurdere selv hvem hans børn skal være sammen med, samt passes af i samværstiden, det skal være noget i strid med barnets tarv førhen statsforvaltningen blandet sig i det, bevisbyrden for dette, bliver svært at bruge små børns udtalelser.
    Hvad angår økonomi er det ret let, betaler han ikke, så gør udbetaling Danmark, det skal man så bare melde så sørger de selv for at inkassere, så det kan han ikke bare. For en lille baby, så lyder det som lang tid at undvære sin mor, det ville formentlig blive skærpet hvis man gik i statsforvaltningen.
    Overholder man ikke samværsaftaler, så må man hvis man ikke selv kan finde ud af det inddrage statsforvaltningen, så man kan fastsætte et samvær som overholdes.
    Dog skal man altid forvente at man som bopælsforældre “altid” har børn, så hvis far aflyser samvær så er bopælsforælderen altså den som står med problemet så at sige.
    Skrevet udfra egne erfaringer.
    Så ja man skal virkelig overveje hvem man vælger at få børn med, der er ikke langt fra kærlighed til had, især ikke når der er børn involveret.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg kender ikke dig, ej heller din veninde eller ex eller hvem det her nu omhandler, men…. hvad er forskellen på om mor eller far har “forældretiden” og vælger at lade andre passe barnet/børnene? Enig i at, er man sammen med barnet/børnene i en kortere periode, så burde man bruge tiden med barnet/børnene. Men det ændre ikke ved at man er 2 om at lave børn, man er 2 om at vurderer hvad der er godt for ens barn/børn, og så kan den ande forældre være nok så uenig. Lad nu for pokker være med at spille barnet/børnene op mod den anden forældre. De er kun dem det går ud over. Er man ikke enig – hold det for sig selv, brug sine/dine venner, veninder, familie -men for Guds skyld – lad barnet/børnene selv tage stilling. Begge forældre har som udgangspunkt lige meget ret til at bestemme hvad der er godt og rigtigt for barnet/børnene.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ane

    Man skal trække vejret dybt og tage det roligt. I hvert fald når man er sammen med sine børn. Uanset hvad så er det et faktum, at man har børn sammen, og det vigtigste er, at kærligheden til børnene altid er større og derfor fylder mere end vreden og måske hadet til den anden forælder. For mig betyder det også, at jeg gerne sluger kameler, bider min tunge i småstykker, sidder på mine hænder når jeg har haft lyst til at slå. Og tager det roligt. Mine børn elsker deres far. Og idag hvor de er store, elsker de mig for, at jeg aldrig har talt dårligt om deres far. Heller ikke selvom de bandede over ham. Jeg tog voksensnak i voksenforum. I de første år efter skilsmissen, var mit evindelige spørgsmål til mig selv: Drejer det sig om mine følelser eller mine børns? Og for det meste var det mine. Min eks. fandt også meget hurtigt ny kæreste og gør det stadig efter 10 år.
    Jeg tog ansvar for mit liv med mine børn og rustede dem til dagene med far. Som elsker de børn ligeså højt som mig. Og de fleste børn har madpakke med. De kan godt klare, at det ikke er optimalt altid. Særligt hvis mor og/eller far viser, at det er ok og nok skal gå.
    For mig var veninderne min ventil og der, hvor jeg rasende og græd.
    Alt bliver godt.
    Kh

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anita

    Åhh det gør da helt ondt i maven og læse!! – Far der ikke kender sine børns behov.. jeg har været heleeeee møllen igennem ( det kunne ligeså godt være mit opslag ) .. men det er fars samværsweekender og din veninde har faktisk ikke noget og sige omkring, hvem, hvad og hvordan medmindre han tager
    Dem med til udlandet eller han direkte udsætter dem for fare, der hvor de befinder sig.
    Jeg synes hun skal reagere med det samme, hvis hun føler at de mistrives og ellers er det seriøst og bide i det sure æble, huske at han altså er deres far og forhåbentlig kun vil dem deres bedste, også selvom man selv er “forarget” over, at de bliver placeret på en madras – åh hvor jeg kender det! Hilsen en mor, der nu aflevere børn i Tyskland til deres far, kæreste jeg ikke kender ordentlig, og med helt helt nye regler, efter hun er kommet ind i billedet ( hvis jeg overhovedet mærker en mistrivsel, ud over mine egen følelser, så kommer jeg også til og reagere, men indtil da, SKAL jeg, efter lov, acceptere omstændighederne – der er jo ikke sket noget ulovligt ) .. håber det gav mening..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kamilla hansen

    Synes det alt alt for tidligt , at han tager dem med derover , de skal blive hos ham , og først møde hende når han er sikker på det fast .
    Med hensyn til børne penge skal hun bare gå på kommunens borgerservice og udfylde et dokument , om at penge kører gennem kommunen , så sørger de for at opkræve penge , og hun for altså Penge , så skylder han dem til kommunen hvis han ikke betaler regningen .

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene

      Det er ikke længere kommunen men udbetaling Danmark man skal kontakte 🙂 (UdbetalingDanmark overtog børnepenge 15/9-2012)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johanne

    Jeg var blevet sur. Havde ringet til eksen og spurgt hvad der foregik. Kunne han ikke komme med et fornuftigt havde jeg tager den i amtet!
    Jeg forstår så slet ikke hans nye kæreste! Jeg havde fandme ikke fundet mig i at en ny kæreste havde dumpet hans unger hos mig.
    Håber det bedste for din veninde. Skilsmisse er noget!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Jeg har en lignende ex – desværre. Jeg har kun talt pænt om ham i mine børns påhør ( de var 3 og 5 da vi blev skilt) selvom børnene tit har sagt, at han har talt dårligt om mig, overladt dem i andres varetægt og sagt at de ikke måtte fortælle det. Jeg synes det er SÅ synd for børn, der skal opleve det her, og jeg forstår 100% hendes frustration. Alligevel vil jeg råde hende til at prøve at samarbejde fremfor at dele børnene med advokat bistand. Mine børn har begge valgt deres far fra i dag (13 og 15 i dag) De har følt sig til overs og valgt fra af deres far, men de har aldrig følt at de ikke måtte se ham, eller at jeg var andet end 100% på deres side. De har ikke ar på sjælen, men truffet det valg de selv har følt var det rigtige for dem. Det har været en lang sej omgang og jeg har grædt snot i litervis på deres vegne, men jeg har aldrig taget valget for dem, det tror jeg de trods alt er taknemmelige for, jeg har ihvertfald ro i sjælen omkring det. Jeg håber det bedste for din veninde, det er en forfærdelig ulykkelig situation hun står i. Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amelia

    Jeg så Michael med en ny dame i Sticks and shusi i rungsted havn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Man har da ikke samvær i dage med en baby????!! Aldrig i livet havde jeg sagt ja til det. Der må hun lige sætte stregen og så må de få fat i statsforvaltningen. (Hvis ikke de kan blive enige)
    Men man kan ud over det ikke bestemme hvordan han skal være far. Medmindre børnene kommer kede af det / utrygge / halvt slået til blods hjem.
    Jeg har selv en deler. Hans far har først haft ham hver anden weekend efter han blev 2 år. Hans far har Bordeliner og minder allermest om en sørgelig mand der i virkeligheden bare burde spænde ballerne og lære at rydde op . Der er mega rodet hjemme hos dem og det har der altid været. Jeg væmmes når jeg en sjældent gang imellem afleverer hos ham. MEN jeg må konstaterer at min søn kommer glad og ren hjem og har haft det skønt. Nogen gange har rodet været for meget og far har været meget træt men han er altid glad alligevel. Så i sidste ende minder jeg mig selv om at det jo er det vigtigste. Tilgengæld får han ham aldrig mere end hver anden weekend for så ville det være dårligt for min søn.
    Pointen er at man skal have en samværsaftale der er baseret ud fra barnets tarv og så må man indstille sig på at sluge et par kammeler undervejs…. hele livet…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Man skal bare ikke få børn med en man ikke har lyst til engang bliver ens exkæreste så enkelt er det. For som du selv skriver så er der SÅ mange det går fra hinanden igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Fenstorp

    Det er lodret forkert at far ikke må lade andre passe hans børn. Hans samvær=hans bestemmer hvad de skal og hvor og hvornår -desværre. Så nej du kender ikke loven…
    Noget helt andet er, både samvær, bopæl og forældremyndighed SKAL igennem statsforvaltningen. Statsforvaltningen tager alle beslutninger om samvær, også ved uenighed. Er man utilfreds med afgørelsen, kan denne indklages for Ankestyrelsen. Ved uenighed (i statsforvaltningen) om bopæl og forældremyndigheden, sendes det videre til byretten.
    Samvær med babyer anbefales en overnatning pr. Leveår. Dvs. 0 år=0 overnatninger.
    Spørger du mig, er far hovedløs i sine handlinger og tænker med sin pi* istedet for med sin hjerne, men det kan man som mor ikke gøre meget ved desværre…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rikke

      Men samvær, forældremyndighed og bopæl skal IKKE igennem statsforvaltningen. Man sætter med fælles forældremyndighed og det er meget svært at få lavet om. Hvilket er godt for ansvaret er fælles jo.
      Man kan bruge statsforvaltningen som hjælp hvis man ikke kan blive enige. Vi har altid været enige så jeg har aldrig talt med statsforvaltningen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Gitte

      Helt korrekt, Rikke – Jeg har heller aldrig været i kontakt med dem. Det er udelukkende hvis der er samarbejdsproblemer.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Jeg bliver sgu så træt når jeg læser sådan noget her. Helt ærligt så skal kvinder lade være med, at få børn med mænd hvis de ikke tror de kan varetage far-rollen. Far og mor kan aldrig være enige om alt. Far gør ikke altid tingene på mors måde. Og dét skal han ved gud heller ikke. Når man vælger at få børn med en mand, så vælger man også, at han fremover kan træffe valg på lige fod med moren. Så længe manden ikke er komplet syg i roen, udsætter dem for farer osv., så må man som mor altså lige knytte sylten i langt de fleste tilfælde. Og når man går fra hinanden, så skal man især lade være med at forestille sig, at man kan have indflydelse på sine børns liv, når de er ved den anden forældre.
    Jeg er ikke enig i den måde som far håndterer der her på overhovedet. Men jeg mener på ingen måde, at mors reaktion med retssag og advokat er vejen frem. Selvom de er gået fra hinanden, så er de i hinandens liv resten af deres liv. Og så må man sgu lære at tale sammen, og arbejde sammen for sine børns skyld. Det er andet er pisse hyklerisk.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Kære Sarah Louise
    Dit indslag rammer mig meget for det har også altid været mit mantra.
    Børnenes behov først, og det kan aldrig være børnenes behov at skulle håndterer så mange liv ændrende ting på en gang.
    Børns vilkår har lavet en rigtig fin hjemmeside hvor de kommer med fine anbefalinger som ligger meget tæt op af det du skriver her..!
    Det kan bestemt anbefales for din veninde at læse og måske især sende til hendes ex…

    Når det så er sagt så efter 3 år og mange kampe med en ex som har haft samme tilgang som du her beskriver, så er jeg nået til en erkendelse af at du kan IKKE ændre andres adfærd!
    Heller ikke dine børns far…. eller mor for jeg kender også kvinder som gør det samme, med at lade mænd de kun har kendt en måned flytte ind hos dem og introducerer sine børn til dem…

    Derfor er det bedste råd jeg kan give til din veninde er at hun skal være den bedste mor som hun utvivlsomt allerede er!
    Børnene er kun sammen med faren så begrænset og med mindre de ligefrem er truet på deres trivsel i alvorligt grad, så skal din veninde give slip på det…
    Man kan godt forsøge sig med Statsamtet, men der kan gå over et halvt år før hun kan få en aftale, og der er som regel meget lidt at gøre…

    Det dræner og sårer og ødelægger en helt ind i sjælen at opleve at den man fik sine børn med, ikke sætter børnenes behov før sine egne..

    Men det bedste man kan gøre er at give slip på det…. have fokus på at man har sine børn det meste af tiden og give dem de rette værdier…

    Faktisk hvis din veninde har overskuddet til det… så skulle hun overveje at favne farens nye forhold… både overfor ham og overfor børnene…
    Dermed hjælper og støtter hun sine børn til de ikke får følelsen af at de gør noget forkert når de er ved farens nye kæreste…
    Og overfor ex’en så er det lidt af en mental fuckfinger at give ham, ved at vise at hun er cool med hans nye kæreste..
    Somme tider så gør egoistiske mænd (og kvinder) latterlige ting som denne ex gør, mest af alt for at såre og få en reaktion fra din veninde..
    Når jeg ser tilbage, så ville jeg ønske at jeg kunne ha været mere cool… altså udadtil og overfor ex’en
    For til syvende og sidst kan hun ikke ændre ham… men kun hendes egen tilgang til det…
    så kan hun altid gå hjem og græde ned i puden bagefter og have en god og støttende veninde i dig❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Det var svære spørgsmål, men jeg ville ikke overlade min baby il en helt ny.
    Nogle mænd har svært ved at være alene, så de finder hurtigt en ny og nogle mænd tænker ikke så meget over børnenes eller andres behov, måske de er lidt behovsstyret på egne vegne!
    Kan din veninde ikke tage en fornuftig snak med ham. Måske er det bedre at børnene er hos hende i den tid han “fjoller rundt”, indtil han er klar til at tage deres hverv på sig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Berit

    Hej Sarah Louise , hvis det er muligt for din veninde at hun kan tale fornuftigt med hendes ex , er det selvfølgelig at foretrække . Men ellers vil jeg sige at hun skal søge om fuld forældremyndighed via statsamtet, Hun skal have sin bevisbyrde i stand , så hun kan forelægge sin sag der , og at hendes interesse KUN er børnenes ve og vel . Via statsamtet kan man også få i stand at børnebidraget bliver inddrevet af kommunen fra faderen , så ved hun hvad hun har at rutte med hver måned, da det bliver sat ind på hendes NemKonto hver måned .
    Så er der lige det der med de der mænd , sorry men sex kommer bare før børn i de fleste mænds verden , så er der fjappe i farvandet , kan ungerne bare få en pose Chips og hygge sig, til far er færdig med at pudre dåsen på sin Nye fangst!
    Hun ved hvad hun skal gøre , inderst inde – når hun ser væk fra bitterheden og hadet . Der er vi kvinder så dejligt indrettet , ” intuition ” , den skal hun bruge ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bente

    Jeg har desværre prøvet at stå i begge situationer. Og jeg har ikke på noget tidspunkt hørt i statsforvaltningen at den nye kæreste ikke må passe/se efter barnet/børnene hvis det er indenfor rimelighedens grænser og det skal siges at min ex’s barnemor var socialrådgiver indenfor tvangsfjernelses området, hun oplyste heller aldrig den slags (selvom det egentlig lyder rimelig nok hvis ikke det er med måde) Hvor gammel er babyen? For min ex fik aldrig lov at have vores barn før efter barnet blev et år, da man siger at så længe barnet er helt afhænglig af moderen (når man ammer osv) og det var statsforvaltningen som udtalte det. Men mht. Forældremyndighed er den svær at få og der skal mere til end et nyt kvindelig bekendtskab. Den anden forældre skal på en eller anden måde have forvoldt barnet ondt (ikke nødvendigvis vold) Men ikke give barnet livsvigtig medicin, bortføre barnet ting som er til skade for barnet.. Forældremyndigheden er generelt svær at få nu om dage.. håber det bedste for din veninde, for som mor græder mit hjerte over børn som bliver kastet rundt og forsømt af den ene forældre. Det er aldrig børnenes skyld. Go’ vind herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Hej Sarah.

    Jeg synes bestemt ikke at han skal overlade en baby/barn til en kvinde eller mand for den sags skyld som babyen /børnene ikke kender. Hvis det nu var bedsteforældrene der lige kigge efter dem mens han feks lige løb en tur eller noget andet var det okay, men igen de kan jo bare selv søge samvær. Hvornår man lader sine børn møde en ny kvinde/mand er jo helt op til personen selv. Det kan den anden part ikke bestemme heller ikke hvad faderen laver med børnene når han har dem.
    Men jeg mener bestemt at når man har sine børn skal man også være sammen med dem man går sku feks ikke i byen.

    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Uha Sarah Louise. Jeg føler at jeg læser noget mellem linjerne og at det er Michael du inddirekte omtaler. Det er min mave fornemmelse faktisk ret sikker på. Måske prøver du og oplyse ham om dine følelser? Anyway så ville jeg være åben og lægge alle kortene ud på bordet. Fortæl ham om dine følelser hvad angår en ny kvinde i børnenes liv, dine bekymringer omkring deres ro og stabilitet og få en snak om tingene. Mænd ændrer sig slet ikke, hvis de ikke får besked.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Jeg har stået på den anden side og været “den nye kæreste”, men min eks beskyttede børnene rigtig meget og jeg fik først lov at møde dem, da han var sikker på sit forhold til mig, netop for at de ikke skulle involveres i det ene og det andet. Det havde jeg helt enormt meget respekt for. Jeg ville virkelig ikke finde det ret tiltrækkende at date en mand, der ikke var en god far.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Hej, Synes det virker som om fokus er omkring hans nye partner. Din veninde tog en beslutning omkring deres forhold, og nu synes hun, at han skal vente med en ny partner til det er ok med hende? Man skal ikke gore sig til vogter, hvis man ikke kan tag den begge veje.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah Louise

      Hejsa hmm jeg forstår ikke helt at du tolker det på den måde. Problematikken består mest i den korte tid faren er med babyen og at han så vælger at efterlade babyen hos en fremmed.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Hej Sarah. Jeg er selv både mor og papmor, og delebørn er en svær størrelse, og det kan være utrolig svært at balancere et samarbejde, uanset hvor umage man gør sig. Jeg er enig med dig langt hen ad vejen, dog må erklære mig dybt uenig i din skrivelse om samvær (fars samvær i denne situation). Det er ikke ulovligt at lade sine børn være sammen med andre under ens samvær, det er fuldstændig op til den enkelte forælder. Dit udsagn er, hvis jeg bruger det i vores situation, at jeg ikke må passe min bonusdreng, uden far er tilstede, for så kunne han ligeså godt være hos sin mor? … Og er mor bedst? Måske nogen gange, men sådan kan man ikke sige generelt, og heldigvis er der rigtig mange gode fædre derude. Jeg er ikke uenig i din holdning mht selve pointen i dit blogindlæg, men lige den kommentar falder på et ømt punkt. Vi er heldigvis mange, der kæmper i den gode sags tjeneste, om ligestilling, og lige rettigheder indenfor delebørn og samværet med dem, og selvfølgelig efter deres behov, for de er det vigtigste i vores liv. Vh 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • PL

    Hej Sarah.
    Jeg er selv “fra skilt” og min søn har ikke været vant til andet MEN de første mange år da han skulle hjem til far var han hos sin farmor og farfar eller sin kæreste som han havde mødt mens jeg var højgravid med vores fælles barn.
    Når jeg konfronterede ham med det nægtede han self.
    Det blev så til en tur i statsamtet da jeg havde en grædende søn hver gang han kom hjem. De fortalte mig at når far har samvær SKAL far være der også. Men at jeg ikke kunne blande mig i hvad tid han kom i seng og hvad de lavede og hvem de ellers er sammen med. Mht børneydelsen så kan hun søge den via. Amtet også og så sige at far nægter at betale så skal hun nok få dem og det er ca 1300 pr barn .
    Håber der var lidt hjælp at hente ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah Louise

      Ja præcis den besked fik jeg også. Men måske er set gamle regler, for mange skriver at jeg tager fejl.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nevenca

    Så længe de har fælles forældremyndighed for faderen/moderen gøre lige hvad der passer ham/hende. Så der har du misforstået noget SL. Der må af samme grund ikke nægtes samværd fra nogens sider… At faderen gør nogle uhensigtsmæssige ting er en helt anden snak..!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kamilla

    Åh det er SÅ svært et dilemma – og vi mødre kan hurtigt blive enige om at det er så meget forkert.
    Jeg har selv været møllen igennem – lidt samme situation.
    Jeg kæmpede, var sur, gjorde alt for andre damer absolut ikke skulle se ungerne 14 dage efter faderen mødte en ny, tjekkede ja nærmest forhørte børnene når de kom retur fra weekend….kunne blive ved. Inderst inde nok fordi man stadig er mega såret til trods for man ved at det var total den rette beslutning at gå fra hinanden.
    Pludselig en dag gik det op for mig, at det her handlede mest om mig selv fremfor mine børn.
    Jeg brugte så mange ressourcer og energi på at det der foregik absolut ikke var okay, at det til sidst fik ud over min kostbare tid med mine skønne børn.
    Så pointen er nok. Tjek børnene ud, har de det
    godt, trives de og er de glade når de kommer hjem fra deres far (og hende den anden) for er de det – så bør det om noget være det vigtigste.
    Ved at ændre tankegangen ( mega svært I know) men så blomstrede min egen energi op og jeg kunne være dobbelt så god en mor. Og er det ikke det vi alle bare gerne vil være over for vores små engle ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jane

    Jeg er selv skilsmisse mor, blev forladt af børnenes far, da den yngste var 8 uger. Og guderne må vide der har været meget mudder og dårlig energi. Og ingen kender sin partner før man står i en skilsmisse- jeg medgiver fuldstændig at det er uhyggeligt at se den anden side, som man måske ikke kendte . Det er barsk og ubarmhjertig, når den anden person vælger løsninger der på alle måder strider så meget i mod det man selv tror på. Men når jeg læser ord som “Danmarks bedste advokat” “statsforvaltning” “privat detektiv ” – så synes jeg man er nød til at stoppe op og finde ud af hvad det reelt er man vil have ud af det! Er man såret? Vil man have hævn? Hvad vinder børnene? Er det kontrol man stræber efter? Bliver det mere ægte af en samværs resolution ?

    Jeg ville personligt ikke introducere mine børn til nye kærester efter 6 uger. Og jeg er helt enig i at han burde være sammen med dem alene. Men det er han nu engang ikke. Og kontrol styring giver intet godt outcom- det forværre kun deres relation – mor og far! Og de skal trods alt samarbejde i mange år. Så længe de ikke mishandles – så ville jeg som mor tænke mit, brække mig til mine veninder, men når dagen er omme ville jeg blande mig uden om….

    Så jeg synes mor og du som veninde, skal trække vejret rigtig dybt. Og lade være med at måle jeres forventninger til ham i hvad man burde gøre. Han vil altid skuffe så. Mænd og kvinder er ikke ens på de områder. Der kommer kun konflikt ud af det.

    Jeg synes i skal forkæle jeres veninde, lade hende brække sig i fuldt flor hos jer. Men læsninger som privat detektiv og advokater – det kan kun blive en tabt sag! Børnenes sag! De er taberne. Spørg jer selv : Hvad vil børnene vinde på at der bliver sat detektiv og advokat på?

    Hvis han er ringe, må hun som mor bare være endnu bedre – sådan at børnene vokser op trygge.. Jeg forstår at vi ikke kan gøre fædrene til bedre mænd, end de vil være. Men vi skal også huske at mennesket ikke har mere magt end man tildeler dem.

    Og til sidst – vil jeg bare sige : Husk at elsk jeres børn højere end i hader jeres ex mand.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Steph

    Det er en mega hård situation at stå i.

    Min ex og jeg lavede en aftale om, at man informerede hinanden, hvis der kom en ny kæreste ind i billedet. Det har han så ikke helt overholdt – jeg fik det også at vide fra min datter. Da han gik fra den første kæreste, var det også min datter, der fortalte mig det. Hun var blevet ret glad for hende og omvendt. Det var svært at finde hoved og hale i, hvad der var sket, så ville ønske, at han lige havde smidt en SMS eller mail om, at de ikke længere var sammen. Så havde jeg nemmere kunne snakke med min datter om det.

    I forhold til børnebidrag kan hun søge det gennem borger.dk. Så er det dem, der sørger for at opkræve dem hos ham. Og hun vil hver måned få pengene til tiden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Hej Sarah Louise det føles alligevel lidt som om det er Michael du skriver om hmm…. uanset hvad, så er hans opførsel ikke ok. Det går ud over børnene. Jeg synes det grænser til omsorgssvigt. Hvis det er Michael, så skal du ikke finde dig i det. Min mor er en meget dygtig advokat i feltet. Skriv gerne, hvis du har brug for juridisk hjælp.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helena

      Jeg tænker lidt det samme at der lyder som hendes egen situation
      Især fordi først er “babyen” en pige og i det med fed skrift står der noget ala så passer hun babyen for HAN kan jo ikke sladre. Lige meget hvad er det selvfølgelig en træls situation hvis man ikke er tryg ved situationen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lea

      Havde Michael ikke børnene 5 dage hver 14 dag og så Arthur i 2 eller 3 dage? Det mener jeg da hun skrev i et indlæg?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah Louise

      Lol ej det er altså bare en tastefejl. Men tak for info

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helena

      Tastefejl? Du har så lavet samme tastefejl på din ig hvor du i en kommentar skriver: det er jo primært babyen jeg synes det er synd for. Så skal HAN jo hellere blive hos sin mor 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah Louise

      Ja men har selv en han lol slap dog af. Tror du at du er spion. Det er ikke Michael

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • En rigtig møg-situation. Hvis statsamtet har været med til at stadsfæste samværdsaftalen, kan hun stort set intet gøre. Han bestemmer hvad han gør i tiden med børnene – fuldstændig som hun selv bestemmeri hendes tid. Hvis det kan påvises at børnene lider last kan man søge om ændring af samværd..hvilket er en ulidelig process! (Been there, done that). Hun kontakter amtet, de har x antal tid til at behandle sagen, så har han x antal tid til at besvare, som så igen skal behandles.. skrue uden ende desværre. Personligt sloges jeg i 7 år!! SYV ÅR!! 😒 Børnene bliver sjældent selv hørt…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line

      Det passer ikke. Per lov må faren ikke lade andre passe hans børn, når han har dem så lidt i forvejen. Der er ikke tale om en 7/7 ordning her. Jeg har selv lige været det igennem. Desuden kan man nemt argumentere for at børnene ikke trives, når de sover på gulvet og når babyen bliver passet af fremmede. Det vil statsamtet aldrig tillade.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • LouiseP

      Hvilken lov? Gerne mere præcis henvisning, for jeg kan ikke finde det. Vi var i SF i foråret og hørte intet om den lov, selvom det var et stridspunkt, så jeg vil meget gerne vide, hvad det er du henviser til – til fremtidig brug

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah Louise

      Jamen ved det ikke. Det var bare den besked som vi fik den gang, så gik ud fra at det var sådan det var.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • LouiseP

      SL det var mere henvendt til Line, der skriver ‘ved lov’. Jeg tænker hun selvfølgelig ved hvilken lov, herunder bestemmelse, og ikke blot laver en henvisning ud af den blå luft. Til info er der for nylig sket ændringer på området for at forhindre chikaneadfærd fra den ene forælder – i forarbejdet til ændringen tales typisk om chikane fra bopælsforælderen, der enten chikanerer sig til forældremyndigheden (fx ved at opfinde dårlige undskyldninger for ikke at sende barnet på samvær, således at barnet fremmedgøres fra samværsforælderen i en sådan grad, at SF (Statsforvaltningen) fastsætter minimalt eller overvåget samvær af hensyn til barnet. Den nye lov er sat til at stoppe chikanerier, og der findes da også en ny dom på området, hvor retten flyttede bopælen fra mor til far, fordi mor var årsag til, at barnet ikke havde et forhold til far – pga mors langvarige chikane af fars samvær). Derfor vil jeg rigtig gerne høre Line, hvilken bestemmelse der fordrer, at far ikke må få passet sine børn på sine samværsdage? Jeg er selv skilsmissebarn og nu en fars kæreste/bonusmor på 5. år – med alt hvad det indebærer – og vi har aldrig nogensinde fået præsenteret den lov/bestemmelse?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louisep

      I øvrigt er befalet ikke uenig i, at en baby har brug for opmærksomhed. Jeg ville tage kontakt til eksen, og forhøre mig om det var bedre, at baby kun kom på samvær i nogle timer af gangen og så ellers sov hjemme hver aften.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Jeg har en datter med en mand der heller ikke betaler børnepenge, så det gør udbetaling dk for ham. Hun har faktisk ikke set ham i halvandet år, fordi han ikke kan overskue det, han har aldrig overholdt sine aftaler. Han bidrager ikke med en krone ud over de 1337 kr. Jeg står for ALT! Og jeg er så frustreret over man kan sætte børn i verden, og så smutte fra sit ansvar! Jeg havde aldrig troet jeg skulle være alene omkring det! Men desværre endte jeg med at være det fra hun kom ud, selvom han lovede noget andet. Han har netop fået sit 5 barn, og alle de 4 andre børn bliver plejet og passet og nyder samvær med far. Men fordi far og fars nye kæreste er vrede på mig, kan han ikke overskue et samvær med vores datter. Det er hårdt at skulle lyve overfor sin 6 årige datter, om hvorfor far flyttede til Randers, ikke dukker op eller ringer på fødselsdage. Der brude være love der forbød mental omsorgssvigt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Catrine

    I forhold til hvor længe man har datet før man møder børnene, syntes jeg, også kommer an på hvor gamle de er og derfor hvor meget de opfanger, hvordan forældren og kæresten opfører sig når man møder børnene samt hvor længe forældrene har været fra hinanden.
    Selv mødte jeg min kærestes datter efter min kæreste og jeg havde datet 1 måned. Hun var næsten 2 år på det tidspunkt, forældrene var gået fra hinanden da hun var under 1 år. Fokus var fuldstændig på hende, så det var ikke sådan at vi stod og kyssede konstant, men sørgede for at lege med hende i stedet. Det var lidt ligesom hvis min kæreste havde haft en kammerat på besøg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg er nok meget konservativ på det punkt, hvilket uden tvivl kommer fra min egen single mor, som altid har haft strenge krav til, hvornår det var passende at mødes. Jeg mener ikke, at ens børn skal inddrages i ens forhold. De er børn og knytter sig hurtigt til andre mennesker. Forældrenes vigtigste opgave er at passe på deres børn og beskytte dem, og det gør man ikke ved at introducere dem så hurtigt for andre mennesker. Hvad hvis det holder 2 måneder og så videre igen i samme mønster? Så kan børnene altså nå at møde 6 forskellige kærester på et år? Det er ikke noget man byder sine børn! Og ja ja, forholdet kan holde, men når det kommer til børn så tager man altså ikke den slags chancer før man er helt sikker på hinanden. Mine personlige præferencer er, at man som minimum skal havd set hinanden i et halvt til helt år før man begynder at introducere børnene og man skal minimum have været sammen i yderligere 2-3 år, så man også giver sine børn plads til at forstå forandringerne og vænne sig til dem. I sådan en situation mener jeg, at man som forældre er sekundær; det absolut vigtigste er ens børn og deres trivsel, og derfor er jeg ret konservativ og forsigtig på det punkt. Jeg ved simpelthen ikke hvad din veninde skal gøre, men mit hjerte græder for hendes børn ❤️ Jeg synes de bliver udsat for alt for meget alt for tidligt.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det havde jeg ikke regnet med...