Fars nye kæreste

Når dagen er omme & en mors tanker

img_4396

Igår var vi så heldige at få lidt efterårs sol og det åndsvage er at det først har været inden for de sidste par uger at vi rigtig har fået brugt vores strand, fordi jeg så småt er ved at få lidt mere tid på kontoen igen. Vores sommer har været pakket med arbejde, så strandture, har der ikke været meget af. Men igår kørte vi hjem efter bh og vugger og gik en tur på stranden hele familien.

Der er bare noget helt specielt at stå der og mærke vinden og få luft til hjernen. Ungerne går på jagt efter døde krabber og så kaster de sten i vandet. Arthur synes at det fedeste er at gå frem og tilbage på gangbroen…det kan han sagtens gøre en 10 gange i træk hehe. Igår orkede jeg ikke at lave mad, så jeg bestilte take-away fra stranden og da vi kom hjem, så gik der 5 min og så var der mad….meget nemt og helt perfekt.

Arthur er begyndt at sove rigtig dårligt igen og han er meget ked af det, når jeg afleverer ham i vuggestuen. Han har ellers altid været så glad og god og sidder bare og vinker, når jeg går. Men nu der trykker han det lille ansigt ind i mit og vil møzze og kramme hele tiden og han skriger som pisket når jeg går. Så de sidste mange morgener har jeg siddet ude i bilen og vrælet. Jeg HADER at han bliver så ked af det og det startede for et par uger siden.

Når vi er derhjemme, er det som om at jeg har fået et spædbarn igen. Jeg kan SLET ikke forlade ham. Han vil være på mig HELE tiden. Han har umiddelbart været hos sin far knap 3 døgn af gangen hver 14 dag dvs. fra fredag eftermiddag til mandag morgen og det er egentlig gået rigtig fint indtil for nyligt. Så nu tænker jeg på om det pludselig er blevet for længe at han er væk. Jeg overvejer i al fald kraftigt (hvis far også synes at det giver mening) at der skal laves en ny ordning, der hedder fredag eftermiddag til søndag eftermiddag istedet og så en overnatning midt på ugen også. Ja det skal ikke være nemt. Det er så svært, når de ikke kan tale og fortælle, hvad der er galt.:(

img_4395 img_4394 img_4397 img_4393

16 kommentarer

  • Rikke

    Jeg har altid hørt at børn kan klar en overnatning ude som svarer til deres alder. Altså 1 år, en overnatning, 2 år 2 overnatninger osv.. det har jeg altid selv praktiseret.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helena

    Det er træls når børn ikke trives men lige meget hvad er det hele jo nyt og noget man skal vænne sig til. Noget der er godt er stadig en forandring og kræver tilvænning især for et lille menneske. Jeg skal ikke kunne udtale mig om hvad der er rigtigt og forkert men jeg forstår bare ikke hborfor mange mener det er så vigtigt at et lille barn er mest ved sin mor? Barnet har jo været vant til at se sin far hver dag og far er da også primær omsorgsperson. I dette tilfælde og ved at følge med på bloggen har jeg da fået det indtryk at både mor og far har taget sig meget af Arthur og feks har skiftes til at tage ham om natten osv og far har jo også været alene med børnene når mor har været ude at rejse feks ligesom børnene har været alene med mor. Jeg tror at en far er lige så vigtig som en mor og også er en primær omsorgsperson. Når et barn på et år har været vant til at se sin far hver dag hvorfor er det så pludselig så forfærdeligt at han skal undvære mor i 3 dage det er da mindst lige så forfærdeligt at han skal undvære far i 11 dage. Far er jo ikke fremmed – tværtimod. Men ja det er noget svært noget med de børn især når de ikke kan udtale sig men selv om de kan, kan det være svært for børn har jo ikke lyst til at gøre hverken mor eller far ked af det. Håber I finder en løsning der virker for alle men jeg tror at Arthur nok skal finde ro i den løsning I har med tiden og hjælp og støtte ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Du gør det supergodt & det er tydeligt at du gør dig tanker samt handler så godt du kan.
    Arthur har jo sin primære base hos dig og ja, måske er færre nætter hos far mere hensigtsmæssigt.
    Men du passer godt på ham & gør dit bedste – det er vigtigt at pointere!
    Separationsangst kan også ses & mærkes hos børn hvis forældre bor sammen.

    Kh fra Vejle

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg har sådan lyst til at sige til dig, at man faktisk slet ikke anbefaler, at børn under to år er i en deleordning. Jeg er sundhedplejerske og har i mit arbejde haft meget med børn i skilsmissefamilier at gøre. Anbefalingen for børn under to år er faktisk, at de bliver fuld tid hos moren og så skal faren komme i hjemmet og besøge barnet – gerne flere gange om ugen. Han kan også tage barnet med nogle timer, men man anbefaler ikke overnatning. Jeg ved ikke om, du kan bruge det til noget. Jeg havde bare lyst til at fortælle dig det. Jeg tænker i hvert fald, at Arthurs utryghed og behov for at være sammen med dig skyldes de dage, hvor han skal undvære dig. Jeg vil klart anbefale dig at snakke med børnenes Far om det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lene

      Bare et nysgerrigheds-spørgsmål. Kan man også gøre det sådan, at det er faren, der har barnet og moren, der kommer på besøg, eller anbefaler I specifikt, at det er mor, der skal have barnet?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria

      Det handler mest om den primær omsorgsgiver, som jo både kan være mor og far. Typisk er barnet mere knyttet til Mor end Far de første år pga. graviditet, fødsel, amning og mest barselorlov til Moren.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Jeg kunne ikke sige det mere præcist! Og bruger selvsamme retningslinjer for min datter, der er under 2 år. Far kommer herhjem. Det gør helt ondt i hjertet at læse, at Arthur skal undvære sin primære omsorgsperson – det er ikke i hans tarv! Desværre bliver børnene alt for ofte glemt i skilsmisse-familier.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Isabell

    Forstår slet ikke at Arthur skal være væk fra dig. Han er jo stadig så lille 😞

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Dit nye hår har altså bare en perfekt længde, til en kæk hestehale. Syntes det er helt perfekt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Åhh lille pus – og stakkels mor! Jeg synes det lyder som en god ide med en ny ordning, ikke mindst tror jeg helt personligt at han vil have lettere ved de overnatninger ved bare at der kommer til at gå kortere tid imellem. Han er jo så lille, så han kan jo slet ikke koble besøgene ved far sammen når der går så lang tid imellem.
    Og så vil jeg fortælle om, at min egen lille purk som er lidt ældre end Arthur netop er kommet over en lang periode som du der beskriver, og der har herhjemme ikke været nogen større ændring i hverdagen – så det KAN jo også “bare” være en fase, men det kan du sikkert bedst mærke som hans mor – du gør det jo FAN-FUCKING-TASTIC med de børn!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katja

    Igennem mit arbejder ser jer rigtige mange dele familier og forskellige løsninger..
    De løsninger vi ser fungere er:
    Støre børn og 7/7 ordning at man har bytte dag tirsdag eller onsdag
    Mindre børn er
    Mandag-onsdag Far fx
    Onsdag -fredag Mor
    Og dele week med hverandre. Hellt små små er det med felixsibel weekender for Faren da Babyer er ofte i starte mer knytte til mor.. Men efter de 3 er jeg fortaler for 7-7.. (med forbehold, ingen løsninger fungere hvis Far og Mor er i krig, eller at der er meget ustabilitet fra den ene forældre)
    Jeg ser også at hvis Mor ikke lægger sig i hvad Faren gør i sine weekender, men også tænker gan vil sine børns det bedste ud for sine valg som kan være anderledes for hvad Moren tænker, så for man mere hamoniske børn.. Børn kan klare alt (også forskellige kærester) om forældren har tiltro til hinande❤️ Undskyl stavefejl

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Jeg fik engang et råd som jeg siden har været så glad for ❤️ Nemlig at antal år barnet er, er lig med antal dage de kan være uden deres mor. Så en 2 årig – 2 dage osv. Selvfølgelig er børn forskellige – det har bare virker for os med to børn herhjemme 🌸

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nevenca

    Det kunne måske tyde på en reaktion fra Ahturs side oven på jeres skilsmisse ?? selv om i har de samme vaner og rutiner og omgivelserne er de samme, er der en forandring ved at far er flyttet ud… Du har været omkring/sammen med Arthur hele tiden og “tænkt hvis du forsvandt” Jeg ville nok beholde den ordning i har omkring børnene nu, så Athur ikke oplever “endnu et brud/forandring i løbet af ugen, når han pt har det svært… Et stabilt samværd som han lader til at ha giver ham i længden også tryghed…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Sådan en lille fyr skal overhovedet ikke går og være utryg !!! Det er ikke et spørgsmål om faderen synes det er ok men et spørgsmål hvordan drengen trives.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fars nye kæreste