Kærlighedsferien

Gode råd søges

img_5104

Arthur har altid været glad for vand og det har de andre også, men inden for de sidste uger, så har han besluttet at det der med at bade er noget djævlen har skabt og han skriger som er det kogende vand jeg putter ham i.

Vi er så heldige at vi har spabad/boblebad på vores værelse, så optimistisk lavede jeg et dejligt lunt perfekt tempereret bad og så ville jeg hyggebade med Arthur inden sengetid. Noget som vi aldrig kan derhjemme 1. Fordi vi ikke har spabad 2. Fordi der er 2 andre børn og jeg ikke ofte har tid til at bruge eksklusivt på 1 barn i længere tid af gangen…. så nu skulle vi dælme hygge. Og tror i så ikke den lille mand bliver stiktosset. Det kunne jeg da glemme alt om. Ja så det blev til et hurtigt dyp og mega sur baby…. hvad pokker gør jeg for at få ham til at elske at bade igen?

img_5108

10 kommentarer

  • Det sker ofte at børn omkring den alder pludselig ikke kan lide vand.
    Det vigtigeste er ikke at presse barnet. Men tá det i barnets tempo. Gør det sjovt og hyggeligt. Indrag noget af det som Arthur elsker. Eks noget legetøj, musik eller hvad det nu kunne være, så han forbinder det med noget dejligt. Og så lad vær med at put så meget vand i. Leg med vandet. Børn er ofte fascineret af hvordan det kan løbe ned, sprøjte osv. Bare vær opmærksom på at han ikke bliver sprøjtet for meget i hovedet. 😊

    Jeg tænker at det nok skal vende igen på et tidspunkt især hvis du bare tager det i hans tempo uden at presse ham. 😊

    Måske tá i badeland/svømmehal med varmvandsbassin. Der er ofte nogle sjove legesager man kan sidde på “i sikkerhed” og lege med vandet. Det kan være en start indtil han er blevet mere modig igen.

    Vil han være i poolen med en badering/luffer?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Nu er han kommet i en alder, hvor han begynder at tænke lidt over tingene.
    Var der ikke noget med han blev født med noget på lungerne?
    Jeg har arbejdet en del med hjernen, ikke at jeg ved alt, men måske hans underjeg/det ubevidste kan fornemme eller huske noget. Måske noget om at føle sig kvalt eller….
    Men ellers kan børn få en “fiks idé” og pludselig skifte i det de plejer at kunne lide.
    Du må se hans reaktioner an og om det forsvinder igen, når han bader med sine søskende og kan se det ufarlige.
    Ellers skal du ind og arbejde med hans ubevidste plan.
    Håber det løser sig.
    Nyd jeres ferie:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janni

    Hej Sarah Louise
    Jeg har netop oplevet nøjagtig det samme med min søn på 1,5år. Fra den ene dag til den anden ville han pludselig ikke i badekar(noget han ellers har elsket). Jeg tænkte straks, at han måtte have haft en dårlig oplevelse, men kunne ingen grave frem.
    Så en aften, hvor jeg havde god tid, fyldte jeg badekarret med varmt vand, masser af skum og legetøj. Satte hr skæg (som han også elsker) og så tog vi det i hans tempo. Det betød, at det tog 30 min fra han var ude af trøje til han sad i badekarret. Det var meget frem og tilbage til badekarret og helt på hans præmisser og til sidst fik han mod til at sætte sig op og lege. Og siden da har der ikke været problemer. Håber snart din dreng finder kærligheden til vand frem igen især nu hvor I er på lækker ferie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Min datter på 1 1/2 år er kommet i samme ‘fase’ og det er bare slet ikke sjovt at bade den lille, når hun skriger og græder og forsøger at kravle op på mig for, at komme ud af badekarret. Efter flere uger med frustration, så gjorde jeg det en aften, at jeg lagde 2 store håndklæder på stuegulvet, lavede et dejligt tempereret bad, med meget lidt vand og satte det hele foran tv’et og hende i badekarret. Hun var så distraheret af Gurli Gris på Tv og af storesøster som synes det var så sjovt og hyggeligt, at hun slet ikke ville op af bader igen 👏🏽👏🏽👏🏽 Det var så skønt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Det kan sagtens være en fase dikteret af urhjernen. Blandt hulemenneskerne ville mor få ny baby nu og barnet skulle klare sig selv i højere grad. Så er det smart hjernen bliver mere mistroisk overfor verden. Barnet spiser fx ikke mad det ikke kender (er det giftigt. Spiser kun dét jeg ved ikke slår mig ihjel og som jeg har set de andre i stammen spise). Samme grund er sammenkogte retter pludselig ikke et hit. Barnet vil ku se alle ingredienser så det ved der ikke er noget farligt i.
    At forholde sig skeptisk mht vand vil jo redde barnet, som skal klare sig selv uden opsyn “udenfor hulen”. Urhjernen er kodet på mange sære og spændende måder. Jeg ville give ham tid og undlade at presse ham, så han får dårlige erfaringer med vand. Plaskelege med legetøj i opvaskebalje eller lille babypool (hvor han er på jorden udenfor) er sikkert rigeligt for ham pt. Måske med lækkert fiskenet a la https://www.babysam.dk/legetoj/badelegetoj/finley-haj-fiskesaet

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah Louise

      Ej hvor interessant!!! Så er det nok også derfor at jeg ikke engang kan gå på toilettet alene. Han er PÅ mig heeele tiden!!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mortiltre

    Hej Sarah
    Alle mine tre børn har været præcis det du beskriver igennem omkring 1 ,5 års alderen.
    Jeg har engang læst at børn har det man kalder for “normale frygtformer” og her kan frygten for vand en af dem. De vil helt naturligt i en periode være imod at blive vasket, de vil ikke i bad, og de vil slet ikke have vasket hår osv.
    Her hos os er det kommet nærmes ud af det blå- så har det stået på et par måneder og så langsomt aftaget igen.
    Mindste manden er nu to og en rigtig vandhund igen.
    Håber det måske bare er det samme Arthur er igennem.
    Knus og fortsat Go ferie, det ser max hyggeligt ud❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karina

      Har samme oplevelse nu😬 har du et godt råd til hvordan man får dem tilbage i badet? Min dreng har elsket at bade! Og nu hvis jeg forsøger at tage ham i bad så reagere han som om jeg sænker ham ned i kogende vand ;(

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jackie

    Nu har jeg ikke selv børn men jeg husker hvordan min lillesøster altid kopierede mig med ALT. Ud fra nogle af dine opslag og videoer ligner det at Arthur super gerne vil lege med sine søskende. Jeg tænker at han kunne blive glad for vand hvis han ser dem være glade for vand og have en fest 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kærlighedsferien