Er ungerne efterårs klar?

Om at være 99% alene-mor

img_5660

Jeg er godt nok træt de her dage. Arthur er ved at få tænder igen og holder mig oppe om natten. Han har kun været hos sin far 2 overnatninger på 3 uger og han skal ikke hjem til ham før i weekenden.  Så jeg er i den grad kørt midt over. Jeg har egentlig gået og troet at jeg jo havde dele-børn med deres far, men fordi Arthur så lille, så kan han ikke være for længe væk fra mig og det betyder egentlig at jeg kun har, hvad der svare til 5 hele døgn uden børn på en måned og man kan jo ikke tvinge faren til samvær, hvilket jeg jo heller ikke har lyst til. Forældre har jeg ikke noget af og hans familie har heller ikke overskud til at hjælpe mig, så jeg er edermanemer glad for at jeg har en aupair. Uden den hjælp kunne jeg ikke passe mit arbejde og måtte højest sandsynligt flytte, da jeg så ikke ville kunne tjene nok til at bo her, hvor jeg gør.

Det havde egentlig også været ok, hvis jeg jeg ikke havde et mega krævende job, men det har jeg. Jeg kan mærke på mit overskud og mit helbred (jeg hoster på 3 uge nu, har migræne og er konstant træt) at jeg er alt for presset. Min hovedprioritet er mine børns trivsel og eftersom at jeg har 3 små meget krævende væsener, så er der nærmest intet igen, når deres behov er taget hånd om.

Jeg forstår virkelig godt de par som bliver sammen, selvom de egentlig er færdige med hinanden, for at være alenemor til 3 så små børn er simpelthen så hårdt, når man absolut ingen har til at bakke en op. Selv når de er syge eller jeg er syg….så er der “ingen kære mor”  MEN det kunne jeg bare ikke. Selvom jeg er glad for at jeg tog beslutningen og er alene, så kan jeg godt mærke at det tager hårdt på mig. Nu går jeg bare og venter på at Arthur bliver så stor at hans søvnmønster bliver normalt…Albert var jo 3 år før det skete….så det er sgu næsten ikke til at overskue. Man kan jo håbe på at det sker lidt før med Arthur. Han er heldigvis mega nem at putte, han vågner bare ofte og står sindsygt tidligt op.

Jeg sender lige en virtuel high-five til alle enlige mødre….. i er sgu for seje!!!

 

31 kommentarer

  • Ina

    Har du overvejet at tale med din eks og fortælle ham kan sku ta og ta sig sammen og være far til sine børn? De har jo brug for ham og det vil blot bide ham i røven senere.. helt seriøst.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • U M

    Jeg tror vi er mange som kan nikke genkendende til det du skriver. Alene mor såvel de som har en partner. Kvinder er skabt til at føde, opdrage også har de tålmodighed. Tålmodighed og mænd går bare ikke hånd i hånd. Det er hårdt at være alene mor Sarah, men mind dig selv om hvorfor i valgte at blive det. Især når du gennemgår så hårde perioder i dit liv. Det kan være en trøst en gang imellem. Vær stærk og sig til dig selv at du kan klare det. Du ER stærk. Hvis du har brug for at græde så gør det, tværtimod viser tårer ikke svaghed, men styrke. Styrke nok til at fælde dem. Jeg forstår hvad du gennemgår selvom jeg har en partner, som kun gør tingene når det passer ham. #duerikkealenevierflere

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • E

      Jeg er meget uenig i, at du simpel antager, at kvinder er skabt til at føde, opdrage og have tålmodighed! Det er en forfærdelig stigmatisering af dit eget køn ): Der skal være lov til at råbe op om dine behov, som måske er nogle andre end kun dine børn!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria

      Tålmodighed og mænd går ikke hånd i hånd? Det var dog et voldsomt udsagn – enten har du været ufatteligt uheldig hvad mænd angår, eller også sætter du mænd i bås. Mændene i min familie og omgangskreds er alle de mest tålmodige, og for at tage min egen mand som eksempel, har han ikke født 4 børn, men han har været alene med de tre (alder 2-7)i fem år før vi mødte hinanden – og det menneske han kom ud som på den anden side var et stærkere, mere tålmodig og mere erfarent menneske, og det har ved Gud ingen mor automatisk, bare fordi hun har født.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amanda

    Hej Sarah, hvad er din snapchat?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • L

    Det er ikke godt at være sp kørt ned efter en uges ferie med kun et barn kunne forstå de store var en uge med deres far

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • L

      Fik ikke den ovenstående afsluttet. Tænker din nedbrændthed også ligger i arbejdspres

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ilse

    Jeg kan rigtig godt forstå din ‘frustration’. Har selv været igennem noget at det samme…..
    Nu er det jo noget nemmere at se tingene klart, når man ser dem udefra, og når jeg læser dit indlæg er der et par ting jeg tænker over. Dét er situationen mange år fremover, den vil kun ændre sig minimalt, hvis ikke DU gør noget ved den. Overvej om det er nødvendigt at arbejde så meget, eller om en mindre bolig også kunne gøre det. Og tænk på, det er jo ikke for altid – måske ville det bare være vigtigt at være der for børnene i de næste år. De er ihverttilfælde ligeglade med hvor de bor, bare de har en glad og tilfreds mor.
    Og det allersidste du skal tænke på er, at hvis du går ned med stress…så er der ingen arbejde, ingen dyr lejlighed, usikre børn og et helvede for dig selv….så du bør handle før det kommer så langt.
    God vind til dig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina KH

    Find dig en stenrig mand, som vil forkæle og forgude dig og elske dine børn!
    Altså hvis en sådan findes….
    Men jeg kender din situation og er glad for at du er en stærk kvinde.
    Husk en bideringle med vand i, som ligges på køl eller frys, så kan han bide i den og det køle hans gummer, så bisserne ikke gør lige så av.
    Krydser for dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Tænker lige at det burde du da have vidst, da du valgte at få barn Nr 3 med ham?!?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • mette gemzøe

      Hvorfor er der altid sådan nogle bagkloge idioter som dig der skal kommentere med de mest usympatiske og fuldstændigt empati forladte kommentare???? Hvad fanden kan man svare på sådan et spørgsmål? Og hvilken forbandet forskel gør det på situationen om hun vidste det eller ej???

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Du er heldigvis ikke den eneste der står i den situation, og man har jo selv valgt at få børn og karriere, så man må tag det søde med det sure,:) sådan er livet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Hej Sarah.
    Jeg synes uden tvivl,du lyder til at klare det super godt. Men jeg høre dig sige, Arthur ikke kan være væk fra dig for længe af gangen, men samtidig lyder det til du trænger til mere fri. Måske du og deres far, kunne sætte jer ned, og finde en god fælles løsning.?
    Jeg kan godt forstå du har travlt, med arbejde, men er det det vær? Altså hvis du og børnene egentlig lider lidt under det, måske du så skulle overveje og at skære ned på arbejde, hvis det så betyder du ikke kan på hvor du gør, vil en billigere bolig så ikke også være bedre? Det er ikke for at kloge mig overhovedet, men jeg synes dog der er nogle helt indelysende ting du vil kunne ændre på. Man skal lytte til sin krops signaler, de kan i sidste ende være ret alvorlige.

    Kh
    Kristina

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine-mor-til3

    Du er piv-sej👍💪
    Vores den yngste er 19 mdr og den ældste 7 år. Vi er KUN sammen pga børnene for ingen af os kan overskue en hverdag alene med dem. Manden er selvstændig og moderen arbejder fuldtid på skiftende tider. Intet netværk…. Som i INTET. Farmor har uhelbredelig cancer og kan slet ikke se børnene når de er syge pga nedsat immunforsvar. Mine forældre døde for mange pr siden og jeg har kun en maniodepressiv bror tilbage.
    Jeg har tit tænkt på en hverdag alene og kan slet ikke se hvordan det skulle gå. Den lille sover ligeså skidt som Arthur og går i vuggestue og er rigtig tit syg. Mellemste går i børnehave og ældste på en lille privatskole langt ude på landet. Jeg ville sgu nok blive fyret med alle de “barn-syg” dage jeg ville skulle holde…. Så i mit tilfælde holder vi sammen for alles skyld og så må vi se om kærligheden til hinanden kommer igen.
    Knus og 💪👍…. Du er sej, at du ve det😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Jeg vil lige sige at jeg bor sammen med mine børns far, og på trods af det, har jeg været stort set alene med dem, den yngste vi har er 6 år nu, men frem til hun blev 5 måneder skreg hun konstant når hun ikke lå på min arm, hun kunne ikke sove andre steder end på mig, og fra hun så blev 1 år og frem til hun var tæt på 4 år, var jeg indlagt på børneafdeling med hende ca hver anden måned, fra hun var 4 år og frem til nu, har hun så døjet med børnegigt..
    Når vi var på hospitalet, sov storesøster hos sin farmor, fordi far ikke lige kunne overskue at have hende, han ville hellere hænge ud med sine venner 😡

    Børnenes far har kroniske smerter og mener derfor ikke han lige kan overskue dem, så alt hvad der har haft med dem at gøre fra vågne nætter, stå op hente bringe osv osv har været mig, ud over jeg også har haft et arbejde ved siden af, og ikke noget familie eller andre til at tage over.

    Nu når de begge går i skole og kan klare sig selv, så vil far gerne være med, dog er det stadig mig der skal aflevere hver dag, fordi det i hans øjne er mere hårdt for ham end for mig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Kan din bror ikke hjaelpe lidt med boernene? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Hvad gik der galt med din ex og dig?? I virkede så glade sammen – og skulle giftes. Nu virker det som om, han bare er på “tværs”..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Inger

    Søde Sara L. Det bliver heldigvis meget nemmere med tiden men det hjælper ski ikk dig lige nu🙄 Ville ønske for dig at du kunne trække på dit nære netværk. Som alenemor for længe siden blev jeg simpelthen så træt af at alt skulle være når farmand gad og havde tid😡 😝 Så jeg fik fat i verdens bedste barnepige. Super ide at slække lidt på Arthur middagslur måske. 💜

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeannette

    Hvad med at søge om reserve bedsteforældre ? De kan være super når nu man ikke selv har nogle. Det er frivilligt og dermed gratis.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nevenc

    Vi alene mødre inc dig SL er NEMLIG seje i alle aspekter ❤️ Er sgu stolt af min formåen og kan ligesom alle andre kun gøre mit bedste… Kan samtidigt med stolthed kikke min søn i øjnene og sige, vi prøvede virkelig ALT – det er for os, dine forældre at være vær for sig. Også selv om det på din bekostning..!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe Salling

    Du er så sej. Jeg skal flytte alene med 2 børn i weekend og er helt nede og bide i græsset. Jeg forstår slet ikke hvad du overkommer

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Hej Sarah, du er såå mega god jo. Jeg er selv alene med en lille bebs på 8 måneder.. han står også VANVITTIGT tidligt op…(mellem 4-5🙄)lige indtil for en uge siden.. der droppede vi den sene lur.. det er noget med at de små helst ikke skal sove efter kl 16, ( hvis man som min, er træt og putteklar kl 19) efter vi har droppet den sene lur sovet han nu til kl 630👏🏼👏🏼👏🏼
    Kan anbefales.. så prøv det☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes du er mega sej! Du gør det pisse godt! Og jeg synes det er pisse sejt at du åbner op på denne måde og fortæller hvor pisse hårdt det er! Så man ikke kun ser den rosenrøde side. Det tænker jeg er rigtig vigtigt, så andre kan se at de ikke er alene om at føle sådan.

    Min datter har været syg i dag, og jeg er ved at være sindsyg over hendes pyldren…! Men kan godt se nu at jeg er pisse heldig! For da far kom hjem fik han lige lov til at overtage lidt, så jeg kunne få en pause for opkast og pylder… men den mulighed har man jo bare ikke som alenemor. I er squ for seje! 👍🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jean

    Du klarer det så flot. 👏.!!! Hjælper det at messe; det er bare en fase – det er bare en fase….😆😆😆 ??

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hm

    Tænker at du måske gav lov til lidt flere overnatninger eller flere sammenhængendei løbet af måneden.
    Du har før været udlands uden børn, så tænker at det er lidt det samme

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah Louise

      Ja men det skal man jo være enige om😞🙈

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pia

      Tag den i Statsforvaltningen. Der fastsætter de hvor mange dage til hver forældre, og anbefaler – i Arthurs alder – to dage/to dage/tre dage/to dage/to dage/tre dage skiftevis til jer hver især (da Arthur ikke kan være længere tid væk ad gangen, fra HVERKEN mor eller far).
      Hilsen Pia

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea

    Du er simpelthen så sej. Hvor er det fantastisk du har sådan en dejlig aupair. 😊 kan slet ikke sætte mig ind i hvor hårdt det må være til tider. Kæmpe kram til dig og en masse kærlighed.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Enligmortil2

    Åh ja livet som enlig mor er ingen dans på roser. Jeg er alene led 2 små børn og fik lungebetændelse i weekenden og måtte slæbe begge børn med til lægevagten med over 40 i feber. Og lidt komisk når lægen så pænt siger at jeg skal huske at slappe af og få hvilet mig en masse, hvortil jeg måtte forklare ham at det altså ikke sker når man er alene mor og deres far kun gider have dem når han SKAL.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah Louise

      Åh kender det så godt… det er sindsygt!!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er ungerne efterårs klar?