Om at rådyrke kærligheden

Jeg fik ondt i hjertet igår

img_7156

Jeg prøvede lige noget nyt med ungerne igår aftes, nemlig at putte dem på samme tid!! Normalt putter jeg Arthur først, så Alma og så Albert, men nogle aftener, hvor tiden er løbet lidt fra os, så ville en fælles putning være bedre. Så igår lagde vi os alle 4 i min seng og dæmpede lyset. Jeg fortalte en godnat historie og Arthur satte sig op et par gange og kiggede nysgerrigt rundt. Man kunne se at han ligesom konstaterede at nu vi andre lå ned, så var det nok også det han skulle. Jeg tvang ham ikke, men lod ham selv finde frem til beslutningen. Efter historien sang jeg en sang og inden jeg var færdig, havde Arthur møvet sig helt op i hovedgærdet og var faldet i søvn ligesom de to andre…. så det må siges at være en succes og en meget mere hyggelig fællesfølelse end at putte dem hver for sig, selvom det også er hyggeligt på sin egen måde.

Så bar jeg Arthur i seng og lod de store ligge lidt endnu. Jeg trak selv i nattøjet og lagde mig i sofaen for at se sidste afsnit af Forside fruer og det var en speciel følelse, fordi afsnittet var en afslutning i sig selv, men så husker jeg også tydeligt optagelserne hjemme hos Janni. Janni brokkede sig over at jeg gabte (hvilket jeg godt forstår sender et kedeligt signal, men kunne sgu ikke holde det nede), jeg havde fået 3 timers søvn, været på arbejde i 9 timer og skulle direkte derop og lave tv, så jeg var helt bombet. Derudover var mit hjerte også knust, for det var deromkring at M og jeg besluttede definitivt at gå fra hinanden. Og jeg kan godt fortælle jer at det er svært at sidde og lade som om alt er godt, når man har det som jeg havde det der. Jeg kunne næsten mærke følelsen fra samme aften igennem fjernsynet. Jeg husker at jeg fuldstændig måtte lukke ned for at lytte for meget til den der kærlighedssang, for kærlighedssange var det sidste jeg havde brug for lige der.

Det virkede grostesk at sidde der og fjante rundt, når hele min verden var gået i stykker. Jeg havde mest af alt lyst til at kravle under dynen til mine børn og bare knuge dem til evig tid. But the show must go on og det var præcis sådan det føltes. Man kan ikke bare lade sig synke ned i et sort hul og lade livet gå i opløsning…. man må ligesom tro på at der er en højere mening med tingene og selvom at det brud har været det hårdeste valg i mit liv, så er jeg mange gange efterfølgende blevet bekræftet i at det var det helt rigtige at gøre. Så ja….mit hjerte græd lidt igår aftes og da jeg lagde de store i deres egne senge, faldt jeg i søvn imens jeg holdt om Albert. De 3 giver mig styrke til at klare hvad som helst.

img_7026

10 kommentarer

  • Annette

    Ja det er en hård tid, du skal igennem❤️Når man er vandt til og være to,

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jannie

    Selv jeg kunne mærke dine følelser igennem tv’et. Det var så tydeligt, at se din sorg- og hvor er jeg ked af det på dine vegne, at dine veninder intet bemærkede!
    Håber de har taget sig lidt af dig nu hvor de ved besked ♡
    Dit liv bliver fuldendt igen på kærligheds fronten. Jeg tror heller ikke på, at M og dig er færdige med hinanden. Der er mange ting der er sagt og gjort. Disse skal fordøjes og tilgives først ♡
    Kærligheden lyser ud af ungerne. De ser glade og trygge ud.. de er heldige med en mor som dig.
    Rigtig god weekend ♡

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Dejligt billede❤️ Du er imponerende💪 De ligner 3 meget tilfredse og lykkelige børn, som de ligger der❤️.
    Stort kram og respekt fra en anden Mor til 3😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bjarne

    Marylin Monroe sagde engang: ” Jeg er selvoptaget, utålmodig og en smule usikker. Jeg begår fejl jeg er ustyrlig og til tider svær at klare! Men hvis du ikke kan klare mig, når jeg er værst, så fortjener du mig dæleme heller ikke, når jeg er bedst! ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Årh Sara 💔 Undrede mig over at ingen spurgte om du var ked af det, for det var så tydeligt. Men uanset, så er du virkelig en sej kvinde.! Og du virker som en rigtig god mor for dine børn.
    Den største virtuelle krammer til dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lullu

    ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Jeg så afsnittet i går……og allermest undrede jeg mig over, at der ikke var nogen af dine “veninder” der spurgte ind til, om du var OK. Det var så tydeligt, at du var ked og trist. Stort knus til dig❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anniqa

    Jeg vil bare sige at jeg syntes du er så sej altså … jeg har fulgt dig i mange år,og har den dybeste respekt for dig ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Som mor er et billede af hele sit “kuld” sovende sammen noget af det smukkeste man kan se 🙂 det må have været en oplevelse at putte allesammen 🙂 Rigtig god weekend til jer alle 4

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at rådyrke kærligheden