Graviditeter & minder

Børnefri weekend & restaurant anmeldelse af Damindra

9a2ca819-17bc-4b95-9377-a362ffe55fe1

Fredag afleverede jeg ungerne i bh og vugger og far skulle så have dem hen over weekenden. Torsdag aften havde jeg været ude og få lidt cocktails med et par veninder og selvom jeg allerede lå i min seng kl. 02, så havde jeg frygtelige tømmermænd hele fredag. Ikke desto mindre havde jeg en middagsaftale med min veninde Tina som jeg virkelighavde glædet mig til især fordi vi skulle prøve et nyt omtalt sushi sted, der hedder Damindra. Jeg har set flere poste videoer fra stedet på instagram og jeg havde høje forventninger. Vi fik booket et bord, da det jo var midt i modeugen og der nok ikke var plads, hvis vi bare dukkede op.

Da vi ankommer suser en tjener forbi os og hurtigt beder os om at følge efter. Han hilste ikke eller spurgte om vi havde bord. Han tog hurtigt vores jakker og han virkede meget stresset. Ikke et eneste smil fik vi. Det undrede os, da der ikke var særlig mange mennesker, men hey….alle kan have en dårlig dag.

Menu kortet var meget spændende og det var svært at begrænse sig, så vi prøvede en del. Maden var virkelig god!! og meget anderledes end den sushi jeg før har prøvet. Der var virkelig kælet for detaljerne og smagsoplevelsen. Tun nigirien med trøffel var fantastisk. Jeg vil sige at det klart er en af de bedre kokke, de har i det køkken. Servicen var desværre helt i bund.

Vi måtte vente 20 min på at vi fik vinen, vi havde bestilt, fordi tjeneren glemte det og vi skulle selv op og hente tjeneren, hvis vi manglede noget, så det virkede generelt som om at de manglede overblik. det var ret skuffende. Jeg kunne mærke at jeg blev enormt træt og ventetiden imellem retterne gjorde ikke noget godt for stemningen og Tina og jeg besluttede for at tage resten med hjem, hvis det allerede var lavet og så få en hyggelig aften på sofaen istedet.

Da vi går, får Tina sin meget dyre pelsjakke tilbage helt krøllet og indersiden af min jakke er fuld af små hår…tjeneren har åbenbart hængt min tunge dynejakke oven på Tinas pels…Det synes jeg ikke er ok. Så ville vi da hellere have haft vores jakker ved bordet, hvis de ikke passer på ens ting. Vi skulle så også vente 20 min på at få regningen og da jeg så høfligt siger at det havde været god stil at komme med regningen med det samme, nu jeg sagde at jeg ikke var helt på toppen pga. tømmermænd (det blev sagt med et smil) og vi gerne ville hjem, så svarer manden (fanmer) “Du vidste vel at du havde tømmermænd inden du kom” og ser surt på mig. Jeg blev helt mundlam. Han opførte sig simpelthen fornærmet over at vi valgte at gå og tage maden med hjem. Chokerende opførsel efter 2 timers dårlig service og attitude problemer.

Så konklusionen er at en god restaurant skal have hele pakken. De lavede virkelig fantastisk mad, men på denne aften var service og attitude på min top 10 over dårlige oplevelser….det er rigtig ærgerligt, når de laver så god mad. Man kan jo håbe at ham tjeneren bare havde en rigtig dårlig dag. Så næste gang bestiller jeg det som take-away;) og nøjes med det de er bedst til, nemlig maden.

72607457-00ff-4c64-8414-bdc940dff99f 4bb720f7-eab3-46fd-8709-dc256e5d4c53 744bd762-9a2c-4a36-822f-294b06541104 94b47fdf-2252-4c1d-8b5d-77bb8b0f1e78 d46a123e-2487-4963-ac03-e40c982a2022

1 kommentar

  • Dejligt, at du tør sige tingene som du oplever dem. Desværre har alt for mange restaurationer, alt for dårligt og uengageret personale og det er super synd når ellers maden er god😊

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Graviditeter & minder