Øv så gik det ud over Arthur igen:(

Mor er en bangebuks & flyttestatus

Det var det Albert sagde til mig imorges, da jeg efter en sms fra min morfar fik at vide at der ville komme storm senere og/eller hen over weekenden. Vores sommerhus er omringet af gigantiske store smukke træer som jeg hver dag nyder at kigge på, MEN der er desværre et par gange væltet træer ned over huset i stormvejr og mit mareridt er at ligge der, sårbar med mine små pus og så får vi et træ lige ned ovenpå os. SÅÅÅÅ weekendplanerne er lavet om!

Vi er for weekenden flyttet til Vedbæk. Min veninde og hendes mand er ude og rejse og så kan vi også lige passe lidt på deres hus. Der skulle heldigvis blive dejligt vejr igen i løbet af næste uge. Jeg havde egentlig planlagt at flytte i vores nye lejlighed her 1. september, men da vi tager på ferie starten af september, så kan jeg tidligst overskue flytning midt september eller 1 oktober. Vi har haft og har stadig sådan en vidunderlig sommer og jeg bliver helt vemodig ved tanken om at der skal bliver efterår og vinter:( mit hjerte trives bare bedst i solen.

12 kommentarer

  • Maja

    Selvfølgelig kan han tåle at holde fri. Hvor er han heldig!
    Kh skolelæreren

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg kan godt nok hellere ikke forstå man tager på ferie lige efter skolestart når man har haft hele sommerferien til det. Min søn starter også i børnehaveklassen og vi har gjort klart at ferier osv er i skolernes ferier og vi kan ikke bare holde ferie eller fri som vi plejer mere. Og som en skrev så er børnehaveklassen ikke leg mere, det er er virkelig meget de små skal igennem allerede det første år.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Lige ud af posen: det er ikke det smarteste at tage sit barn ud af skolen i en uge eller to, to uger start. Det er synd for barnet for der er så meget nyt der skal opleves og bearbejdes psykisk, og idag er 0.klasse et sted man lærer ting og ikke som førhend en udvidet udgave af børnehaven. Personligtnsynesnjeg det er synd, og der må man som forældre tilsidesætte sine egne behov et stykke tid.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Nu er jeg ikke til internetbashing. Men jeg spærrede også øjnene helt op, da jeg læste det om ferie. Skal Albert væk fra skolen efter kun 14 dage? Det er selvf. ikke noget der traumatiserer ham for life, men det er lige godt et sårbart tidspunkt. Den første måned til halvanden bliver relationerne indgået (og hierarkiet). De lærer klassereglerne og går i gang med undervisningen. 0. kl er ikke en hyggeklasse mere (i hvert fald ikke på vores skole 😊) De lærer fx et bogstav (stort/småt/skrive/lydere etc) hver dag i starten, så de kan læse godt inden for nogle måneder.
    Og det er rigtigt at man skal spørge skolelederen om lov nu til feriefravær. 🤤 Ellers (og hvis de siger nej) tæller det som ulovligt fravær og så skal skolen handle på det. Slappeskolen er fortid. Det er ud over stepperne fra day one. Det er i hvert fald vigtigt at Albert kan sparke nogle (lege/relations)døre ind, når han kommer hjem og får masser af legeaftaler med klassekammerater.
    Og så synes jeg måske det er lidt synd at han ikke kan få lov til at nyde sin – forhåbentlige – skoleglæde og komme over til alt det spændende. I starten vil de hentes sent fordi ALT bare er fantastisk og nyt. Det fiser dog ud på et tidspunkt 😀 Mine mærkelige unger ville have været stiktossede, hvis de ikke havde fået lov til at komme i skole. 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • KG

      Hvis de på din skole skal lære at læse i 0. og allerede lige efter sommerferien er der en klar misforståelse af Fælles Mål. Der er fagformål for 0. – og læsning er ikke ét af dem.
      Min egen søn havde intet overskud til legeaftaler i starten af 0. og var helt mættet af indtryk. Han ville gerne hentes tidligt.
      Min pointe. Alle børn er forskellige. Du generaliserer fra dit eget barn og egen skole.

      Nyd ferien med Albert.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene Tang

    Synes det er rigtig synd for Albert at han skal på ferie kort tid efter første skoledag. Den første tid i 0 kl er meget vigtig da de her lærer hinanden at kende og klassens spilleregler at kende. Han vil gå glip af meget ny information om det at gå i skole når du vælger at tage ham ud så kort tid efter skolestart. Det er virkelig ikke fair overfor Albert. Kunne du ikke rykke jeres ferie til efterårsferien i stedet?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • K

    Jeg er skolelærer. Har aaaaaaldrig oplevet, at forældre skulle stå skoleret, og jeg er HELT sikker på, at INGEN nogensinde har fået en bøde af skolen for at tage en uge på ferie 😂😭
    Hav en god ferie – han har 10 år endnu i skole – han når det alt sammen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Charlotte

      Bøder har jeg ikke oplevet. Men man kan få en indretning, hvis man tilsidesætter undervisningspligten i grellere tilfælde.
      Skoler skal indberette antallet af årlige ikke-godkendte eller kontaktbogsførte fraværsdage aka ulovligt fravær. Det indberettes årligt til skoleforvaltningen og de SKAL aktivt få antallet af dage ned. Måske er problemet ikke stort hvor du arbejder men jeg kan saftsuseme love dig de er på stikkerne her i storkøbenhavn hvor familierne enten er rige og rejser som vinden blæser eller “flerkulturelle” og pisseligeglade med hvornår barnet holder megalange ferier i skoletiden hos bedsteforældrene i andre lande.
      Suppe, steg og is-segmentet i DK drøner sgu sjældent så meget på ferie, som folk gør her.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Allan

    Hej Sarah.
    Jeg har skrevet til dig før.
    Jeg vil meget gerne hjælpe dig med dine træer, og give dig en vurdering om de er til fare for dig og børnene.. Du kan bare sende mig en mail så kan vi aftale nærmere hvis du er interesseret. Mvh Allan stege.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Tænker også det måske er liiiidt tidligt at give ham væk en uge eller to fra skolen, da han næsten ikke engang er begyndt endnu eller har lært de andre at kende ordenligt 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Tror ikke der er mange skoler som synes det er en god ide at rejse uden for skoleferierne. Men da der ikke er skolepligt i Danmark, men undervisningspligt. Kan de ikke nægte at man tager afsted. Hvis det er en dansk folkeskole, som har givet en bøde, så er de på den forkerte side af loven.
    Lærerne holder jo også en ugens ferie uden for skoleferierne ( kaldt den 6 ferie uge🙄 ), så hvis de kan…, kan børnene også. Selvfølgelig skal man lave lektier på ferien og følge den plan som lærerne lægger hver uge.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette

    Stormvejr gør mig faktisk mere bange end tordenvejr 😂 så kan sagtens sætte mig ind i dine følelser. Er egentlig lidt nysgerrig på du skriver i skal på ferie i september….hvordan er holdningen på Alberts skole mht at man tager børnene ud i skoletiden? Der er så mange skoler hvor man nærmest skal stå skoleret hvis man gør det og skal have tilladelse af skolelederen osv. Har faktisk læst om en skole der gav bøder hvis man gjorde det……….🤔

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Øv så gik det ud over Arthur igen:(