Kjolen der kan bruges til alt & rabatkode

Om venskaber og om stå ved sig selv på tv og i virkeligheden

Jeg er ikke typen, der bare eksisterer uden at stoppe op og reflekterer over min eksistens, min måde at være på og den måde jeg er på over for andre og hvordan andre påvirker mig. Jeg spejler mig ligesom mange andre mennesker, mig i dem jeg omgåes og vil altid gerne bestræbe mig på at blive bedre udgave af mig selv.

Da jeg var yngre eks. 15 år siden, der var min omgangskreds meget mere tilfældig end den er nu, hvilket nok er meget naturligt i den alder. Jeg fandt ofte mig selv i “dårligt” selskab, med folk som fik negative følelser frem i mig eller bare var af en karakter, jeg den dag idag anser for at være langt fra mig selv. Men efter jeg blev mor, er jeg blevet meget mere opmærksom på, hvad folk får frem i mig og det er blevet vigtig for mig at være at være ok med at nogle ting/mennesker må man bare slippe, hvis det eller de ligger for langt fra ens egne værdier.

Jeg er sådan en veninde, der involverer mig i mine veninders liv. Jeg er ikke sådan en, der bare sidder og lytter og taler dig efter munden med alt, hvad du siger og i virkeligheden mener noget andet. Nej jeg tænker rent faktisk over det du siger og spørger du mig til råds, så vil jeg gennemgå negative og positive udfald for dig og give dig min ærlige mening. Hvis en kær veninde bliver behandlet dårligt af andre, så er jeg også meget loyal og min dør står altid åben, selvom jeg har hænderne fulde med 3 børn. Jeg glædes altid over mine veninders succes og ønsker altid mine veninder velstand og lykke. Jeg bliver aldrig jaloux eller misundelige og jeg vil altid gerne hjælpe, hvis jeg kan.

Jeg oplevede engang en nær veninde som pludselig ændrede sig rigtig meget og hun gik fra at gå op i sit barn, have dybe samtaler, ro på og de rigtige værdier, til pludselig at få en rocker kæreste og begyndte at tage stoffer. Det eneste hun tænkte på, var at få afsat barnet til faren, så hun kunne tage stoffer og være vild med de vilde. Det var mildest talt et chok som veninde at være vidne til og hende valgte jeg helt fra i mit liv efter 8 års venskab. Vores veje gik i hver sin retning og jeg brød mig slet ikke om den måde, hun var begyndt at være mor på og den måde hun behandlede sig selv på. Jeg forsøgte først at nå ind til hende, men hun synes jeg ved kedelig og en regelrytter og hun følte at jeg var jaloux på at hun havde det sjovt…hmm….for mig er det ikke sjovt at vælge sit barn nr sidst og bruge weekenderne på at være fucked op på stoffer, så den havde hun fået helt galt i halsen. Hun påvirkede mig negativt og pludselig følte jeg slet ikke at vi havde noget tilfældes. Så hvis jeg vælger nogen fra i mit liv, så er det fordi der en seriøs grund til det.

Hele vejen op igennem mit teenageliv og frem til nu, har jeg mødt mange skønne mennesker. Nogle venskaber hænger i og nogle glider ud i sandet på grund af livet, arbejde og familie og nogle venskaber kører på 20’ende år.

2 af mine aller bedste veninder har jeg kendt siden jeg var en 14-15 år. Vi har fulgt hinanden med børn, job, kærlighed og arbejde og har formået at beholde de samme grundværdier, humor og livssyn og er derfor aktive i hinandens liv stadig den dag idag. Men hver gang at livet ændrer sig og man møder nye mennesker, så kan der opstå nye venskaber og jeg er generelt ret udadvendt og åben og elsker at møde nye mennesker. Jeg har igennem de sidste 6 år mødt nogle ekstrem skønne mennesker som stadig er i mit liv idag og som jeg sætter utrolig meget pris på. Gode loyale intelligente mennesker, der altid er stimulerende og givende at være sammen med. Jeg søger mennesker, der ligesom jeg selv, søger at forbedre sin tilværelse igennem visioner, iværksætteri og rette værdier og som generelt sår positive frø i mit og sit eget liv. Mennesker som har samme respekt for omverdenen og har et bredt perspektiv. Et venskab skal være berigende.

Så snart at jeg skrev indlægget igår om mit og Jackies venskab og status, så greb pressen den jo og tilføjede en masse ekstra til artiklen. De tilføjede bl.a. dette citat af Tina Lund “Der er jo altid drama, når Sarah er der. Det er jo ikke noget nyt. Jeg tror ikke, at hun kan ændre det. Jeg har jo været gode veninder med hende, jeg syntes hun var sjov og sej, men så vender jeg mig om, og så får jeg dolken i ryggen. Det gør hun jo med alle. Der er jo ikke én, som hun ikke stikker i ryggen, og én som hun taler pænt om”

Og det citat provokerede mig faktisk lidt, fordi det hun siger, ganske enkelt ikke passer. Og ja jeg kunne da godt bare tænke fuck det, men nu har jeg jo sådan set en blog, hvor folk følger mig, for at få adgang til mit liv og tanker. For det første…hvis man har bare 2 hjerneceller at rykke rundt på, så er jeg ikke primus motor, på den drama, der har været i Forside fruer. Ja jeg siger da min mening, men dramaet opstår, når nogle af pigerne har voldsomme tøseagtige over-analyserende nærtagende reaktioner. Nogle af reaktionerne er ægte og andre er spil for galleriet. Det er ligesom at sidde til middag med en flok ulve, der bare venter på at man siger noget, de kan flippe ud over. Hvis man liiige dykker ned i de egentlige “problemstillinger”, hvis man uden at skamme sig, kan det, taget i betragtning af verden er fuld af rigtige problemer, så har der jo aldrig rigtig været nogle problemer. Men nogle mennesker finder uretfærdigheder og fornærmelser alle steder og stor-trives i den larm de selv skaber med voldsomme reaktioner.

Jeg har aldrig følt at jeg har dolket Tina i ryggen, da jeg altid er ærlig direkte til hendes ansigt og igen, så ved jeg ikke lige, hvad jeg skulle have sagt/gjort, der kan beskrives i så grove vendinger og hendes udtalelse om at “Det gør hun jo med alle. Der er jo ikke én, som hun ikke stikker i ryggen, og én som hun taler pænt om”  Den er slet ikke ok og er jo også en lodret løgn. For det første kender Tina mig slet ikke særlig godt. Vi har set hinanden under 10 gange, de 6-8 år vi har “kendt” hinanden og det har altid været ret overfladisk. Tina er en meget lukket person og jeg har aldrig følt at vi har været tætte. Hun kender slet ikke mine venner og har aldrig været en del af min tætte inderkreds eller mødt mine barndomsvenner. Da vi startede med optage Forside fruer havde vi ikke talt sammen i flere år. Det er nok en udtalelse, man kommer med, fordi man føler sig såret. Og at føle sig såret er også helt ok, men at komme med så grov en påstand er ikke ok og det havde jeg lige brug for at komme af med og tage afstand fra, eftersom det bliver hevet op i konstant i pressen.

Det er ikke noget jeg ligger søvnløs over og Tina og jeg er heller ikke uvenner den dag idag, men ligesom før Forside fruer startet og under optagelserne, så ses vi bare ikke, da vi ikke er særlig tætte venner og så bor vi iøvrigt i hvert sit land.

Egentlig prøver jeg vel også at fortælle at Forside fruerne er opstillet og 5 kvinder, der er sat sammen og det program ligger i en lille bitte skuffe langt væk fra mit rigtige liv og rigtige venner. Nogle folk der ser programmet, går jo på skræmmende vis op i det med liv og sjæl og kan slet ikke se forskel på tv virkelighed og den rigtig virkelighed (lidt ligesom nogle af deltagerne). Der er også mange, der slet ikke forholder sig kritisk til de ting de ser eller heller ej tænker lidt dybere over tingene. Hvad er det EGENTLIG for nogle mennesker, der er med i det program? Giver tingene mening?….

Kun Gunnvør og Jackie kender mig rigtig og afstanden imellem Jackie og jeg var kommet uanset og det er iøvrigt kun noget jeg skriver om, fordi hun selv italesætter det på tv. Så føler jeg mig jo presset til at respondere på det. Det har selvfølgelig ikke hjulpet på energien at der ligefrem har været et heppekor på allerbedste børnehave niveau, der ØNSKER at vi skal være uvenner ( you know who) fordi det jo på en måde, får det til at ligne at jeg er “the bad guy” men det kan jeg ikke tage mig af. Det larmer måske lidt idag (billedeligt talt) men imorgen har det ingen betydning.

Jeg er ikke villig til hverken at lyve om andre, sige ting der er imod mine værdier, fordumme mig selv eller gøre grumme ting imod andre for penge eller fame og hvis man så pludselig befinder sig i et miljø, hvor nogen er DYBT afhængig af at der skal komme flere sæsoner, så bliver det meget farligt for mig at være med i. Og jeg ønsker ikke at folk skal opfatte mig som hverken et dårligt menneske, dårlig ven eller dårlig mor og i og med at jeg ikke vil “slås med svin” så ender jeg med at blive boksebold. Jeg ved og alle omkring mig ved at jeg er en god ven, et godt menneske og en pisse god mor. Og de venner jeg har, har heldigvis ALTID bakket mig op og været der for mig og har gjort alle negative og fejlagtige artikler produceret af team Forside fruer til skamme.

Lidt kærlighedbilleder

 

 

 

16 kommentarer

  • Anne

    Søde og dejlige Heidi er også en keeper 😍
    Skid hul i alt den dårlige karma, det får os ikke frem i livet 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linda Bech

    Du er et fantastisk menneske Sarah, og super flot skrevet..Jeg bliver simpelthen rørt og glad over det du skriver..Kan både læse og høre mig frem til at vi heldigvis er flere som mærker ser høre og føler det samme..😍😍❤
    Så tusind tak for dig!!😍😍😍🙏❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Monica

    Du er en meget udadvendt person, og tager imod alt med åbne arme.
    De få gange vi har snakket med dig, der er du jo “bare” et menneske i mængden, dette ligesom alle andre.
    At du har været i tv, gør jo, at du er en nem skyde Skive.
    Jeg har ikke selv set dette program, da jeg generelt aldrig ser fjernsyn, så mit indtryk er meget positivt, og når man siger noget til dig, hvad enten du har et barn hængende på skulderen, eller under armen, så hører Du hvad man siger, selvom det er en kort besked.
    Vores piger nød at lege med A-teamet 😋, og syntes bare hele verden var et bedre sted, da du gad og stå og sprøjte vand på hoppeborgen 🤣
    Jeg ved du er en offentlig person, og du skal høre og læse meget om dig selv, og det må da til tider også være hårdt (kan jeg forestille mig), så jeg håber SU har nogen at støtte dig til, men for os er du altså “bare” naboen med et fedt A-team….eller det synes pigerne ihvertfald….og jo du er en god “nabo” 😋

    At vælge folk fra som har negativ virkning på ens egen livsførelse, det gør dig jo ikke til et dårligt menneske, men derimod bedre, i og med du ikke selv bliver draget ind i det, hvilket kan ske, og som er set før.
    Og det skader jo ikke man reflekterer engang imellem, det er skam sundt nok, og flere burde prøve det, for det kan give en, en øjenåbner af den anden verden, hvis man da har lidt selvindsigt…😊
    God dag…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maiken

    Du er og bliver den sejeste blogger…sådan. Du holder fast i dine værdier og det kommer man altså længst med.
    Kæmpe respekt fra mig til dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Perl

    Du får lige en “High five” og du har intet gjort forkert, – du siger din mening og er ærlig overfor de andre! Hold fast i dine gode værdier,- og flot at du vælger ikke at være med i flere sæsoner, det er vist den helt rigtige beslutning!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina H

    Da forsidefruer første gang rullede over skærmen gik jeg faktisk ind og fulgte jer alle på IG og jeres blogs. Der gik dog ikke længe før jeg sorterede i det og allerede nu er det kun din blog jeg fortsat følger. De andre skriver virkelig ikke noget, som jeg gider at læse om.
    Selvfølgelig bliver programmerne klippet til at skabe drama og overskrifter. Det er bare synd når folk ikke kan gennemskue det ude bag skærmen.
    Det virker som om du ved hvem du er og hvad du står for, og det holder du fast i. Hvis jeg tager fejl er du i hvert fald imponerende dygtig til at lade som om på din blog.
    Alt godt til dig herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mary

    Kære skønne Sarah
    Glem pressen og alle de skøre kvinder som der bare har så travlt med at sprede “gylle” ud om dig, “undskyld mit sprog”..Pressen skal jo brygge noget sammen så der måske er nogle læsere der gider at læse deres ævl, og ja tv-kanaler der laver tv skal jo lave noget som man kan kaste bål på. Jeg syntes at du er en sød,kærlig og skøn mor for dine børn, har endda set det med mine øjne da vi handler ind det samme sted. Jeg har tit når at jeg har været ude og handle ind og mødt dig,haft lyst til at gå hen til dig og sige hej og fortælle dig at du er et skønt menneske men har bare ikke turde gøre det af frygt for at du ville blive irriteret.
    Men glem alt om de gamle sure tanter fra Forsidefruer og fortsæt med dit gode liv med meningsfyldte venskaber og dine skønne børn.
    Knuzer Mary

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Du måtte fandme gerne være min veninde! Heads up for at stå på sine værdier.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Så når du tidligere for år tilbage beskrev Tina Lund som en rigtig god veninde på din blog, var det så løgn?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah Louise

      Hun var jo ikke en dårlig veninde, så det er vel relativt. Men meget nære venner har vi aldrig været.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Ved du hvad du hvad hold fast i de gode venskaber du taler om 😊 det er det der betyder noget. Jeg hader den måde de andre rotter sig sammen mod dig! Virkelig. I mine øjne er Amalie en heks! Hun sir grimme ting om folk, men der som om der ik har konsekvens. Hvis der var dig så ville folk gå amok! Og Jannie er så drama Queen. Der virker som de rotter sig sammen. Du virker altså rigtig positiv og sjov, så kan ik se du den negative. Kunne godt lide Jackie. Synd i ikke taler. El selvfølgelig ik synd hvis i ok med det! Jeg synes du sej😊 og godt du har masser af ÆGTE VENNER I DIT LIV 👌☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære søde Sarah!
    Jeg har fulgt meget med i Forside Fruer og er faktisk lidt skræmt af, hvordan det foregår. Jeg har fra start altid haft det kritiske øjne på (og viden om at dette er en meget lille brøkdel af jeres liv, som bliver vist), og jeg synes, du er skøn! Jeg synes dog ikke om den måde, du er blevet behandlet på. Derfor elsker jeg at følge din fine blog og IG, hvor man meget bedre kan få en følelse af, hvem du er! ❤️ & uden at kende dig privat, vil jeg sige, du ER et godt menneske! Især al din kærlighed til dine børn elsker jeg at følge, samtidig med jeg får lov til at følge dine søde børns udvikling. Det er skønt og du er pisse sej! Husk det! ❤️ Xx Laura

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Med hensyn til “Forsidefruer”, så håber jeg de fleste ved, at selve programmet prøver skubbe på for at få drama og seertal.
    Det bryder jeg mig ikke om og jeg håber de fleste kan tænke selv og gennemskue dette.
    Du er selvfølgelig ikke skurken i det program eller i livet.
    Jeg synes du klarer dig godt og tackler de forskellige ting i livet på en god og hensigtsmæssig måde.
    Der vil altid være noget og nok især pressen som vil lave drama.
    Godt du tager til genmæle.
    Men prøv at ryste det af dig, du er så meget bedre.
    Og vi som er oppe i alderen ved at venskaber gennem livet har sine ups and downs.
    Alt er ikke sort eller hvidt.
    Nyd dit liv og dine børn og skab dit eget paradis omkring dig:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Kjære dejlige og ærlige Sarah.
    Synes blot at du skal ha stor ros for dine mange personlige indlæg om såkaldte veninder/bekendte omkring dig.
    Du er bare så helt nede på jorden i dine meninger og ja, man får nogle verbale tæv, når man er så hamrende ærlig som du.
    Jeg beundrer dig i den grad, og vi er mange. Og glem så de negative personer omkring dig, da du helt sikkert overstråler dem tifold.
    Og så er du tillige en SUPER MOR siger en trofast pensionist-bloglæser.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mariann Jørgensen

    Hej Sarah.. synes virkelig det er godt skrevet af dig..tror også du er et godt menneske..mange af de ting som du skriver kan jeg virkelig godt selv bruge og reflektere over i min egen hverdag med veninder og børn osv..du er en spændene person og jeg bliver virkelig inspireret af dig. 😊lad ikke andre dårlige personer forpeste dig😊

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kjolen der kan bruges til alt & rabatkode