Iværksætter middag women only

Tarvelige eksmænd, fædre & bedsteforældre

Jeg må lige starte ud med at skrive at dette indlæg ikke er specielt myntet på min ex kæreste, men på en masse oplevelser jeg har haft både privat og igennem mine veninder som også er skilt. Og jeg ved også godt at der findes mange skilsmisse familier og exmænd som er skide gode til at få tingene til at fungere. MEN jeg oplever desværre oftest at det ikke gør. Dette er bare nogle tanker jeg som kvinde og mor har gjort mig og da jeg jo er blogger, så er det en del af min jobbeskrivelse at lukke op for de inderste følelser og tanker.

En ting som jeg har lagt meget mærke til er at kvinden ofte er den der hele tiden skal rette ind, tage ekstra dage med børnene og lave egne planer om for mandens/farens skyld. Jeg oplever at tonen er at når det ikke lige passer far at tage børnene i sit i forvejen lille mængde samværd, så skal moren bare tage dem ekstra. Det er som om at mændene ligesom har deres liv og så skal børnene passe ind, hvorimod kvinderne har børn og der skal livet passe ind. Alt hvad jeg eks. selv planlægger, planlægger jeg efter, hvor det passer bedst for børnene og ikke hvornår det passer bedst for mig uden hensyntagen til børnenes behov.

Jeg oplever også at der generelt er meget bedre stemning i “lejren” når mændene skal “have noget” og så snart at de ligesom har fået opfyldt deres ønsker om eks. mindre eller ændret samværd, så forsvinder det gode samarbejde som dug for solen. Jeg kan ikke lade være med at tænke…ja men hvad hvis i havde været kærester….så havde du haft dine børn hele tiden!!!! hver evig eneste dag og der skulle man også koordinere og vise hensyn til hinanden. Og bare fordi man er blevet skilt, skal man jo i sin tankegang STADIG tænke at man har børn HVER dag! Man har ikke som udgangspunkt mindre ansvar, fordi de er hos moren. Jeg kommer aldrig til at forstå den der illoyale tilgang til sin ex og sine børn.

Det samme med bedsteforældre. Der har jeg flere gange hørt og selv oplevet at det øjeblik at man bliver skilt, så ryger al kontakt til bedsteforældrene. Der bliver ikke ringet og sagt tillykke med fødselsdagen til børnene eller glædelig jul eller inviteret på ferie længere …nej man er åbenbart kun bedsteforældre NÅR MAN HAR LYST TIL AT VÆRE DET eller når børnene lige er på visit hos far og så fuck da børnene og deres følelser. Og man tror næsten det er løgn, når jeg skriver det, men sådan er der rigtig mange mennesker her der er. Jeg havde selv et nært forhold til mine bedsteforældre og ved, hvor stor en værdi den kærlighed kan have.

Og al den her dårlig opførsel fra bedsteforældre og fædre….den dækker moren så over…for hun vil ikke have at barnet eller børnene skal vide, hvor store idioter de egentlig er. DET er ægte kærlighed. Hold da op, hvor har jeg ofte hørt en veninde lyve for sit barn, fordi at far ikke dukkede op som aftalt eller far ikke ringer eller barnet spørger, hvorfor ringer farmor og farfar ikke og siger tillykke med fødselsdagen…og man står der og bilder dem ind at de er ude og rejse og det er nat der hvor de er, hvorefter man faker at man læser op af en “tillykke med fødselsdag, vi elsker og savner dig” besked. og barnet smiler i hele hovedet og ligger sig til at sove trygt og elsket og man selv må fælde en tåre af ren skuffelse.

Jeg oplever gang på gang generelt i mit liv at jeg og andre mødre bliver skuffet over folks egoistiske opførsel. Jeg synes at kærligheden man har til sin familie og børn er den stærkeste drivkraft og motor og hvis DET ikke engang kan få det bedste frem i folk, så er verden fanmer et sørgerligt sted.

Til slut vil jeg lige igen minde jer om, at der selvfølgelig ikke er tale om ALLE mænd/fædre.

30 kommentarer

  • Mette

    Jeg har desværre oplevet det modsatte. Min mand ville gerne være en god far for sin søn. Det gik godt de første år indtil drengens mor begyndte at lyve for at holde ham hjemme i en weekend som var min mands weekend, fordi det passede hende godt. Hun talte også ofte dårligt om min mand til sin nye mand, når hendes søn var til stede. Sønnen bad dem om at stoppe det uden held. Jeg holdt også meget af den dreng. Men det har så desværre resulteret i, at vi ikke ser hinanden mere, nu hvor han er voksen, fordi hans mor gjorde alt for at sætte spild. Og da vi nægtede at tale dårligt om hans mor, så blev det sådan. Jeg synes ikke, at fædre er bedre/dårligere end mødre. Det er trist at dømme folk pga. deres køn. Det er ikke det, som det handler om. Det handler om at varetage barnet tarv. Det er der nogle forældre som ikke magter efter en skilsmisse. Det går ud over børnene, at de ikke bryder sig om deres eks. Og det gælder både kvinder og mænd.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nille

    Godt nok er vi ikke skilt men det kunne have været tæt på.
    Min mand har altid dyrket dyre og vilde fritids interesser og jeg har passet børnene, han har altid sagt, jeg holder der ikke tilbage, nej men vi begge kunne jo ikke være væk hjemme fra.
    Nu er børnene så storer at jeg kan have en fritids interesse hvor jeg er væk hjemme fra og det kan i tror han bestemt ikke synes om først. Men så blev stolen sat for dørene og teksten læst op, om de 17 år han har farede rundt.Så nu er det min tur. og det har gået fint nu i 2 år. A happy wife is a good wife

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    ENIG! -desværre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • A

    Her er det moren som ikke vil samarbejde. Hun vil bare have og have og have, men så snart vi har et ønske, så kan det IKKE lade sig gøre. Hun taler med barnet om ting hun ikke burde (giver fx barnet økonomiske bekymringer, siger usande ting om far og mig), som vi forsøger at redde ud, så han ikke skal gå rundt med ondt i maven. Simpelthen SÅ forkert, men moren kan ikke selv se det. Barnet ønsker at være hos OS noget mere og gerne halv/halv, men det vil moren ikke, for så mister hun penge fra staten. Det synes jeg er sørgerligt! For det “gode” samarbejde vil far ikke gå i statsamtet, for så går hun først bananas = det går ud over barnet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Hvis der er en ting jeg har lært, så er det IKKE at lyve for sine børn, men at komme så tæt på sandheden som overhovedet muligt. Sandheden er ikke så ødelæggende for jeres forhold, som den dag de opdager løgnen.. og den vil de opdage/regne ud med stor sandsynlighed inden de bliver 10 år. Men de er langt fra skarpe nok til at skælne imellem deres følelser og sandhed. Så pludselig har du også løjet og bedsteforældre/fædre en noget der er utilregnelige.

    Dit forhold til dine børn er det vigtigste. Du skal have et trygt og tillidsfuld bånd med dine børn. Så de ved de kan stole på dig og komme til dig med ALT. Og vil man risikere det? Siger ikke at man skal sige – de gider dig ikke direkte. Men hvis nu far ringer og siger han har andre planer. Og børnene bliver kede af det. Så må du sige -far skulle noget andet, det er godt nok træls og i havde glædet jer. Men jeg er her og jeg glæder mig til at være sammen med jer. Eller hvis en bedsteforældre ikke ringer og de spørg hvorfor. Så bare svar ærligt at det ved du ikke evt skub samtalen over på dem der har ringet eller været der.. så de forstår at der er mange andre der vil dem.. men ikke lyv! Personlig erfaring og forældreopdragelse er forskellig. Så tag et godt råd eller lad det ligge

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jamen det er da så meget “ spot on”.. Så er jeg da ikke alene om de tanker!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Alt det med at dække over forældres manglende omsorg og indsats kan være en glidebane. Spørgsmålet er hvornår skal sandheden frem? Hvornår tager man hensyn til barnet og hvornår er det forælderne?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simona

    AMEN TO THAT SISTER! – altså den part hvor du påpeger at kvinderne skal dække over alle skuffelserne børnene møder på deres vej, igennem opdelte forældre og en vatpik af en far – for det er nemlig kærlighed. Ubetinget mor kærlighed! Hvor har jeg alt for ofte serveret det hele på et sølvfad for ham og får aldrig noget tilbage. Kunne brække mig. På ham. Og alle de andre nederen mænd i samme kategori.
    Og nu tilbage til det positive – godt de forstående mænd også er der ude !!:) og elsker dine ærlige ord.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Har 2 drenge med en tyrker – vores situation er ekstrem. Havde beskyttelse af min nye tyrkiske mand i 2 år. Vi har det svært nu og nu bliver ungerne selvfølgelig chikaneret MEGET af deres tyrkiske far. Må gå den tunge vej på mandag og bede min sidste nye mand om at beskytte børnene uanset hvad der sker imellem os. Elsker min nye mand men vi har det bare svært pga afstand, arb osv….

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jane

    Spot on 👌🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Jeg har præcis de samme erfaringer hos mig selv og i min omgangskreds.
    Hvor er de der gode fædre henne??

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Du har så ret Sarah! Der findes også tarvelige mødre, men fædrene tror jeg vinder første pladsen. Jeg synes simpelthen det er SÅ tarveligt og egoistisk fra fædrenes side af. Jeg leder stadig efter den mand, som gør ligeså meget for børnene, som moderen. Mit ægteskab gik i stykker efter vi havde bestilt rejse hele familien. Jeg dukkede op i lufthaven med børnene, men kan kom ikke. Ikke engang for børnenes skyld ville han give dem en god tur. Jeg blev virkelig skuffet og ked af det. At se mine børn blive valgt fra gør så ondt, at jeg kan græde mens jeg skriver dette. Min største sorg i livet, var at se en lykkelig (med tiden ulykkelig) familie gå i opløsning. Flere siger at man skal være stærk, det skal man også, men sorgen sidder dybt inde i hjertet, og på en måde føler man sig fængslet i sin sorg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Jeg har præcis de samme erfaringer hos mig selv og i min omgangskreds.
    Hvor er de der gode fædre henne?? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Wins

    Jeg synes faktisk tit det er mødrene som opfører sig ufatteligt kællinge-agtigt og egoistisk. Kender flere tilfælde både nært og perifert. Og det ikke kun hvad angår fælles børn, men også bodeling og hvad der ellers måtte være af ting i forbindelse med en skilsmisse. Tror ikke generelt kvinder nødvendigvis er ‘bedre’ end mænd hvad det angår.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bente

    TAK!!!! Tak fordi du belyser emnet, jeghar stået i præcis den situation du beskriver og mit barn troede det var fordi JEG ikke ville der var kontakt til “den anden” side af familien. Hvilket ikke var tilfældet, men jeg måtte lyve for at dækkke over deres dårlige opførsel og manglende tilstedeværelse. Det var nogle hårde og triste år. Men vi kom igennem og de har idag (heldigvis) et forhold til hinanden 🙌🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dj

    Hvor er hvert et ord dog bare spot on Sarah Louise. Jeg har også forsøgt at Skåne min søn de sidste 9 år, fordi hans far absolut INTET ansvar tager. Aflyser 80% af samværet med de dårligste undskyldninger. Hvor vil jeg håbe min søn er stærk nok til at sige fra og mærke sine egne følelse og behov når han er stor nok. Respekt for alle mødre der kæmper en kamp, og sætter deres børns følelser og behov først. Vi er mega seje

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorthe Sørensen

    Du har så pisse meget ret i det du skriver..BUM

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Hej Sarah.
    Din tekst passer desværre så meget på hvordan min ex har været med vores børn og hvor er det bare skrammende. Det samme med bedsteforældrene og kender desværre også til kvinder i min omgangskreds der mærker det samme på deres børn. Jeg ved ikke hvad det er der sker for nogen mænd når de ikke er sammen med deres børn hver dag. Hvordan kan de “pludselig” have mindre tid til dem?!?.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophie

    I vores tilfælde er det så omvendt – min kærestes piger bor fast hos os, og hverken vi eller tøserne hører specielt ofte fra deres mor. Kun når hun eks. ønsker flere rettigheder ift. børnene – tiltrods for hun ingen interesse viser i dem til daglig og oftest bare er på deres værelser, når de så er ved hende. Bedsteforældrene hører pigerne også sjældent noget fra.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Farah

    Fældede en tåre – mest fordi du rammer plet på følelsen at at stå alene og forladt som mor.

    Hvorfor skal det gå ud over den forælder der har den største del af samværet? Oftest moderen! Det er utroligt hvor lidt min x har haft samvær og hvor ofte han aflyser samvær når han endelig skal have det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Det godt du skrive i nogle tilfælde.
    I mit tilfælde har jeg kun nødt fædre der retter ind efter moren.
    Min egen far har altid gjort nøjagtigt som min mor bad om. Havde hun brug for os i en af hans weekender så fik hun det, skulle hun noget om aftenen så kom han og passede os, han er ALDRIG gået glip af vores håndboldkampe, skolefester osv.. (ikke at min mor har været strid, slet ikke, de har bare sammen fået det til ar fungere fordi vi 3 børn var vigtigst), fødselsdag/jul/konfirmation mm har de altid holdt sammen osv.
    Det samme gælder min onkel, han har endelig fået lov at have min kusine halv/halv og hun er nu 15 og de har været skilt siden hun var 1 år.
    Derudover har vi en kammerat hvor de begge også gør alt for at få det til at fungere, han henter tit barnet i dagpleje fordi mor ikke kan nå hjem (handler endda også nogle gange for mor), de spiser tit aftensmad sammen, de er alle 3 på en uges camping sammen i sommerferien og moren er også tit med hjemme hos farens forældre osv.
    Derudover er der min kærestes far som han har boet ved siden han var 12 fordi moren netop var sådan som du beskriver fædre. Han kæmpede sin sag i retten og vant forældremyndighed over min kæreste og det var da godt! Ved da ikke hvor min kæreste ville have været idag hvis ikke han havde gjort det.
    Så nej, sådan oplever jeg bestemt ikke fædre 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Jeg er ret enig med dig i dine observationer.
    Jeg kender også mange sådanne fædre og bedsteforældre.
    Jeg kender også enkelte mødre som er trælse, men måske en kvinde for ti mænd.
    Det er altid lort når det ikke fungerer.
    Jeg tænker at vi alle må sørge for at få så mange stjernestunder som muligt for os selv og vore børn, for vi kan ikke pr automatik regne med at andre gør samme indsats.
    Godt tanker ønskes herfra:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Tænker at mødre også kan være sådan, Har læst flere historier hvor fædrene kæmper en kamp for at så samvær med børnene hvor det er mødrene som kæmper imod, tænker det kommer mest an på hvor glad man er for sine børn og om de er kommet et sted i livet hvor det passer ind. Et par i min omkreds skal skilles og de har 2 børn, her virker det som om at faren er bedre til at holde af sine børn og have tid, hvor moren heller vil dyrke sport og drikke end ses med ungerne, skal dog siges at der er 10 år forskel og moderen er i tyverne

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Didde

    Og så er den omvendte verden hvor faderen ( i det her tilfælde min kæreste ) som igen og igen og igen forsøger at få samvær med sine børn, men moderen enten totalt ignorer ham eller får børnene til at komme med alverdens løgnhistorier om hvorfor de ikke lige kan den dag.
    Om jeg fatter hvad sådan en mor får ud af at nægte sine børn at se deres far.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • S

      HØRT! Min mand kæmper også en evig kamp med sin(e) ekskærester (han har 2 børn) fordi hans børn simpelthen er hans evige lykke og højdepunkt i livet, men hvor mødrene (eller i hvert fald den éne) i dette tilfælde spænder ben og absolut skal ødelægge alting. Min mand måtte ikke engang få sin søn med til vores bryllup. Magen til ynkelig og bitter eks kæreste skal man fandme lede længe efter.. suk..

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah Louise

      Aj ja det er fanmer heller ikke ok. Selvfølgelig er der også trælse mødre, men dem har jeg bare ikke mødt så mange af:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Puh en mavepuster, for alt hvad du skriver omkring fædres rolle efter en skilsmisse er som skrevet om min hverdag. Bedsteforældrene har heldigvis ikke ændret sig! Men jeg oplever på daglig basis at skulle komme med undskyldninger på vegne af min søns far, for jeg vil for alt i verden ikke have at vores søn skal kunne mærke han ikke er prioriteret og valgt fra/ikke vigtig nok. Det føles helt urimeligt at stå og gøre faren en tjeneste mens ens moderhjerte knuses. Jeg bukker, bøjer og føjer faren til mit barn, for mit fokus er ALTID, hvad der er bedst for mit barn, ikke hvad der er mest bekvemmeligt for mig selv. Jeg kommer i anden række når der skal tænkes på behovstilfredsstillelse. Eller faktisk i tredje rækker, for farens behov kommer vel egentlig først, ikke?

    Tak for et meget relevant indlæg – spørgsmålet er bare, hvad skal vi kvinder gøre ved det?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • mia

      er enig med dig.. har kaempet for mine boerns ret til mere samvaer med deres far fordi DE havde et oenske om dette.. i farens optik er det for at JEG kunne faa mere alenetid.. hvordan kan man overhovedet taenke paa saadan en maade – de er ikke foraeldres behov der skal daekkes men boernenes!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Det er ikke en gang løgn 🙄😞

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    Åh hvor det bare lyder som en af mine veninders ex. Og min egen for den sags skyld. Dog er der forskellige varianter af svigtet – men hvor er det trist!
    Trist at en skilsmisse ofte ender som du beskriver – trist at børnene altid er ofrene!

    Jeg tror på at karma rammer dem der er ligeglade og egocentreret. Der kommer en dag i deres liv hvor de måske har et inderligt ønske om at se de børn, som måske så er blevet voksne på det tidspunkt, og så får de døren i hovedet! Må de voksne mennesker som ikke kan se ud over egen næsetip få kløe et vidst sted og armene skrumpet så der ikke kan kradses tilbage 👊

    Gode vibes til dig og dine nære 🌺

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Iværksætter middag women only