Børnenes indbygget “mor har brug for 2 min” alarm

Er det senfølger af respirator og for tidlig fødsel?

Min lille dejlige skat Arthur er nu 2 år og 4 måneder og er den mest vidunderlige kærlige lille dreng man kan forestille sig. Jeg er himmelråbende forelsket i ham og der går ikke en dag, hvor jeg ikke takker gud for at have skænket mig så vidunderlig en lille dreng. Jeg elsker selvfølgelig mine 2 andre børn ligeså højt, men nu handler dette indlæg om Arthur.

Til nye læsere kan jeg fortælle at Arthur blev født lidt for tidligt, nemlig i uge 35 og der var en masse komplikationer og vi endte desværre på riget, hvor han lå 2 uger i respirator. Jeg har egentlig ikke tænkt over det før, men de sidste par måneder har jeg lagt mærke til at flere og flere af de andre børn i hans vuggestue udvikler deres sprog ret hurtigt, men Arthur taler kun meget lidt. Han er både meget udfordret i forhold til udtale, men han kan også kun lige sætte 2 ord sammen. Dvs. faktisk igår satte han 3 ord sammen, så det er jo ikke fordi at der ikke er fremskridt, jeg fornemmer bare at han er meget langsom.

Jeg vil meget gerne høre jer derude, der også har haft for tidligt fødet i respirator om i har haft samme oplevelse og hvordan jeres poder klarer sig den dag idag? Han er ikke rigtig bagud i forhold til motorikken og han er fuld af dans, sang og humor, men talen driller ham.

16 kommentarer

  • Rfvh

    Skønne Arthur er da præcis hvor han skal være i sin taleudvikling. Med to ældre søskende, der sikkert taler en masse, så har han måske bare ikke samme behov lige nu, men kan uden tvivl lange sætninger inde i sit smukke, kloge hoved <3
    Han taler præcist, når han er klar og han har lyst <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åse

    Jeg har ingen erfaring med for tidligt fødte, da jeg altid er “gået over tiden”, MEN jeg kender en, som har en (for tidligt født) dreng, så ikke talte så godt, da han fyldte 2 år. Det viste sig, at han ikke hørte så godt pga mange mellemørebetændelser. Han fik dræn i ørerne, og nu hvor han hørte de ord der blev sagt, lærte han at tale i løbet af 3 måneder ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Der er mange børn som er lidt langsomme til at tale – især drenge siger man, så det er bestemt ikke unormalt og jeg tror ikke det har noget at gøre med hans start på livet. Han er jo ikke født så tidligt at det burde ha inflydelse på hans vækst. De er jo stort set færdige når de er i uge 35 . Så jeg tror bare at han er lidt langsom til at komme igang med at tale, så er der sikkert andre
    ting som han er fremme i skoene med .. lige pludselig kommer det og så vil han tale uafbrudt

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sebina

    Hej Sarah Louise,
    Nu tænker jeg allermest på hans alder og mener at det er meget normalt, især fordi han er en dreng og nogle drenge er bare langsomme når det kommer til at snakke. Jeg har en lille dreng i familien som til februar bliver 3 og han er virkelig intelligent når han leger og i vuggestuen fortæller de at han er ekseptionel på mange områder og de bruger ham når de skal køre andre børn ind fordi han er så inkluderende, men han siger ikke mange ord. Han er også en meget fysisk aktiv dreng og han er født til tiden og der har ingen problemer været med ham. Så jeg tror at det er bare hans fokus områder hvor han udvikler sig først og ikke sproget. Det er det højest sandsynligt også for Arthur, så tænker at du ikke skal bekymre dig. Desuden siger min svigermor som arbejder i en vuggestue, at da hun var på et kursus fik de at vide at 2 årige skal kunne sætte 2 ord sammen og 3-årige 3 ord, derefter kører det derudaf. Så hvis han ikke snakker lidt mere om et år, kan det være at du skal kontakte en professionel, men for nu lyder det som om han er som han skal være sprogligt 🤷🏻‍♀️❤️
    Kærlige hilsener fra en anden mor

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Hej. Lige et lidt andet spørgsmål.
    Er der nogen der kan fortælle mig hvad mærke det sæt tøj Arthur har på er? Og evt hvor det kan købes? 🙂 det er super fedt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Hej Sarah
    Jeg arbejder som logopæd. Lad mig sende dig nogle papirer om sentalere som jeg plejer at dele ud efter vejledningsmøder.
    Jeg vejleder gerne vuggestuebørns forældre og holder hellere et møde for meget end et for lidt.
    🙂 Det er svært at spå – især om fremtiden – som Storm P sagde. Så måske får han en mund der driller, måske ikke. Min erfaring siger mig at der kan være noget finmotorisk umodenhed rent kognitivt som lige kræver noget senmodning og evt undervisning efter 3 års alderen. Det er IKKE at øve mundmotorik, taleøvelserne er noget helt andet. Mundmotorik er for sjov eller for børn der ikke kan spise, tygge og/eller synke.
    En logopæd kan – hvis der er tvivl om forståelsen – teste børn ned på 2 år med Reynell testen fx. Hvis forståelsen er alderssvarende eller derover kan det på det tidspunkt -kravene øges jo med alderen i testen – påvises at være et problem med at udtrykke sig. Og det er alt andet lige bedre end et barn med forsinket sprogforståelse. Jeg tænker ikke dine børn er hverken understimulerede eller dårligt begavet, så mon ikke lille A ville klare sig rigtig fint i sådan en test.
    Tidlig indsats er guld værd! Langtidsstudier i DK som har fulgt en stor gruppe børn fra fødslen til de bliver voksne viser at alle de børn der får faglige vanskeligheder i 6. klasse ALLE havde sproglige vanskeligheder i 2 et halvt års alderen.
    Der var flere børn i småbørnsgruppen m vanskeligheder end dem der bonede ud i 6. klasse, men indsats eller naturlig udviklig fik dem på “rette vej”. Men det er lidt skræmmende at 6. klasses eleverne alle som een var testet til dårligt med sprogligt i 2 års alderen.
    Jeg synes det er rigtig fint du er nysgerrig på hans udvikling.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lilja

    Måske har han brug for dræn i øret? Det gjorde alverdens forskel for min venindes søn, som havde væske i ørerne. Han var bagud med et år, men fik forholdsvis hurtigt hælet ind på det efterfølgende

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrin

    Hej Sara, hvor er han bare skøn din lille Arthur, og sikke en hård start i havde sammen. Han er en sej lille fyr. Efter at have læst din indlæg kom jeg til at tænke på om han kunne have stramt tungebånd ? Hvis det er kan du læse mere om symptomer osv. På stramttungebaand.dk 😊 men er sikker på det nok skal komme. Kram herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Hej Sarah,
    som neuropsykolog og testkonsulent, så ved jeg at iltmangel og for tidlig fødsels kan give børn udfordringer.
    Hvis du mener Arthur er med motorisk osv. men at det kan være talen, så er der hjælp i form af hjemmetræning.
    Det lyder som hukommelsesvanskeligheder.
    Du kan træne ham i memorispil og i ordlege eller tallege: lad ham gentage dig når du siger 3 tal, 3 ord eller 3 bogstaver. Når han sikkert kan dette, så prøv med 4 ord/tal/bogstaver.
    Bliver han skrap, så prøv med 3 tal/ord/bogstaver og lad ham sige dem baglæns.
    Du skal dagligt træne rim og remser eller små korte sange indtil han kan dem udenad, det øger børns hukommelse.
    Der findes selvfølgelig også hukommelsesspil til computeren. Prøv lidt af hvert:-)
    Pas godt på jer og nyd det lune efterårsvejr.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Min veninde har en datter, der lige som Arthur var bagud med sproget, hvilket kan være normalt og i vuggestuen blev de ved med at sige, at børn udvikler sig forskelligt. I hendes tilfælde var hendes mavefornemmelse, at det gik lige lovligt langsomt med sproget, og der lyttede hun heldigvis til sig selv, for hun kom til ørelægen, og havde så meget vand på øerne, at det var ligesom om, hun havde ligget på bunden af en svømmepool i 2 år. Hun havde hverken gener aller andet af det, derfor hun ikke havde været i alarmberedskab tidligere.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Melissa

    Min datter fylder 3 år i næste måned, og hun kunne nærmest kun sige mor, far, ble, sut mm. Indtil for 2 mdr siden og nu taler hun næsten flydende i lange sætninger såsom; jeg går lige ud med madpakken i køleskabet. Så det kan være Arthur er ligesom hende og bare gerne vil kunne de enkelte ord rigtigt før han sammensætter dem til sætninger? Hun er født i uge 36, og var ikke i respirator O.lign, men fik C-pap i 4 uger på neopnatal

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susan vega

    Hej Sarah
    Jeg er uddannet pædagog og er ansat i en børnehave. Jeg arbejder meget med børnenes sprog og der er absolut intet i vejen med Arthur som du beskriver det der. Nogle børn knækker først koden til sproget lidt senere end andre, men er til gengæld hurtigere til at udvikle sig på andre områder F. Eks det motoriske. Nu følger jeg dig og ser dine videoer med ham og du har dig en meget velfungerende dreng der er alderssvarende. Der er stadig 6 mdr til at han skal i børnehave det skal nok blive bedre.
    Vh Susan

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maj

    Jeg ville heller ikke være nervøs. Men prøv at spørge vuggestuen, der er altid tilknyttet en tale-høre pædagog.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Hej Sarah Louise. Min søn er ikke født før tid men to uger over 😉 Han var også langsom med sproget. Han er 3 år nu, og efter vi har gået til talepædagog går det virkelig fremad. Han snakker rigtig meget herhjemme, men hvis en fremmed spørger ham om noget på gaden siger han ikke en lyd eller til folk han ikke kender særlig godt. Jeg ville ikke være nervøs. Børn er så forskellige! Og drenge kan tit godt være lidt bagud på det område. Her handlede det også om at de ikke havde behandlet ham ordentligt i hans vuggestue, så det har også gjort ham tilbageholdende. Han er heldigvis væk derfra og der er af lægen lavet indberetning på dem. Så hvis din søn trives i hans ville jeg virkelig ikke været bekymret 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Børnenes indbygget “mor har brug for 2 min” alarm