Hvad synes i?

Status på Almas angst & det med at holde sammen

I kan måske huske at jeg for et par måneder siden skrev om at Alma desværre havde udviklet noget angst. Hun turde pludselig ikke være i rum alene selv ved højlys dag, hun kunne ikke sove i egen seng, høje lyde fik hende til at fare forskrækket sammen. Jeg kunne ikke engang være i køkkenet eller på toilettet uden at hun gik med, fordi hun var bange.

Vi har selvfølgelig talt en del om det som familie og havde hun brug for at en af os gik med hende, så gjorde vi det. Albert har været rigtig sød og opmærksom på at eks. at gå med hende på toilettet, hvis jeg lige var ved at skifte ble eller vise hende at der ikke var noget at være bange for. Hun fik en lang periode lov til at sove hos mig og selv Arthur har opfattet at Alma havde brug for lidt ekstra kærlighed. Vi har talt meget om frygt, angst og hvad der er virkeligt og sandsynligt og de mange modbeviser hver dag med fokus på at der ikke sker noget, har gjort en forskel. Jeg lærte hende også at få angsten under kontrol, så hvis hun pludselig blev bange, skulle hun nævne 10 ting som hun kunne se, det fik som regel hendes fokus over på noget andet og så glemmer hun angsten i maven.

Og som lyn fra en klar himmel, så er hun pludselig blevet sig selv igen. Hun sover igen i egen seng, hun er helt ligeglad med at gå på toilettet selv eller være i rum uden at jeg er der. Jeg er overbevist om at det at vi som familie har taget hende alvorlig og sammen har støttet op om hende har fremskyndet rejsen tilbage til en mere ægte virkelighedsopfattelse. Jeg nåede godt nok lige at blive rigtig bekymret på et tidspunkt, da jeg har hørt om børn, der nærmest helt får ødelagt deres liv af angst, men heldigvis snappede Alma selv ud af det med en masse kærlighed og omsorg fra sin familie.

19 kommentarer

  • Kære Sarah Louise,
    Tak for et åbent og ærligt indlæg om børn og angst. Jeg synes det er dejligt at du skriver om mødet med angsten, for det er netop når vi møder det i starten at vi har størst mulighed for at håndtere den inden det bliver et større problem og ja, måske lidelse. Alle oplever angst indimellem og årsagen til at det ikke udvikler sig til et angstproblem er jo netop når man får værktøjerne til at håndtere den. Og det synes jeg du mestrer flot i forhold til din datter – og jeg elsker at du videresender din måde at håndtere det videre til andre mødre, som en dag måske selv står i situationen, og nu kan prøve det af, som virkede for dig og din datter.
    Så stor respekt herfra.

    De bedste hilsener,
    Lise

    PS: Hvis det kan give noget har jeg skrevt en hel del om angst selv på min egen blog. Her er bla. et indlæg om “Hvad er angst”. Se det evt. her: https://slipangsten.dk/hvad-er-angst/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Kære alle mødre med børn med pludselig opstået angst: Angst som opstår pludselig fra den ene dag til den anden (“overnight”) kan være en sygdom, som hedder PANDAS. 1 ud ad 200 børn formodes ramt, men desværre er kendskabet til sygdommen ikke udbredt i DK — endnu. Hvis Alma pludselig får angst igen, bør hun udredes. Ved PANDAS bliver immunforsvaret overaktivt efter en infektion og angriber hjernen. Voldsom separationsangst er typisk (typisk vil børn heller ikke afleveres i børnehave eller skole). Andre symptomer kan være spisevægring, tics, OCD (tvangstanker, tællen mv.), ledsmerter, søvnløshed mv. Behandling er penicillin evt. koblet med kognitiv terapi, sålænge symptomer varer ved. Ved de første udbrud kommer og går symptomerne, men hvis sygdommen ikke behandles, bliver symptomerne kroniske. Jo hurtigere behandling startes, des større chance er der for at holde symptomer i ave. Problemet er, at PANDAS børn ikke får de normale symptomer ved halsbetændelse og derfor ikke bliver behandlet. I stedet får de typisk bare forhøjet temperatur. Typisk oplever PANDAS børn angst og OCD on an off, i perioder, afhængigt af om deres immunforsvar er overaktivt. Og ja, selv om PANDAS’s børns angst forsvinder igen, så er det “angst” af ekstrem voldsom karakter. Og nej, kærlighed og kognitiv terapi er desværre ikke nok, der skal antibiotika til for at slå PANDAS ned. Så hvis dit barn pludselig ændrer adfærd, så sørg for at få dit barn undersøgt for infektioner.
    KH en PANDAS mor

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Alle i denne tråd har ret – inkl Sarah Louise. Der er angst og der er angstlidelser. Og der er forskel. Håber på det bedste for alle – det er ikke for sjov at være pårørende eller selv lide af angst. https://www.angstforeningen.dk/vaerikkebange/hvad-er-angst.html

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rie

    Når det kommer til at fremstå som om at man med rigelig kærlighed, forståelse og omsorg kan kurrere angst, så virker det uundgåeligt lige vel unuanceret og måske derfor provokerende på os forældre som har børn med reel angst. For vi giver vores børn mindst lige så meget kærlighed mm, men mellem linjerne kan det tolkes som at vi ikke giver dem tilstrækkeligt, for ellers havde vi vel kurreret dem for længst…
    Når det er sagt, vil jeg også sige at du er et dejligt forbillede ift at være en omsorgsfuld mor, og jeg holder af at følge dig og den måde du fremstiller livet på.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette

    Dette er ikke ment ondt overhovedet, men ordet angst er nok forkert at bruge i Almas situation. Jeg tror der har været ting i Almas liv som kan have skabt usikkerhed og dermed givet hende bange fornemmelser, ikke at det ikke skal afhjælpes og jeg synes du har gjort det helt rigtige. Jeg har en teenagedatter som lider af angst. Det er en forfærdelig og altopslidende sygdom for hele familien, og jeg vil ikke ønske for min værste fjende at opleve rædslerne dette medfører. Angst er et ord jeg mener skal bruges korrekt. 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla

      Øv. Er der slet ikke nogen hjælp at hente?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anette

      Jo men det er en lang hård kamp, og må ærligt sige, at systemet kunne være langt bedre på mange punkter.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Fantastisk du reagerer på det med det samme og tager det alvorligt ❤️
    Og fedt at du ikke negliserer det men i stedet inddrager Albert ❤️
    Du er en fantastisk mor, virker det til og du kan være stolt af dig selv 👏🌈

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Uden at kende Jer, så tror jeg ikke din datter har haft angst, ellere rettere det har hun ikke. Jeg ved om noget hvordan et barn har angst, da min datter på nu 16 år har lidt af det i nogle år, og det har intet at gøre med ikke at ville gå på toilettet alene, eller være alene i et rum. Angst er noget helt helt andet, men være glad for at det ikke er angst, for det er så hårdt både for barnet og for familien, og kræver prof hjælp.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lilly

    Der er da forskellige typer af angst, og gu var det da en form for angst Alma udviste. Det kan godt være Almas ikke var en diagnose og heldigvis ikke vedvarende, men derfor har det da alligevel sikkert været voldsomt som forældre at se ens barn reagere så voldsomt og atypisk.
    Jer med børn med diagnoser, burde måske lade være med at tage det så personligt, og mene at kun I har “krav” på ordet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Jeg synes også det er voldsomt at bruge angst i denne sammehæng, men mon ikke det var mangel på et bedre ord

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Angst er blevet så morderne! Selvfølgelig har dit barn ikke angst 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katrine

      Som mor til en 5 årig der er diagnosticeret med angst så gør det lidt ondt når ordet bruges i flæng. Angst er en alvorlig sygdom og ikke noget der bare kommer og går så hurtigt, og er ikke noget der forsvinder bare med kærlighed fra end familie desværre 😞❤️ Alma har helt sikkert haft en svær periode hvor hun har været bange fornforskellige ting, det tror jeg en del børn oplever, men decideret angst tror jeg heldigvis ikke man kan kalde det og vær glad for det ❤️😊

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Angst er blevet så morderne! Selvfølgelig har dit barn ikke angst 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Hvad er dog det for noget at sige, hvis det er en mors mavefornemmelse. Er det sgu nok ikk noget hun finder på! Hvilken mor ville sige ens barn var angst uden at være det!!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Iben

    Hejsa 🙂 hvis der skulle komme noget igen er der den fineste bog “monstermanualen” ift børn og angst/bekymringer. Du finder den på http://www.roomforreflection.dk og her finder du også andre super fine bøger bl.a. en bog med børnemeditationer omhandlende kærlighed til sig selv💖 (jeg læser den for mine drenge på hhv 10 og 7 år og kommer også til at læse den for min datter på nu 1år)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette Andersen

    Det er virkelig en succes historie og det gør mig helt glad i maven at læse der er nemlig rigtig mange børn som desværre lider af angst, og desværre så kommer til at følge den helt op i voksen livet, så det har virkelig klaret så smukt.. Så kæmpe 👍👍👍👍 her fra. Ha en dejlig weekend…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Hvor er det fantastisk dejligt at læse – god weekend til jer! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad synes i?