Min vilde og fantastiske fødselsdag

Så skulle der ske noget nyt

Det går godt nok stærkt, nogle gange med de unger. Sidste år ville Alma gå til ballet og hun ville være så dygtig at hun skulle gå til ballet på det kongelige teater en dag. På samme tid vil Albert gå på rytmisk skole, så de to ting har de har fået Lov til i et års tid.

Men så for et par uger siden, tof far dem begge to med til fodbold, primært for at Albert kunne prøve det, men så viste det sig at det også var noget for Alma. Så da jeg fik dem hjem efter weekenden,  så tog de så lige en alvorlig snak med mig, der handlede om at nu ville de altså begge to gå til fodbold i stedet.

Jeg blev ret overrasket over at min lille søde prinsesse pige, vil gå til fodbold frem for ballet. Det er jo to ret forskellige sportsgrene. Men så kom jeg i tanke om at jeg også har gået til fodbold. Og der er jo i virkeligheden noget mere fart over fodbold end der er over ballet, så når jeg tænker nærmere over det, så er det måske ikke så underligt endda at det er det hun vil.

Så nu går mine store børn begge to til fodbold og det er jo faktisk ret praktisk, for de går på samme hold og det betyder at vi kun behøver at køre ud en gang om ugen til fodbold i stedet for to gange om ugen til to forskellige ting. Og der ud over så er det også ret nemt at have Arthur med, for han får bare en bold og går og leger med mig ude på sidelinjen i den times tid. Det er helt perfekt.

2 kommentarer

  • Det er nemlig rigtig smart når ungerne kan gå til det samme på samme sted. 🙂 Mine drenge gik til svømning samme sted, dog ikke på samme hold men i samme hal og på samme tidspunkt. 🙂 Min ældste dreng blev faktisk så dygtig i en alder af 11-12 år (han bliver snart 16 år) at han skulle på eliteholdet her i Esbjerg vist han skulle fortsætte og få noget ud af svømning. Han ville så ikke på eliteholdet da der er træning 4-5 gange om ugen og tit stævne i weekenderne. Han synes det blev for meget. Det ægrer mig lidt at han ikke fortsatte da han har kroppen osv til at kunne komme langt med svømning.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Det lyder da fornuftigt, det er en sund sport 🙂
    Jamen så ved du hvor du har dine børn !
    Jeg gik også til fodbold i mange år, så synes jo det er et hit.
    Aften hilsner til du og dine skønne børn 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min vilde og fantastiske fødselsdag