Arthurs fødselsdag

Skæv selvopfattelse & venindetid

Gave fra Rossini Caviar

Jeg havde i går en frokostaftale med min veninde Janni. Normalt plejer der at være ret godt gang i os begge to, men jeg har været lidt småsyg hele ugen, så vi blev enige om at blive hjemme og lave mad i stedet for. Men bare fordi man er hjemme, kan man jo godt lave det lidt lækkert. Dem der har fulgt med tæt på, ved at jeg elsker kaviar. Det gør ungerne egentlig også. Så i går tænkte jeg at jeg ville lave en ret med kaviar i, i stedet for bare spise det på den traditionelle måde.

Jeg lavede en lækker pastaret med pesto creme og kaviar på toppen. Jeg valgte at bruge rossini skal vi jer, der hedder Baerii. Den er ret saltet og passer perfekt til en ret med pasta, hvor de øvrige ingredienser ikke er for dominerende. Det er klart en ret jeg kan anbefale, hvis det skal være virkelig lækkert, men man måske ikke har så meget tid.  Man kan i øvrigt få rossini kaviar på nemlig.com og ellers så finder man dem i mange specialbutikker.

Vi spiste i haven og så var planen egentlig at vi skulle have været i spabadet, men så endte vi på sofaen med tæpper og dyner og lå og hyggede inden jeg tog hjem. Der er ikke noget, der er mere irriterende, end at være småsyg i længere tid. Så vil jeg hellere være meget syg i to dage og så er det overstået. Anyways jeg formåede alligevel at få en hyggelig eftermiddag med god mad og et godt glas vin.

Jeg ved ikke, hvorfor at den sætning får mig til at føle mig mega gammel? ( og nu ikke nogen smarte kommentare om at jeg jo ER mega gammel lol) En god middag og et glas vin…det er bare så voksent at få optur over det. Da jeg var yngre sagde mad mig generelt ikke særlig meget, men nu elsker jeg god mad og hele min aften peaker omkring oplevelsen af maden og vinen  og jeg rejser gerne på weekend i en storby, bare for at opleve lækre restauranter.

Normalt ville ti vilde heste heller ikke kunne holde mig væk fra en mere social oplevelse en fredag eftermiddag, heller ikke sygdommen. Nej der havde jeg bare poppet et par panodiler og taget mig sammen og så ud af døren. Men nu endte vi med at spise hjemme og ligge på sofaen. Jeg tænker egentlig ikke på mig selv, som værende sådan rigtig voksen..altså voksen ligesom alle de der andre gamle, men når jeg så ser i bakspejlet på, hvad jeg egentlig foretager mig i mit liv, og hvad jeg sætter pris på, ja så kan jeg jo godt at se at jeg ikke er 20 længere. Det er bare sjovt, hvordan ens selvopfattelse ikke altid går hånd i hånd med virkeligheden.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Arthurs fødselsdag