Sommerhus touchdown & den der kærlighed

Bedre mennesker & mangel på forståelse

Jeg har altid været en type, der har forsøgt at forbedre mig selv konstant. Ikke at jeg konstant er utilfreds, men i sammenspil med at jeg bliver klogere, ældre og får mere overskud, så forsøger jeg at dyrke selvindsigt i et større perspektiv. Jeg har i lang tid været irriteret på mig selv og min glæde ved materielle ting. Jeg har altid fået vild optur over dyre tasker og sko og den magt, den følelse har over mig, synes jeg er provokerende. Generelt så er vi jo som samfund meget styret af at forbruge og smide ud og nyt nyt nyt mentalitet, men jeg forsøger virkelig at være et bedre end menneske.

Istedet for eks. bare at købe dyre tøjmærker til børnene eller what ever jeg lige synes er fint, er jeg virkelig begyndt at tænke over, hvad jeg køber til dem. Alt jeg køber nu, er bæredygtigt og økologisk. De er egentlig ligeglade med, hvad de har på…ja lige undtagen Alma som bare vil have kjoler, så hvorfor ikke på den front, forsøge at gøre en forskel. Det var straks værre, da turen kom til mig selv, for meget af det tøj som jeg synes er flot, er hverken bæredygtigt eller økologisk. H&M og andre firmaer er heldigvis begyndt at producere bæredygtigt og økologisk tøj og så leder jeg ellers med lys og lygte og lige foreløbig, får jeg nok ikke et 100% “rent” klædeskab.

Det er lidt det samme med vores mad som jeg egentlig har fået ret godt styr på i forhold til at blive bedre til at spise plantebaseret, men engang imellem spiser vi både fugl og fisk og mælkeprodukter kan til tider også godt friste. Jeg har en kæææmpe svaghed for ost….den bliver svær at skippe.

Møbler og interiør prøver jeg også at vælge ud fra, hvordan tingene er produceret. Det samme med børnenes legetøj, hvor jeg altid har givet dem nærmest ALT, de kunne ønske sig uden nogle som helst tanker på produktion. Den er heller ikke nem, da jeg er påvirket af moden og tendenser. Derudover fik jeg nogle børn som nærmest var ligeglade, når de fik gaver til jul, fordi de bare altid fik og fik. Det er slut. De skal lære at ønske sig noget og forstå værdien af alt omkring os og de skal kunne nyde og have det sjovt på en tur i naturen og ikke kun kunne sidde foran en skærm eller lege med dyrt plastiklegetøj. Jeg snakker iøvrigt også med dem om bæredygtighed og økologi og de synes heldigvis at det er mega spænende. Og i alt det her ønsker jeg jo heller ikke at bo i en jordhule. Så det er en konstant balance og en langsom udvikling hen imod noget, hvor jeg føler at jeg er på rette spor.

Jeg oplever heldigvis ikke meget, men noget modstand i forhold til, hvordan jeg forsøger at leve. Jeg siger jo ikke at alle, der gør det anderledes end jeg, er forkerte på den. Vi er alle af forskellige overbevisninger. Nogle folk bliver helt hidsige på mig, hvis jeg ligger et billede op af en vegetar ret og andre kommer med kommentarer, hvor de mere eller mindre siger ” at hvis man ikke gør det hele, så kan man ligeså godt lade være med at gøre noget som helst”  eks. lagde jeg et billede op af noget bæredygtig tøj, hvor der var en der skrev, “flot…men du brugte penge på benzin og forurenede luften på vej ind til butikken”  og lige nøjagtig DEN mentalitet, har jeg slet ingen forståelse for. Jeg har svært ved at sætte mig ind i at nogen bare er pisse ligeglade med alting eller kun kan rumme “enten eller” tankegangen. Jeg forstår til gengæld GODT at man måske ikke har overskuddet eller resourcer til “lige” at ændre livsstil eller til at sætte sig ind i de forskellige ting, men jeg har en eller anden forventning om at alle mennesker i deres kerne, gerne vil gøre en forskel og passe bedre på vores klode som i den grad er under pres og som allerede nu er i ændring til det negative med høj fart.

Jeg prøver vel egentlig bare at sige at da jeg var eks. 20 år, der kunne jeg kun tænke på karriere og mig mig mig og nu er jeg blevet voksen og fra første gang jeg forsøgte (og fejlede) at leve plantebaseret, der er der gået 10 år. Dengang blev jeg vegetar og var det i nogle måneder og gav så efter for min kødcraving. Man skal være helt klar og så skal man bare tage små skridt og mit håb for mig selv er at jeg snart primært har både “klogt” interiør, klædeskab og køleskab for hele familien. Det er ligesom blevet et mål for mig og i særdeleshed en udfordring. MEN LIDT….hjælper meget og især hvis alle bare gør lidt. Og med tiden kan man fuldstændig ændre sin livsstil. Måske er jeg en drømmer, men i det mindste skader man ikke nogen, ved at gøre sit bedste 🙂 Og man kan lade sig inspirere af min livsstil og mine mål eller man kan lade det blive luftigt underholdning, det er jo op til en selv.

Her er lidt billeder fra vores sommerferie indtil vider, hvor vi var forbi en Pluk-selv blomstermark, hvor vi lavede picnic og hyggede i et par timer. Imens vi sad der og spiste, snakkede vi meget om, hvordan tingene var i gamle dage og hvordan man dyrkede al sin mad selv og at man ikke lige kunne få en cola eller en mad fra fryseren…( no ja…en “last” je også stadigvæk ikke kan ligge fra mig) og må jeg lige indskyde, hvor fedt det at ens børn nu er så store ( i al fald 2 af dem) at vi RIGTIG kan tale sammen og have samtale med ret fornuftig indhold!

20 kommentarer

  • Så skønne børn og billeder. Dine børn er simpelthen så fotogene.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisa

    Enig, mange tror nemlig, at det er enten eller, hvilket jeg heller ikke kan forstå. Ingen kan alt, men alle kan noget. Jeg prøver i hvert fald at gøre mit bedste ☺️
    Og så vil jeg bare sige, at jeg er vild med billederne, de er simpelthen så fine! 🌻😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Kender du til Vero Moda’s bæredygtige undermærke “Aware”? Fine styles til billige priser og så er det bæredygtige materialer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • bogen “Dit sunde barn, sådan” er virkelig fantastisk. Der står alt lige fra kost, legetøj, tøj møbler m.m. Den ligeholder masser af gode råd og hjemmesider

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophie

    Kære Sarah
    Fedt indlæg og det er de små skridt og den større bevidsthed, der i sidste ende vil forbedre vores samfund. Jeg vil selv gerne gøre mere og tror jeg vil lave nogen månedlige udfordringer alla. en måned uden shopping eller en måned uden kød ect. Jeg er ingen hellig-ko og som ung i 90’er er det virkelig en udfordring ikke at være materialistisk.
    Kh.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Hej Sarah… elsker dit indlæg her også..
    Du sku næsten tjekke casual cool ud på insta.. nyt tøjmærke på vej op med drengetøj, det er øko og bæredygtigt… der er ikke alt endnu men det er igang… hilsen og fantastisk sommer fortsat til jer. Kristina

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cæcilie

    Genbrug er vejen frem. Selvom H&M snakker bæredygtigt sælger de jo stadig billigt tøj der forurener og som er lavet under forfærdelige kår for arbejderne.

    Men dejligt du skriver om det, det er super vigtigt

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandie

    Super godt indlæg👍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • E

    Mener Stine Goya også er begyndt at lave bæredygtigt tøj 👌

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette

    Skønt at høre du også går op i en mere bæredygtig livsstil.
    Til dig selv kan du tjekke Be Aware tøjbutikken ud. De har kun bæredygtigt tøj 🙂 der er både webshop og fysisk butik inde i København.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bolette

    Jeg køber økologiske toppe, – tanktoppe, t-shirt og langærmede toppe i Føtex og Bilka. Især Bilka, da Føtex, hvor jeg bor har et meget lille udvalg af tøj. Bilka derimod har et kæmpe udvalg af tøj. Jeg køber altid mine økologiske toppe til mig selv der. De er tit på tilbud og i flotte farver. Kan kun forestille mig at de også har dem i børnestr. Jeg vasker og tørretumbler dem og de forbliver pæne.
    Synes det er så belastende at man altid skal forklare og forsvare sig selv og f.eks hvad man spiser. Det kan andre da være fuldstændig ligeglade med. Hvis man normalt ikke spiser kød f.eks, men får lyst til en bøf eller fisk, så kan madpolitiet da være ligeglade. Folk tror virkelig de kan blande sig i alt nu til dags.
    Super godt indlæg. Dejlig familie du har. Og tillykke med kærligheden. Ha’ en fantastisk dejlig sommer ❤️😊.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • super godt skrevet, jeg følger dig netop fordi du står ved dig selv og ikke mener at vi andre der gør tingene på en anden måde er forkerte.
    og du har ret i, at lidt også hjælper.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie w a

    Bravo!👏🏼

    Et fantastisk skriv!!!

    Jeg er helt enig – alt med måde. Jeg er ikke fan af ekstremer (i nogen som helst henseender) men mange bække små… Jeg synes det er en fantastisk tankegang!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    The evt vildnis.co.uk ud – bæredygtigt tøj til kvinder som en dansk kvinde driver – super lækker kvalitet og god & fair pris.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vibeke

    Du er en stor inspiration

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeannette

    Kan anbefale purløgogpersille, Be Awear og Grobund de har lækkert øko og bæredygtigt tøj. Du kan stadig købe mærke varer og samtidig passe på miljøet, du skal bare købe brugt. Det samme gælder møbler 👍🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karina Leonora

      For at kunne købe brugt. Er der jo nok nogen skal købe det fra ny af? Det falder ik ligefrem fra himlen?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nynne

      Jeg læste fornylig en artikel der pegede på, at der den dag i dag er produceret og eksisterer så meget tøj, at ingen mennesker på jorden behøver købe nyt de næste tyve år. Så måske kan der faktisk godt falde sække med oceaner af tøj ned fra himlen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah Louise

      Vildt at tænke på, hvor neget overforbrug vi har🙈

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommerhus touchdown & den der kærlighed