“Mor der står en mand i mørket”

Det glemmer vi aldrig!!!!!

Reklame/Inviteret af Knuthenborg Safari park

I sidste uge tog vi på et ret fantastisk eventyr. Det er helt sikkert en oplevelse som vi aldrig glemmer. Jeg står ikke lige og regner med at vi kommer til Afrika foreløbig, men det er bestemt en drøm at opleve det en dag. Men indtil da, så kom vi så tæt på følelsen af Afrikas savanne som man overhovedet kan komme.

Vi tog nemlig til Knuthenborg Safari-Park, hvor de nu har åbnet op for at man kan få lov at overnatte i en af deres små hytter/telte på selve savannen!! Hytterne ligger et stykke oppe i luften på pæle, så man får den perfekte udsigt. Man ankommer ind igennem skoven og finder så de store hytter som er meget autentisk med et soveværelse med dobbeltseng og et mindre værelse med to køjesenge med plads til 4. Af en eller anden grund, glemte jeg at tage billeder indenfor, hvilket er ærgerligt, da det var ret fint. Der er et stort spiseområde indenfor samt et funktionelt fint køkken. Men det allerbedste var terrassen!!

På terrassen spiste vi alle vores måltider og med hensyn til måltider, så bestiller vi deres grillpakker til om aftenen og morgenmad til morgenen og der manglede ingenting.Lige i centrum for hytterne, kunne man tage sin mad med til at grille og så kunne man tage det med i hytterne eller spise dernede. Lækre grill og fint lavet af et lille fællesområde. Det var virkelig en helt vanvittig vidunderlig følelse at sidde der og spise sin aftensmad og morgenmad imens næsehorn og giraffer slentrer forbi lige foran.  Oplevelsen og følelsen kommer slet ikke til sin ret igennem billeder, det er bare noget man skal opleve selv. Vi kom til Knuthenborg allerede ved middagstid, så vi kunne nå at køre lidt rundt i parken og opleve alle forlystelserne og så tjekkede vi ind omkring klokken 16.

Vi blev i hytten lidt og kom på plads og så kørte vi ud for at se deres flotte Dinosaurus land. Vi fik en skøn nats søvn og der var ingen larm som vi havde været nervøse for, men kl.05, vågnede jeg ved at ulvene hylede og andre dyr begyndte at “synge” og DET var ret vildt at lytte til. Jeg faldt hurtigt i søvn igen. Efter morgenmaden havde vi bestilt en tur ud og fodre giraffer og se løverne helt tæt på. Børnene var så overvældet og glade. De fik lov at håndfodre girafferne og stå 2 meter fra løverne, der lå og slappede af i deres bure.

Vi tjekkede ud klokken 10 og der tog vi igen ud i selve parken og havde en hel dag i Knuthenborg safari park. Vi var alle sammen helt paf over, hvor fed en oplevelse, det har været og børnene snakker stadig om det hver dag. Det eneste minus var at man kun kunne booke 1 overnatning. Vi kunne sagtens have brugt en dag mere og rigtig suget det hele til os. Men de snakker om at udvide opholdsmulighederne til næste år.

Jeg valgte at lade Arthur blive hjemme, da han stadig er ret lille og jeg havde også brug for at give de store min fulde opmærksomhed. Det får de ikke så ofte, da Arthur stadig fylder meget. Arthur er også rigtig kommet i trodsalderen, så jeg bruger meget tid på ham og de andre føler jeg lidt at jeg bruger for lidt fokus på….i kender det måske…den evige dårlige samvittighed over ikke at føle sig tilstrækkelig.

 

2 kommentarer

  • Kitsa

    Jøsses det ser LÆKKERT ud!! Dét ville jeg gerne prøve sammen med min søn og mand ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Dejlig tur og super gode billeder, hvor er I smukke 🙂
    Rigtig godt billede af dig med armene op mod universet 🙂
    Godt sted for børnene og dejlige oplevelser:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

“Mor der står en mand i mørket”