At vokse som familie

På anden dagen her i Sydfrankrig, overraskede Arthur os alle sammen. Vi fandt tilfældigt en Beach club som både bød på strand og frokost, så der slog vi os ned for dagen. Børnene pjaskede løs efter maden og jeg sad bare og solede mig og holdt øje. Og så gjorde han det. Han begyndte nemlig at snorkle.

Jeg skulle bare lige forklare, hvordan han skulle bruge fødderne og så gik det derud af. De store har helt styr på det og det gav anledning til ideer om at vi da skulle prøve rigtig snorkling.

Jeg gik og tyggede på ideen hele dagen og forestillede mig, hvordan det ville være rent praktisk og om det nu var for farligt. Næste dag hoppede vi i bilen og så kørte vi bare langs kysten indtil vi efter 20 min fandt en havn, hvor de tilbød snorkelig OGSÅ til bitte små børn som Arthur.

Børnene var SÅ spændte. Vi skulle først have det rigtige udstyr og så skulle vi sejle i 25 min. Vi havde i bilen talt om, hvordan vi skulle gøre det. Jeg har lært at forberede børnene på en forestående opgave eller oplevelse, betyder næsten altid at der ikke opstår problemer og panik.

Sejlturen i sig selv var en vidunderlig smuk oplevelse. Stille og roligt bevægede vi os hen til et dykker venligt område og her startede jeg med at tage børnene i vandet én af gangen og sørgede for at de havde føling med vandet og måden at bevæge sig på. Imens sad de 2 andre på kanten og fulgte spændte med. Alma var mest tryg ved at være tæt ved båden, der var en 6-8 meter dybt og drengene holdt ved mine skuldre og så svømmede vi rundt lidt længere væk. Der var fuld af ret store fisk og jeg kunne høre drengene hvine af glæde og overraskelse inden i deres masker haha.

Kaptajnen sad på kanten og holdt øje med os alle 3, så jeg følte mig 100% tryg. Det var simpelthen den fedeste oplevelse!! Vi var alle sammen en smule nervøse, men vi overkom de mange sommerfugle og sprang i.

Det her var sådan en oplevelse, der virkelig skaber sammenhold og troen på sig selv, både for mig og børnene. At være enlig mor, har altid givet mig en følelse af at være begrænset. Jeg har altid tænkt at hvis man ikke var sammen med faren, så kunne vi ikke opleve den slags, da jeg følte at det var for stor en mundfuld og jeg var for usikker på mig selv. Og en kæreste skal jeg kende meget godt, før så lang en ferie med mine børn er aktuel. Men sådan behøver det jo slet ikke at være. Man lever én gang og jeg vil have det bedste ud af det med mine børn uden at være for afhængig af andre og denne tur har givet mig så meget styrke og selvtillid.