Farvel for denne gang

Kære søde følgere
For lidt over 9 år siden, skrev jeg mit første blogindlæg og efter 3 år begyndte jeg at tjene penge på at blogge. Jeg var i en rum tid, den største blogger i dk og jeg fik så meget ros for mit hårde og dedikeret arbejde som blogger. Så kom tiden, hvor der kom flere og flere bloggere til, Instagram kom til verdenen og alting har ændret sig. At blogge var en vidunderlig kreativ proces, hvor jeg med ord og billeder kunne fortælle om mit liv og have en fed kontakt til mine følgere og læsere.
Jeg har givet SÅ meget af mig selv. I har fulgt mig igennem tykt og tynd lige fra arbejde, fødsler, ulykkelig kærlighed og sygdom. Jeg har mange gange vendt vrangen ud på mig selv og det har altid været det værd. Jeg har bygget et helt liv op omkring mit liv som blogger og har levet og åndet det i alle de år. Og igennem hele processen har jeg skulle finde mig i hård kritik af ALT, hvad jeg gør. Og meget ofte skulle høre på folk, der gør nar at mit job og siger det ikke er et rigtig arbejde. Forleden sad der en studerende på tv og sagde at det ikke var et rigtig job og gav sin mening om børneopdragelse trods hun ikke selv havde børn…. really..
Jo at blogge professionelt ER et rigtig job. Når du kan leve af det du laver, så er det et rigtig job. Et arbejde skal ikke nødvendigs være 8-16 for at tælle som et job. At være blogger er nu blevet et utaknemmeligt job, hvor chikane og mobning på arbejdspladsen er blevet helt ok. Folk syder og bobler af misundelse over den opsætning DE TROR prof. blogger lever under. Der er ligefrem dannet forummer, hvor folk finder sammenhold i at svine kendte og bloggere til. Folk som mig. Som blot åbner op og deler det mest sårbare i sit liv. Og jeg føler at denne tendens er så ækel og pinlig for vores menneskelige eksistens at jeg gruer for, hvad mine børn skal vokse op i.
Jeg har aldrig været drevet af penge. Jeg har mange gange sagt nej til jobs som gav rigtig mange penge, men ikke føltes givende. Jeg er netop nomineret som årets blogger. Jeg er stadig en af de stærkeste spillere i blogger verdenen…. men utaknemmeligheden ved at dele så meget ud af mit liv, har nået nye højder. Jeg har ganske enkelt mistet lystet til at lukke folk ind. Jeg er SÅ træt af at blive vendt og drejet og dømt. Og som regel af folk som kun er ude på at skabe negativ energi. Jeg er sikker på at lovgivningen snart bliver opdateret i forhold til spilleregler på nettet, men det er ikke lige nu og jeg har lyst til at holde mit guld for mig selv. Ja… dette bliver mit farvel til bloggen.
Jeg skralder larm fra. Jeg beholder min Instagram, hvor man fortsat kan følge mig. Her kan jeg nemmere styre, hvad der kommer ind, profiler kan blokeres og helt fratages muligheden for at kommentere. Bloggen lukkes ikke ned før til foråret og jeg vil stadig ligge lidt op i ny og næ, hvis jeg føler mig motiveret til det.
Jeg har ikke lyst til at føle mig som en luder for en masse utaknemmelige mennesker, der bare sidder og venter på at jeg fejler. For jeg fejler, fordi jeg er et menneske og det kan man ikke få lov at være sådan som tonen er blevet. Jeg er gået fra at glæde mig til at poste et indlæg, til at være negativ indstillet og klar til kamp. Det føles bare ikke rart og slet slet ikke det værd!!
Istedet vil jeg rent arbejdsmæssigt fokusere på det som gør mig glad. Jeg har nye spændende projekter undervejs og har også startet en ny virksomhed. Jeg insisterer på at vågne hver dag og glæde mig til dagens opgaver. Jeg vil finde ind til min kreative kerne igen og være mindre tilgængelig for fremmede.
Jeg er utrolig taknemmelig for alle dem, der har fulgt mig i tykt og tyndt og hvem ved, hvad fremtiden bringer.❤️❤️❤️ I kan følge med lidt endnu, før lyset slukkes❤️❤️🙏
Kære Sarah Louise
Jeg har fulgt dig helt fra starten af! Fra dengang hvor man hver dag skulle finde sin computer frem, vente på den langt om længe startede op, for at følge dig. Dengang du boede i lejligheden med dine katte, og levede det vilde party liv. Dengang du havde Dream models og lavede badetøj. Altså i laaang tid nu😉
Vi er vidt forskellige og vores liv er meget forskellige. Trods det har jeg fulgt dig i så lang tid, fordi du inspirerer mig helt enormt. Jeg er beundrer dig utrolig meget for dine egenskaber som mor og forretningskvinde. Du er simplethen så stærk en kvinde! Dine opslag har igennem tiden bragt mange grin, smil, tårer og da også misundelse ind imellem😂
Tusind tak fordi du har lukket os ind i dit/jeres liv i så mange år❤️
Kram Kristina