Om at tvivle på sine evner som mor

Ville jeg have valgt anderledes idag?

Reklame for MSD
OBS! Jeg har ikke sundhedsfaglig baggrund og opfordrer til, at man kontakter egen læge, hvis man har spørgsmål til forebyggelse af skoldkopper. Dette er et betalt samarbejdsindlæg, hvor jeg deler mine erfaringer med sygdommen. 

Jeg glemmer aldrig vores ferie til Kreta både fordi at det var en dejlig ferie, men mest af alt fordi at den blev forlænget i en uge imod vores vilje. Albert og Alma fik skoldkopper et par uger inden vi skulle rejse og det gik egentlig ganske udramatisk med dem. De var sløje, og jeg måtte holde fri fra arbejdet i næsten 2 uger, hvilket jo var helt håbløst og resulterede i flere aflyste aftaler og mistet omsætning, men sådan er det nogle gange med syge børn, når man er selvstændig. 5 dage efter ankomst til Kreta, der begyndte Arthur at få de små røde knopper.

Jeg havde sådan håbet, at det bare ville blive i småtingsafdelingen, men Arthur blev rigtig syg og hårdt ramt. Vi måtte ikke forlade vores hotelværelse, og havde en læge forbi hver eneste dag, så det var ikke skide hyggeligt. Heldigvis havde vi en 2-værelses suite med egen pool, så vi kunne komme lidt ud, men man bliver lidt skør i bolden af at bare sidde der, uden at kunne gå nogen steder i så lang tid. Men jeg måtte både aflyse tv-optagelser og andet arbejde, og Arthur havde det virkelig skidt. Der gik betændelse i sårene, og der gik en uge ekstra før vi kunne tage hjem.

Havde jeg vidst det dengang, så havde jeg nok valgt at vaccinere mine børn imod skoldkopper. Jeg vidste slet ikke at de kunne blive SÅ syge som Arthur blev. Jeg var så bange og stresset over den uge, hvor vi bare sad fast i et andet land med så syg en lille bitte dreng:(. Alma har også fået nogle ar i ansigtet efter sin skoldkopperomgang som hun måske, måske ikke vokser fra. Det var en lille rejse ned af memorylane. Her er lidt billeder fra ferien inden det gik helt galt.

Hvis du ønsker at vide mere omkring skoldkopper, så klik besøg:  www.skoldkoppeinfo.dk hvor du kan få meget mere information omkring sygdommen. Du kan også besøge @skoldkoppeinfo på Instagram. Tal med din læge om at forebygge skoldkopper. For kontakt, reklamations- og bivirkningsrapportering: dpoc_denmark.iceland@merck.com

 

Næste indlæg

Om at tvivle på sine evner som mor