Burger elskere med god samvittighed & opdatering her fra

Derfor skal jeg CT scannes

Indeholder reklame/ omtale af Rønbjerg feriecenter samt link til AK Nygart

Lige en lille opdatering fra det virkelige liv. Min vinterferie med de små er slut og vi har haft en lille skøn og sjov uge i Rønbjerg feriecenter, men det er en anden historie.

Jeg fik endelig idag tjekket min e-boks, hader iøvrigt at tjekke den. Det er altid overspringshandlinger- provokerende indhold man finder i den haha

Men til mit held, så jeg at jeg netop i aften er indkaldt til en ct scanning. Det tror jeg faktisk aldrig at jeg har prøvet før. Grunden er at jeg er blevet indstillet til at få opereret mit navlebrok og de vil gerne vide hvor stort/ slemt det er.

Mine mavesmerter har været aftagende, så jeg håber lidt på at navlebrokket måske er vokset sammen… kan det overhovedet det? For så slipper jeg for den operation.

Jeg har øvet en del med børnene i forhold til at jeg ikke må løfte og jeg har forsøgt at forberede Arthur på at jeg ikke må løfte ham rundt hele tiden. Jeg har kun knap 5 dage uden børn til at komme mig og første dag, skal min veninde hjælpe herhjemme med Arthur før han dagen efter skal hjem til sin far. Jeg glæder mig til endelig at få min krop repareret og jeg har ventet næsten 4 år på at Arthur var stor nok til det, da jeg ikke har haft meget hjælp at hente andre steder.

Når navlebrok er under kontrol, skal jeg have syet mine mavemuskler sammen, have et brystløft og skiftet ødelagte implantater ud. Jeg glæder mig helt afsindigt til at have funktionelle mavemuskler igen! Jeg har svært ved at surfe og bruge min krop, fordi min kerne ligesom er ødelagt. Min ryg er også belastet, fordi jeg ikke har funktionelle mavemuskler. Om 1 år på denne tid, kan jeg komme op og stå på et surfbræt i 2 hug!!! Jubiiiiii.

Det hedder en mommy make-over operation, hvis nogen skulle være interesseret og det er AK nygart som jeg har valgt til at operere mig. De har god erfaring med det og jeg føler mig 100 % tryg ved dem. Det er en stor operation og noget jeg har overvejet i flere år. Den slags kan også gå galt, så man skal virkelig være sikker og sætte sig ind i risikoen ved sådan en operation og være sikker på at det er det værd.

 

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Burger elskere med god samvittighed & opdatering her fra