1. afsnit af Forside Fruer

Så gik det løs! Igår blev første afsnit af Forside Fruer vist på tv3 og sikke en storm. Det havde RIGTIG mange seer. Jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle forvente, men jeg har primært fået en masse ros for min ærlighed og at jeg ikke er bange for at sige min mening. Det var jeg faktisk lidt overrasket over. Jeg troede jeg ville få en masse tæsk for min ærlighed. Jeg tænker ikke altid, før jeg taler….og det er nok også derfor jeg er med i det her program og så er jeg også bare ret ligeglad med, hvad andre tænker. Jeg har jo en masse, der elsker mig og ved, hvad jeg rummer og så kender jeg mine egne værdier. Der vil jo altid være nogen som ikke kan lide en eller misforstår en og det er jo uanset, hvad man gør og ikke gør. Jeg bliver aldrig en genert, stille, bly viol, der bare giver mine veninder ret i alt. Men til dem der undrer sig, så er ingen uvenner her efter programmets afslutning og Gunnvør er igen single.
Jeg håber at folk er kloge nok til at gennemskue at tv fokuserer på de steder, hvor der sker lidt. Vi lavede også scener, hvor der absolut ingen drama var, men de er jo aldrig ligeså interessante at vise. Jeg er en hårdt arbejdende kvinde, der forsørger min familie og jeg siger, hvad jeg mener. Det er så dejligt nemt med sådan en som mig, for man ved altid, hvor man har mig. Kontant og ærlig…det er ikke for alle, men heldigvis er der også SÅ mange andre sider af mig som i her på bloggen kender alt til. Alt i alt er jeg meget godt tilfreds med første afsnit og jeg kan stå inde for alt, hvad jeg sagde og gjorde. Men nu må vi se med afsnit 2 i næste uge. I må endelig skrive, hvad i synes om det:) Og ja hvis man skriver ukonstruktivt og svinsk i kommentar feltet om mig eller de andre deltagere, så bliver man blokeret:)
Jeg har nu set 2. afsnit hvor I spiser sammen alle fire hos Janni(?) og jeg er lidt øv over at du virker så bitchy.. Det føltes lidt som dengang i folkeskolen med hende der bare mente hun var bedre end alle andre, sendte snobbede og dømmende blikke og sku holde sin latter inde fordi hun synes de andre var latterlige.. ej det synes jeg ik klær nogen kvinde.
Men hvis det er din personlighed, så fred være med det – jeg skal jo bare se det i tv 🙂
men ser ud til du er skøn med dine børn.