Igang med tv igen

Jeg har siden Forside fruer i sommers holdt pause med tv… og ja faktisk generelt skruet ned for arbejdspresset, så jeg kunne finde ro og balance efter skilsmissen. Dvs jeg har haft nogle måneder til at finde energien og jeg føler mig igen gearet til at lave tv.
Så jeg har sagt ja til lidt forskellige ting og i denne uge har jeg lavet noget der hedder “Spørg Momsters” som vises på DK4. Det er et panel, hvor vi besvarer forældre orienteret spørgsmål og rådgiver ud fra egne erfaringer og holdninger. Jeg sad i panelet med 2 andre super skønne mødre og vi kom ind på nogle ret sensitive emner. Så snart programmet er online, så skal jeg nok lige give jer besked.
Det er dejligt at være igang igen!! Jeg glæder mig helt vildt til dette år og alt hvad det måtte bringe. Allerede nu ved jeg at der er mange spændende oplevelser på programmet.
Ingen kommentarer endnu