Lidt om urealistiske drømme

Jeg har brugt de sidste mange måneder på at finde retning og reflekterer over mine valg, muligheder og behov. Igår fik jeg ungerne hjem fra far og jeg overraskede ungerne med mandagen fri, hvor vi tog i tivoli. Jeg har virkelig ofte lyst til at holde fri med en af dem, fordi det bare er guld værd, når man har ene-tid med dem. I weekenderne når jeg har dem alle 3 hjemme på samme tid, så er der så meget smæk på at jeg har svært ved at give dem alle taletid (føler jeg…den der evige dårlige samvittighed ik)
Mit behov for at være den bedste mor jeg kan være, er eksploderet efter vores brud… nok også fordi jeg er bange for, hvordan de bliver påvirket. Jeg kan også mærke at jeg behøver at omrokere og lave en plan, så jeg stadig kan nyde mine børn og ikke behøver at knokle røven ud af bukserne. At være en uoplagt mor, er virkelig det værste jeg ved. Derudover vil jeg gerne købe hus, da vi pt. bor til leje og det irriterer mig at smide penge ud af vinduet…..ja der er mange ting, der skal finde sin plads på hylden og forhåbentlig finder jeg en vej, hvor jeg bedre kan trække vejret, ikke være afhængig af at løbe 500 km i timen hver dag og ikke rende på hospitalet og få ekg tests, fordi mit hjerte starter med at galoperer i tide og utide (Lige netop det er dog kraftigt aftaget efter jeg blev alene) kort sagt…så er jeg pisse bange for at gå ned med stress og jeg vil være bedre til at lytte til mine behov og hvad der egentlig betyder noget for mig.
Og det allervigtigste er mine elskede børn. Efter en hel dag i tivoli med en maaaaasse kærlige grin og “nydning” af det flotte halloween pynt, så vendte vi trætte næsen hjemad og hentede Arthur på vejen. En af mine store ønsker er at Arthur kun er i vugger i 4 dage om ugen og at de store skiftes til at have en hjemmedag hveranden uge….. men det betyder at jeg kun har 3 dage til at arbejde i om ugen….helt urealistisk….men man har da lov at drømme.
Du gør det godt <3 Når man læser dine indlæg mærker man tydeligt din store kærlighed til dine søde børn.
Jeg forstår udmærket godt dine refleksioner. Og det er bare skide svært at kunne det hele, især som alene mor tænker jeg. Jeg ved ikke om man kan få noget hjælp til at blive mere afklaret, fx noget coaching agtigt.
Du siger ret tydeligt dine børn er det vigtigste, men det kan jo være smadder svært selv at se hvordan man kunne skabe mere tid med børnene.