Jeg søger en praktikant!!

Dovne danskere? & da jeg sked i en gryde

img_7336

Jeg kan nogle gange sidde måbende tilbage over folks måde at agere og tænke på, når det kommer til at investere i deres egen fremtid. Vi bor i et land FULD af muligheder og et fantastisk udannelses system og alligevel høre jeg mange brokke sig over arbejdsløshed og SAMTIDIG så ser jeg masser af job annoncer med rengøringsjob, avis jobs eller fabriksarbejde. Jeg har meget svært ved at forstå at nogle folk aktivt vælger at være på bistand istedet for eks. at arbejde på en fabrik???

Igår lavede jeg et indlæg om at vi søgte en praktikant, hvortil en af de første kommentare var “skal man arbejde gratis”? og igen da vi ledte efter sanger/ kunstnere til casting og muligheden for at komme på tv, der kom de samme spørgsmål…. “er det virkelig meningen at man skal gøre det gratis?”

Jeg har været i praktik flere steder i mit liv og har da ALDRIG fået løn for det. Jeg var det i forbindelse med uddannelse, hvor jeg brugte det til at finde ud af, hvad jeg ville med min fremtid. Jeg arbejdede også i et par måneder GRATIS (ikke praktik) i en butik, for at lære ALT om den praktiske del og derefter gik jeg ud og åbnede min første tøjbutik som 19 årig. De måneder jeg arbejdede gratis gav mig erfaring og koncentreret indsigt i virksomhedsdrift, der var langt mere værd end min uddannelse. Og derfor forstår jeg ikke at folk står med hånden fremme, når man tilbyder en praktikplads.

Når det så er sagt, så er vi igen tilbage til spørgsmålet om ambitionsniveau eller mangel på samme. Måske er det måden nogle folk tænker på, der er forkvaklet. Jeg ser et relevant praktikforløb som en MULIGHED. En mulighed for at tilegne sig skills som udannelse ikke kan give, få et smukkere cv og skabe kontakter med de rigtige mennesker og måske fremtidig ansættelse. Men sidder man og rynker på næsen med hånden fremme og fokuserer kun på penge og ikke ser eller har behov for at åbne døre for sig selv, så er et praktikantforløb jo ikke aktuelt. Jeg har edermaneme arbejdet mange timer gratis, for at opnå noget i den anden ende. Selv lige nu! Jeg knokler fuld tid på det firma, vi søger praktikanter i og det er da 100% ulønnet. Hvorfor?  fordi jeg investerer i min egen fremtid med min arbejdskraft.

Dem der yder en ekstra indsats, er også dem der når toppen. Sådan er det bare.

Vis mig 1 direktør, der ikke har leveret over gennemsnittet for at få adgang til sin stilling….

Vis mig 1 succesfuld forretningsmand, der ikke har arbejdet tusindvis af timer gratis for at nå sine mål….

Vis mig en stjerne, der ikke har levet på vand og brød for at få tid til sin kunst eller sangskriveri og som har optrådt gratis bare for at blive set….

Inden jeg startede min første forretning, der tjente jeg også ALTID penge. Og jeg tog ALT, hvad der tilbød sig. Jeg var sgu ikke for fin til at vaske gulve og jeg arbejdede i 6 måneder på en fabrik, hvor jeg hver dag lavede den samme bevægelse (lagde håndklæder på et foldebånd) fordi jeg sparede op til en længere rejse. Jeg levede på et lillebitte værelse og spiste toast og pasta. Jeg ejede intet. Men jeg var lykkelig og vidste præcis, hvor jeg ville hen med mit liv. Jeg ville fremad og opad!!!

Jeg boede endda i en periode på et værelse, hvor der ikke var toilet og bad og jeg måtte gå over på hospitalet, når jeg skulle på toilettet som lå overfor. Jeg boede på 3 sal og jeg husker tydeligt en dag, hvor jeg var syg med roskilde syge og endte med at måtte skide i en gryde midt på værelset!!!! Men det var billigt og det var det der var muligt lige der! 3 dage senere tog jeg ud på et fotoshoot og lavede en gratis billedserie. Der er sgu da ingen, der har sagt at det skal være nemt!!

Jeg har ALDRIG forstået konceptet med at folk sidder på deres flade og piver over de ikke har et arbejde. Let røven smukke og tag for dig!!! Der er masser af jobs, hvis bare man GIDER!!! Og det er det, der er problemet….folk GIDER ikke….” ÅÅhhh oooorker jeg i praktik selvom det kunne være fuld af muligheder”….”ooooorker jeg at tage et fabriksjob, nu jeg bare kan få bistand”…..”oooooorker jeg at komme til en casting på tv som kunne være et kick-start på en karriere og IGEN åbne døre”..nej det orker jeg ikke….altså jo hvis jeg liiige får penge for det. Og det de så sker at de mennesker som så rent faktisk GIDER at jage drømmen, de kommer foran i køen og det er DEM, der får muligheder. Dovenskab og forkælelse er måske grunden til at folk tænker sådan?

Jeg taler jo ikke om folk, der er syge osv. men om dem der er sunde og raske og bare alligevel tror at lykken falder ned i hatten uden at de selv skal gøre en indsats. Dem som har taget en høj uddannelse og er for fine til at tage et job, der er “under” dem. Jeg vil da altid kun have min dybeste respekt for de mennesker, der knokler for deres liv og familier. Der har aldrig været noget ikke-ærefuldt i et arbejde uanset hvad dette arbejde er. Og stod jeg selv en dag slået tilbage til et liv, hvor mulighederne ikke bød sig længere, så ville jeg tage al slags arbejde ind.

Da jeg startede min karriere som model (for en million år siden) der lavede jeg også masser af gratis arbejde for at komme frem i verden og 5 år senere, var jeg danmarks 4 mest googlede danske kvinde. De første 3 år som blogger, der bloggede jeg hver dag uden at tjene en krone og nu tjener jeg langt over gennemsnittet, fordi jeg var vedholden og IGEN investerede min tid i at lære, forstå og opbygge. Jeg har p.t. en veninde som har BETALT penge (mange penge) for at få lov at arbejde på et hjem for udsatte kvinder i Thailand. Hun gør det for at få en masse erfaring og som led i en uddannelse. Hun vil lære, forstå og opbygge sin karriere.

Er det bare mig, der synes at arbejdsmoralen er helt i bund? for ikke at tale om service og opførsel ude i butikker og andre service orienterede arbejdspladser.

Det jeg nok bare prøver at sige er… søde dejlige mennesker….livet er FULD af muligheder!!!! Hver eneste dag er en ny dag, der byder på små åbninger, der kan føre dig et nyt og bedre sted hen. Man får muligheder idag som måske aldrig kommer igen. Og man er sin egen lykkes smed. Hvis du aldrig gør en ekstra indsats, skal du heller ikke forvente noget den anden vej. Det skal egentlig ikke opfattes som et negativt indlæg, men mere et lille skub til at få nogle derude til at tage nogle andre briller på.

 

 

70 kommentarer

  • Michael

    Ja problemet i Danmark er jo nok for mange har en høj og videregående uddannelse, men mangler power og overblik samt den rigtige personprofil som matcher ønskejobbet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophie

    Langt de fleste succesfulde forretningsmænd (og kvinder for den sags skyld) med en længerevarende uddannelse bag sig har stort set aldrig arbejdet gratis. Men er du én af de få, der kommer til tops uden at have en uddannelse bag dig, så vil du naturligvis se folk, der også har knoklet gratis. Du droppede selv ud af handelsskolen, ikk’?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah Louise

      Hmm at arbejde gratis er jo ikke aktuelt i alle brancher. Men mon ikke disse mennesker har været i praktik eller arbejdet over i ny og næ i ren passion for det de laver.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Er advokat og har aldrig arbejdet gratis! Der findes folk “herude” som har succes og som har formået at få betaling for de timer og det arbejde, de har lavet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine T

    Synes folk skal være glade for at nogle faktisk tilbyder praktikpladser for studerende, i stedet for at tude over at man ikke i stedet ansætter en med løn til arbejdet. Der er så mange studerende der ikke har mulighed for at få en praktikplads, vær bare glad for nogle faktisk gider have praktikanter.

    Og til dig Sarah – mega fedt indlæg

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Min kollega og jeg kan godt studere om dagen og derefter arbejde fuldtid om aftenen. Min anden klassekammerat kan ikke arbejde, da han mener studie er et fuldtidsarbejde. Folk er forskellige, men jeg vil ikke nøjes og forstår ikke dem som bare vil nøjes.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Har en ting at sige!! Jeg f***ing elsker det her opslag 😍😍😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Sarah Louise ved du, hvad man som studerende får i SU? 5300 kr. Mange studerende arbejder 15-20 timer ved siden af studiet for at få et større rådighedsbeløb og få det hele til at løbe rundt. Det er netop ikke muligt under praktik, og dermed skal man leve for 5300 kr. om måneden. Det kan med selv en minimal husleje være ekstremt svært. Du siger, at folk kommer med ingen erfaring i praktik. Det synes jeg ikke er korrekt. Det afhænger helt af, hvornår praktikken falder under uddannelsen. Jeg har personligt fået en masse kompetencer i løbet af de sidste tre års studier, som jeg jo er vant til at bruge i mit studiejob – hvor jeg netop tilegner mig dem. Ulønnet praktik er udnyttelse af arbejdskraft i mine øjne, da et symbolsk beløb som flere virksomheder faktisk indfører ikke betyder det store for dem – men enormt meget for den studerende. De par tusind ekstra udbetalt som et lønnet praktikophold kan give, vil gøre det at tage i praktik langt mere attraktivt, og det mener jeg er en win win for både virksomheden og den studerende.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah Louise

      Hmm hvorfor kan man ikke have et ekstra job ved siden af sin praktikplads? Jeg mener bare at hvis du bruger samme mængde timer på dine studier som så byttes ud i en periode med en praktikplads, så er der vel også plads til et job ved siden af. Det er helt ok at du ikke er fortaler for praktikplads reglen, der er vi jo forskellige og jeg har kun haft personlig vinding ved at være i praktik selv.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sofie

      Når man tager praktik i forbindelse med studie, så er der de fleste steder et krav om at praktikken skal kunne overføres til 30 ECTS point, hvilket oversat betyder er fuldtids praktikophold. Meningen med praktik er netop at man skal ud og prøve krafter med den virkelige verden i et virkeligt job, og derfor er praktik i hvert fald på universitetst som udgangspunkt 37 timer om ugen. Ellers kan det ikke give fuld merit og dermed godkendes. Og hvis man netop skal arbejde fuldtid, så er det simpelthen ikke muligt at lægge 20 timer oveni ved siden af. Når jeg skal i praktik skal det være en fuldtidsstilling, og netop ikke noget der hverken opgave eller timemæssigt ligner mit studiejob. Så kunne jeg lige så godt lade være. Så hvis du er ude efter en til at være der mindre end fuldtid, så synes jeg det mere ligner et tidsbegrænset studiejob og ikke et praktikophold. De færreste kan få godkendt det, da det netop skal strække sig over et helt semester. Jeg håber bare på at åbne dine øjne lidt for den studerendes situation og ikke kun se det fra virksomhedens perspektiv. For jeg mener ikke, at det er meningen at man skal have fuld løn eller det der ligner – men jeg mener, at man skal have et symbolsk beløb. For som studerende under uddannelse kommer du faktisk med nogle kompetencer – ellers kunne du tage en piccoline ind, som lige har afsluttet gymnasiet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene

      Bliver nød til at kommentere her. Der bliver skrevet at man ikke har tid og mulighed for fuldtid praktik og studiejob, dette er noget vås, hvor der er vilje er der vej. Jeg har arbejdet fuldtid i praktik i 6 mdr. Samtidig med et studiejob. Ja det var hårdt, men det er jo kun er en periode.
      Jeg kan sige 100% at min frivillige praktik har givet mig mit job Idag.
      Fedt opslag Sarah Louise!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tine

      Jeg er selv studerende og har netop afsluttet min uddannelse som indebar et semester i fuld praktik. Jeg har et godt job ved siden af og har ikke modtaget SU i et år fordi jeg VALGTE at prioritere erhvervserfaring. Jeg tjente for meget til at modtage SU og valgte altså den virkelige verden istedet for at drosle ned. Dvs det KAN lade sig gøre hvis bare man vil. Det er naturligvis ikke en selvfølge for alle, at have et godt job under studie, men at generelisere på den måde synes jeg ikke gavner noget eller nogen

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nsnns

      Vi er nu mange der arbejde mere end 37 timer så mon ikke at du også kunne arbejde lidt ekstra ved siden af praktikken. Kunne være aftenarbejde eller arbejde i weekenden. Lyder umiddelbart meget forkælet at man i en kort overgang ikke kan arbejde i weekenden fx.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katrine

      Jeg er delvist enig med dig Sofie, jeg er selv studerende og på SU og når jeg er i klinik/praktik arbejder jeg 35 timer pr. uge. Ved siden af skal der så læses op på pensum svarende til 30-ECTS point, laves afleveringer og laves gruppearbejde.
      Det giver ikke meget luft til et studiejob, og jeg er nødt til at arbejde ved siden af for at kunne få det til at løbe rund. Dette betyder så desværre, at jeg får lige så meget læring ud af klinikopholdet, da jeg ofte er træt da jeg arbejder aftenvagter.
      Så fra kl. 7-15 er jeg i klinik og 15.30-23.30 på arbejde et par gange i ugen.

      Men når dette er sagt så er jeg glad for den mulighed og erfaring som klinikken give. Jeg synes bare at det er ærgerligt at det kan betyde at man skal gå på kompromis med læringen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Jeg er ikke arbejdsløs og knokler hver dag for at opretholde det liv jeg ønsker: God bolig, bil, rejser m.m
    Men skal jeg udføre et stykke arbejde der giver virksomhedsejere penge, bedre muligheder osv., så VIL jeg sagsusme ha betaling for det. Det er da kun rimeligt. Hvad angår arbejde for socialt udsatte, fattige børn og andre der trænger til en hjælpende hånd er sagen en hel anden. Ja det er min mening om tingene

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah Louise

      hmm tror ikke folk forstår mit budskab. Jeg skriver INGEN steder at folk skal arbejde gratis hele tiden. Men en praktikplads er jo sammensat på baggrund af su eller eks. a-kasse eller noget tredje og det jeg italesætter er manglen på ambitioner. Jeg kender også mange, der har lavet en masse overarbejde eller bare gået en ekstra mil og derfor er kommet længere i sin karriere. Jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg skal forklare det bedre end i mit indlæg.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kamilla

      Under nogen uddannelser er praktikken ikke su berettiget, f.eks uddannselsen som habdelsøkonom som jeg er ved at tage. Jeg er derfor afhængig af at virksomheden tilbyde mig elev ellers kan jeg ikke få det til at hænge sammen og det er selvom at jeg har et studiejob ved siden af.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kamilla

      *elevløn

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Birte

      Du behøver ikke / kan ikke forklarer det beder , du har helt ret i alt det du skriver om praktik ophold . Tro bare der er rigtig mange som ikke kender reglerne . Mine børn der har læst videregående uddannelse har i forbindelse med det haft tre måneders ulønnet praktik , men fået SU . Og har passet deres fritidsjob ved siden af og de har lært vildt meget . Det som har været mest mærkeligt er at halv delen af de hold de har været på har ikke kunnet finde en praktik plads . Det har gjordt det meget svært for dem da de skal skrive en stor opgave bagefter deres praktik forløb.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christiane

    Det er meget morsomt at se nogle af svarene som tydeligvis kommer fra nogle som føler sig ramt. Du skriver jo ikke andet end at folk burde oppe sig. Folk tolker i øst og vest uden egentlig at læse, hvad du skriver. Jeg forstår ikke engang at du gider at svare på så mange uintilligente kommentare.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sisse

    Hej Sarah
    Er bare nysgerrig, hvilken uddannelse har du? ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Astrid

    Men kan få pratiktant igennem Jobnet i 13 uger hvor de så kan få kontakt hjælp. Det gjorde jeg i min opstart virksomhed – personen er ansat nu – og vi har en ny praktikant som er lønnet – SELVFØLGELIG!!!!! Til 20000 kr om måneden – det er en lav løn men så håber jeg tilgengæld vi er med til at lære en dygtig medarbejder op.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katja

    Hej Sarah…
    Kan følge dig langt hen af vejen. Omvendt mener jeg også at man som ansvarlig virksomhed bør betale for sin arbejdskraft. Det klinger hult i mine ører, at man kommenterer “dovne” danskere, samtidig med at man ikke vil betale for den arbejdskraft man får. En ansvarlig og proffessionel virksomhed aflønner sine ansatte i min optik, men her har vi tydeligvis et forskelligt synspunkt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah Louise

      Jeg har da aldrig sagt at man ikke skal betale sine ansatte ? Vi taler om at gribe specifikke muligheder i livet og praktikpladser som jo nu engang eksisterer fordi det fungerer.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja

      Ud fra din beskrivelse af hvad du søgte praktikanten (alt) skulle arbejde med – er det i min øjne en ansat = arbejdskraft.
      Det er meget normalt at en ny medarbejder skal oplæres og det er der heldigvis mange virksomheder, der gerne betaler løn, feriepenge og pension for.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah Louise

      og havde der stået at de skulle lave kaffe og gøre gulve rene og intet lære og ingen ansvarsområder have, så var der også ballade. Vi udfordrer vores praktikant og giver dem virkelig opgaver at løse. Det er heldigvis ikke almindelige mennesker, der skal tage stilling til om det er det ene eller det andet. Der sidder uddannede studie og praktikant vejledere, der skal godkende praktikpladsen inden. Så hvis vi er helt skæve på den, så må vi jo revurdere vores opslag.:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Hvad tænker du, at man skal leve af, hvis man gerne vil ha noget erfaring ved dig fx og ikke får penge for det? Skal man bryde ind i dit, mit og andres hjem for at kunne sælge MacBook osv videre, så man kan få penge på bordet?

    Eller tænker du, at man vil få dagpenge eller bistand? (som du kalder det. Det er der i øvrigt ikke noget, der hedder længere. Det er enten kontanthjælp eller uddannelseshjælp). Og i så fald, hvad så når man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet? Så kan man jo ikke arbejde gratis ved dig i 37 timer i ugen for så står man jo ikke til rådighed andre steder, som rent faktisk giver en løn.

    I forhold til det med at folk ikke vil tage et arbejde, men hellere være på ‘bistand’, hvor meget ved du så reelt om det? Sidder du på jobcentret, hvor du møder disse mennesker med denne holdning? Er de i din omgangskreds? Eller er det bare noget, som at du har hørt om i diverse medier?

    Alt i alt bryder jeg mig slet slet slet ikke om det her indlæg. Jeg synes det virker som om, at du prøver at hæve dig over andre og udtaler dig om noget, som du måske ikke har særlig meget forstand på. Lidt ala det slettede indlæg om Inger Støjberg..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah Louise

      Jeg har aldrig sagt nogen skal arbejde gratis eller 37 timer hos mig? Men vi tilbyder en praktikplads, hvis nogen føler at de kunne lære noget. Hvordan deres setup så er, er jo individuelt. Nogle søger under uddannelse, nogle må få en praktikplads igennem deres a-kasse, nogle har måske sparet op. Vores praktik forløb er jo ikke en normal stilling, men oplæring og mindre timer end normalt arbejde og spænder imellem 1-3 måneder alt efter hvad praktikanten vil.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Madina

      Så er der vel mulighed for fastansættelse efter, ikke? 🙂 Ellers er du jo desværre bare endnu en af dem der netop forsøger at komme frem i livet.

      De “gratis” praktikanter som I har mulighed for at få, er jo med henblik på at få dem i job efter. I vinder jo også noget på at have en gratis praktikant 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Ej, stop nu lige. Der er i den grad forskel på en virksomhedspraktik, hvor du oftest modtager en form for offentlig forsørgelse, til en praktik som er et led i en uddannelse, hvor praktikken i øvrigt har relevans for uddannelsen. En – som du kalder det – “gratis” praktikant, som er i praktikken i forbindelse med uddannelse skal jo netop retur til skolebænken efter endt praktik. Brug energien på at sætte dig ind i tingene istedet for at være en bitterrøv der anklager uberettiget 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Super godt skrevet 😃

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Du har så evigt ret, Sarah!! Altså, hvis folk får ondt i røven over at I søger en ulønnet praktikant, så kan de da bare lade være med at søge det! Der skal da nok være 100 andre mennesker der med glæde vil arbejde for jer. Selvfølgelig er det ikke alle, der har økonomisk mulighed for at arbejde ulønnet, hvilket jeg godt kan se er træls, men igen, så må man arbejde røven ud af bukserne så det bliver muligt. Jeg håber I finder verdens bedste praktikant, havde selv søgt det hvis det ikke havde været for mit studie. Kram til dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann

    Jeg synes det er fint at man tager et job uden for ens eget erhverv, hvis man ikke kan finde noget inden for ens eget område men Jeg synes ikke om tankegangen med at man skal arbejde gratis.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Man skal ikke arbejde gratis. Kan ik forstå hvorfor I søger praktikant og ik en assistant med løn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Sked i en gryde 😀😀 altså du er for og 😀😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Jeg er enig i, at man må gøre hvad der kræves for at få job eller få det arbejdsliv, man ønsker sig. Vi har alle muligheder i DK. Men jeg synes altså din indpakning af budskab her er helt forkert. Du er fordømmende i dit udtryk og har meget lidt forståelse overfor folk, der ikke er magen til dig selv. Måske er det største succeskriterie i verden ikke rigdom og en direktørstilling – selvom det tydeligvis er det for dig.
    Nu får jeg sikkert at vide, at du har ret til at ytre dig således på din blog. Og det har du. Men du MÅ da forvente modholdninger, du er selv en rollemodel og derfor er det skammeligt, at den her shaming kommer fra dig. Jeg ønsker at indgyde ambitioner i mine børn, jeg har en lang uddannelse, har altid arbejdet for det jeg har, men de skal dælme også have respekt og forståelse for deres medmennesker. Nogle mennesker ønsker måske bare ikke mere end de har, og jeg tror på, at det er de færreste, der snylter på samfundet, som du antyder.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Synes der kommer flere forskellige emner på bordet her..
    Hvis det er i forbindelse med SU eller virksomhedspraktik og dermed dagpenge er jeg helt med på det du siger ift din virksomhed. Virksomhedspraktik er dog kun 4 uger, og ville det kunne gøre det for dig i denne sammenhæng? Men det der med at arbejde gratis for erfaring.. det lufter svært meget amerikansk, og er altså ikke noget mit barn får mad i maven af.. og ja, respekt til de der arbejder uanset hvad de laver – måske er det ikke alle der drømmer om at blive direktør eller rockstjerne? Nogle af os vil bare gerne arbejde med det vi er uddannet til og så ellers leve et roligt liv med vores familie – skal man altid stræbe efter mere?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Birte

      Virksomheds praktik kan være op til tre måneder , to af mine børn har været i det i forbindelse med deres uddannelse . Og det er ulønnet , de må slet ikke modtage løn . Men de lærte rigtig meget .

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah Louise

      FINALLY….. en der har fattet min pointe lol

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja

      Jeg tror at mange af os står af din pointe (eller ikke forstår den☺) fordi det opslag du lavede i min øjne IKKE er en DEL af et uddannelsesforløb. Det er for mig en afgørende faktor.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah Louise

      Det er vel op til den enkelte praktikant at vurderer og alle pladser skal jo godkendes.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Birte

      Der hvor min søn var i praktik var de så glade ved ham , at de har tilbudt og være mento for ham mens han læser hans kandidat , og hjælpe ham vider ud i livet . Det er guld vær for ham .

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva

    Min mand er en meget succesfuld forretningsmand og han har ALDRIG arbejdet gratis.
    Synes simpelthen det er at tage røven på folk.
    Skal A-kasse, kommune, stat (vi andre borgere i Danmark) så betale penge til den medarbejder du ansætter? Du regner vel ikke med, at de kan Getafe husleje, mad, tøj m.v. uden løn?
    Hvis man man vil have arbejdskraft i en privat virksomhed, må man selv betale for det og ikke lade os andre betale for det via skatten – enkel liberal tankegang.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sara

      Så enig, Eva! Medmindre praktik indgår som en del af en uddannelse, så synes jeg simpelthen det er at tage røven på folk og resten af samfundet, når virksomheder vil have folk til at arbejde gratis. Erfaring er fint nok, men folk skal sgu også kunne overleve.

      Synes virkelig at det her blogindlæg har et meget ensporet og snævertsynet fremstilling af hvordan tingene hænger sammen. Øv!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Eva

      Jeg er helt enig Sarah. En kort praktikperiode i forbindelse med uddannelsesforløb er noget helt andet og her modtager man SU.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • PERNILLE

    Man kan jo skyde begge veje…. Du vil gerne have gratis arbejds kraft. Du vil gerne have arbejdet men ikke betale en assistent….
    Som du selv skriver, nogen gange har man ikke særlig meget…. Man er ung, uerfaren og tjener ingen penge. Fair nok med praktikanter. Men har du et socialt ansvar nu som dygtig og etableret forretningskvinde….burde du, selv betale assistenten istedet for det offentlige betaler….. Jeg ved det ikke….. Hvornår går det sociale ansvar den anden vej…..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah Louise

      Da jeg jo skal oplære en praktikant så er det også tidskrævende for mig. Så skulle jeg have løn for undervisning? Personen kommer med intet erfaring. Ville jeg have en ansat med erfaring, så havde vi ansat en. Dette indlæg handler om at man skal gøre mere for sig selv og bruge de muligheder livet kommer med og ikke være doven. Jeg har selv været alle de ting du beskriver (ung og uerfaren) og nej det er sgu ikke mit ansvar, da det er praktik og helt normalt at have praktikanter og et godt setup NETOP fordi det kan være en del af din uddannelse. Staten betaler din uddannelse og jeg har rollen som lære og får da ikke løn. Praktik er et skide godt koncept og en del af vores samfunds uddannelses system…. hvis man da kan se mulighederne og GIDER

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah Louise

      Og i forhold til ansvar og betaling så synes jeg da man betaler rigeligt i skat netop så den slags gode ordninger kan løbe rundt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Angelina

    Hmm.. synes den er svær.. forstår ikke helt reglerne om praktik.. jeg har også været i praktik ( ulønnet selvfølgelig) fordi folk skal bruge tid på mig dvs. Ved vejledning og undervisning. Jeg får så su under det? Men kan godt forstå, at man tøver hvis man ingen indtægt får under praktikken .. rent ud sagt ville jeg forholde mig kritisk i forhold til hvis jeg skulle arbejde gratis ..de lærte færdigheder skulle opveje det.. men kan ikke forstå man takker nej, hvis man får su osv ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • T

    Jeg synes godt nok, at du får blandet lidt mange ting sammen i det her indlæg… 🙂
    Men det som slog mig først,og som jeg vælger at kommentere på, det er, at NEJ selvfølgelig skal man ikke arbejde gratis, man skal selvfølgelig ikke arbejde som ‘frivillig’ for at få et ben indenfor i en virksomhed, det er en total amerikaniseret tankegang. Hvorfor skal det være en standard i Danmark??
    Jeg er dybt uenig… og jeg forstår simpelthen ikke den tankegang, jeg synes, at den er nedladende og meget lidt empatisk…
    Hvorfor skal det arbejde ikke honoreres? Jeg siger ikke, at man nødvendigvis skal have en høj løn, men aflønnes det skal man da godt nok, og det skal da minimum svare til dagpengesatsen, som alle iø ikke bare får, det kommer jo helt an på, om de har været i arbejde i x antal måneder og har været medlem af en A-kasse, og det koster jo som bekendt også penge… Just saying.

    Hilsen én som er stolt af den danske model… Lad os for Guds skyld kæmpe for den og ikke for de frie markedskræfter…!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah Louise

      Alt er jo et frit valg. At direkte arbejde gratis er et frit valg. Men hvis du får su og det er praktik, så ser jeg det ikke som gratis, men en virkelig fed situation for personen. Jeg har aldrig haft noget imod at satse eller arbejde gratis for at skabe muligheder, men der er vi jo så forskellige.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Daniella

    Jeg kan sagtens følge din tankegang, Sarah Louise. Langt hen ad vejen er jeg skam også enig med dig. MEN – har du overvejet at man ikke nødvendigvis har råd til at arbejde gratis? At et job er ens forsørgelsesgrundlag og det kan være årsagen bag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah Louise

      Altså alt er jo relativt. Hvis man er i praktik som et led af uddannelsen så får man jo stadig sin su. Jeg taler om at der er mange muligheder men at nogle ikke forstår at bruge dem

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sara

      Det er meget muligt at de får SU, men mange studerende arbejder normalt ved siden af deres studie for at få tingene til at hænge sammen, hvilket de fleste ikke vil have mulighed for under et praktikforløb. Dermed vil et ulønnet praktikforløb reelt set gøre at folk mister penge på det, som er essentielle for at de kan overleve. Det er bare ikke så sort/hvidt som du gerne vil have det til at være, Sarah.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Heidi

      Jeg har lidt svært ved at forstå helt præcist hvad du mener, men jeg ærgrer mig over at det bliver et spørgsmål om at ville, eller som du skriver, at GIDE. Der kan være mange årsager til at man ikke “gider” som du kalder det. Jeg er helt med på, at vi har mange muligheder i Danmark, og ja, det kræver hårdt arbejde, hvis man vil frem af i livet, MEN jeg tror det er rigtig vigtigt at være opmærksom på retorikken her. Der er mange mennesker, der gerne vil men ikke kan – af forskellige årsager, og her handler det ikke om dovenskab, men det gør det selvfølgelig for dig og dem, der har ressourcerne, viljen og styrken til at ta mulighederne og skabe et liv ud af de muligheder. Det er lidt lige som slankekure… hvis det bare handlede om vilje, så ville alle jo lykkedes med det hele tiden 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janni

    Jeg er helt enig, og samtidig oplever jeg mange som ikke tør følge deres drømme, men ser begrænsningerne. Vi lever en gang, få nu det bedste ud af det.
    Personligt har jeg selv betalt for min stylecoach/stylist uddannelse og vil starte op som selvstændig, og til august starter jeg på en selvbetalt makeup artist uddannelse, da det åbner flere døre og flere muligheder.
    Min barsel er netop slut efter 5 år. Så jeg skal da også ud og have et job ved sideløbende med jeg starter op selvstændig. For jeg ved at med tiden når jeg min drøm og kan være selvstændig/ free Lance 100%

    Synes det er synd at lade sig nøje, hvis man drømmer om noget mere.. ✨

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • l

    Måske fordi jeg kender mange der har arbejdet i årevis gratis uden at det førte noget med sig. Var blevet lokket med arbejde efter praktik men fik ingenting og blev bare udnyttet som gratis arbejdskraft. Nogle firmaer lukrerer på det. Det tror jeg ikke du gør men rigtig mange har dårlig erfaring med at arbejde gratis og kun få en lang næse

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah Louise

      Nåå ok men helt ærlig du kommer med alle mulige undskyldninger og nu dette. Man må jo få vejledning i at tage de rigtige beslutninger, hvis man gang på gang satser forkert. Det er der jo ikke en pille imod. Og igen så er praktikpladser jo til for at oplære og give fra sig og man får trods alt sin su og går ikke i skole samtidig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bente

    Jeg tror generelt, at de mennesker som du omtaler er et mindretal. Problemet er bare, at det er de eneste, du hører om! Jeg tror rent faktisk, at vi som samfund var bedre tjent økonomisk med at lade de få fjolser gå (for du får dem aldrig i job alligevel) og så give bedre vilkår til resten – flertallet – som hellere end gerne vil frem i verden og have job og muligheder.
    Ift. Praktikker, så er det som du siger en super mulighed for at supplere din vidensbank. Men det kræver jo en eller anden indkomst ved siden af. Det ved jeg af erfaring kan være svært at få til at harmonere. Dertil kommer, at reglerne i dag er strammet gevaldigt på området. Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og skal kunne tage et arbejde fra en dag til anden.
    … Min pointe er, at idioterne har for meget taletid! Vi skulle hellere koncentrere os om dem, der gider! 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • l

    Selv noget billigt og ulækkert koster jo så hvis man ikke har til husleje bliver man hjemløs. Og ikke mange er så heldige at kunne bo gratis hos nogen og få sin kost gratis. Helt uden løn er det svært at klare sig. Måske derfor der ikke er den store interesse

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah Louise

      Men hvordan kan man ikke have penge til husleje?….du bor i dk. Hvor du enten får bistand, su eller a-kasse? og et praktikant forløb er enten betalt af din su, a-kasse og ellers af egen fri vilje. OG man kan jo tage et job ved siden af. eks. aftenjob. Jeg arbejdede som garderobe pige i 2 år ved siden af mine studier og praktikpladser….. forstår slet ikke dine undskyldninger. Man kan jo ikke sidde i en dyr lejlighed, hvis man ikke tjener gode penge og der gør man altså ikke i den tid, hvor man opbygger sin karriere.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Kunne ikke være mere enig!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Det var godt skrevet! Vi danske er alt for forkælede! Den socialistiske holdning… fra vugge til grav… er den mest ødelæggende floskel

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katrine

      Socialistiske holdning?? Gider du uddybe det?

      Der er da intet forkælet over at betale sin skat og dermed få ret til ydelser når det kniber.
      Jeg betaler med glæde min skat så du og andre kvinder kan få barselsorlov, børnepenge, vuggestue, børnehave, gratis skolegang…… og jeg har ikke selv børn.

      Brug ikke socialismen som skældsord, men accepter at vores land er bygget op på en solidarisk grundsten.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie

      Socialisme er et skældsord i min verden og det er en lidt sølle og forkælet generation som er under uddannelse nu

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • l

    Problemet for mange vil nok være at man skal have en vis form for indtægt så man kan betale husleje og få mad på bordet. Så med mindre man bor gratis hos nogen hvor man også får sin kost, er det bestemt ikke nemt at arbejde ulønnet

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah Louise

      Men hvem siger også at det skal være nemt… og hvis man eks. ikke har børn, så kan man jo godt finde noget billigt… måske er det både grimt og ulækkert…men hvis man vil frem i verden, så må man sgu også tage sig lidt sammen.Og havregrød smager da ganske godt i jagten på drømmen:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katja

    Jeg er helt enig med dig! Jeg har selv en ret høj uddannelse, men jeg må p.t. arbejde som pædagog medhjælper fordi der ikke er andet ledig. Men hellere det end at være arbejdsløs og så elsker jeg børn.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg søger en praktikant!!