Nyt hår igen!

Et godt råd til jer der er skilt

0cbb631b-4e63-4d20-b5b4-9b0cf3f16991

Jeg kender desværre mange, der går igennem skilsmisse lige nu, men også flere der har været skilt i flere år. Behandle nu hinanden ordentlig for pokker!!! Drop den der fjendske tankegang og sæt pris på hinanden i stedet. Fokuser på hvor vigtig jeres ex er for jeres barn og håndter opgaven med ære og respekt. Dette indlæg bliver nok lidt et opråb på vegne af veninder og mig selv.Nogle gange hjælper det at sætte ord på frustrationerne. Jeg hører og ser mine veninder kede af det flere gange om ugen over ting som kommer bag på mig…ting jeg seriøst ikke troede andre mennesker kunne finde på at gøre imod en som de har haft så meget med.

Hold nu KÆFT hvor er jeg træt af mænd (nu skriver jeg mænd, fordi det er mest den indgangsvinkel jeg får på det, men det gælder også kvinder) der behandler deres børns mor dårligt. Jeg mødte engang en fyr (før min ex) der ikke betalte sine ex børnebidrag, fordi HAN synes at hun fik rigeligt i sociale ydelser…..WTF..øøøh du har ikke et valg og selvfølgelig skal du betale moren til dine 3 børn børnepenge! Det alene var grunden til at der aldrig blev en anden date.

Hvad er der med mænd, der tror at det er charmerende at bagtale og endda lyve om sine børns mor overfor nye kærester. Hvorfor ikke værne om og vise respekt til sin ex, det er da 100 gange mere tiltrækkende. Jeg vil og kan slet ikke date en fyr, hvis jeg ser at han 1. ikke er en god far 2. behandler sin ex dårligt. Hvordan behandler han så ikke mig engang ude i fremtiden. Jeg ville iøvrigt aldrig nogensinde ønske at have et dårligt forhold til min fyrs ex og mor til hans børn.

Hvor er omsorgen blevet af. Jeg forstår ikke at disse mænd ikke tænker…. Min ex har født mine børn og hun betyder ALT for mine børn og er derfor også en høj prioritet hos mig. Ja altså medmindre de ønsker hende død og de gerne vil være 100% fuldtids far……. De der mænd, der bare skrider fra det hele og skider på deres ansvar har jeg INTET til overs for, men når jeg hører om og møder mænd, der fortæller om, hvordan de passer på deres børn og hjælper deres ex med det fælles ansvar og viser hende respekt, jamen så blomstrer mit hjerte. Samfundet er moderne i forhold til familie konstellationer og der er da ikke noget smukkere end når man kan være sammen som en stor familie. Det andet er simpelthen for huleboeragtigt og jeg FATTER ikke at der er SÅ mange idioter til stede i verden og HVOR mange børn, der skal rammes af indebrændte følelser og egoisme. Føj.

 

Typer jeg SLET ikke kan rumme!!

Typen der løber fra fælles regningen, typen der ikke gider deltage i at hente og bringe sine børn til fritidsaktiviteter, typen der lyver og taler negativt til sin nye kæreste om sin ex (virkelig dumt, for sandheden kommer altid frem og så er det manden, der er et RIGTIG grimt og ulækkert menneske), typen der konstant modarbejde samarbejdet, typen der slæber moren i statsforvaltningen uden grund bare for at dræne og stresse, typen der truer sin ex med alle mulige mærkelige ting, BARE for at gøre hende ondt, typen der ikke træder til i akutte situationer, typen der siger grimme ting om moren foran børnene, typen der bare generelt ikke kan holde sin K… foran børnene, så de bliver helt forvirret og kede af det, typen der får sin nye kæreste til at tage tlf, hvis moren ringer om samarbejdsrelaterede ting, typen der NÆGTER at tale med sine børn, når de er hos moren, selvom børnene savner deres far, typen der tvinger børnene til at lyve overfor sin kæreste, fordi han spiller på flere heste og børnene ved det, typen der uden tøven vil ydmyge og såre sine børn med det formål at såre ex’en eller beskytte sig selv, typen der ikke overholder sine samværdsaftaler, typen der kun kan se alting ud fra eget synspunkt og ikke sine børns…og ja jeg kunne blive ved og det er det, der så sørgeligt!! Hold jer fra folk, der ikke behandler deres ex ordentlig, det siger MEGET om det menneske.

Hvorfor ikke bare mande sig op!! Hver en GOD far og GOD ex kæreste og omgiv dig selv med varme og respekt og det kommer tifold igen!! Børn er ikke dumme og oplever de igen og igen at deres far eller mor svigter, så sætter det sine spor og så går det i sidste ende ud over en selv, for så bliver DU den mor eller far som børnene ikke gider at have noget med at gøre, når de bliver store….

Så…nu er jeg færdig…. ved godt det er lidt hidsig…men jeg har nu engang også følelser og jeg gider ikke bare have en blog, der kun handler om pænt tøj og glade børn.

38 kommentarer

  • Vibeke

    Word Sarah ! Og om det så ER møntet på Michael og der er en længere oppe der skriver noget med : ja men hvis det er til ham, hvorfor valgte du ham så som far til dine børn.
    Helloooo da hun mødte ham havde han jo ingen børn og trust me, har selv været der, alt kan ændre sig på et split sekund! Husk folkens det er rigtigt der er ikke langt fra kærlighed til had!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Jeg synes det skinner igennem, at meget af det du skriver om, handler om din egen skilsmisse og din eksmands manglende ansvar. Jeg vil råde dig til at søge støtte. Børnene kan mærke det hvis forældrene ikke samarbejder konstruktivt. Der er lavet undersøgelser som peger på, at børns udvikling og indlæringsevne stagnerer i et helt år efter en skilsmisse. Hvis det er en god skilsmisse retter udviklingen sig og hvis det er en dårlig, retter udviklingen sig aldrig til det samme udviklingspotentiale som før. Jeg synes det er skræmmende og derfor kan jeg kun opfordre til at man søger konfliktmægling, råd/vejledning mv. fx i Statsforvaltningen.
    Jeg skriver ikke for at pege fingre – jeg skriver fordi jeg arbejder med skilsmisseramte familier hver dag og ser hvad det gør ved børnene.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg er igennem noget tilsvarende pt, det er forfærdeligt og virkelig drænende! 😢 og virkelig synd for min 3 årige datter! Puha..!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Det er virkelig forfærdeligt det nogle børn skal gå igennem…. 😢 Mine drenge er halvt tyrkiske. For snart 1 1/2 år siden kontaktede jeg min første kærlighed og spurgte om han ikke kunne hjælpe mig. Han hjalp os ud…. og det endte med at jeg blev forelsket i ham igen. 😉 Mine drenge ser ikke deres far igen men min første kærlighed elsker dem og vil gøre alt for os. Mine børns far er en røv der har aldrig har gjort en skid for sine drenge…. Det er muligt at komme videre. 💖 Er kærligheden stor nok så betyder det intet med et par ekstra børn i flokken. 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sus

    HØRT!!!!! ENING!!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kat

    Mine forældre blev skilt da jeg var 4 år og er nu 27. Jeg har ikke prøvet at holde juleaften uden dem begge to endnu, så vi er mor, far, stedmor, storesøster og 2 halv søskende sammen 😊 Mine halv søskende ser min mor som deres reserve mor, og min far mener at min mors hund er ligeså meget hans hund, så den kommer i pleje hos ham engang imellem 😂 Lidt specielt men fantastisk at det kan lade sig gøre. Så der findes heldigvis også gode eksempler, men det kræver masser af respekt fra alle sider.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Irina

    Amen sister friend! Du har bare så ret i alt hvad du skriver…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Allan

    Hej Sarah.
    Nu vil jeg som mand godt forsvare det du skriver.
    Jeg er selv skilt og har et fantastisk forhold til min ex omkring vores datter. Vi har en datter på 8 år og hun elsker sin far. jeg har alle de aktiviteter min datter har plus når hun skal til frisøren. Det har jeg altid stået for. Stor respekt til dig du gør det godt som mor til 3 børn.
    Jeg kender dig fra Nasa før du mødte michael.
    Mvh Allan…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla Gregersen

    Amen 🙏🏼 – er selv midt i en skilsmisse ! Puuuuha det dræner, især når ex manden har mere fokus på sin nye fangst end sin 1 årige datter ! Det gør ondt

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Hej Sarah,
    Super indlæg. Som du også skriver kan siuationen godt være omvendt. At det kvinden der er netop de ting du skriver.
    Som den nye kone, til en ustabil ex-kone. Kan jeg nikke ja, til så mange af de punkter, i dit ‘typer jeg slet ikke kan rumme’.
    Det hjælper bestemt ikke, når kvinden lyver på det groveste til alle, omkring hele situationen, selv de mindste ting- stadig x-antal år senere. Hvad jeg ikke har været vidne til . Wauw! Desværre, er folk tilbøjelig for at “tro” på kvinden.

    Jeg tror det bunder i, at den partner der er blevet “forladt” er så indebrændt. De må have så svært ved at tænke rationelt. Det er så ærgerligt og går desværre kun udover barnet/børnene. Godt opråb, men kvinder, husk det samme gælder for jer. For nøj hvor kan I være feje!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Hvor kan jeg relatere til dette! Mænd forstår ikke, at det i sidste ende KUN rammer børnene og ingen andre. Det er så sørgeligt, at de ikke kan se udover deres egen næsetip. Min søn har en rigtig god far og samarbejdet er forholdvis godt. Det ved jeg dog godt slutter, når jeg snart fortæller ham, at der er kommet en anden mand i mit liv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mariam

    http://Www.danskogmuslim.dk

    Forstår bestemt godt din frustration og er helt enig. , men tror desværre aldrig, at det ændrer sig, medmindre samfundets værdier og måden man opdrager sine børn på i Danmark bliver ændret. Mænd (og kvinder) vokser op med at det er iorden at have mange kærester og gå videre til næste hvis man ikke er tilfreds. Indtil vi lære vores drenge og piger om værdien i et forhold, i et ægteskab, så tror jeg desværre aldrig det ændrer sig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    http://Www.danskogmuslim.dk

    Forstår bestemt godt din frustration og er helt enig. , men tror desværre aldrig, at det ændrer sig, medmindre samfundets værdier og måden man opdrager sine børn på i Danmark bliver ændret. Mænd (og kvinder) vokser op med at det er iorden at have mange kærester og gå videre til næste hvis man ikke er tilfreds. Indtil vi lære vores drenge og piger om værdien i et forhold, i et ægteskab, så tror jeg desværre aldrig det ændrer sig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Øhh der er da ikke nogen der vokser op med en accept af at have mange kærester, hvor får du dog det fra? Eller at folk har lært at springe videre til næste, det er jo slet ikke dette indlægget handler om. Jøsses

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Hej, et lille opråb fra hende som er “manden nye kæreste” læs: ikke Sarahs exmands!!
    Men en anden “exmand” .. du skriver at det er vigtigt at Man som den nye kæreste har et godt forhold til exkonen!
    Min holdning er helt klart at det ofte, både i mit tilfælde og andre jeg kender der har mødt fraskilte mænd.. er SÅååå svært at komme positivt ind på livet af exkonen. De virker ofte indebrændte og forsmåede (som om de stadig føler de skal styre og bestemme over manden)

    I mit tilfælde er det gået så langt at selvom min kæreste og jeg har været sammen i mange år, har exkonen og jeg stadig ikke hilst på hinanden (og vi har altså været i rum sammen) dette er da super akavet, og også synd for børnene da det jo må være meget underligt for dem.
    Dette var et valg fra exkonen.. og da hun efter 1,5 år var parat til et møde- meldte jeg klart ud at nu var det for sent til at mødes og “drikke kaffe”
    Men jeg synes i højere grad at exkone(erne) bør være åbne og imødekommende over for en ny kæreste.. det er i sidste ende jo ikke hendes børn der bliver påvirket af en underlig stemning!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sofie

      Nu er det jo sådan at ens mest ømme punkt er ens børn! Så måske har hun sku se dig an og være sikker på at du blev i hendes børns liv og ikke bare forsvandt igen inden hun ville forholde sig til dig. Og så burde du – for børnenes OG din kærestes skyld æde din stolthed og tage imod hendes håndsudrækning uanset hvornår den kommer! Ellers så bliver det jo aldrig godt. I form af din kommentar gavner du på ingen måder et skilsmisse barns gode forhold og sammenhold til sine forældre.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Laura

      Jeg er helt med på at børn er ens ømmeste punkt, jeg har selv fået en lille datter for et år siden. Så det skal der ikke være nogen tvivl om!
      Hendes holdning var helt fra starten at jeg var sådan en “ung bimbo agtig silikone type” hvilket hun ytrede til børnenes far (… dette så jeg selv- da jeg læste lidt med over skulderen..) han slog det hen med at hun bare generelt er lidt bitter på et travlt liv som enlig mor hver anden uge (de har været skilt i 10 år!! Så det var laaaang tid siden de var gået fra hinanden da vi mødtes)

      Mit råd til exkone/erne er bare.. vær RIGTIG sød og tag pænt imod en ny kæreste – det er jeg SLET ikke i tvivl om jeg ville gøre (det ville jo gavne min datter:-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sissel

      Hvor er det trist trist trist at du ikke kunne være den store og sige ja tak da hun var klar til at række hånden ud. Du har sikkert tusinde grunde til at det var for sent da hun var klar. ” nu havde jeg gjort dit og dat” ” nu havde jeg fundet mig i så meget ” Har hørt historien tusinde gange før. Det tager bare tid for den mor el far der har mistet deres børn delvis til en anden. Kunne du ikke gøre det for dig selv så.for den mand du vel elsker og dem han elsker allerhøjest, hans børn. Overvej om du kunne række hånden ud endnu engang. Eller vælg dem nemme løsning og bliv også sur på mig. Det så trist. Børnene ALTID først. Punktum. De mærker hver en splittelse imellem de voksne der er omkring dem. Godt indspark Sarah. Held og lykke med jeres situation.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • A

    Når jeg læser det her indlæg, tænker jeg at det fra mandens side bunder i bitterhed. Ikke et det retfærdiggør det, men nogle mænd er altså bare idioter. Jeg tror ikke, at man kan gøre så meget end at lade dem sejle sin egen sø og på den måde lade dem indse, hvordan de sårer deres egne børn. Målet for manden er jo at såre moderen. Det er svært at lade sig påvirke af en dum x mand, men hvis man reagerer på det, bliver de jo sikkert bare ved.
    Men det er kraftegeme drænende for alle parter, at der kan være så meget bitterhed og drama i skilsmisser. 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea

    Jeg bliver så ked af det når jeg læser sådan noget. Jeg kan slet ikke forstå at manden i dette tilfælde ikke kan se, at han skader sine egne børn ved at dræne deres mor for energi. Det er mig uforståeligt at man kan handle sådan. Hvorfor kan han ikke se at når han gør deres mor ondt, gør han dem ondt? Av det gør ondt i mit hjerte. Og hvor må det være frustrerende at være den der kæmper for godt samarbejde, og så føle at man samarbejder med en mur fordi der intet kommer den anden vej. Kæmpe kram til dig sarah.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • anna

    Dette indlæg er måske ikke en direkte kommentar til Sarahs indlæg, men ved at læse indlægget affødte det nogle tanker hos mig, man måske kunne debattere.
    En skilsmisse er børnene altid taberne.
    Det er ikke dem forældrene tænker på, når mor og far bryder med hinanden (læs: familien) – det er deres egen lykke og deres egene behov. Det er en voksenhandling. Der er ikke andet børn ønsker mere end en kernefamilie, hvor mor og far er sammen og giver børnene tryghed og kærlighed. Mange børn håber altid på at forældrene skal finde sammen igen og det gør noget ved børn, når forældrene bryder familien op – jeg har bemærket de bliver hurtigere voksne og de får ofte et mere indadvendt og seriøst udtryk- i hvert falde de første år efter skilsmissen.. Jeg synes de fleste forældre giver op for let- og retfærdiggør deres handlinger med “hellere skilt og lykkelig” eller ” det er synd for børnene med forældre der ikke elsker hinanden” og “vi skændes hele tiden”. Det er en fornægtelse af, at når man bliver skilt er det for ens egen skyld. En slags tale man øver sig selv i gang på gang over for en selv og over for sine omgivelser. Er det ikke sådan at man ville give sit liv for sit barn? hvorfor så ikke ændre adfærd så længe børnene er umyndige?Man har et kæmpeansvar, når man sætter børn i verden- mor og far burde være forpligtede til at sørge for en god familie, hvor alle blev sammen; i det mindste indtil børnene fyldte 18 år. Det kan man godt . Man kan godt arbejde for det. Man kan godt sætte børnene først og sig selv i 2. række. Som Sarah Louise beskriver det i sit indlæg fortsætter den dårlige stemning ofte også efter man er blevet skilt: bagtalelser og manglende respekt over for den, man har skabt børnene sammen med. Det kan børn godt mærke; og de føler sig som lus mellem to negle.Jeg skriver skriver ikke om de familier, med misbrug, vold og psykiske lidelser men om den helt almindelige kernefamilie som der er flest. Jeg tror, at vi skal blive bedre til at gøre os umage og til at tage ansvar og ikke bare “swipe” alting.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Charlotte

      Jeg synes ikke du kan sige, at børnene altid er taberne.. For nogle gange ER det bedre for børnene at forældrene bliver skilt.. Nu blev mine forældre skilt, da jeg var 12 år og det var virkelig det bedste..
      Hvis mine forældre var blevet sammen til jeg var 18 år, for at gøre mig glad og jeg fandt ud af det.. Så ville jeg sige til dem – STOP det ligenu.. Hvis det gør dem mere lykkelige at de går fra hinanden, så ville jeg til hver en tid sige det til dem.. Jeg ville faktisk gå hen og blive direkte sur over at de havde valgt at være ulykkelige i deres liv pga. mig.. Sådan håber jeg alle børn vil tænke – måske ikke når de bliver skilt, hvis de er små, men er da sikker på de vil sige det samme når de bliver ældre.. Ellers er der gået noget galt i opdragelsen i mine øjne..

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • anna

      Men her tænker du som en på 18 år der ser oplevelsen i retrospektiv. Jeg taler om de børn, der står i situationen – jeg tror bestemt at de ville ænske deres forældre gjorde sig umage og forblev sammen og kæmpede for den gode familie.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Charlotte

      Ja, jeg tænker både som en på 18 og som mig selv, da de rent faktisk blev skilt.. Jeg ønskede under ingen omstændigheder at de blev sammen, for jeg kunne sagtens se, at det ville være bedre for alle, at de blev skilt.. Og de skulle nok have været det et år eller to før de egentlig blev det..
      Så jeg synes stadig ikke, at du kan sige børnene altid er taberne.. Forældrene har – tror jeg – i de fleste tilfælde virkelig gjort alt hvad de kan for at få det til at lykkes.. Og så synes jeg ikke man kan sige, at de skal blive sammen.. SÅ meget skade tager ingen børn af en skilsmisse..

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • anna

      Jeg synes godt man kan sige, at det er et nederlag, især for børnene, når der sker en skilsmisse. Det er et nederlag, for jeg vil da tro at alle , når de danne ren familie er det med et håb om at være sammen som en kerne og man finder jo sammen i kærlighed, omsorg og respekt. Det er det jeg synes man bør kæmpe for som forældre og mange giver op for let. Jeg tror man godt kan genfinde det, hvis man sætter sig selv lidt til side, men det vil de fleste ike.
      Jeg siger ikke at børn tager meget skade af en skilsmisse, men det er alligevel noget som ændrer mange og som noget af det man husker tydeligst som noget ulykkeligt. Nu snakker du meget om din egen oplevelse, som jeg af gode grunde ikke kan tage stilling til, jeg snakker generelt om skilsmisser.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ditte

      Jeg synes bestemt heller ikke du kan sige at det altid går ud over børnene?
      Mine forældre blev skilt da jeg var måske 5 år og er nu 25 år og venter selv barn på nuværende tidspunkt.
      For mine forældre var det klart det bedste at blive skilt. De har lige siden været det jeg nok vil betegne som “bedste venner”. De har holdt alle fødselsdage, jul, konfirmationer osv. sammen, hvis mor havde brug for at have os 2 weekender i træk så havde hun det, hvis mor skulle noget en hverdags aften så kom far ned og passede os, skulle min lillebror eller jeg spille håndboldkamp søndag morgen så kom far med rundstykker også fulgtes vi alle i hallen. Min far kan sågar den dag idag finde på at tage ud og se min mor spille en håndboldkamp uden nogen af os børn er med. Da jeg var lille forstod jeg ikke at nogle var kede af at være skilsmisse børn, fordi jeg oplevede det ikke som noget negativt. Jeg har aldrig og det tror jeg heller ikke mine brødre har ønsket at mine forældre fandt sammen igen når nu det gik så godt hver for sig, men det har da undret mig efter jeg selv er blevet voksen hvorfor det ikke gik når nu de var så gode forældre sammen efter de blev skilt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • anna

      Men når det nu er gået så godt efter skilsmissen (du giver mange fine eks. på hvor gode de har været til at støtte op) hvorfor så ikke i ægteskabet: at anstrenge sig mere der?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line

      Jeg er SÅ enig! 👍

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Iben

      Først og fremmest kan man ikke udtale sig om par giver hurtigt op 😉 jeg er skilt og var i et rigtig dårligt forhold meget voldsomme skænderier. Disse skænderier var på INGEN måde gode for vores børn på dengang 4 og 6 år. De overhørte dem og så mor sidde og græde fordi hun var bange for hvad der skulle ske. Børnene er nu glade, mor og far enes som skilsmisseforældre. En familie i balance, der ikke fungerede som ægtepar. Vi prøvede virkelig i mange år. Jeg tror ikke man kan udtale sig om, at folk giver for let op, for de eneste der kender sandheden om forholdet er jo egentligt forældrene selv. Andre kan hurtigt få deres meninger og holdninger, men altså igen, hvad far siger er hvad han synes og mor siger hvad hun synes. mine børn elsker deres bonusfar og vi har et samarbejde der fungerer godt. Børnene trives altså her meget bedre end forældre der råbte og skreg af hinanden hele tiden. Jeg kender mange hvor den dårlige stemning bliver til god stemning efter skilsmissen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Av av Michael

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah Louise

      Den var som jeg skriver, til alle mænd og kvinder og ikke imod Michael.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sandie

      Jeg håber da ikke at samtlige punkter SL opridser her omhandler Michael. I så fald kan man vel ligeså vel pege fingrer af hende for at vælge ham som far til sine børn

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Alt under “typer jeg slet ikke kan rumme” kender jeg bare alt til! Det er så forfærdeligt altså 🙄

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Du er for nice

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har så meget respekt for min mand og den måde han har håndteret hans eks. Han har aldrig snakket grimt til hende, selvom hun på vores bryllupsdag ringede og gik helt amok. På trods af flere sagsanlæg, flere besøg i statsforvaltningen, kommunen og listen er lang. Han har gjort hvad der skulle til for at sikre sit barn og det har jeg respekt for, men han har aldrig været respektløs overfor hende. Jeg kunne ikke have ageret så roligt, så pænt, i de situationer så thumbs up til min mand, og du har helt ret – tag jer sammen og se udover egen næsetip, jer der kun vil skabe problemer. Det rammer jeres børn så voldsomt og ødelæggende.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mariam

    Hej Sarah Louise. Jeg har en kusine, som er skilsmissebarn. Hun har gjort det til sin hjertesag at kæmpe for skilsmissebørn, der sidder i klemme mellem sine forældre. Måske kunne det være en ide, at bringe et af hendes blogindlæg som gæsteblogger, for at få perspektivet fra et barns synsvinkel? 🙂 mvh. Mariam

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nyt hår igen!