En æra er slut

Jeg lukker “butikken”

Jeg har haft en meget stille og rolig weekend. Muligheden for byture meldte sig alle dage, men jeg er bare kørt ualmindelig træt af at stå på en klub. Jeg er meget mere til god mad, cocktails og steder, hvor man rent faktisk kan tale med dem, man er sammen med. Jeg har de seneste år udviklet mig meget og opdaget at jeg måske ofte har været for naiv i forhold til fremmede mennesker. Jeg åbner hurtigt op og tror på det bedste i mennesker, men det har jeg fået rigtig mange tæsk for. Jeg kan mærke at jeg er i en periode i mit liv, hvor jeg ikke kan rumme nye bekendtskaber, jeg har ikke lyst til at få nye venner, men istedet værne om de gode jeg har og som jeg ved at jeg kan stole på. Jeg har også i forhold til folk som gerne vil have jeg skal reklamere for dem gratis, fordi vi jo er….venner på facebook eller kender de samme mennesker, måtte lave helt nye regler for mig selv. Der er bare helt lukket nu.

Jeg oplevede for nyligt et ven som jeg ikke har talt med længe, at han skriver på facebook og vil ses til kaffe og at han savner mit gode humør og da jeg ikke har haft tid, kunne det ikke blive lige nu og her, men så ville han sende mig en gave lige pludselig og om jeg ville skrive på bloggen om den….selvfølgelig… han ville sende mig en gave i håb om at jeg ville reklamere for ham gratis (vi taler altså ikke om en, der ikke har råd til at betale for det han beder om).

Han er en virkelig sød fyr, men der hvor kæden falder af for mig er at han lader som om at han vil være venner, for at få sneget en gratis reklame ind. Så kunne han have meldt op fra starten, hvad det handlede om OG tilbudt at betale for det. Folk glemmer nogle gange at dette er mit levebrød. Jeg kunne aldrig finde på at gå ind i min vens butik og bare bede om ting gratis uden at tilbyde noget den anden vej. Derudover kan jeg heller ikke bare reklamere derud af om alt muligt random. Jeg reklamere for det jeg 100% kan stå inde for. Derud over glemmer folk også at vi bloggere skal betales skat af alt vi får, så den der “gave” nogen vil give mig imod reklame ville både koste mig min tid, fordi jeg skal skrive om produktet uden at få noget som helst ud af det og jeg skal betale skat af det.

Så reelt kunne han ligeså godt have sagt ” hejsa jeg har godt nok ikke lige talt med dig i 3 år, men jeg faker lige et savn, så du vil gøre ting for mig. Gider du ikke lige bruge 2-3 timer ud af din arbejdsdag og reklamere for mit firma, så JEG selv kan tjene på penge på DIG uden du tjener en krone og det skal du iøvrigt også lige betale for”……… og nej ærlig talt det har jeg ikke lyst til uanset hvor rar en person du er. Jeg har snart brugt 8 år på at bygge min blog og instagram op og det er desværre ikke Palles gavebod. Det har kostet mig VIRKELIG mange timer og stress at komme op på dette niveau af læsere. De første 3 år tjente jeg ikke en krone og brugte 4-5 timer om dagen ved siden af mit andet arbejde og NU kan jeg så høste frugten og derfor kan jeg ikke bare give mine “vare” ud gratis og det er der mange der glemmer. De tror bare at det er nemt. Hvis det var så nemt, så kunne alle jo leve af det, me sandheden er at det hårdt både psykisk og fysisk, fordi man konstant er på og skal udlevere sig selv. Så en lille smule respekt og værdsættelse, ville da være dejligt.

Og der mener jeg faktisk også nogle af jer læsere. De flest har jo forstået det, men der er stadig folk, der brokker sig over at jeg engang imellem reklamerer for ting, men hvis i vil have at jeg skal give SÅ meget af mig selv hver eneste dag på både blog og instagram, så må man også acceptere at der skal “benzin på bilen” for at den kan køre. Jeg ville slet ikke kunne give jer det, hvis jeg ikke måtte reklamere. Så drop brokkeriet og sæt pris på at i får gratis underholdning….igen…..jeg kan ikke bare give og give og ikke få noget igen.

Dermed ikke sagt at jeg ikke kan finde på at anbefale produkter, jeg er faldet over af fri vilje, det er noget helt andet og det gør jeg ofte, men det er for at afspejle mit liv så ærligt som muligt og fordi i alligevel spørger om, hvor alting er fra. Men den der overlagte følelse af at folk bare vil udnytte en, har jeg mødt for mange gange, så nu er det helt og aldeles slut med tjenester.

Fredag måtte jeg forlade hjemmet tidligt om morgenen, da gulvene skulle spartles og klargøres til at de i denne uge skal have nyt gulv. Mange går meget op i, hvorfor jeg gør det, hvis jeg ikke ejer huset osv. men det er selvfølgelig noget jeg gør i samarbejde med udlejer. Derudover bor jeg ubegrænset, så det hele giver mening. Fredagen brugte jeg sammen med mine skønne veninder. Først skulle der lige arbejdes og så mødtes vi til en skøn frokost i den helt vidunderlig forårs sol på Rungsted havn. Vi spiste på Riva. God betjening, fin mad, men en aaaal for nærig Blinis ret- mere rogn tak 🙂 Deres lakse tartar er til gengæld virkelig lækker.

10 kommentarer

  • Sofie

    Hej Sara Louise

    Vi er 3 piger i gang med et skoleprojekt hvor overemnet er grænser og underemnet er personlige grænser på internettet.

    Så vi vil spørge dig om hvor din personlige grænse går i forhold til hvad du vil dele og ikke dele på de sociale medier?

    Hvordan har du fået lysten til at dele “dit liv” på de sociale medier, og har du nogensinde delt eller postet noget som du derefter har fortrudt?

    På forhånd tak!

    Mvh 3 skoleelever, på Riberhus Privatskole.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Kan du stadig leve af din blog? Tænker blot på de bloggere, der er dukket op de sidste år og som virkelig har formået at positionere sig selv og levere aktuelt indhold med både fornyelse og kant. Det må da kunne mærkes

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Signe

      Tænker virkelig det samme!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tine

      Er det ikke lige det hun skriver, at hun godt kan? 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah Louise

      Hmm næ egentlig ikke. Jeg ligger næsten altid nr. 1 eller 2 mest læste hver gang jeg ligger noget op. Jeg har aldrig haft flere unikke læsere end jeg har nu.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Alice

    Hej Sarah Louise!
    Har netop set programmet Sådan overlever du en lortebarndom! Wow, jeg græd – du er da helt vanvittig stærk!! Tusind tak for at du ville fortælle din historie! Jeg er pædagog og elsker at arbejde med børn. Jeg kan slet ikke klare hvis forældre gør deres børn ondt, og giver de børn lidt ekstra…. Mange tanker og tak fra Alice Wittstrøm

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tulle

    Ser du heller ikke Tina Buch mere? I var da sammen altid

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • R.S.

    Det er mig virkelig en gåde, hvorfor nogle læsere føler de har “råderet” over dine post, hvad du VÆLGER at dele og ikke gør. For guds skyld, swipe dog videre eller lad være med at følge dig🤨 Når du ligger screenshots op med kommentar fra Instagram, tænker jeg ofte, at jeg var stoppet med dit erhverv for længst.. 😂 og forresten så tager vi andre da heller ikke lige en ekstra vagt eller bliver længere på arbejde uden at få løn for det, så sikke da en underlig forventning til dig. Der kommer nok en dag, hvor blogger/influencers arbejde bliver betragtet som sådan!
    Hilsen en trofast læser, som er sygeplejerske og ikke har en disse med denne branche at gøre og som ikke har fået betaling for at skrive denne kommentar😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lyder som et godt princip!

    Jeg er desuden også mere til lækker mad, go’ vin og masser af musik og fjoller med gode venner, end byturer med diskolys, fremmede folk og shots efterhånden 😀 11 år i Jomfru Ane Gade 2-3 gange pr. uge må være nok.

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Kære Sarah Louise,
    du minder mig så meget om mig selv for nogle år tilbage.
    Jeg var også altid sød, hjælpsom, for naiv, hjalp alle, gav alle, gjorde alt for alle, betalte alt, støttede osv. osv.
    Men da jeg selv fik brug for hjælp var der ikke rigtig nogen.
    Stadig kan “gamle” venner/bekendte kontakte mig og bede om hjælp.
    Jeg fik på det tidspunkt noget supervision hos en psykolog, denne sagde :
    Du er som en købmandsbutik, folk kommer og tager ned fra hylderne og går, du tager ikke betaling, får intet igen – men det kan ikke gå i længden for pludselig går du “konkurs” og har intet at give tilbage af”.
    Eller som du siger; der skal benzin på bilen for at den kan køre!
    Lige netop; du må passe på dig selv og dine børn, værn om jer, kræv gerne lidt igen og ellers stop med at være “Flinke Åge”.
    Knus og hilsner

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En æra er slut