Hvad foregår der lige med det billede

Måden vold i min barndom har påvirket mig på

(billedet er fra da Alma var ca. 5 måneder og albert 12 måneder ældre)

 Jeg gjorde ikke et stort nr ud af det, men jeg havde fødselsdag i fredags og blev….hang on…. 37 år WHAAAAAT det er fanmer gammelt! hehehe 😉 Jeg føler mig ikke som en, der bliver 40 år om lidt, jeg kan heller ikke rigtig se det på mig selv (det er nok takket være al den botox lol) men ikke desto mindre er jeg en 37 årig meget voksen kvinde…..

Når jeg ser på at jeg så er mor til 3 børn, ejer ejendom, har bil og får æbletræer i gave og iøvrigt får super optur over, hvor vidunderlig en middagslur er…ja så ER jeg jo 37 år. Men en af grundene til dette indlæg er at jeg har bemærket at jeg er ekstra sensitiv omkring min fødselsdag. Jeg glemmer tit jeg har fødselsdag indtil veninder eller familie minder mig om det, men jeg får altid lyst til at bare springe den dag over og stikke fingrende i ørene og sige bla bla bla…MEN når der så engang imellem er nogen, der overrasker mig, så bliver jeg så glad at jeg vræler…

Jeg får en masse minder fra min barndom på den dag…eller manglen på samme, for hos os blev der ikke gjort noget ud af det, da jeg var lille. Jeg husker ikke en eneste børnefødselsdag andet end dem, min mormor og morfar arrangerede hjemme hos dem.

Jeg kan dog huske at da jeg blev gammel nok til at tjene lidt penge hos naboen(jeg var ca. 10-12 år måske)  med rengøring, så brugte jeg de penge på at købe boller og billig virkelig dårlig kakao i Aldi til mine brødre, det var næsten ligeså godt som selv at blive fejret. Jeg havde ikke penge til at købe flag, så dem tegnede jeg med rød tus på papir og klippede ud. Og så stod jeg op før alle andre og dækkede et morgenbord for mine brødre på deres fødselsdage. Kaffen skulle altid laves som noget af det første, for stod den ikke varm på kanden til min mor vågnede, så fik jeg tæsk (på de  dage, hvor hun var i et ekstra ondt lune, kunne jeg vælge imellem at få tæsk med træbøjle eller en plastik bøjle). Jeg husker også den der ondt i maven, når jeg skulle i skole næste dag, for så skulle vi fortælle om dagen og hvad vi havde fået i gave og jeg havde aldrig rigtig noget at fortælle og det var en million gange værre end at få tæsk. Jeg kunne ligeså godt stille mig med et skilt nøgen midt i klasseværelset, hvor der stod, min mor hader mig, jeg er ikke noget værd, vi har ingen penge fordi min mor er på bistand og jeg er ingenting for nogen som helst og nu har i alle sammen opdaget det…. den der ydmygende knusende fornemmelse dukker stadig op i maven på mig, når folk behandler mig uretfærdigt.

Men heldigvis var det meget værre inde i mit hoved end i virkeligheden og lærerne var egentlig ret gode til at læse, hvornår de skulle lade spørgsmålene ligge. Jeg husker MANGE samtaler med lære i ene rum, hvor de prøvede at lokke mig til at fortælle om, hvordan jeg havde det derhjemme, men min mor havde fortalt mig at sagde jeg til nogen at hun tæskede mig, ville vi ryge på hvert sit børnehjem og jeg ville aldrig se mine brødre igen OG DET ville jeg ikke risikere, så jeg blev pokkers god til at lade som om alt var godt og at de blå mærker bare var uheld og at grunden til min mor aldrig kom til samtaler eller andre arrangementer, var du hun var meget syg og så lod lærene mig være.

Så det er nok derfor at jeg er mega mærkelig på min fødselsdag og tror faktisk aldrig det ændrer sig. Det er som om min hjerne er kodet til at denne dag bliver en ubehagelig ulykkelig dag og derfor prøver jeg at ignorere den. Jeg har jo så heldigvis i mit voksenliv haft mange vidunderlige fødselsdage, hvor de lede følelser og minder er blevet overdøvet. Det var lige en lille fortælling fra min barndom og hvordan den påvirker mit liv den dag idag. Jeg vil bestemt ikke sige at jeg lader min fortid styre mig, men den er der som et ekko og kan påvirke mit humør.

Men mest og vigtigst af alt, har min fortid lært mig at sætte pris på alt i livet og jeg er blevet en mor som jeg er stolt af at være og jeg elsker min børn så højt at det til tider næsten ikke er til at rumme. Hvor forfærdelig en fortid jeg har, trådte rigtig i karakter, da jeg selv blev mor. Jeg kommer aldrig til at forstå, hvordan man kan have lyst til at mishandle sine børn. Men vi er som samfund blevet mere opmærksomme på børns vilkår og det giver mig håb.

37 kommentarer

  • Bente Jørgensen

    Stort tillykke 🇩🇰Ingen skulle opleve hvad du har oplevet! At du er kommet så langt med dit eget liv er fantastisk, hvor er du sej at du har bevaret dit eget hjerte intakt ❤️Lykke til dig fremover!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ejnar Jensen

    Hvor jeg forstår dig, Sarah Louise. Jeg føler med dig, for jeg har også oplevet en barndom af samme art, og jeg har derigennem fået en mentalitet, som også er påvirket af det. Jeg kan ikke ret godt tåle at se børn lide. Det er ellers en alment anerkendt ‘kendsgerning’, at hvis man er ‘opdraget’ på den måde, så er man disponeret for at gøre ligeså, men du og jeg er åbenbart et par individer, som forkaster den opfattelse.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lizette

    Du er bare den SØDESTE af alle !!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dejlige Sarah. 😊 Et Stort tillykke med din fødselsdag. 🎂🎈. Du er en fantastisk kvinde med hjertet det rigtige sted. Og en god mor til 3 børn. Du fortjener kun det bedste sarah. Den mand der skal dele livet med dig i fremtiden kan kun være stolt af dig. Du har et stort hjerte der rummer meget både til dine børn og dine omgivelser. Du gør det godt. De bedste tanker til dig Sarah. Og fortvivl aldrig når det er din fødselsdag for du er stærk. Kh Allan.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Hjerteligt tillykke med fødselsdagen Sarah Louise. Jeg håber at du blev fejret og forkælet til op over begge øre.
    Tak for at lukke os ‘fremmede’ ind, og fordi du deler sårbare sider. Du er en sej kvinde☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helena

    Du får et 💝herfra.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Liv Stampe Guldberg

    Tillykke kæreste sejeste og smukkeste Sarah

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Stort tillykke med fødselsdagen 🇩🇰
    Hvor er du kommet langt, ift til hvordan din barndom var og hvor er du bare et fantastisk menneske og god mor for dine børn 🤗

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Tillykke med fødselsdagen ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linda

    Kærlighed til dig og tillykke fra en der også nærmer sig de 40, men stadig føler sig ung og klar til verden ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amy

    Jeg undrede mig over at du ikke rigtig fejrede din fødselsdag men nu har jeg fået svaret. Øvvv… Det er virkelig hårdt at læse hvad du har været igennem dit barndom. Så ked af det på dine vegne. Stor respekt til dig hvor meget du har udviklet dig og hvad du har opnået i dit liv. Oveni alt det her så er du også en super god mor. ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Måtte sgu fælde en tåre, men hold op hvor har du været ubegribeligt stærk!!! Håber din mor læser med, selvom det måske er bedst ikke at bære nag :-/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Hej Sarah,
    Jeg elsker din blog!
    Jeg kunne godt selv tænke mig at starte en blog, men er lidt i tvivl om jeg kan finde ud af at skrive korrekt “blogger-sprog”. Jeg har overvejet i at tage et kursus i at skrive bedre. Er det noget du vil anbefale? Og har du selv taget et kursus i at skrive?

    Du skriver virkelig godt og naturligt.

    Mvh. Henriette

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisbeth

    Du gør det så godt❤️ Og nej, har ingen forståelse for, hvordan din mor har kunne være sådan, du er jo et bevis på at man bestemt ikke behøver være/blive sådan fordi man selv har haft en dårlig barndom. Så hvad hendes grunde har været, må guderne vide❤️
    Alt det bedste på din vej💫💫
    Og kun kærlig, tryghed og omsorg er vejen frem i
    JOBBET som mor. Er selv 41 og mor til en snart 3 årig og 4 årig, og ja, det er hårdt, men også bare det største i verden🙏🏻💫❤️.
    Knus herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jane

    Hej Sarah og STORT tillykke med fødselsdagen forleden dag.
    Hvor bliver jeg ked af at læse, at du stadigvæk bliver trist på din egen fødselsdag, men når jeg læser hele din beretning, så forstår jeg dig godt.
    Jeg glæder mig meget til at dine egne børn bliver store nok til at huske deres mors fødselsdag, fordi med den kærlige opvækst du giver dem, så er jeg sikker på, at de vil fejre deres mor.
    Endnu en gang tillykke og thumps up herfra over den måde du er kommet videre på oven på din barndom og at du har kræfter til at være helt anderledes over for dine børn.
    Det må være hårdt – også som 37 årig – ikke at have sin mor og far tæt på sig, og se dem glæde sig over deres børnebørn. Du klarer dig bare så godt, jeg er i hvert fald fuld af beundring.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Respekt til dig.
    Du er stærk <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    For 13år siden fik jeg tæsk af min daværende kæreste nytårsdag, jeg hader stadig hvert nytår, hader når man begynder at snakke om nytår, synes det er en virkelig træls dag. Vil bare gerne ligge under dynen i fosterstilling.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • sus

    Syntes du er en perfekt mor til dine 3 dejlige børn syntes du gir dem al den kærlighed de har behov for at få 💜💜💜jeg elsker at følge dig på IG
    jeg får det så dårligt når jeg læser hvad du har været igennem i din barndom PYHA 😢😢
    DU en sej kvinde tak for dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Knud Freitag.

    Hej Sarah Louis. Jeg bliver bedrøvet over at høre om din barndom, for mig næsten ikke til at fatte et uheldigt sted du at starte livet, men du er en stærk person og har opnået en masse gode ting. 3 gode børn og du holder dig selv og dine børn imponerende godt og jeg vil sige tillykke med dette og jeg ønsker at du har tid og kræfter til det meste i fremtiden.dette er en hilsen til den flittige pige fra en gammel/ældre mand/ven. .

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirstine

    Jeg har fulgt dig i nogle år og får meget inspiration fra dig omkring det at være mor. Jeg har kæmpet mig gennem en lignende barndom og er blevet mor sidste sommer. Mit mål som mor er at sørge for hun får al den kærlighed jeg manglede og at hun aldrig er i tvivl om at jeg er stolt af hende. Du gør det skide godt Sarah og du er en inspiration for mange der heller ikke har en barndom til at guide sig gennem forældrerollen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Stort tillykke med fødselsdagen smukke unge kvinde, der om ej så længe bliver 40, fin og frejdig 🙂
    Forfærdelig barndom, jeg får lyst til at tage dig under mine vinger og værne om dig.
    Knus til du og dine lige så smukke børn 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Hvor er du sej – og hvor er dine børn bare heldige! ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ulla

    Åh hvor bliver jeg ked af,at læse når nogen har haft en svær barndom. Jeg kan ikke forstå,at man vælger at sætte børn i verden. Jeg har heldigvis haft en fantastisk barndom selvom min mor blev alene med 6 børn da hun var 42 og vi var i alderen fra 5-12 år. Jeg beunder dig Sarah Louise og bliver squ ked af den måde du af og til bliver behandlet af andre personer.Du er squ en sej mor med stor M.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorthe Thomsen

    Du er til stor inspiration for andre. Det overskue du udviser er virkelig inspirerende og meget imponerende ❤️.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Sarah Louise du fortjener det bedste 🙌❤️Syntes du var absolut den der havde mest mellem ørerne i forside fruer. Dit indlæg om de andre forside fruer “ specielt din udtalelse om drama Queen nr 1 • tror vi alle ved hvem hun er 😂😂😂💯h😊😊alders betinget “dement “ 🙌🙌🙌😂😂😂afsindig nysgerrig og god til at støbe kuglerne👌👌og lave rav i den!!! Du er langt over deres niveau og super mor ❤️🌺👌

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Respekt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Jeg får helt ondt i hjertet når jeg læser om din barndom. Jeg har så meget respekt for den måde du er mor på, og jeg elsker at følge med på Instagram. Du er så inspirerende❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katriina

    Stor krammer til dig – du er PISSESEJ ❤️❤️
    En stærk kvinde, der tør stå ved både sin styrke og sårbarhed. Du er en gammel sjæl 😘❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nicole

    Ingen børn fortjener sådan en forfærdelig barndom… hvor er det fantastisk at du tager din frygtelige bagage og vender den til så meget smukt for din egen lille familie! Det kræver et fighter instinkt! Wauw!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg synes du er helt fantastisk, og ser meget op til dig. Tak fordi du deler din historie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Yvonne

    …. og vi vidste slet ikke, at du havde det så slemt, Sarah! Din mor var SÅ dygtig til, at spille skuespil og fortælle, at du var et problembarn og derfor skældte hun dig ud.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Enten bliver man som sin mor, eller bliver man helt modsat. Det er både du og jeg blevet. Men det er okay at have dage der er svære, og det okay at vise man er sårbar. Kram fra mig, og tillykke 🇩🇰

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Stærkr, sejt og inspirerende indlæg! 👏🏼👏🏼👏🏼👏🏼 Jeg håber der kommer flere sårbare og personlige indlæg i fremtiden.
    Du er cool!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lone Poulsen

    Håber SÅ inderligt, at din mor kan se, hvor godt, det trods alt er gået dig i livet.. ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johanna Kloch

    Stort knus herfra❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lullu

    ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanja

    Åhhh Sarah fik helt ondt i maven af at læse dit indlæg. Hvor er det dog en sørgelig barndom du har haft:-/ ingen børn i verden fortjener sådan en barndom. Men hvor er du helt fantastisk som mor og du skal være stolt over at være kommet dertil hvor du er i dag. Du er en vidunderlig mor. Stort kram til dig og tillykke med fødselsdagen i fredags ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad foregår der lige med det billede