Hvad gemmer sig bag væggen?

Om at tvivle på sine evner som mor

Når man føder sit første barn, så føder man også en helt ny slags tvivl og bekymringer. Pludselig har man det største ansvar, man i livet kan få, nemlig ansvaret for et lille menneske og et ansvar for at beskytte og opdrage dette væsen til at blive, den bedste udgave af sig selv i denne verden.

Selvom jeg tager mit “job” som mor meget alvorligt og altid bestræber mig på at være den bedste mor, for alle mine børn, så kender i måske følelsen af at alligevel ikke at være tilstrækkelig eller god nok. Jeg vil så gerne af hele mit hjerte, give mine børn den bedste start på livet og gøre nogle gode mennesker ud af dem, ligesom de fleste andre forældre.

Men ofte tænker jeg på alt det, jeg måske…måske ikke gør forkert. Og gør jeg nu for meget af det ene og for lidt af det andet. Burde jeg lave nogle ting om. Er det normalt med de der reaktioner og burde jeg tænke eller se dem på en anden måde. Elsker jeg dem for meget eller for lidt. Gør jeg forskel på dem, er de nu ægte glade osv osv og selvom mine børn fortæller mig at de elsker mig, (og sandelig også at jeg er dum nogle gange) så har jeg altid den der nagende tvivl om at jeg nok godt kunne gøre det liiidt bedre.

Men så imorges, da jeg afleverede Alma og vi var i god tid, så kunne jeg lige se, hvad de havde lavet i klassen denne uge. De har haft superhelte tema og alle børnene havde lavet en planche over deres superhelt. Almas lære kom hen og siger at hun lige må vise mig noget. Hun fortæller om, hvordan at børnene skulle lave den der planche og at det jo egentlig var meningen at de skulle have lavet en superhelt af fri fantasi og da hun havde set Almas planche, var hun alligevel blevet lidt overrasket, for Almas superhelt var…..MIG!!!!!! Mig hendes mor!!! da jeg så den planche, fik jeg helt våde øjne og kunne næsten ikke sige noget, fordi jeg blev så rørt!! Læren smilte bare og kunne godt se at jeg var liiige ved at græde haha og Alma stod med hendes store blå øjne og understregede at min superheltekraft var at skyde med cupcakes.

Jeg var dybt dybt rørt. Mere rørt end nogen nominering eller pris….. At mit barn ser sådan op til mig og jo tydeligt elsker mig så højt, gør mig meget ydmyg og taknemmelig. Mit heltenavn er Hjælper……og lige der i det sekund, så skyldede der bare en ubeskrivelig glæde og bekræftelse ind over mig at jeg nok alligevel gør noget rigtig med de børn. Jeg svævede på en lyserød sky (med Arthur i hånden) hele vejen over til børnehaven, hvor Arthur skulle afleveres.

Han fik et ekstra langt kram og lidt hygge inden jeg kørte afsted til et møde. Ude i bilen sad jeg igen og kiggede på planchen, hvor det igen slår mig, hvor højt hun må elske mig og ser op til mig og jeg håber bare virkelig at jeg fortsat kan være en mor, der fortjener al den kærlighed!!! Jeg ved godt at det måske lyder som noget pladder for nogen, men det her var bare så vigtig en oplevelse for mig og jeg kan godt fortælle jer at den planche, den kommer i glas og rammer herhjemme!!!!!!  hehe ( vi behøver ikke at tale om billedet-min datter synes åbenbart jeg ser meget smuk OG ung ud og det er helt ok, det kan jeg godt leve med lol)

En meget stolt mama!!!!

4 kommentarer

  • Halime

    Smukt smukt smukt!… det skal du være stolt af, og en dag når de bliver ældre vil de være så stolte af deres mor❤️ Min mor var fuldtids alenemor med 4 små mellem 2 måneder gammel og 10 år. Og hun er vores helt!❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Hej Sarah. Er din insta forsvundet? Har søgt efter den flere gange… Hilsen Malene

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vibeke

    Indrømmelse… jeg græd da jeg læste det. Er selv mor til en 2 årig, og har præcis samme tanker som dig, men prøver at overbevise mig selv om, at jeg gør det godt 💪🏼🙏🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Kan godt forstå du bliver rørt og glad. Er selv mor til to og ikke alneforældre, så ekstra tumps op til dig at du når at se alle dine børn og værne om den enkeltes behov

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad gemmer sig bag væggen?